Holdet 2025 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Frederik Niels Soelberg, Peter Ibsen Hansen, Tryggve Sveinbjørnsson
Hold 2025 nf/p (1p nf, 1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke, 1p nf-ø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ioner, salte og molekyler
Titel 2 Vand
Titel 3 Genetik
Titel 4 Pladetektonik
Titel 5 Kemisk mængdeberegning
Titel 6 Fællesfagligt forløb: Kost og Sundhed
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 Fællesfagligt forløb 3: Regnskoven
Titel 9 Syrer og baser
Titel 10 Forløb: Bakterier og evolution (biologi)
Titel 11 Hvorfor satser DK på vindenergi?
Titel 12 Redoxreaktioner
Titel 13 Fællesfagligt forløb 1: VAND

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ioner, salte og molekyler

Fokus har været på introduktion af grundlæggende principper,
som gør det muligt at forstå:
-Ioners dannelse og opbygning.
-Salte og deres opløselighed.
-Små molekyler, særligt vand, og deres polære/upolære egenskaber.

Eksperimentelt:
Kemiske metoder (afmåling af masse, rumfang, brug af udstyr),
Vands tilstandsformer, Saltes opløselighed,
kvalitativ påvisning af chlorid, pH, nitrat, phosphat

Det diskuterede stof er dækket af:
- Grundstoffer og atommodeller. Basiskemi C s. 11-26
- Ioner. Basiskemi C s. 31-47
- Kovalent binding. Basiskemi C s. 53-61
- Elektronegativitet. Basiskemi C s. 67-75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand

Geografi

I dette forløb har vi arbejdet med vand med et særligt fokus på de udfordringer som det danske grundvand står overfor, men også forurening af søer, åer og fjorde.  Vi slutter af med at kigge på udfordringer med rent drikkevand ude i verden.

Vi har arbejdet med vandets kredsløb og vandløbenes processer:
Vandets kredsløb og tilhørende begreber
Det korte, det lange og det længste kredsløb
Porøsitet, permeabilitet og grundvandsdannelse
Trusler mod grundvandet
Jordbunden i Øst- og Vestdanmark
Rensningsprocesser i jorden - kemisk og biologisk
Gødning og pesticider
Konventionelt og økologisk landbrug
Vandløbenes opbygning
Tværsnitsareal og vandføring
Iltsvind
Vandproblematikker i verden;
Mulige løsninger


Øvelser:
Nedsivningsforsøg i sand og ler
Strømhastighed i Lejre åerne
Tværprofil af en å


Kernestof: vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

I dette forløb har vi arbejdet med DNA og genetik.
Vi har arbejdet med begreber som DNA, kromosomer, gener, genetiske grundbegreber, som genotype, fænotype, homo- og heterozygot, krydsningsskemaer og stamtavler.
Vi er dels kommet omkring opbygningen af DNA'et, nedarvningen samt anvendeligheden af det for cellerne i form af proteinsyntesen.


Øvelser:
Isolering af DNA fra kiwi
PTC Smager-gen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pladetektonik

I dette forløb kigger vi på pladetektonik og den dynamiske jord
Vi kigger på Jordens opbygning fra kerne til skorpe, herunder de processer der foregår som følge af pladetektonik: jordskælv, vulkaner.


Begreber der er gode at kunne:
- Pladegrænser og pladetyper
- Hotspot
- Jordskælv
- Jordens opbygning, fra indre kerne til skorpe
- Konvektionsstrømme
- vulkantyper
- konsekvenser af pladetektonik for menneskers levevilkår og klimaet

Forsøg du kan inddrage: Densitet af bjergarter

Kernestof:
-Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kemisk mængdeberegning

I forløbet arbejdes med grundlæggende kemiske mængdeberegninger.
Målet er at kunne foretage og forklare kvantitative analyser, ved
brug af vejemetoder og observation af ækvivalenspunkter.

Eksperimentelt: Blandbarhed og opløselighed,
Gæringsforsøg - fremstilling af ethanol,
Bestemmelse af saltindhold i havvand. (udført i slutningen af skoleåret).

Det diskuterede stof er dækket af:
- Molekylmasser og molbegrebet. Basiskemi C s. 79-87
- Afstemning af simple reaktioner. Basiskemi C s. 89-95
- Gasser. Basiskemi C s. 96-97
- Blandinger. Basiskemi C. 101-105, 109-111.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fællesfagligt forløb: Kost og Sundhed

BIOLOGI:
De energigivende nærringsstoffer, protein, fedt og kulhydrater
Fremlæggelser af kostrådene.
Energibalance og overvægt.
Hjertets opbygning og funktion.

I løbet af forløbet blev også afholdt PP1, hvor vi kom omkring fordøjelsessystemet (herunder enzymer), samt blodsukker og reguleringen af dette.

Kernestof u. PP1:
Frøsig, Hede, Jørgensen & Paludan-Müller: Biologi i udvikling C-niveau 2. udg. NF, Nucleus: side 72-76 og 79-84


Øvelser:
Fedtindhold i tomatsuppe (på ZBC)
Kostanalyse
Puls og blodtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk kemi

Fokus har været på organisk kemi, videreført fra forløbet "Kost og Sundhed".
Målet er at kunne forstå og forklare opbygningen olie, og dennes omdannelse
til mindre brændsler, særligt benzin.

Det diskuterede stof er dækket af:
- Alkaner, Alkener og Alkyner. Addition, Substitution,
Elimination, alkohol og carboxylsyre. Basiskemi C s. 117-147.
- Benzin, cracking, reforming og forbrænding. Aurum 1. s. 158-164 (benzin.pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fællesfagligt forløb 3: Regnskoven


GEOGRAFI

Vi kigger i dette forløb nærmere på regnskoven og de udfordringer som regnskoven står overfor. Vi har arbejdet med de geografiske processer i forbindelse med regnskoven:
Placering af regnskove, Jordens rotation, indstrålingsvinkel, klimazoner og plantebælter
Temperatur og nedbør i regnskoven, hydrotermfigurer, vandets kredsløb og nedbørssystemer.
Næringsstofcyklus og jordbund i regnskoven
Årsager til regnskovsfældning og trusler mod regnskoven
Fældningens konsekvenser for regnskoven: fattigdom, landbrugsdrift, tømmerhugst, jordbund, CO2-udledning, klimapåvirkning, bæredygtig udvikling
Drivhuseffekten og strålingsbalancen, nedbørsformer som konvergensregn og konvektionsregn, ITK-zonen (intertropiske konvergenszone), hydrotermfigurer.

Forsøg med drivhuseffekt

Kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
̶naturbetingede ressourcer, produktion, og bæredygtighed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemirapport 2 14-01-2026
Fotosyntese i vandpest 06-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syrer og baser

Fokus har været på emnet Syrer og baser, samt begreberne reduktion og oxidation.
Målet er at kunne forstå og forklare syre-base reaktioner detaljeret,
og bruge viden om disse reaktioner til titreringsanalyse.
Eksperimentelt:
Det diskuterede stof er dækket af:
- Syrer og baser, pH-begrebet samt indikatorer: Basiskemi C s 153-170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb: Bakterier og evolution (biologi)

I det sidste særfaglige forløb har vi haft om bakterier, antibiotikaresistens og evolution
Vi har repeteret pro- og eukaryote cellers opbygning, og haft et særligt fokus på den prokaryote celles opbygning.
Vi har vendt bakteriers rolle som nedbrydere i økosystemerne, samt deres mulighed for at være sygdomsfremkaldende. I forlængelse af dette testede vi effekten af håndhygiejne samt illustrerede bakteriers allestedsnærværelse med demoforsøg af 'bakterier i luften ved kimfald'. Derudover har vi berørt antibiotikaresistens samt problematikken ved dette.

Slutteligt i forløbet har vi vendt Darwins evolutionsteori og naturlig selektion som en vigtig proces i livets udvikling. Den naturlige selektion er blevet illustreret med sorte og hvide perler på en hhv. sort og hvid baggrund.


Øvelser:
Undersøgelse af effekten af håndhygiejne
Undersøgelse af bakterier i luften ved kimfald
Naturlig selektion illustreret med perler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvorfor satser DK på vindenergi?

I forløbet kigger vi nærmere på om det er realistisk at Danmark kan være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.
Vi begynder med at kigge på hvordan energisammensætningen og forbruget har udviklet sig fra 1970 til i dag.
Dernæst kigger vi på dannelsen af de fossile brændstoffer, her olie og gas, og efterfølgende et større fokus på vedvarende energi som vind. Vi har et særligt fokus på hvorfor Danmark er fordelagtigt placeret i forhold til vindenergi og hvilke udfordringer der er ved vindenergi i Danmark

Begreber som er gode at have styr på til eksamen:
- Danmarks energisammensætning og energiforbrug
- Oliedannelse, herunder olievinduet
- Det globale vindsystem og vestenvindens betydning for vindenergi i DK
- Corioliseffekt
- Danmarks vindpotentiale
- Høj og lavtryk
- Solenergi og indstrålingsvinkel
- Årstidernes betydning for vind og sol


Øvelser:
Øvelse med GIS om placering af vindmøller i nærheden af bopæl



Kernestof:
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Fællesfagligt forløb 1: VAND

Kemi: (intro til kemi samt Vand-fællesfagligt forløb)

Mennesket og naturvidenskaben af BS Justesen og A Petersen (grundbog til nf) side 235-247 (i MON) omhandlende stof opbygning samt 256-257 om fældningsreaktioner. Desuden ses udstyr på siderne 284-287 og det periodiske system side 290-291 samt et register med stikord til bogens tekst på siderne 296-304.

Atomer, periodesystem, ioner, molekyler, metaller, reaktioner, reaktionsskema

Stoffernes egenskaber (MON-bogen) side: 269-274

polære og upolære molekyler, blandbarhed
Fældningsreaktioner for blanding af opløsninger af salte

øvelser:
Flammefarver (E)
Næringsioner og opløselighed (nitrat og phosphat) (E)
Iltindholdet i vandprøver i kornerup å (E) - "Winkler titrering til bestemmelse af ilt i vandprøven"
pH, nitrat og temperatur af vandprøver (E) - "vandkvalitet test"
Bestemmelse af BI5 (E) - "iltindholdet på dag 5 i vandprøver i mørke"

BIOLOGI
Frøsig M. m.fl., Biologi i udvikling, Nucleus, side 14 + 17-20 + 33-35 + 51-64 + 71-73
Siegumfeldt, A. L. m.fl., NF i HF, Gymnasieforlaget, side 44-45 + 50-51

Emner:
Celler
Økosystem
Abiotiske og biotiske faktorer
Vandløb og vandløbsdyr
Kvælstofkredsløb
Iltsvind

Øvelser:
Mikroskopering af celler
Osmose i kartoffel
Makroindex (Lejre Å)

GEOGRAFI

Vi har arbejdet med vandets kredsløb og vandløbenes processer:
Vandets kredsløb og tilhørende begreber
Det korte, det lange og det længste kredsløb
Porøsitet, permeabilitet og grundvandsdannelse
Vandbalanceligningen
Trusler mod grundvandet
Jordbunden i Øst- og Vestdanmark
Gødning og pesticider
Konventionelt og økologisk landbrug
Vandløbenes opbygning
Tværsnitsareal og vandføring
Vandproblematikker i verden;
Mulige løsninger


Udsendelser:
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-kraftig-regn-oversvoemmer-centraleuropa_477260 og
https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-fra-poelsevand-til-postevand_371820

Øvelser:
Nedsivningsforsøg i sand og ler
Strømhastighed i Lejre åerne
Tværprofil af en å
Vandløbets processer (sand og vand i kar)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning