Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Astrid Louise Hylager Lund, Niels Friis Laursen, Tanja Schaarup-Jensen, Ulla Falcon Nielsen
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Opdagelsesrejser, kolonisering og kulturmøder
Titel 2 #2 Danmarks besættelse
Titel 3 Fællesfagligt Forløb Familien
Titel 4 Nazisme og Holocaust
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Opdagelsesrejser, kolonisering og kulturmøder

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof:
̶ historiefaglige metoder
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv (HER KAN MAN INDDRAGE JARED DIAMOND – GUNS, GERMS AND STEEL).
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Danmarks besættelse

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse [HO]
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi [HO]
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog [HO]


Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug
- ideologiernes kamp


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
HO 05-12-2025
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fællesfagligt Forløb Familien

I dette forløb har vi arbejdet tværfagligt med følgende problemstillinger/temaer:
- Ægteskab og kønsroller gennem tiden
- Familieliv og børneopdragelse
- Identitet gennem tiden

SAMFUNDSFAG:

Faglige mål og kernestof: undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶Identitetsdannelse og socialisering.
Vigtige begreber:
Traditionelt – landbrugssamfund med faste normer og slægtsfællesskab. Autoritær, patriarkalsk familie.
Moderne – industrisamfund, urbanisering, industrialisering, velfærdsstat, sekularisering.
Senmoderne –Servicesamfund. Giddens: Udlejring af sociale funktioner til ekspertsystemer,
Globalisering, Adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering, Øget refleksivitet, Rene forhold.
Funktionstømt familie.
Dencik: Den demokratiske teamfamilie, svingdørsfamilien, det sociale akvarium.
Socialisering, sociale normer, social kontrol, negative og positive sanktioner, imitation af rollemodeller, sociale roller, sociale arenaer
Primær, sekundær og tertiær socialisering. Dobbeltsocialisering.
Kernefamilie, enkeltforsørger/dobbeltforsørgerfamilie. Nye familieformer, skilsmisser, singler
Kønsnormer, kønsroller, roller i familien, det involverede faderskab
Funktionalisme: produktion/reproduktion, dobbeltarbejde
Læst i Samfundsfag til HF:  Kap 1.1, 1.2, 8.1, 8.2, 8.3
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=496
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=495
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=494
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=458
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=457
Læst I Køn og ligestilling (kopisider): kap. 1.1




HISTORIE:
Fokus på forståelse af de tre typer samfund, det traditionelle, moderne og senmoderne, samt de tilhørende tidsperioder og udviklingen henimod det senmoderne med vægt på forandringen indenfor børns rolle, familien og ægteskabets betydning samt kvindens rettigheder.

Materialer:

Traditionelle samfund  https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=275
Moderne samfund https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=276
Senmoderne samfund https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=277
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/adel-godsejere-og-herskab-1500-1919

Kilder:
-Instruks fra en lensmand til sine døtre (1653)
- En fattig barndom i København (1903)
-Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
- Socialdemokratiets valgplakat 1960: Tryghed i beskæftigelsen

Dokumentarer:
”Vejen er lang- Rødstrømper og Blåstrømper” (1/4). https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Vejen%20er%20lang&orderby=title&SearchID=437d5c98-34ed-4961-88b8-b78309e63746&index=4


Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i
historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

Religion:
Forløbsbeskrivelse
I vores fællesfaglige forløb har vi i religion arbejdet med kønsroller, ægteskab og identitet hen over de tre perioder:  det traditionelle, moderne og senmoderne. Vi har især fokuseret på kristendommens rolle, ift. at fastsætte normer, regler og værdier for samfundet. Vi har desuden haft fokus på de traditionelle kristne værdier, samt Folkekirken rolle ift. Især kvindelige præster og vielser af homoseksuelle.


Familieliv og opdragelse i det traditionelle samfund
• "Martin Luther og de reformatoriske idéer: Familie og opdragelse",  TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse, i: Kirkeudvalget 2015-16, KIU Alm.del Bilag 6, Reformationsjubilæet 1517-2017, s. 16-17 (i uddrag).
• "Bibelcitater om børneopdragelse og afstraffelse": Det Gamle Testamente, Ordsprog. 13,24, Ordsprog. 29,15, Hebræer 12,6, Hebræer 12,10, 5 Mos. 21,21 + Det Nye Testamente, Matthæus 15,4.
5 Skarpe om Luther, fra DR.DK

Ægteskab og kønsroller i det traditionelle samfund
• Nicolaus Palladius: ”Det hellige ægteskabs ordensregler”, i: "Kultur og Samfund, grundbogen", (2009), s. 28-30.

Den Danske Folkekirke:
Jens Forman, De Kristnes Religion, Systime
• Afsnittet om Indre Mission og Grundtvigianisme
Dokumentar: De Unge Præster (1), dr.dk
"Folkekirkens dåbsritual", fra: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/b/a/c/5bacc44a1a1149b82949280167f2e7f4b719a96d/Hele%20d%C3%A5bsliturgien%2C%20d%C3%A5b%20i%20kirken%2C%20hjemmed%C3%A5b%2C%20n%C3%B8dd%C3%A5b%20og%20fremstilling.pdf (i uddrag).https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/daabshistorier/doebt-som-58-aarig
Dåbsstatistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/kirkelige-handlinger


Homovielser i folkekirken
• Udsendelse: "Signe Molde på udebane. Kommer homoseksuelle i helvede?", DR2, 2022, Spilletid: 28 min.
• Folkekirkens autoriserede vielsesritual fra 1992 (i uddrag).
• Folkekirkens autoriserede ritual for vielse af par af samme køn fra 2012 (i uddrag).

Synopsisøvelse:
Bilag 1: Martin Luther: Gud har befalet ægtestanden
Fra Den store Katekismus fra 1529 og Bordsamtaler fra 1540’erne.

BILAG 2: Bryllupsbilleder, 1912 og 2012
[fra: https://arkiv.dk/vis/3501045 og http://stiften.dk/laeserbrev/bryllup-i-det-fri - d.28.4.2015]

BILAG 3: Familielivet er blevet for besværligt, derfor vælger flere at leve som singler (uddrag)
Kristeligt Dagblad 13.09.2013    

BILAG 4: Troen på den eneste ene, 2010
(fra http://www.gallup.dk/work/gaf/ugensgallup/tekst/020910_56890_familieliv_kaerlighed.pdf )

Bilag 5: Marie Høgh. Homo eller ej - vi er alle lige for Gud, fra B.T 11. november 2017

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nazisme og Holocaust

Beskrivelse:
I dette forløb har vi overordnet beskæftiget os med følgende spørgsmål: Hvorfor fandt Holocaust sted? Hvordan forløb Holocaust? Hvem havde ansvaret for Holocaust? Og hvilken betydning har Holocaust haft for eftertiden frem til i dag?

Indledningsvis så vi nærmere på Hitlers vej til magten med særligt fokus på den økonomiske og politiske situation (strukturer) i mellemkrigstidens Tyskland samt nazisternes ideologi og strategi (aktører). Vi fokuserede især på den nazistiske ekspansionstanke om "Lebensraum", børskrakket i 1929, Hitlers karismatiske lederskab, brugen af vold og intimidering (SA og SS) samt syndebuksretorik (dolkestødslegenden og vreden mod Versaillesfreden og sejrherrerne fra Første Verdenskrig).

Dernæst undersøgte vi nazisternes raceideologi og antijødiske tiltag efter magtovertagelsen i 1933 med særligt fokus på begreberne socialdarwinisme og antisemitisme samt Nürnberglovene og Krystalnatten.

Herefter så vi nærmere på organiseringen og gennemførelsen af nazisternes masseudryddelse af Europas jøder. I den forbindelse fokuserede vi på ghettoerne, Einsatzgrupperne, Wannsee-konferencen samt koncentrations- og udryddelseslejrene.

Da vi arbejdede med spørgsmålet om, hvem der havde ansvaret for Holocaust, så vi nærmere på forskellige socialpsykologiske forklaringer (Asch, Milgram og Stanford Prison Experiment), der gav forskellige bud på, hvorfor gerningsmændene handlede, som de gjorde. Derudover så vi nærmere på forskellige typer gerningsmænd, fra den nazistiske topledelse og "skrivebordsmordere" til lejrvagter og lokomotivførere. Vi undersøgte også gerningsmændenes moral (eller mangel på samme) med udgangspunkt i de højtstående lejrofficerer, Franz Stangl og Rudolf Höss. I den forbindelse diskuterede vi desuden spørgsmålet om kollektiv skyld og ansvar med udgangspunkt i en række forskellige mindre kildeuddrag.

Som afslutning på forløbet fokuserede vi på Holocausts betydning for eftertiden med udgangspunkt i livet for de jødiske ofre efter Holocaust (synet og behandlingen af dem i Europa, masseemigration til Israel samt de fysiske og psykiske konsekvenser), Nürnbergprocessen, FN's folkedrabskonvention, erindringen om Holocaust + historiebrug (Schindlers liste) samt Holocaustbenægtelse. Da vi undersøgte de jødiske ofres liv efter Holocaust, skulle eleverne selv finde kilder, de kunne analysere.

For at afrunde forløbet analyserede vi Holocaust ved hjælp af Gregory Stantons teori om folkedrabs ti stadier.

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper  

- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv  

- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  

- Holocaust og andre folkedrab

- ideologiernes kamp i det 20. århundrede  

- historiefaglige metoder  

- historiebrug.  

Fremstillingstekster, dokumentarfilm m.m.
- Lene Bak, S. (2023) Nazisme og Holocaust. Systime. [Kap 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9]
- Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd | folkedrab.dk
- Flere slags gerningsmænd | folkedrab.dk
- "Hitler's Holocaust - Mordfabrikken Auschwitz ", 2007, Episode 4,  [52 min]
- Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust | folkedrab.dk
- Milgram experiment 1963https://www.youtube.com/watch?v=Kzd6Ew3TraA
- Overlevende fra Holocaust | folkedrab.dk
- Steven Spielberg "Schindlers liste", 1993
- »Seven minutes in the Warsaw Ghetto« (Johan Oettinger, 2012, Basmati film, 8 min.): https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/seven-minutes-warsaw-ghetto
- »The Warsaw Ghetto« (US Holocaust Memorial Museum, 3 min.)
->>What Were Ghettos in the Holocaust?<<   (United States Holocaust Memorial Museum, 4,22 min.)
- >>What Were the Nuremberg Race Laws?<< (United States Holocaust Memorial Museum, 2,36 min.)


Kilder:
- Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935
- Dom fra Sobiborprocessen i 1964-66
- Den polske lokomotivfører, Stefan Kirsz, kørte jøder til udryddelseslejren Belzec
- Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner om Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941
- FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
- FOTO: Ankomsten til Auschwitz gennemgår en gruppe ungarske jøder den såkaldte selektion. Polen, sommeren 1944.
- FOTO: Einsatzgruppemedlem skal til at skyde en ukrainsk jøde der knæler på kanten af en massegrav fuld af lig. Ukraine, juli 1941.
- FOTO: Gaskammer i Auschwitz
- "Mein Kampf" [uddrag], 1925
- Nazistisk børnebog [uddrag], 1930'erne
- Propaganda plakat fra det besatte Polen, 1941
- Rudolf Höss' selvbiografi [uddrag], 1947
- Uddrag af Franz Stangl fængelsinterview,1970
- Udtalelse fra Sobiborprocessen fra af de øverste SS-folk i Sobibor, Karl Frenzel, 1964-1966
- Vidneudsagn fra en tidligere vagt i udryddelseslejren Sobibor
- Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas, den 27. juni 1941
- Udvalgte statistikker fra FN's undersøgelse af Holocaust-benægtelse på sociale medier (2022-2026) https://www.unesco.org/en/articles/history-under-attack-holocaust-denial-and-distortion-social-media


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer