Holdet 2h Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Jon Tybirk
Hold 2025 Ps/2h (2h Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Læring og motivation
Titel 2 Kulturmøder, identitet og konflikt
Titel 3 Feltundersøgelse
Titel 4 At klare tilværelsen
Titel 5 Barndommens betydning
Titel 6 Afrundingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Læring og motivation

Læring og motivation

Forløbet har fokus på hvordan vi lærer, og hvad der motiverer os? Hvad betyder selvkontrol, belønning og ros? Kan ros have en skadelig virkning på os? Hvordan fungerer vores opmærksomhed og hukommelse, og hvad betyder det for os? Hvordan lærer vi bedst? Hvad siger de forskellige læringsteorier om, hvordan vi lærer?
Hvilke udfordringer kan der være for vores læring? Hvad gør sociale medier ved vores opmærksomhed? Er vores opmærksomhed blevet kortere, og hvilke konsekvenser kan det have?

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder.
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

TEORIER:
Fastlåst versus udviklende mindset (Dweck & Carol)
Self-efficacy (Bandura) og selvkontrol
Social indlæringsteori (Bandura) og Bobo Doll-eksperimentet
Kognitive skemaer (Bartlett)
Selektiv opmærksomhed, herunder indre/ydre faktorer, kontrollerede/automatiserede processer, delt opmærksomhed og cocktailparty-effekten
Stereotyper
Hvordan virker hukommelsen, genkaldelse og glemsel
Behaviorisme (adfærdspsykologi), herunder klassisk betingning (Pavlovs hunde), operant betingning (Skinner-box), kritik af behaviorisme og social indlæringsteori (Bandura)
Pandelappernes funktion og belønningssystemet
Humanistisk psykologi, Maslows behov og C´s flowteori
Selvbestemmelsesteori (Ryan og Deci)
Målorientering (Roberts)
Praksisfællesskaber og situeret læring (Lave og Wenger)
Skemaer, ZNU (Vygotski) og konformitet (Asch)
Hvordan lærer vi bedst?

Kernestof: Behaviorisme / Kognitiv og læring / Neuropsykologi / Humanistisk psykologi / Socialpsykologi

Kapitel 9. Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori, s. 135-152 I: Ole Shultz-Larsen (2024 4.udgave): Psykologiens veje. Systime.
Kapitel 11. Kognitiv psykologi, s.165-197 I/Ibid.
Kapitel 14. Neuropsykologi, s. 237-242 og s. 253-256 I/Ibid.
Kapitel 17. Eksistentiel og humanistisk psykologi (fra Humanistisk psykologi), s. 294-300
Kan ros for at være intelligent være skadeligt? Artikel af Jette Hannibal (2012)
Lad skumfidusen ligge. Selvkontrol er nøglen til succes (TV2 artikel og videoklip) (2016) (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-10-lad-skumfidusen-ligge-selvkontrol-er-noeglen-til-succes-i-livet)
Multitasking-Shapiro2013 videnskabelige tal og resultater (dokument)
Afhængighed skyldes kemi i hjernen. Artikel I: RASK Magasinet Januar 2015
Ryan og Deci´s selvbestemmelsesteori p275 (kopisider). I: Risager PsykB.pdf-fil
Målorientering, s. 142-146 (kopisider) I: B-for bedre- idræt. Pdf-fil
Læring, s. 249-260 (kopisider) I: Fra celle til selfie.pdf-fil
Mød forskerne på folkeuniversitetet: Frans Ø. Andersen. Hvad er flow? (2 min videoklip)
Hvad sker der i en teenagers hjerne (5 min videoklip)
What multitaking does to our brain (3 min videoklip) (https://www.youtube.com/watch?v=tMiyzuO1qMs)  
Psykologiske grundteorier: Situeret læring (https://www.youtube.com/watch?v=NENDeGRU-Ps) (10 min videoklip)
Psykologiske grundteorier: Praksisfællesskaber (10 min videoklip) https://www.youtube.com/watch?v=VCwLPzUvakU

Supplerende materiale:
Who Dunnit - Awarenesstest (videoklip)
Gym_psykologi_Veje hen til en problemstilling
A class Divided - Brown Eyes Blue Eyes Experiment (dokumentar)
Peter Lund Madsen. Hvordan husker hjernen (videoklip)
Sådan træner du din hjerne til at huske bedre (videoklip)
The Brain: A Secret History - Emotions; Bandura Bobo Doll Experiment (videoklip)
What happens when you remove hippocampus (videoklip)
Forskningsnyt: Falske erindringer (Artikel)  
Pavlov´s Classical Conditioning (videoklip)
Introduktion til behaviorismen (videoklip)
Hvorfor er selvbestemmelsesteorien er en gamechanger? (7 min videoklip)
(https://www.youtube.com/watch?v=PhGkQg0jDa0)

EVALUERING gennem synopsis-træning og Ca. 8-10 min elevoplæg som fremlægges
Bilagene:
1.Din hjerne lærer bedst hvis du får pauser og ros.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/din-hjerne-laerer-bedst-hvis-du-faar-pauser-og-ros/
2.Skærme tager elevernes opmærksomhed og det sker helt ubevidst
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skaerme-tager-elevernes-opmaerksomhed-og-det-sker-helt-ubevidst/
3.Vores opmærksomhed er kortere end nogensinde  (https://videnskab.dk/naturvidenskab/vores-opmaerksomhed-er-kortere-end-nogensinde-hvad-er-konsekvenserne/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder, identitet og konflikt

Kulturmøder, identitet og konflikt

Forløbet bygger oven på c-forløbet "Ekstreme fællesskaber og ondskab" (gruppepsykologien), men trækker også en del på identitetsdannelsen og senmoderne teoretikere fra c-forløbet "Unge og stress"

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, samt undersøge disse problemstilinger
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

TEORI:
Kulturpsykologi, etnocentrisme og kulturrelativisme
Kulturmøder. minoriteter og majoriteter
Assimilation, integration og segregration
Kulturmøder i homogene og heterogene samfund (Battersea og Bow-undersøgelsen)
Stereotyper og fordomme
Kontaktteorien
Kulturelle forskelle og konflikter (konflikt i forhold til værtskulturen/hjemkulturen, lav konflikt (tokulturel intergration) og tokulturel desorientering
Kollektivsime og individualisme
Familiens betydning, tokulturel livesform, en eller mange identiteter, symbolsk etnicitet
Konformitet (Asch)
Gruppepolarisering (Stoner)
Intergruppekonflikter og Robbers Cave-forsøget (Sherif)
Minimalgruppe-eksperiment og Social identitetsteori (Tjafel)
Massehypnose (Le Bon)
Definition af identitet (Erikson)
Multiple selv (Gergen)
Refleksive selv (Giddens)
Anerkendelsesteori (Honneth)
Konflikter værts-& hjemkulturen
Flodbølgen af valgmuligheder og kulturel frisættelse (Ziehe), tre socialkarakter (Riesmann) og tre reaktionsmønstre (Ziehe)
To-kulturel livsform
Radikalisering

Fra c-niveauet trækkes der i særlig grad på forløbet Ekstreme fælleskaber og ondskab, herunder især:
Definition af ondskab
Fravær af empati
Fravær af selvkontrol
Gruppebegrebet
Rollebegrebet og Sjølunds uformelle roller
Milgrams lydighedsforsøg (autoriteter)
Stanfords fængselseksperiment (Zimbardo)
Holdninger og kognitiv dissonans (Festinger)
Moralsk frakobling (Bandura)
Det onde som frihed (Svendsens ondskabstyper)

KERNESTOF: Identitet og personlighed / Socialpsykologi / Eksperimentel socialpsykologi / Kulturpsykologi

Social indlæringsteori, s.147-149 I: Psykologiens veje.
Kapitel 19. Ungdom og senmodernitet (Fra flodbølge af muligheder), s.316-317, s.320-321, s.326-329, s.334-335.
Kapitel 21. Socialpsykologi (fra Massehypnose), s.370-373, s.375-380 og s.385-389.
Kapitel 22. Kulturmøder og kulturforskelle, s.413-428
Behovet for anerkendelse, s. 105-112(kopisider) I: (Thorndal 2008): Ærke dansker, perker dansker (pdf-fil)  
Radikalisering og terrorisme, s. 207-216 (kopisider) I: Psykologi-fra celle til selfie.pdf-fil
Tre generelle reaktionsmønstre, s. 101-102 (kopisider) I: Ibid.

Supplerende stof:
Hvad er kultur? (lærerkonstrueret dokument)
Social Confomity - Brain Games (videoklip)
Asch Conformity Experiment
5 Minute History Lesson Episode 3: Robbers Cave
How People are Controlled by Crowd Psycholgy-The Crowd by Gustave Le Bon (Videoklip)
Definition af gruppetyper (powerpoint-slides)
I kampen for at blive til noget har vi glemt at blive til noget
Krigerne fra Nord (dokumentar)

EVALUERING
Synopsis-træning

Unge muslimer Fatwa-shopper. Asterisk 44 (2008) pdf
Unge vil forsvare gruppen med deres liv (2009)
Didar - en ung terrorist (2009)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Feltundersøgelse

Eleverne har læst om og sat sig ind i psykologifagets metoder på et grundlæggende niveau.  

Eleverne har arbejdet selvstændigt med at designe og gennemføre et feltstudie efter eget valg. Observation, spørgeskema eller interview.

Eleverne har fremlagt arbejdet for hinanden, givet hinanden feedback og fået feedback fra lærer. Eleverne har fået en dybere indsigt i psykologifagets metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 At klare tilværelsen

At klare tilværelsen

Forløbet bygger oven på og trækker på viden fra forløbet "Unge og stress" fra c-niveauet

At klare tilværelsen er et forløb om livets udfordringer med fokus på stress og mistrivsel. Tilværelsen og mennesket søgen efter mening og identitet sættes ind i en sammenhæng med et udgangspunkt i eksistentialistisk og humanistisk psykologi.

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk
begrebsapparat
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

TEORIER:
Eksistentialistisk psykologi, herunder Sartre, Frankl og Buber
Humanistisk psykologi, herunder Maslows behovsteori og Csikz´s flow
Definition af stress, herunder også Lazarus om stress
Stress - ydre faktorer og arbejdets krav
Stress - indre faktorer, herunder Big Five-faktormodel, forsigtig/risikovillig persontype og optimalt stimulationsniveau (OSN), pessimistisk/optimistisk forklaringsstil og oplevelse af sammenhæng (OAS)
Copingstrategier
Hvad er mistrivsel og hvad er årsagerne til mistrivsel?
Konkurrencesamfundet (Willig)
Acceleration af livets tempo (Rosa)
Målorientering (Roberts)
Konformitet (Asch)

Derudover forventes det, at eleverne kan trække på c-niveauets forløb Unge og stress, og her er det særligt teorierne om identitetsdannelse i det senmoderne samfund og diskussionen omkring hvordan samfundet presser os. med fokus på identitetsproblemer, mistrivsel og stress.  

KERNESTOF: Identitet og personlighed / Socialpsykologi / Kognition og læring

Kapitel 17: Eksistentiel og humanistisk psykologi, s.285-300 I: Schultz-Larsen (2024): Psykologiens veje. Systime.
Kapitel 18: Personlighedspsykologi, s. 302-307 I/Ibid.
kapitel 19 Ungdom og senmodernitet, s. 313-335 (trukket med fra C-niveau) I/ibid.  
Kapitel 23: Stress og coping, s.431-449 I/Ibid.
Psykiatrifonden rapport feb 2025 mistrivsel eller psykisk sygdom, s. 4-5, 7-8, 9-11, 12-17, 21-24.

Supplerende:
The surprising science of happiness TED talk Dan Gilbert (videoklip)
For ung til stress (dokumentar)
Mød forskerne på Folkeuniversitetet: Frans Ørsted Andersen – Hvad er flow? (videoklip)
De raske syge (dokumentar)
Artikel: "Skolen" og "telefonen" har fået skylden for unges mistrivsel , men ifølge forsker spiller noget helt tredje en afgørende rolle (https://www.dr.dk/nyheder/indland/skolen-og-telefonen-har-faaet-skyld-unges-mistrivsel-men-ifoelge-forsker-spiller-noget-helt-tredje)

EVALUERING
Synopis-træning
Bilag: Et ungdomsliv opfattes som noget man kan blive hægtet af. Artikel i Skolebørn (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Barndommens betydning

Barndommens betydning

OBS! Dette forløb er taget direkte med fra c-niveaet, og der er lagt noget på i forhold til kritik af faseteorierne samt kigget nærmere på undersøgelsen med de adopterede rumænske børnehjemsbørn og Kauai-undersøgelsen med resiliens, herunder gjort mere detaljerede metodiske overvejelser. Derudover forventes at eleverne i en vis grad kan lave en kobling til det senmoderne samfund.   

Særligt fokus på barnets udvikling, omsorg, svigt, barnets behov, sårbarhed/resiliens, konsekvenser og karakterdannelse. Eleverne skal tilegne sig en indsigt i, hvilke behov børn har, hvad god omsorg er, og hvad omsorgssvigt er for noget. Hvilke former for omsorgssvigt, og hvad er børns reaktioner. Hvad skal der til for at børn får en god og sund udvikling. I forlængelse heraf skal eleverne på et psykologifagligt grundlag kunne diskutere og perspektivere sårbarhed/resiliens, mønsterbrud, opdragelse, karakterdannelse og robusthed.

De faglige mål:
Eleverne skal kunne
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Teorier:
"God nok omsorg" (Per Schultz Jørgensen)
Spitz & Bowlby - separationsreaktioner på kort sigt, spædbarnsdepression og hospitalisme
De rumænske børnehjemsbørn (Adoptionsundersøgelsen)
Former for omsorgssvigt (Killen)
Børns reaktioner på omsorgssvigt (Killen)
"Basic trust" og de 8 udviklingskriser (Erikson)
Kritik af faseteorierne og den moderne spædbarnsforskning
Kerneselv (Stern), ansigtsduetter, RIGer og fremkaldt ledsager, afstemning), herunder også Still Face eksperimentet.
Selektiv tilknytning og teorien bag (Bowlby)
Tilknytningsmønstre og fremmedsituationstest (Ainsworth)
Social indlæringsteori (Bandura), herunder Bobo-Doll eksperimentet   
Baumrinds opdragelsesstile
Sårbarhed og resiliens
Kauai-undersøgelsen
Karakterdannelse og robusthed (Per Schulz Jørgensen)
Det senmoderne samfund

Det forventes at eleverne i nogen grad kan trække på c-niveauets teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund i relation til karakterdannelse og robusthed og diskussionen om opdragelse.

Kernestof: Udviklingspsykologi / Identitet & personlighed

Tilknytningsforstyrrelser & omsorgssvigt, s.115-133 I: Ole Schultz Larsen(2024 4.udgave): Psykologiens veje. Systime.
Udviklingspsykologi, s.84-89, 97-104. I/Ibid.
Kritik af faseteorierne, s. 78-81. I/Ibid.
Social indlæringsteori, s. 147-149. I/Ibid.
Baumrinds opdragelsesstile, s. 158-160. I/Ibid.
Omsorg, hvad er det?, s. 78 (kopimateriale) I: Mogens Brørup m.fl. (2006): Psykologihåndbogen. Gyldendal
Hvordan gik det de rumænske børnehjemsbørn? s.118-121 I: Charlotte Tieka Jensen, Katrine Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi, Systime
Sårbarhed-resiliens modellen, s. 94-95 (kopimateriale). I/Ibid.
Erik Erikson, s. 32-39 (kopimateriale) I: Wolf m.fl. (2016): Fra celle til selfie. Columbus
Sårbarhed og resiliens, s. 124-126 (kopimateriale) (PSV gammel udgave fra 2008)
Karakterdannelse og robusthed (videoklip 7 min) med Per Schultz Jørgensen.

Supplerende stof:
Casen Heidi
"8 stages of Development by Erik Erikson" (videoklip)
"The still face experiment" Dr. Edward Tronick (videoklip)
Videoklip af ansigtsduetter
"Social Learning Theory: Bandura’s Bobo Beatdown Experiments" (videoklip)
Vejen hen til en psykologisk problemstiling
"Er du mors lille dreng?" og "10 år efter" (TV2 dokumentar, 1998/2008)

EVALUERING
Eleverne laver fremlæggelser for hinanden, som er en analyse og diskussion af TV2 dokumentaren "Er Du mors lille dreng?"


SAMLET OMFANG (B og C-niveau): 451 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer