Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Marie Tuff
Hold 2017 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA, 3d DA (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Saga, folkeviser, folkeeventyr - VÆRK 1
Titel 2 Litterær analyse - fortæller og fortælleteknik
Titel 3 Køn i kontekst m. skriftlighed
Titel 4 Dokumentar-genrer - MEDIEVÆRK
Titel 5 Nyheder
Titel 6 Romantikken og romantisme - VÆRK 2
Titel 7 Det moderne gennembrud - VÆRK 3 - selvvalgt
Titel 8 Sproghandlinger og facework
Titel 9 Reflekterende skrivning
Titel 10 Autofiktion - VÆRK 4 - selvvalgt
Titel 11 Helt lyrisk - VÆRK 5
Titel 12 Kommatering
Titel 13 Realismer og modernismer
Titel 14 Repetition m. formidling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Saga, folkeviser, folkeeventyr - VÆRK 1

I dette første forløb læser vi tekster helt tilbage fra sagatiden, men også folkeviser og folkeeventyr. Forløbet har fokus på genrekarakteristik og nærlæsning og -analyse af teksterne.

Faglige mål: At du kan genkende og karakterisere sagaer, folkeviser og folkeeventyr ud fra de særlige karakteristika, der kendetegner genrene, og at du kan analysere og fortolke dem ved hjælp af de analyseværktøjer, vi anvender i dansk, samt sætte dem ind i en litteraturhistorisk kontekst.

Nøgleord:
Overgangsriter
Komposition
Personkarakteristik
Sprog
Rim
Tema
Teksternes funktion i samtiden

Materiale:
Ravnkel Frøjsgodes saga (Værklæsning)
Harpens Kraft (folkevise)
Ebbe Skammelsøn (folkevise)
Kong Lindorm (folkeeventyr)
Film: "Arven" (2003) af Per Fly
Litteraturens Veje s. 40-45 og s. 58-71
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portrætopgave 03-12-2017
Analyseopgave 13-12-2017
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litterær analyse - fortæller og fortælleteknik

Vi arbejder med forskellige typer af noveller og analyserer dem med særligt fokus på fortæller og fortælleteknik. Eleverne lærer at anvende relevante fagtermer og begrunde deres analytiske pointer med gode teksteksempler. Der afsluttes med en skriftlig analyseopgave.

Læringsmål for forløbet:
- at vide hvilke genretræk, der karakteriserer henholdsvis den klassiske og den moderne novelle
- at kende til og kunne anvende analytiske fagtermer vedr. fortæller og fortælleteknik
- at kende til og kunne anvende fagtermer vedr. komposition
- at være i stand til at genfinde og argumentere for fællestræk ved tekster - til at træne dét at perspektivere.

Tekster læst i forløbet:
“Nattens dronning” af Tove Ditlevsen
“Manden der gerne ville være en sko” af Jens Blendstrup
“Godnat Susan” af Svend Åge Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn i kontekst m. skriftlighed

Køn i kontekst m. skriftlighed

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere indgår der i forløbet et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Forløbet afsluttes med DHO og har derfor også en indbygget skriftlig dimension.

Forløbet i dansk har særligt fokus på:

-        Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
-        Faglig formidling, både mundtligt og skriftligt
-        Danskfagets identitet og metode.

Tema for forløbet er: Køn i kontekst fra 1849 til i dag. I forløbet arbejder eleverne med analyse af forskellige teksttyper for at undersøge, hvordan kvinder og kvindens rolle er blevet fremstillet gennem tiden. Der arbejdes med skønlitterære tekster, lyrik, reklamer og argumenterende tekster, og gennem arbejdet med teksterne introduceres eleverne til de forskellige tilhørende metoder. Der arbejdes med formidling af analyse både mundtligt og skriftligt.

Læringsmål:
-        I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.
-        I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, reklamer og argumenterende tekster.
-        I kan reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har været igennem fra 1800-tallet til i dag.

Tekster:
Mathilde Fibigers Af Clara Raphael (tredje brev), 1850
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder (tale), 1888
Johanne Meyer "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" (tale), 1888
Amalie Skram: af "Forrådt", 1892
Diverse reklamer fra 1950’erne
Trille: “Mors lange cykeltur”, 1975
Shit & Chanel: “Smuk og dejlig”, 1976
Bjarne Reuter: af “Når snerlen blomstrer”, 1983
Julia Butschkow: af “Kartofler, kød og noget grønt”, 2011
Dokumentaren “Skam dig, Emma”, 2015

Derudover: Klassen havde under forløbet en dag med "skriftlighed i dansk", som optakt til DHO, hvor de arbejdede med Karen Blixens novelle "Ringen" (1958)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Litterær artikel 08-02-2018
Mathilde Fibiger - virtuel time 13-02-2018
Genaflevering 19-03-2018
Redegørelse 29-04-2018
Analyse af argumentation 08-05-2018
Diskussion 19-05-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dokumentar-genrer - MEDIEVÆRK

Eleverne arbejder med dokumentargenren, hvor de introduceres til den poetiske, observerende, autoritative og den deltagende dokumentar, herunder de træk der kendetegner dem. Formålet er, at eleverne ved forløbets afslutning kan definere, hvilken genre der er den mest udtalte i et dokumentarisk værk. Forløbet træner i forbindelse hermed elevernes kompetencer i analyse og fortolkning af levende billeder og anvendelsen af de analytiske værktøjer, der hører til. Derudover arbejder eleverne med problemstillinger vedrørende dokumentar-etik og spændet mellem fakta og fiktion.

Læringsmål:
- demonstrere viden om de forskellige dokumentargenrer, vi arbejder med i forløbet og de træk, der karakteriserer dem
- analysere, fortolke og perspektivere dokumentariske tekster ved udvælgelse og anvendelse af relevante danskfaglige metoder
- kunne reflektere over og diskutere begreberne fakta og fiktion i relation til et dokumentarisk værk
- kunne reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i relation til et dokumentarisk værk

Nøglebegreber:
Den poetiske dokumentar
Den observerende dokumentar
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Hybrid-dokumentar
Fakta og fiktion
Autencitetsmarkører
Etik og ansvar

Materiale:
Baggrundslitteratur: “DOX” af Dorte Granild & Mette Wolfhagen (2016), s. 14-26, s. 32-43, s. 53-55, s. 95-96

Argumenterende tekster:
“Vi latterliggør ikke Nakskov” (2015) af Mikkel Dyrting
“Fattigdomsporno” (2015) , lederen i Berlingske Tidende

Medietekster:
“Mirror” (2009) af Joachim Ladefoged
MEDIEVÆRK: “Dirty Wars” (2013) af Jeremy Scahill

Desuden uddrag af følgende medietekster:
af “Samsara (2011) af Ron Frickes
af “Jeg er levende” (1999) af Jørgen Leth
af “På røven i Nakskov” (2015), TV2
af “Dømt til  behandling” (1997) af Lars Engels
af “På ubestemt tid” (2015) af Maria Lyhne Høj
af “Advokaternes tag-selv-bord” (2015), DR
af “Gerningsstedet - Amagermanden” (2014), TV2
af “Operation X følger op”, TV2
af “Sicko” (2007) af Michael Moore
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk 1 09-09-2018
Dansk 2 12-10-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nyheder

Vi arbejder med avisens genrer, avisernes målgrupper og hvor nyhederne kommer fra (herunder de fem nyhedskriterier, journalisternes arbejde, kilder etc.)
Formålet med forløbet er at opnå en genrebevidsthed i forhold til nyhedsmedierne - aviser og netaviser i særdeleshed - og være i stand til at anvende analytiske værktøjer på de nyheder, som vi møder i enten trykt eller digital form. Eleverne skal opnå en bevidsthed om den konkurrence, der er på nyhedsområdet, og de skal være i stand til at karakterisere og debattere bl.a. nyhedskriterier og begreber som f.eks. clickbait i en tid, hvor nyheder på nettet fylder mere og mere.
Forløbet afsluttes med fremlæggelser: Hver gruppe fremlægger en grundig nyhedsanalyse af en artikel i matrixgrupper.

Overordnede læringsmål for forløbet er, at eleverne kan:

- analysere en artikel i forhold til f.eks. meddelelsessituation, komposition og fremstillingsform
- kan reflektere fagligt over forskellige mediers indflydelse på valg af nyheder og vinkling af artikler herunder f.eks. nyhedskriterier, målgrupper og format
- kan diskutere, hvad nyheder er i en verden, hvor netnyheder og hastighed spiller en stadig større rolle

Nøglebegreber:
De fem nyhedskriterier
Nyhedstrekanten,  "hey, you, see, so", Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde
Avisens genrer: informationsgenren, opinionsgenren, fortællende journalistik, servicejournalistik
Ydre komposition
Indre komposition
Journalistisk sprog - herunder sproglige virkemidler
Fake news
Click bait

Materiale:
Larsen, Ole Schultz: “Håndbog til dansk” s. 198-200, s. 203-227
Poulsen, Henrik m.fl. "Ryd forsiden" (2004) s. 44-54
Aviser og netaviser fra perioden: Eleverne er derudover tilmeldt avisugen i uge 42-45 og har dermed adgang til avisportalen i denne periode
Dokumentar: "Ekstra Bladet - uden for citat" (2014)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantikken og romantisme - VÆRK 2

Vi arbejder med romantikken og romantismen og periodens centrale forfattere. Der laves løbende litterære analyser af forskellige tekster med fokus på de litteraturhistoriske karakteristika og strømninger. Desuden arbejdes der dybdegående med den tekstnære analyse.

Nøglebegreber:
Universalromantik
Nationalromantik
Nyplatonisme
Dualisme
Poetisk realisme
Den blicherske novelle
Den upålidelige fortæller
Biedermeier
Salmer
Romantisme
Dobbeltgængermotivet
"Det interessante"


Læringsmål:
- demonstrere viden om, udvælge og anvende danskfagets metoder i forhold til de forskellige genrer vi arbejder med i forløbet
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster fra romantikken
- dokumentere kendskab til centrale danske litterære værker i romantikken med perspektiv til litteratur fra andre litterære perioder i Danmark
- demonstrere litteraturhistorisk viden  med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund i perioden
- demonstrere viden om de forskellige strømninger, der præger perioden.

Tekster:
"Guldhornene" af Adam Oehlenschläger
"I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen
"Indvielsen" af Schack von Staffeldt
"Sildig opvaagnen" af Steen Steensen Blicher (værklæsning)
"Peters jul" af Johan Krohn
"Det forræderiske hjerte" af Edgar Allan Poe
"Glasskabet" af B.S. Ingemann
"I en landsbykirke" af Emil Aarestrup
"Skyggen" af H. C. Andersen

Salmer:
"Dejlig er jorden" af B.S. Ingemann
"Det kimer nu til julefest" af N.F.S. Grundtvig
"Glade jul. dejlige jul" af B.S. Ingemann
"Julen har bragt velsignet bud" af B.S. Ingemann
Vær velkommen, Herrens år" af N.F.S. Grundtvig

Billeder:
"Haven med den gamle døbefont" af Jørgen Roed
"Professor Fenger og hustru med datter" af Martinus Rørbye

Baggrundsstof:
Litteraturens veje kap. 6 og kap. 7 s. 162-168, 182-183, 185-186
Medieklip: "Store tanker - trange tider" (del 2) - DR2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne gennembrud - VÆRK 3 - selvvalgt

Vi arbejder med det moderne gennembrud, centrale forfattere og tendenser. Vi kigger både på litteratur og drama (sidstnævnte dog kun som selvvalgt værk).

Læringsmål:
- demonstrere viden om, udvælge og anvende danskfagets metoder i forhold til de forskellige genrer (litteratur og drama) vi arbejder med i forløbet
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster fra det moderne gennembrud
- dokumentere kendskab til centrale danske litterære værker i det moderne gennembrud med perspektiv til litteratur fra andre litterære perioder i Danmark
- demonstrere litteraturhistorisk viden med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund i perioden
- demonstrere viden om følgende stilarter, der præger perioden: naturalisme, realisme, impressionisme.

Nøglebegreber:
Naturalisme
Realisme
Impressionisme

Tekster:
Georg Brandes af "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur"
Henrik Pontoppidan "Naadsensbrød"
Henrik Pontoppidan uddrag af "Ane-Mette"
Herman Bang "Foran alteret"
Herman Bang uddrag af "Pernille" med fokus på impressionistisk skrivestil


Selvvalgt værk:
Herman Bang: Tine (Magnus, Maggi, William, Rianna)
Herman Bang: Ved vejen (Levin, Nikoline, Salin, Sofie J, Lukas, Tobias)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (Adia, Amal, Elias, Mathilde, Naja, Emil)
Henrik Ibsen: Hedda Gabler (Louis, Ersin, Louisa, Siham, Christine)
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen (Mathias, Reem, Aleksander, Nikolai, Sofie S, Sonita)
Amalie Skram: Professor Hieronimus (Agnes, Sheila, Victoria, Tina)

Baggrundsviden:
Brug litteraturhistorien s. 101-107, 110-114 og 121-124
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sproghandlinger og facework

I dette forløb arbejder vi med kommunikationen mellem mennesker, både i den faktiske og fiktive verden. Vi undersøger således, hvad det er der går galt (eller fungerer) i kommunikationssituationer og bliver klogere på, hvordan man kan handle ved hjælp af sproget. I analyse og fortolkning af forskellige former for tekster (interview, novelle, facebooktråd m.m.) søger vi at finde frem til “underteksten” vha. de redskaber, vi har til rådighed.

Overordnede læringsmål for forløbet er, at eleverne kan:

- analysere en tekst (både fakta og fiktion) med fokus på kommunikationen mellem mennesker. F.eks. vha. begreber som sproghandlinger, høflighedsmaksimer og facework.
- kan reflektere fagligt over, hvordan den måde en person kommunikerer på også er en handling, der siger noget om personen selv og personens relation til andre mennesker.
- kan diskutere, hvordan forskellige situationer (både virtuelle og reelle) afkræver en sproglig bevidsthed.


Nøglebegreber:
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Sproghandlingernes 5 hovedtyper (fx. handlingsregulerende og informationsudvekslende)
- Samarbejdsprincippet (herunder Grices høflighedsmaksimer)
- Goffmanns teori om facework (herunder ansigtstruende og -dæmpende handlinger)
- “Underteksten” - forstået som det, der ikke foregår på det sproglige niveau.

Materiale:
Litteratur:
Anna Grue uddrag af “Stå dog ikke der i regnen”

Medier:
“Klovn” (klip)
“Blinkende lygter” (klip)
“Sorte kugler” (klip)
Iben Maria Zeuthens interview med Ghita Nørby (uddrag fra Radio24/7 - 00:00-20:00)
Mette Abildgaards opslag på Facebook om baby i folketingssalen + efterfølgende kommentartråd


Baggrundslitteratur:
“Håndbog til dansk” s. 179-191
“Sprog i sociale medier” Kap 1, s. 14-33 + kap. 2
Geoffrey Leechs høflighedsmaksimer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af årsprøve 29-08-2019
Sproghandlinger og facework 12-09-2019
Virtuel time 18-09-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Autofiktion - VÆRK 4 - selvvalgt

I dette forløb arbejder eleverne med begreber og tekster, der knytter sig til selvbiografien og selvfremstilling i tekster (herunder også film). I forløbet arbejdes der med tekster fra nyeste tid, også tekster fra de seneste 5 år, samt med filmen “Sorg og glæde” af Nils Malmros. En vigtig pointe med forløbet er at give eleverne en erkendelse af, hvordan man via litteraturen kan fremstille sig selv, men også hvordan den hjælper den enkelte med at forstå sig selv gennem læsningen. Eleverne skal desuden læse et selvvalgt værk (se herunder) og kunne inddrage værket i en diskussion om skønlitteraturens rolle i dag.

Selvvalgte værker:
Leonora Christina Skov: “Den der lever stille” (2018)
Thomas Korsgaard: "hvis der skulle komme et mennesker forbi" (2017)


Læringsmål:
- demonstrere viden om den autofiktive genre og de træk, der karakteriserer den
- analysere, fortolke og perspektivere autofiktive tekster ved udvælgelse og anvendelse af relevante danskfaglige metoder
- kunne reflektere over erindring som fiktionalisering
- kunne reflektere over og diskutere etiske aspekter af værkerne
- opnå en kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse

Nøglebegreber:
Autofiktion (herunder de tre former som er behandlet i “Selvfortalt”)
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Performativitet
Fakta-fiktionskoder
Parateksten
Fiktionalisering
Performativ biografisme
Autofiktion

Litterære tekster:
“Elsker elsker ikke” (2013) af Niels Lyngsø
“Luderdigt” (2014) af Asta Olivia Nordenhof
“Fingeraftryk og fingerrulninger” (2001) af Claus Beck Nielsen
“Konfirmation” af Lone Hørslev og “Fido Dido” af Dy Plambeck (2008) i "Bogens Verden - tidsskrift for litteratur og kultur", nr. 2
“Frit Flet” (2014) (uddrag p. 145, 152, 154, 155) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup
“Min kamp” (2009) (uddrag p 7-10 og 315-319) af Karl Ove Knausgård

Medietekster:
Afsnit 6 fra "Sundholm læsegruppe" (2014), DR
“Sorg og glæde” (2013) af Nils Malmros

Artikler:
“Knausgård og virkeligheden” af Claus Nielsen i “Dansk Noter” fra d. 3 sep. 2014
Biografanmeldelse af “Sorg og glæde” af Klaus Rifbjerg fra d. 13. nov. 2013
“Mageløst vås” af Christian Braad Thomsen (svar på Riffbjergs anmeldelse)
“Til dem, det måtte interessere” af Nils Malmros fra d. 30. juni 2014
“Nils Malmros: Jeg er ikke uhæderlig” af Claus Christensen  fra d. 17. nov. 2013
"Kan fiktion være injurier?" af Nikolaj Mangurten Rubin i Ekko #65. 2014.
“At miste sin egen fortælling” 26. juni 2014 af Line Arlien-Søborg

Baggrundstekster:
Fakta- og fiktionskoder fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Fortællertyper fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Fremstillingsformer fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Selvfortalt (uddrag 11-29) af Poul Behrent
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvfremstilling - virtuel time 28-10-2019
Erindringer 08-11-2019
Virtuelt modul - Værklæsning - Paratekster 12-11-2019
Virtuel - disposition til reflekterende artikel 21-11-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Helt lyrisk - VÆRK 5

I dette forløb arbejder vi med lyrik og undersøger mange af de forskellige udtryk, genren kan have - også multimodalt gennem tv-programmet “Helt lyrisk”. Eleverne møder både moderne og mere traditionelle digte i deres værklæsning og øver både oplæsning af lyrik, arbejde med analyse, fortolkning og perspektivering samt mundtlig formidling af deres værkanalyse.

Nøglebegreber (eksempler):
Moderne digte
Traditionelle digte
Centrallyrik
Prosalyrik
Det lyriske jeg
Semantiske felter
Billedsprog
Sproglige figurer

Overordnede læringsmål for forløbet er, at eleverne kan:
- demonstrere viden om, udvælge og anvende danskfagets metoder og fagbegreber i forhold til den konkrete genre, vi arbejder med i forløbet
- analysere, fortolke og perspektivere lyrik
- mundtligt præsentere en veldisponeret, klar og præcis formidling af deres analyse.

Tekster:
“Til en veninde” af Emil Aarestrup
“Lumumbas mordere” af Ivan Malinowski
“Livets hastighed” af Michael Strunge

TV-programmer:
“Helt lyrisk” afsnit 1 og 4, DR, 2019

Klip med oplæsning:
“Jeg kommer fra et land langt væk” af Sarah Rahmeh (læst af forfatteren selv)
“Opvarmningsøvelser” af Benny Andersen (læst af Marie Østergard Pedersen)


Værklæsning (fordeling af elever):
"YAHYA HASSAN" af Yahaya Hassan
Tina, Reem, Lukas, Christine, Tobias, Mathias

"Vitsvit" af Athena Farrokhzad
Maggi, Nikolai, Adia, Salin, Naja, Emil

"Sommerfugledalen" af Inger Christensen
Victoria, Sheila, Levin, Amal, Nikoline

"White girl" af Christina Hagen
Aleksander, Elias, Magnus, Rianna, Louisa, Agnes

"Amagermesteren" af Maria Gerhardt
Louis, William, Ersin, Mathilde, Sofie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Realismer og modernismer

Vi arbejder med realistiske og modernistiske træk i litteraturen. Gennem analyse og fortolkning udpeges træk, der kan siges høre til enten realisme eller modernisme, og vi perspektiverer til tekster med lignende træk i litteraturhistorien – både i vores egen tid, men også tilbage til tekster fra f.eks. det moderne gennembrud.

Nøglebegreber:
Inden for realisme arbejder vi særligt med de tre hovedtræk, som realistiske tekster er i besiddelse af, som det beskrives i bogen "Realismer og modernismer": at de skildrer kendsgerningernes verden, har et gennemsigtigt formsprog og er historisk foranderlige.
Inden for modernisme arbejder vi særligt med de tre hovedtræk, som de beskrives i samme værk: sproget som materiale til erkendelse, at der skabes nye kunstneriske udtryk samt skildringer af vilkår som traditionstab og fremmedgørelse.

Læringsmål:
- Demonstrere viden om, udvælge og anvende danskfagets metoder i forhold til de forskellige genrer, vi arbejder med i forløbet
- Definere og identificere realistiske og modernistiske træk i litteraturen
- Analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster samt medieprodukter med særligt fokus på realisme- og/eller modernismetræk
- Fagligt diskutere, hvorvidt der er tale om realisme eller modernisme i forbindelse med i given tekst

Tekster:
”Agerhønen” af Martin A. Hansen
”Oktobernat” af Johannes V. Jensen
”Det blomstrende slagsmål” og ”Henrettelsen” af Tom Kristensen
”Patienten” af Peter Seeberg
”Livet i badeværelset” af Klaus Rifbjerg
”Hun ser godt ud” og ”Arkitektens specialitet” af Vita Andersen
”Det kommende” af Michael Strunge
”Fasaner” af Helle Helle

Baggrundstekster:
”Realismer og modernismer” (2011) af Auring, Steffen og Svendsen, Erik s. 7-32 + udvalg af tekster (se ovenfor)
”Brug litteraturhistorien” (2014) af Sørensen, Mimi; Rangvid, Mads: om velfærdskrise, 1970’erne og 80’erne (Vita Andersen og Michael strunge) s. 196-207
Medieklip:
”Ordkraft – minimalistisk realisme i litteraturen”, interview med Helle Helle fra DRKultur, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition m. formidling

Eleverne laver film om de forløb, de har været igennem for at træne kompetencerne til at formidle fagligt stof, mens de repeterer det, de har lært i dansk. De skal anvende det retoriske pentagram i deres forberedelse af formidlingen. Derudover vil der blive inddraget nye tekster såvel som kendte tekster fra forløbet. Nye tekster kan ses på listen herunder.

Læringsmålene vil for det første være de samme som de læringsmål, der har været til de enkelte forløb, der repeteres. Men nye læringsmål retter sig mod selve formidlingsopgaven:

- at kunne beskrive indholdet af det retoriske pentagram
- at kunne anvende det retoriske pentagram i formidlingen af fagligt stof på en måde, så formidlingen er klar og præcis for tilhørerne.

Teori:
“Retorik” i “Håndbog til DANSK”, 2016, 2. udg., Systime, s. 150-153

Litteratur:
Edith Södergran: ”Triumf att finnas till”
Martin Andersen Nexø: “Sevilla”
Ludvig Holberg uddrag af "Zille Hansdatter"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskopgave 7 09-05-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer