Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lisa Lykke Hansen
Hold 2017 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA, 3m DA (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 På eventyrets vinger
Titel 2 Avisjournalistik samt skriftlighedsforløb
Titel 3 Danmark i krig. DHO
Titel 4 Humor i dansk
Titel 5 Debatten. Skriftlighedsforløb
Titel 6 Oplysningstid og Holberg
Titel 7 Fortællinger fra hjemstavnen
Titel 8 Kroppen i kunsten
Titel 9 Litterære analysemetoder
Titel 10 Fra romantikken til Det moderne gennembrud
Titel 11 Dokumentarfilm
Titel 12 Sproglig-stilistisk analyse samt unges sprogbrug
Titel 13 Realismer og modernismer. Litteratur i 1900-tallet
Titel 14 Repetition. Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 På eventyrets vinger

Vi skal arbejde med eventyrgenren, og vi skal følge dens udvikling fra folkeeventyr til fantasy og science fiction. Eleverne kender til eventyrgenren fra folkeskolen, og eleverne skal udvide deres 'eventyrhorisont'. Vi anvender bl.a. en strukturalistisk tilgang til læsningen. Der er også fokus på personkarakteristik og intertekstualitet, især i forhold til de nyere genrer indenfor eventyr. Skriftligt skal vi arbejde med deres første analyseopgave, hvor fokus bliver på elevrespons og afleveringer i to omgange, da eleverne skal blive bevidste om, at skrivning er en proces, og at det er en hjælp at kunne reflektere over deres egen samt andres skriftlige formåen. Vi skal selvfølgelig også arbejde med, hvordan man skal udforme en skriftlig analyse og fortolkning, og hvad der egentlig menes med disse begreber. Ydermere skal vi kort beskæftige os med forståelsen af, hvad faglig læsning er i dansk, skaffe kendskab til forskellige læseteknikker og notatteknik, især begrebskortet.
Læringsmål:
- At kunne identificere og gøre rede for forskellige genrer og genretræk indenfor eventyr (fra folkeeventyr til fantasy)
- At kunne analysere eventyr
- At have kendskab til intertekstualitet og reflektere over, hvad det bidrager til i en tekst
- At kunne analysere og fortolke eventyr skriftligt - samt i den forbindelse at kunne reflektere over egen og andres skriftlige formåen

Materialer: udover relevant teoristof, er følgende tekster læst (heraf er de første tre folkeeventyr):
"Kong Lindorm"
"Prinsessen med de tolv par guldsko"
"Pigen uden hænder" (til den skriftlige opgave)
H.C. Andersen "Den flyvende kuffert", 1839
Jan Sonnergaard "Den lille havfrue", 2005
Charlotte Weitze "Fisken", 2015
Afsnit 1 og 2 i Sæson 1 af fantasyserien "Game of Thrones"", 2011
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyseopgave. Udkast 26-11-2017
Analyse. Genaflevering 03-12-2017
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Avisjournalistik samt skriftlighedsforløb

Vi skal arbejde med journalistik (medietekster), især med nyhedsgenren/den informerende genre. Vi kommer omkring avistyper, indholdet i aviser (herunder de forskellige avisgenrer), nyhedskriterier, kilder samt ydre og indre komposition og det journalistiske sprog. I forløbet indgår der også et skriftligt underforløb, hvor eleverne skal arbejde med en formidlingsopgave, hvor eleverne skal bruge deres faglige (teoretiske) viden til selv at kunne producere en artikel. Vi læser bl.a. teori om faglig formidling i gymnasiet, om Ciceros pentagram, skriveprocessen samt om sammenhæng i tekster (kohærens og kohæsion).
Teoristof:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2015-17, Kap. 5.1 Avisjournalistik
- Birgitte Darger m.fl.: "Skriv så du bliver hørt", kap. 1 og 2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Formidlingsopgave. Udkast 07-02-2018
Formidlingsopgave. Genaflevering 12-02-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark i krig. DHO

Forløbet danner optakt til dansk-historieopgaven (DHO'en). Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere indgår der i forløbet et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.

Her i danskfaget har vi særligt fokus på:
Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
Faglig formidling.
Danskfagets identitet og metode.

Emnet er Danmark i krig 1914-2018.
(Vi skal i historie belyse årsagen til krigene samt udviklingen og resultatet.)
Vi skal i dansk analysere og fortolke den kunst, særligt litteratur, der afspejler krigene.
Vi skal forstå sammenhængen mellem samfund og kunst.

Materiale:
Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen", 1926
Rudolf Broby-Johansen: "Stridsmænd for det vi elsker", fra digtsamlingen 'Blod', 1922
Tinne Serup Bertelsen m.fl.: "Litteraturhistorien på langs og på tværs", afsnittet om tidlig modernisme (hentet fra iBogen)

Jørgen Sørensen: "Besættelsestiden i litteraturen. Fiktionens fortolkninger 1939-2000), Systime 2004: følgende er hentet derfra
Teoristof: Historierne i fiktionen. Litteraturen om besættelsen fra 1939 til i dag, s. 25-37
Gustav Østerberg: 'Tegning', 1939
Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd", 1940
Martin A. Hansen: Af " Dialog om drab og ansvar", fra det illegale blad 'Der brænder en ild', 1944
Klaus Rifbjerg: "De skød en stikker", 1965
Lotte Tarp: "af "Det skulle nødig hedde sig", 1997

Filmværk: "Flammen og Citronen", instruktør Ole Christian Madsen, 2008
Site om Film Noir af Tim Dirks, Part One: https://www.filmsite.org/filmnoir.html


Maj Bach Madsen: "Flere følelser end kanoner i ny krigslitteratur", artikel på videnskab.dk, 08.10.2010
Thor Bjørn Krebs: Af "Om Tommy", drama 2004
Peter-Clement Woetmann: Af "Til mine brødre", drama 2016
Diverse pressefotos om krig bl.a. Gregers Tycho: ” Årets Pressefoto 2007” (ved soldaten Henrik Nøbbes begravelse)
Reklamevideo for Forsvarets uddannelser, her i Søværnet, 2012

DHO--materiale: Valgmuligheder
Opgave 1)
Martin A. Hansen: "af Dialog om drab og ansvar, fra det illegale blad 'Der brænder en ild', 1944
Opgave 2)
Leif Panduro: Af "De uanstændige", roman 1960
Opgave 3)
Lars Husum: Af "Jeg er en hær", roman 2010
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af "Flammen og Citronen" 08-04-2018
Øvelse 18-04-2018
Opgave 16-05-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Humor i dansk

Det sproglige område:
Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der helt overordnet kendetegner fænomenet humor. Eleverne er fra start selv med til at definere begrebet, og håbet er, at de undervejs vil kunne kvalificere deres svar i takt med, at deres viden om humorteorier og begreber bliver større. Forløbet er primært forankret i den sproglige del af danskfaget, men vil helt naturligt lappe ind over andre af fagets stofområder. Eleverne skal eksempelvis arbejde med grammatiske, stilistiske og kommunikative redskaber, der viser hvordan humor fungerer i både sprog, medier og billeder. I denne forbindelse skal eleverne bl.a. tilegne sig viden om homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger.

Faglige mål:
- At eleverne kan identificere og anvende sproglige redskaber såsom homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner, sproglige registre, asymmetrisk humor og sproghandlinger
- At eleverne kan identificere og anvende følgende humorteorier: overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien
- At eleverne kan give en kvalificeret og objektiv vurdering af, i hvor høj grad et materiale er humoristisk

Materiale:
Teoristoffet: Michael Balle Jensen: "Humor i dansk", Systime 2007, kap. 1, 2, 3, 5 og 6 (analysemodel)
Andre tekster:
- Satireprogrammet : af "Dolph & Wulff på afveje", Youtube-klip, DR2 2005
- Frank Hvam: af "Talegaver til børn", Youtube-klip, stand-up, årstal ukendt
- Jens Blendstrup: af "Gud taler ud", Samleren 2004
- Rasmus Bech: "Le Tour", artikel i Politiken 03.07.2010
- Sammenklip på Youtube om "Oddset-reklamer. Der er så meget kvinder ikke forstår"
- Ursula Andkjær Olsen: "Forbrugsgåder", fra "Atlas over huller i verden", Gyldendal 2003
- Peter Seeberg: "Argumenter for benådning", titelnovellen fra "Argumenter for benådning", Samleren 1976
- John Cleese og Connie Booth: "Fawlty Towers. The Germans", BBC 1979
- Maise Njor: "Midt i en velcrotid", klumme i klummesamlingen "Du ser træt ud. Skal jeg holde dine bryster?", Gyldendal 2008
- Rasmus Hastrup: "Børnehaven ringer", fra novellesamlingen "Liv", Screaming Books 2016
Materiale anvendt til skriftligt arbejde:
- Dik Browne: Af "Hagar - den glorværdige", Interpresse 1985
- Rasmus Bech: "Hvorfor har Badehotellet succes? Det skal jeg sige dig", klumme i Politiken 19.03.2018
- Ole Rasmussen og Gorm Vølver: af "ATS - Hvæserne mener", Politiken 19.09.2004
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anmeldelse 10-09-2018
Sproglig analyse med humor 30-09-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Debatten. Skriftlighedsforløb

Forløbet begynder med forskellige argumentationsanalyser og dermed også kendskab til argumentation generelt bl.a Toulmins model, argumentationstyper og -kneb. Emnerne er først velfærdssamfundet og de unge, dernæst debatterne på de sociale medier. Forløbet slutter med en generel indføring i den skriftlige eksamensgenre 'debatterende artikel', hvor det gælder om selv at kunne diskutere/debattere og argumentere på en nuanceret måde. Men man skal også kunne inddrage andres argumentation og på den måde skabe den nuancerede debat. Der vil være nogle forskellige skriftlige øvelser, der lægger op til elevernes første aflevering i genren.

Læringsmål:
- At have kendskab til forskellige argumentationsformer: Toulmins model, argumentationstyper og -kneb samt ordvalgsargumenter
-  At have kendskab til argumentation, som er særligt relevante i forhold til de sociale medier: høflighedsregler, netetikette, Kochs beskrivelse af den gode argumentations tre dimensioner (relevans, vægtighed og troværdighed).
- At kunne anvende disse begreber i analyser samt i egen argumentation.
- At kunne udtrykke sig skriftligt i forhold til overstående beskrivelse.

Materiale:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime 2017, kap. 4.10 Argumentation (s. 157-167) samt kap. 5.7 Sociale medier (s. 273-285)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 06-11-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysningstid og Holberg

I dette forløb har vi fokus på litteraturhistorien og Holberg som repræsentant for den tid. Vi beskæftiger os med Holbergs biografi samt tidens ideer og tendenser som oplysning og rationalisme, sekularisering og tolerance, deisme og pietisme. Den historiske baggrund i 1700-tallet var den oplyste enevælde. Vi læser værket "Den politiske kandestøber" af Holberg samt en af hans mange epistler.
Læringsmål:
- I skal kunne definere forskellige begreber, som hører oplysningstiden til som oplysning, rationalisme, sekularisering, deisme, pietisme og tolerance
- I skal have viden om den historiske og litteraturhistoriske kontekst, som omgiver Holbergs værker
- I skal kende til genren drama, særligt komedien
- I skal kunne analysere og fortolke en klassisk komedie og kunne perspektivere til genre og litteraturhistorien samt perspektivere den til nutidens samfund
Teoristoffet hentes fra:
Bødtcher-Hansen, Maja og Carlsen, Mischa Sloth: "Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog", Gyldendal 2012, kap. om Oplysningstiden 1720-1800 og Ludvig Holberg, s. 105-126
Ludvig Holberg: "Den politiske kandestøber", 1722
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fortællinger fra hjemstavnen

Forløbet har fokus på den moderne litteratur, særligt fra 2000'erne samt litteratur fra de seneste fem år. Eleverne skal lære om redskaber til analyse af især fiktive tekster, men også til faktatekster, som fiktionaliserer fx reklamer. Det tematiske omdrejningspunkt er hjemstavne, om hvordan det moderne menneske i dag forholder sig til stedet, der hvor man bor, eller der hvor man kommer fra. Væsentlige begreber er fremstillingsformer (beskrivelse, beretning, dialog og fortællerkommentar), der har betydning for tekstens fortælletempo (panoramisk eller scenisk fortælletempo). Komposition kommer vi også ind på. Alt i alt arbejdes der med en grundlæggende litterær metode til at analysere, som sammen med tidligere forløbs fokus på fx person- og miljøkarakteristik, gerne skulle give en sikker hånd i analysearbejdet.
I forlængelse af dette tema skal eleverne læse et værk, en roman, der kan betegnes som moderne hjemstavnslitteratur.  Eleverne vælger enten individuelt eller gruppevis at arbejde med et selvvalgt værk.

Læringsmål:
- At kunne definere samt at kunne anvende grundlæggende litterære analytiske metoder, især på fiktive tekster, men også faktatekster - relevante begreber, bl.a. om hvordan fortælleren formgiver en tekst: fremstillingsformer samt forskellige kompositionsmåder
- At kende til begrebet 'sted' i litterært eller mediemæssigt perspektiv  og kunne anvende dem til analyse og fortolkning af tekster
- At kende til forskellige nye tekster fra 2000-tallet samt tekster fra de sidste 5 år og relatere dem til hjemstavnslitteratur

Materiale:
Rangvid, Mads og Sørensen, Mimi: "Perspektiver i dansk. Grundbog", Dansklærerforeningens forlag 2018, kap. 9 Fortællinger fra hjemstavnen s. 214-239
Rangvid, Mads og Sørensen, Mimi: "Perspektiver i dansk. Antologi", Dansklærerforeningens forlag 2018, tekster til kap. 9
- Erling Jepsen:  Af "Hjertets dannelse", 2015
- Pia Juul: "De gales hjem" i novellesamlingen 'Dengang med hunden', 2006
- Katrine Marie Guldager: "Nørreport", i novellesamlingen 'København', 2004
- Morten Pape: Af "Planen", 2015

Til den skriftlige analyseopgave:
- Erling Jepsen: Af "Den sønderjyske farm", 2013
- Karen Blixen: Af "Den afrikanske farm", 1937
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel. Litteratur 27-01-2019
Værklæsning. Præsentation 28-02-2019
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kroppen i kunsten

I dette forløb skal vi arbejde med medier, mere specifikt med kunst fx kunstbilleder, performancekunst og musikvideoer. Hovedemnet er kroppen, og hvordan vi mennesker gennem tiden har forholdt os til vores kroppe, defineret os selv gennem kroppen og prøvet at ændre den for på den måde at ændre vores identitet. I vores senmoderne verden er vores ydre fremtræden ikke blevet mindre vigtig, hjulpet godt på vej af de stadigt større teknologiske muligheder. Vi skal advare mod stærke billeder i dette forløb, når kunstnerne tager fat i vores indstilling til kroppen, sexualiteten og døden. Billedanalyse indgår som en del af forløbet.

Læringsmål:
- At have kendskab til kunst og visuelle kunstarter, her med fokus på kunst, der har kroppen som motiv
- At kunne analysere og fortolke visuelle kunstarter fx kunstbilleder og musikalske udtryk i en musikvideo og performance art
- At kunne sætte kunst ind i en social, kulturel og historisk sammenhæng

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Remedieringsopgave 24-03-2019
Analyserende artikel. Medier 25-04-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litterære analysemetoder

Et kort forløb om litterære metoder i dansk: Vi arbejder med nykritik og psykoanalyse. Vi har arbejdet med strukturalisme i eventyrforløbet samt lidt om biografisk metode. Den psykoanalytiske metode bygger på Sigmund Freuds teorier, som også ligger til grund for surrealismen, hvilket vi arbejdede med i kunstforløbet (Dalí og Freddie). Besøget på Dai-museet i Figueres, da vi var på studietur, tæller med i timerne i dette forløb.

Læringsmål:
- Viden om forskellige litterære analysemetoder
- Specifik viden om den psykoanalytiske metode, herunder viden om faglige termer som isbjerget, Freuds personlighedsmodel, drifter og fortrængninger og symbolik.
- Viden om fordele og ulemper ved forskellige metoder, især den psykoanalytiske, herunder at kunne vurdere, hvornår metoden er god at anvende i en analyse eller ikke
- At kunne analysere tekster vha denne metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pointer til "Glasskabet" 07-05-2019
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fra romantikken til Det moderne gennembrud

Forløbet omhandler nedslag i bestemte perioder i litteraturen i 1800-tallet. Ikke alle 'nedslag' bliver behandlet lige grundigt, indimellem ser vi på teksternes nutidige relevans (perspektivering). Kanonforfatterne fylder mest i forløbet, men enkelte andre kommer med. Derudover læses tekster på svensk og norsk.
I slutningen læser vi et værk: Henrik Pontoppidans novellesamling "Fra hytterne. Nye landsbybilleder", 1887

Væsentlige materialer:
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", s. 61-82s. 101-109, s.115-122 (herunder)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen", 1804
Caspar David Friedrich: "Klosteret i Egeskoven", billede 1810
Nick Cave og Kylie Minogue: "Where the Wild Roses Grow", musikvideo 1995
Medina: "For altid", musikvideo 2011
Adam Oehlenchäger: "Morgenvandring", 1805
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819
Emil Aarestrup: "Angst", 1838
Erik Henningsen: "Barnemordet", maleri 1886
Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", maleri 1820
Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", maleri 1881
Amalie Skram: "Af Constance Ring", 1885
Brooke Candy: "Das Me", musikvideo 2012
Andre tekster:
Valgvideo fra DF: "Jeg er Danmark", 2011
H.C. Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt", 1829
Blicher: "Trækfuglene. Præludium", 1838
Edgar Allan Poe: "Ravnen", 1848
Bjørnstjerne Bjørnsson: "Faderen", 1860 (på norsk)
August Strindberg: "Reformforsök", 1884 (på svensk)
Herman Bang: "Foran Alteret", 1899 (1880)
Henrik Pontoppidan: "Fra hytterne. Nye landsbybilleder", 1887


Læringsmål:
- Eleverne skal kunne definere forskellige litteraturhistoriske perioder i 1800-tallet
- Eleverne skal kunne identificere de forskellige perioder i forhold til udvalgte tekster
- Eleverne skal kunne analysere udvalgte værker ud fra en litteraturhistorisk forståelse
- Eleverne skal kunne perspektivere teksterne til andre litteraturhistoriske perioder samt tematisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dokumentarfilm

Vi skal arbejde med dokumentarfilmen som genre i dette forløb. Vi skal se to forskellige dokumentarfilm med forskellige vinkler på misbrug og dets konsekvenser. Dokumentargenren forholder sig til virkeligheden og er tæt på virkeligheden, men er også en fortælling, som enten er konstrueret på en eller anden måde eller i al fald blot et udsnit af virkeligheden, set gennem fx en instruktørs øjne. Danske dokumentarfilm er i nyere tid ofte anerkendte og populære, også i biografen.

Kernestof:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- værklæsning dokumentarfilm ("Testamentet")

Læringsmål:
- At have kendskab til forskellige undergenrer indenfor dokumentarfilm
- At kunne analysere og fortolke dokumentarfilm med relevante analyseværktøjer fx filmiske virkemidler, brug af fakta- og fiktionskoder, argumentationsanalyse og dramaturgi
- At kunne vurdere og diskutere forholdet mellem fakta og fiktion og brud på dette fx angående genre og troværdighed

Materialer:
Teori:
- Ole Schultz Larsen: "håndbog til dansk", Systime 2015-17, s. 20-28, s. 33, s. 228-237, s. 314-315
- Andreas Relster: "Vanvittige ideer har gjort dansk dokumentarfilm til en succes", i "Information", 10.01.2013

Dokumentarfilm:
- "Narkoland 1:3", tilrettelæggere Michael Klint og Frederik Brun Madsen, DR 2019, 43 min.
- Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet", Danmark 2011, 88 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Sproglig-stilistisk analyse samt unges sprogbrug

Dette forløb er todelt. I første del repeterer vi væsentlige sproglige og stilistiske begreber, der skal gøre eleverne bedre til stilistisk analyse samt til selv at kunne anvende sproglige virkemidler i deres skriftlige opgaver. Vi arbejder bl.a. med ordenes betydning og ordvalg, sproglige billeder samt figurer og derudover med sætningsopbygning og ordklasser.
Andel del omhandler unge som globale sprogbrugere - og sprog som stilistisk ressource.

Materiale til første del:
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime 2005-2017, kap. 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 4.5, 4.6, 4.7 og 4.8 (s. 102-149)
Materiale til anden del:
Pia Quist og Jimmy Zander Hagen: "Sprogforløb i dansk - Sprogsociologi, sprogpsykologi, sprogfilosofi", Gyldendal 2009, kap. 1.1 Sprogforandringer og sproglig variation samt 1.3 Unge som globale sprogbrugere

Kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Realismer og modernismer. Litteratur i 1900-tallet

Forløbet er et litteraturforløb med fokus på litteratur i det 20. århundrede. Omdrejningspunktet er både nedslag i litteraturhistorien, samt om hvordan teksterne forholder sig til begreberne realisme og modernisme, som har mange forskellige former. Der vil indgå flere kanonforfattere. Desuden læser vi et lyrisk værk, nemlig Gasolins album "Gas 5" fra 1975, som har en særlig plads i dansk kultur.

Væsentlige materialer:
- Steffen Auring & Erik Svendsen: "Realismer og modernismer", Systime 2010-2011, teoridel s. 7-32
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", Systime 2014-2017, s. 100-105, s. 121-122, s. 146-154, s. 162-164, s.171-175, s. 214-218

- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900
- Johannes V. Jensen: "Interferens", 1906
- Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt", 1922
- Aloys Wach: "Armut", maleri 1919
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", 1920 + "Nat i Berlin", 1921
- Harald Herdal: "Før jul", 1933
- Mogens Klitgaard: "Ved fattiggårdens vandpost", 1942
- Martin A. Hansen: "Agerhønen", 1947
- Anders Bodelsen: "Signalet", 1972
- Helle Helle: "Fasaner", 1996
- Jan Sonnergaard: Polterabend", 1997

Læringsmål:
- Eleverne skal kunne definere og identificere begreberne realisme og modernisme
- Eleverne skal kunne analysere udvalgte tekster fra det 20. århundrede ud fra en litteraturhistorisk forståelse samt sætte dem i relation til begreberne realisme og modernisme
- Eleverne skal kunne anvende og udvælge relevante analytiske elementer ud fra en bred danskfaglig 'værktøjskasse'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer