Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Hartmann
Hold 2017 DA/p (1p DA, 2p DA, 3p DA, 3p DA (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gys, frygt og ondskab
Titel 2 Kognitive metaforer
Titel 3 Digtsamling
Titel 4 Dansk-historieforløb (inkl. 1.g-skriveforløb)
Titel 5 Fascination og frastødning
Titel 6 Gennemslagskraft og signalværdi
Titel 7 Fornuft og følelser i spil
Titel 8 Formidlet virkelighed
Titel 9 Krig og konsekvenser
Titel 10 Sproghandlinger
Titel 11 Samfundsdebatterende kunst 1/2
Titel 12 Samfundsdebatterende kunst 2/2
Titel 13 Tanker og skrift
Titel 14 Realismer og modernismer
Titel 15 Når virkeligheden spiller ind
Titel 16 Diskurs
Titel 17 Underliggørende litteratur (inkl. skriveforløb)
Titel 18 Eksistentialisme
Titel 19 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gys, frygt og ondskab

Mål:
- at opnå kendskab til tekster fra tiden før 1700-tallet
- at inddrage et tematisk fokus i et tekstanalytisk arbejde, og herunder:
- at kunne perspektivere og diskutere brug af ’gys’, ’frygt’ og ’ondskab’ i materialer på tværs af tid og landegrænser

Succeskriterier:
- at kende og kunne bruge læsestrategier i arbejdet med ældre tekster
- at kunne forklare genretræk ved saga, folkevise og folkeeventyr
- at kende og kunne analysere filmiske virkemidler
- at kunne bruge baggrundsviden om gys, frygt og ondskab i analyse, fortolkning samt perspektivering
- at kunne deltage i faglige diskussioner på klassen

Materiale
Robert Bloch: Enoch (i: Gys, splat & Freud) (1945)
Første Mosebog: Kain og Abel (Første Mosebog, kap. 4)
Af: Njals saga (i Dansk læsebog, 2009)
Ebbe Skammelsøn (i: Falkenstjerne 1) (folkevise)
Germand Galdensvend (i: Falkenstjerne 1) (folkevise)
Brødrene Grimm: Eventyret om én der drog ud for at lære frygt at kende (i: Krogh: Gys, splat og Freud, Dlf. 1994)(folkeeventyr)

Ole Schultz Larsen: Medieanalyse af spillefilm og Spillefilm (i Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 2015-17)
Fibiger og Lütken: Sagaen som genre (https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=74, november 2017), Fibiger og Lütken: Folkeviser og Eventyr (i: Fibiger og Lütken: Litteraturens veje, Systime 2012)
Bruno Bettelheim: Frygt for fantasien (i: Bettelheim: Eventyrets fortryllelse, 1975)
Lars Svendsen: Ondskabstypologier (i: Ondskabens filosofi, 2005)

Film: Mikael Håfström: Ondskan (2003)

Billedmateriale:
Michael Kvium: En køkkenscene (1986), Julie Nord: The Doll's carriage (2010) og George Grosz: Samfundsstøtter (1926)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kognitive metaforer

Hvad betyder kognitive metaforer for vores forståelse, og hvordan de optræder i en række forskellige tekster og hvilken betydning de har for vores forståelse af dem? Vi arbejder med tekster på tværs af perioder og genrer.

Læringsmål:
- at forstå, hvad en kognitiv metafor er, herunder kilde- og målområde
- at forstå at mange metaforer bygger på prototypiske forestillinger, som fx op/ned, ude/inde.
- at kunne genkende metaforer i forskellige typer af tekster, nyere som ældre
- at kunne finde kilde- og målområde i forskellige typer af metaforer
- at kunne se, hvordan forskellige typer af metaforer både fremhæver og skjuler sider af et begreb

Materiale:
Kasper Lezuik Hansen: Hvad er kognitive metaforer? Danmark er en kvinde, Frihed og ufrihed (i: Leuzik Hansen: Kognitive metaforer, Systime 2012)
Herunder:
- H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (uddrag)
- Johannes V. Jensen: Hvor smilder fagert den danske kyst (1925) (uddrag)
- Martin Lyngbo: Talen der ødelagde det hele (2006) (uddrag)
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819) (uddrag)
- Søren Kraup: Hvad er det at være dansk? (2001) (uddrag)
- Udtalelser om frihed fra Georg W. Bush (2004) og Pia Kjærgaard (2004)
- Udtalelser om Danmark af Anders Fogh Rasmussen (2004) og Poul Nyrup (2000) Rasmussen

Bisse: 6 Hjerter (2016)
Peter Simonsen: Er vi på vej mod en ny finanskrise? (www.finans.dk, 13.01.2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Digtsamling

Klassen arbejder med Maria Gerhardts digtsamling Amagermesteren (2015) og med lyrikkens muligheder for at skabe debat, indsigt og forståelse. Samlingen perspektiveres i arbejdet til:

Jens Baggesen: Da jeg var lille (1765)
Klaus Rifbjerg: Engang (1965)

Læringsmål:
- at opnå viden om, hvordan man kan arbejde med lyrik
- at opnå viden om og erfaring med, hvordan man kan gribe det danskfaglige arbejdet med en hel digtsamling an
- at træne perspektivering til andre tiders kultur og samfund

Nøgleord:
- Sats, Indre og ydre komposition, enjambement, semantiske skemaer, udsigelse, paratekst (epitekst og peritekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk-historieforløb (inkl. 1.g-skriveforløb)

Dansk-historieforløbet har titlen "Køn i kontekst" (kvindekønnet) og strækker sig fra 1850'erne og op til i dag. Fokus i dansk-delen er tekstlæsning i en historisk sammenhæng og samtidig at præsentere eleverne for danskfagets identitet og metode gennem forskellige materialer som litteratur, taler, reklamer, sangtekster og dokumentarfilm.
Skriveforløb om faglig formidling/akademisk skrivning vha. løbende skriveøvelser og afleveringer, der peger frem mod de skrivemåder, eleverne skal anvende i deres DHO: redegørende, analyserende og debatterende.

Materialer:
Clara Raphael: Af: Mathilde Fibiger (1951)
Amalie Skram: Af: Forrådt (1892)
Carl Ploug: Tale i Landstinget om kommunal valgret til kvinder (1888)
Reklamefilm fra Oma: Lad det boble (1936)
Faste reklamer: Gris på gaflen, North State, Mejeririgtig mad (1950'erne)
Trille: Mors lange cykeltur (1975)
Shit og Chanel: Smuk og dejlig (1976)
Bjarne Reuter: 13. januar 1964 i: Når snerlen blomstrer (1983)
Julia Butschkow: Kød, kartofler og noget grønt (2011)
DR2: Skam dig, Emma (2015)

Supplerende materiale:
FaktaLink: Hvad er #MeToo?
Alex Vanopslagh: 26-årige Alex er træt af feminister: De er usympatiske og minder om islamiske mørkemænd (BT, 16.01.18)
Henrik Marstal: Feminisme er for os alle - både kvinder og mænd (Politiken, 22.08.14)

Skrivemateriale:
Mette Kirk Mailand: Guide til store skriftlige opgaver (Gyldendal, s. 13-19)
Fibiger og Lütken: Mande- og kvinderoller til debat (106-107), Kvinder og det moderne gennembrud (223-235) (i Litteraturens veje, Systime 2012)
Sørensen og Rangvid: Problemlitteratur og kvindefrigørelser s. 64-65 (i: Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime 2014)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fascination og frastødning

USA er et land, der deler vandene. Samtidig er landet ikke rigtig til at komme udenom. Det spiller en væsentlig rolle i verdenen, politisk, økonomisk og kulturelt. Mange ser de forenede stater som symbol på nye muligheder. De er fascinerede af landet og vil gerne rejse til det, opleve det, arbejde der for en tid, skabe nyt og måske slå sig ned permanent. Andre er mere skeptiske og tager fx afstand fra den førte politik eller fra ulighed og indskrænkning.

Formål
I forlængelse af dansk-historieforløbet arbejder vi fortsat på tværs af de tre søjler i faget (litteratur – sprog – medier) med fokus på metodebevidsthed. Refleksion og oplevelse er ligeledes vigtige elementer.


Materiale
Langdal m.fl.: Drømmen om Amerika i: Krydsfelt (2013)
Radiofortællinger: Miss Serial Killer (05.05.2006) – podcast
Christian Winther: Flugten til Amerika (1835) – digt
Mette: Hvis jeg boede i Seattle. https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hvis-jeg-boede-i-seattle/ - blog
Jacob Holdt: White and black woman, Living in the shadow of the good life i: “Amerikanske billeder” (1977) – fotografier
Herman Bang: Af: Paa Thingvalla (Nationaltidende, 1881) – reportage
Klaus Rifbjerg: Madison Avenue Salme (1961) - digt
Kims: Why can’t we be friends (2018) – reklamefilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Gennemslagskraft og signalværdi

Målet er, at du efter forløbet har tilegnet dig faglige værktøjer og analyseredskaber til at forholde dig kritisk og vurderende til argumenterende tekster. Både andres og din egen tekst.

Du skal derfor kunne lave en retorisk og argumentatorisk analyse af en sproglig ytring, idet du:

- kender og kan anvende det retoriske pentagram (kommunikationssituationen) på en tekst
- kan finde og gøre brug af elementerne i den almindelige og udvidede argumentationsmodel
- kan skelne mellem de tre appelformer og forskellige argumenttyper

Du skal også have kendskab til:

- retoriske figurer: Gentagelser (tretrinsraket, anafor og epifor), modsætninger
- dramatiske figurer (udråb, apostrofe, retoriske spørgsmål)
- billedsprog (’troper’): Metafor, sammenligning, besjæling/personifikation, hyperbel, litote og eufemisme,
  ironi, symbol, allegori
- syntaks: korte/lange perioder, forvægt/bagvægt, subjekt/andre led som fundament, afstand ml. centrale led,
  paratakse/hypotakse

MATERIALE
Georg W. Bush: Tale til nationen (11.09.01) i: Taler, der forandrede verden (2010)
Jens Stoltenberg: Mindetale i Oslo Domkirke (24.07.11)
Pernille Vermund: Derfor bliver vi kaldt racister (www.nyeborgerlige.dk 16.05.18)
Uffe Elbæk: Jeg ved også godt, at jeg med mit kandidatur [...] (Kronik i Politiken 26.06.18)
Emilie Ildstein: Hvem ville jeg være uden bloggen (www.emilieildstein.dk, 30.09.17)
Venstre: 3 kampagnebilleder fra https://www.venstre.dk/politik/75-mia-ekstra-til-velfaerd


SUPPLERENDE MATERIALE
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (Systime 2017):
- "Retorik" og "Argumentation"  s.150-158
- "Oversigt over sproglige billeder", "Sproglige figurer", "Sætningsopbygning" s. 122-130
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fornuft og følelser i spil

MÅL
Du skal kunne karakterisere de litterære perioder Oplysningstiden og Romantikken.

SUCCESKRITERIER
Du skal sætte dig ind i tanker og strømninger fra de to perioder, så du:

- kender overordnede kendetegn ved de litterære perioder
- kan give eksempler på, hvor og hvordan fornuft og følelser optræder i lyrik, prosa og malerkunst gennem 1700- og 1800-tallet.
- kan bruge litteraturhistorisk viden til forklare teksterne i forhold til deres samtid, idet du her er opmærksom på, at tekst, kultur og samfund påvirker hinanden.
- give et udblik til Europa

CENTRALE BEGREBER
Oplysningstid: Oplysning, rationalisme, deisme, mådehold
Romantik: Universalromantik (monisme), nyplatonisme (dualisme), nationalromantik, biedermeier, romantisme

MATERIALE
Ludvig Holberg: Epistel Nr. 395 (1749) + Holberg: Af: Jeppe på bjerget (1. akt scene 1, 2 og 3 + 5. akt scene 6)
Johan Wolfgang von Goethe: Af: Den unge Werthers lidelser (1774)
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Adam Oehlenschläger: Simon Peder (1807)
Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren (1845)
Steen Steensen-Blicher: Siildig Opvaagnen (1828) VÆRK

J. Th. Lundbye: En gravhøj ... (1839)
Emilius Bærentzen: Familiebillede (1828)
Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue (1825)
Christian Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen(1838)

SUPPLERENDE MATERIALE
Sørensen og Rangvid: Oplysningstiden: nar og norm, druk og ædruelighed (s. 46-47, 49-56) og Romantisme (s. 81-82) (i: Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime 2014)
Fibiger og Lütken: Romantik (s. 565-567) (i Fibiger og Lütken, Litteraturens veje, Systime 2012)
...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Formidlet virkelighed

Forløbet skal eleverne arbejde med at forholde sig kritisk analyserende og vurderende til nyhedsformidling og til forskellige måder at formidle virkelighed på (mediebilledet).

SUCCESKRITERIER

- Du kender og kan anvende begreber inden for avisjournalistik og tv-nyhedernes fremstillingsformer
- Du kan analysere og vurdere nyhedsformidling (trykte artikler, webjournalistik og tv-nyheder), idet du inddrager modtagerne/kommunikationssituationen mhp layout, komposition, sprog og sproglige virkemilder samt vinkling.

MATERIALE
Nyhedsdækning - drabet på Nedim Yasar:
- Politiken 22.11.18 (Instagram)
- "Politiet bekræfter:Radiovært Nedim Yasar er død efter kvæstelser fra skyderi" (Information 20.11.18)
- "Radiovært dræbt på åben gade: Jeg får 'noia' af at snakke om det" (Ekstrabladet 20.11.18)
- "Drabet på Nedim Yasar er uanset motivet også et anslag mod det frie ord" (Berlingske 20.11.18)
- "Radiovært og tidligere bandeleder er dræbt af skud i København" (DR 20.11.18)
og
- "Ud af bandelivet: »Der kommer en 16-årig og giver sin far en BMW, og han siger intet«" (Politiken 04.04.15)

Nyhedsdækning - togulykke på Storebælt:
- "TV-Avisen 21.30" (DR 02.01.19) (00:00-10:04)
- UltraNyt: "Stor ulykke på Storebæltsbroen" (DR 03.01.19)


SUPPLERENDE MATERIALE
Ole Schultz Larsen: "Avisjournalistik" (i: Schultz Larsen: Håndbog til dansk (Systime 2015)) s. 198-221
Gallup: "Kompassegmenter" (http://www2.tns-gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas/kompas-segmenter.aspx)
Avisen i undervisningen: "Presseetik" (https://aiu.dk/mediehandbogen/pressens-rolle/607/)
Thomas Berndt: "Sådan laver vi politiken.dk" (https://aiu.dk/files/1814/6890/6668/Skriv_til_nettet_-_Politiken.pdf)
"Sådan dækker de nyhederne - på Instagram" (Journalistiken 25.02.2014)
"Ny billagsbombe" (Ekstrabladet 13.05.14)
"Venstrefolk ærgrer sig over tøjsag" (Jyllandsposten 14.05.14)
"Løkke tier om centrale oplysninger" (Politiken 14.05.14)
Olsson og Poulsen:  "TV-nyhedernes fremstillingsformer" (i: Ryd forsiden (Dansklærerforeningens Forlag 2008)) s. 146-151
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Krig og konsekvenser

Qua sondringen mellem kamp- og kropsorienteret krigslitteratur (Kasper Green Krejbergs begreber) arbejder vi med at forstå kunstens mulighed for og tilbud om at reflektere krigserfaringer til forskellige tider. Vi diskuterer, hvad vi som læseren kan bruge litteraturen til i dette tilfælde.

MÅL
Du kan:
- definere og anvende begreberne "kamp- og kropsorienteret krigslitteratur" i analyse, fortolkning og perspektivering
- analysere en dokumentarfilm mht. genregenkendelse, filmiske virkemidler samt fakta- og fiktionskoder
- perspektivere til/mellem forskellige lande og tiders skildring af krig


MATERIALE
Lev Tolstoj: Krig og Fred (uddrag, 1867)
Pär Lagerkvist: Ångest (1916)
Rudolf Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker (1922)
Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag, 1929)
Nordal Grieg: Ung må Verden ennu være (uddrag, 1938)
Morten Nielsen: Skæbne (1945)
Lars Husum: Jeg er en hær (uddrag, 2010)
Janus Metz Pedersen: Armadillo (2010, dokumentar)
Casper Eric: Jeg er ked af, at det er kommet hertil (2017)

BILLEDMATERIALE
Vilhelm Jacob Rosenstand: Ottende Brigades Angreb Ved Dybbøl (1894)
Simone Aaberg Kærn: Anders Fogh Rasmussen (2019)
Simone Aaberg Kærn: Batalje (2017)
Mathilde Fenger: Patrulje i opiumsmark (2012)
Christopher R. W. Nevinson: Maskingeværet (1915)

SUPPLERENDE MATERIALE
Anita Brask Rasmussen: Krigens logisk skal holdes ud i strakt arm (Information 05.01.12)
Ole Schultz Larsen: "Dokumentar" i Håndbog til dansk (Systime 2015) s. 223-227
Dokumentareksempler.
- Al Gore: "An Inconvenient Truth" (2006) (https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=Bu6SE5TYrCM) (Trailer)
- Lars Engels: Piger i Vestre fængsel (1996) (https://www.youtube.com/watch?v=_yIX3D4t26c) (uddrag)
- Yamit Rosenbach: Berlin (2013) (https://www.youtube.com/watch?v=fRdBAFXma3k)
- Morgan Spurlock: Supersize me (2004) (https://www.youtube.com/watch?v=S9__23-zjhM)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sproghandlinger

Sprog kan betragtes på flere måder. Fx som et redskab, vi - direkte eller indirekte - bruger til at opnå en bestemt handling eller adfærd hos andre eller os selv. Det kan også være, at sproget fører til, at taleren opnår respekt, indgyder tillid, får vist vilje til samarbejde eller knytter bånd til modtageren. Indholdet er ikke altid det vigtigste. Det usagte og nonverbale sprog spiller også en vigtig rolle.

MÅL
Du skal kunne analysere og vurdere sproglige ytringer vha. viden om sproghandlingsteori.

Centrale begreber er:

• De fem typer af sproghandlinger
• Performativer
• Indirekte sproghandlinger
• Op- og nedtoning
• Satellithandlinger
• Kontekstens betydning
• Samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet
• Facework
• Undertekst

MATERIALE
Jann Scheuer: Sproghandlinger. Brug af sprog i dansk (Dlf. 2009)
Jan E. Sørensen: Sprogfilosofi 1 – regler for kommunikation: https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=173
Øvelsesark og YouTube-klip
Line Knutzon: Af: Guitaristerne (2006)
August Strindberg: Frk. Julie (1888)
Helle Helle: Søndag 15:15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Samfundsdebatterende kunst 1/2

Periodelæsning sidst i 2.g/først i 3.g. Med afsæt i værket "frk. Julie" tages tråden op fra 1.g's DHO-forløb med et nedslag i Det moderne gennembrud. Nu uddybes elevernes viden om, hvordan litteratur, kunst, artikler mm. kan være med til at sætte problemstillinger til debat i det offentlige og private.

Succeskriterier:
- at kunne redegøre for kendetegn ved Det moderne gennembrud som periode, herunder
-- Realisme
-- Naturalisme
-- Impressionisme
-- Brandes tanke om at kunsten skulle "sætte Problemer under Debat"
- at kunne redegøre for kendetegn ved Det folkelige gennembrud


MATERIALE 2.g
Georg Brandes: Af Indledning (s. 8-14) (Brandes: Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur (1871/72, Det lille forlag 1999).
Holger Drachmann: Engelske Socialister (1871)
Herman Bang: Den Sidste Balkjole (1877)

SUPPLERENDE MATERIALE
Sørensen og Rangvid: Impressionisme (121.122) (i: Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime 2014)
Naturalisme: https://www.youtube.com/watch?v=n7Z4Iqvr2pg
Impressionisme: https://www.youtube.com/watch?v=cFn4tQ7R2zo

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Samfundsdebatterende kunst 2/2

Periodelæsning sidst i 2.g/først i 3.g. Med afsæt i værket "frk. Julie" tages tråden op fra 1.g's DHO-forløb med et nedslag i Det moderne gennembrud. Nu uddybes elevernes viden om, hvordan litteratur, kunst og artikler kan være med til at sætte problemstillinger til debat i det offentlige og private.
Klassen formidler viden om det moderne gennembrud i multimodale produktioner.

MÅL:
- at kunne redegøre for kendetegn ved Det moderne gennembrud som periode, herunder for
-- Realisme
-- Naturalisme
-- Impressionisme
-- Georg Brandes tanker om, at kunsten skulle "sætte Problemer under Debat"
- at kunne læse og arbejde vha. den social-historiske metode - og kende til andre litterære metoder

MATERIALE i 3.g
Alexander Kielland: En god samvittighed (1880) (i: Lundbo Levy m.fl.: Antologi af nordisk litteratur 7, Samleren 1975)
Henrik Pontoppidan: Fra Hytterne (1887/1922, Gyldendal 1973) Værk
Herman Bang: Fattigliv (Nationaltidende 19.02.1880)
J.P. Jacobsen: Af: Niels Lyhne (1880) (i: Bollerup m.fl. Dansk litteratur 2, Systime 1990)
Bjørnstjerne Bjørnson: Af: En Hanske (1883)

Erik Henningsen: Sat ud (1892)
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
P.-A. Renoir: Le Moulin de la Galette (1876)

Kjær-Hansen og Bertelsen: Det moderne gennembrud i: Litteraturhistorien på langs og på tværs (Systime 2012, s. 101-110 )
Schlulz-Larsen: Litterære Metoder (Systime 2015,  s. 87-99)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tanker og skrift

INDHOLD OG MÅL
Gennem læsning af essays sporer eleverne sig ind på elementer, der også er centrale i den reflekterende artikel. Vi arbejder derfor med konkrete og abstrakte afsnit, inddragelse af fagligt materiale, personlig stemme, metasprog, inddragelse af læser - hvad der kendetegner disse, og hvad de bidrager med. Vi arbejder med forskelle/ligheder ml. essaygenren og den reflekterende artikel. Vi skriver selv gennem hele forløbet.

MATERIALE
Palle Kjærulff-Schmidt: Kvinden på disken (Politiken, 05.09.1985)
Ib Michael: Glæden ved at dykke (Thorkild Borup Jensen: At tænkeskrive (Dlf, 2000) 1993
Hjalte Tin: Der er kø på Mount Everest. Hvor går vi så hen? (Politiken, 23.07.19)
Bennike og Lavrsen - Hvorfor rejser vi (Føljeton, 26.07.16)

Bødtcher-Hansen og Mose: Den reflekterende artikel (i: Skriftlig eksamen i dansk, Gyldendal 2019)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Realismer og modernismer

MÅL:
Indblik i de to hovedspor, der løber gennem 1900-tallets litteratur. Henholdsvis det realistiske og modernistiske spor. Materialet behandles med skelen til og viden om samtiden (socialhistorisk tilgang) og med opmærksomhed på det sproglige udtryk samt den sproglige analyse.
Tekstanalyse samt perspektiverende sammenligninger er desuden ligeledes i fokus.

MATERIALER
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905)
Johannes V. Jensen: Uddrag af: Den gotiske renaissance (1901)
Martin Andersen Nexø: Uddrag af: Pelle Erobreren (1906-1910)
E.L. Kirchner: Selvportræt som soldat (1915) maleri
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt (1922)
Harald Herdal: Før jul (1930)
Wilhelm Freddie: Selvportræt (1938) (maleri)
Hans Scherfig: Det forsømte forår (1940) Værk
Ole Sarvig: Eftermiddag, Sen eftermiddag, Min sorg (1943)
Edvard Munch: Aften på Karl Johan (1892)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1961)
Vita Andersen: Arkitektens specialitet (1977)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
Katrine Marie Guldager: Nørreport (2005)


SUPPLERENDE MATERIALE
Litteraturens veje: Det folkelige gennembrud (256-258)
Ole Schultz Larsen: Sproglig-stilistisk analyse (i: Schultz Larsen: Håndbog til dansk (Systime 2017) s. 302-303)
Auring og Svendsen: Om realismer og modernismer (i: 'Forord' i: Realismer - Modernismer (Systime 2011) s. 8-15, 20-25
Om futurisme https://da.wikipedia.org/wiki/Futurisme
Om 1960'erne, 1970'erne, 1980'erne, 1990'erne i Rangvid og Sørensen: Brug litteraturhistorien (Systime 2014) s. 179-185, 1996-199, 201-205, 214-217
Wilhelm Bendz: En billedhugger (Christen Christensen) arbejder efter levende model i sit atelier (1827)
Asger Jorn: Den foruroligende ælling (1959)
Ivan Andersen: Not in Kansas (2005)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Når virkeligheden spiller ind

I forbindelse med læsningen af 'Planen' (2016) af Morten Pape præsenteres klassen for begreberne autofiktion og dobbeltkontrakt, idet virkelighedsaspektets betydning for og indflydelse på læsningen undersøges. Herefter vendes blikket mod en tendens i tiden: At virkeligheden spiller ind og med i forskelligartede genrer.

MATERIALE:
Morten Pape: Planen (2016)
Dy Plambeck: Fido Dido-sættet i: Bogens verden (2:2008)
Lone Hørslev: Konfirmation i: Bogens verden (2:2008)
Yahya Hassan: ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” (Yahya Hassen, 2013) og FÆNGSELSRUTINE  (Yahya Hassan 2, 2019)
Mikkel Nørgaard: Hushovmesteren (Klovn, S.1, E.3, 2005)


SUPPLERENDE:
Om 'Morten Pape' (https://forfatterweb.dk/oversigt/pape-morten)
Om 'Dobbeltkontrakt' og 'Autofiktion' (www.gymdansk.dk)
Fibiger og Lütken: Roman (i: Litteraturens veje, s. 564-565) - om dannelsesroman/udviklingsroman
Bille August: Lykke-Per (2018)
Ole Schultz Larsen: Tilværelsen som teater: Schultz Larsen: Håndbog til dansk (Systime, s. 241-242) - om frontstage, backstage, middle stage
DR: Dobbeltmordet, E.1 'Røde tulipaner' (DR, 2017) https://www.dr.dk/radio/special-radio/dobbeltmordet/dobbeltmordet-2
Katrine Wiedemann: True crime lærer os, at det er OK at bruge andres død onanistisk (Information, 02.10.19)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Diskurs

Vores sprog og ordvalg er mere magtfulde, end man måske lige tænker over til daglig. Disse er  - i socialkonstruktivistisk forståelse - med til at skabe opfattelsen af en fælles virkelighed. Ord og diskurser kan være en kampplads, hvor virkelighedsopfattelser, holdninger og forståelser kæmper om at bestå og vinde tilslutning.

Med udgangspunkt i diskursanalysen og dennes begreber undersøges, hvordan især køn og også nationalitet kan italesættes og dermed være medvirkende til at skabe en en virkelighedsforståelse og en selvopfattelse.



Nøglebegreber:
Nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, konnotationer, hegomonisk/antagonistisk diskurs.
Desuden: Køn som performance, performativer, perlokutionær effekt, boying, girling, citeringer, hate speech, interpellation, historicitet.

Materiale:
Ditte Campion: Blik for køn s. 18-21, 24-25, 29-31, 44-47
René Fredensborg: Vi er nogle, der drager mod øst, fordi danske kvinder er umulige at have med at gøre (Brlingske, 28.07.17)
Bo Tao Micahëlis: Hvor laver DR et lyrikprogram, som ikke tager emnet alvorligt (Politiken 26.11.19)
Lise Rønne: Kære Politiken, jeg synes, I skal holde op med at tale fornedrende til kvinder (Politiken 13.12.19)
DR TV: Helt lyrisk (DR TV, 21.11.19) (uddrag med fokus på Lise Rønne/værtsrollen)
Per Carlsen: Danmark (2009) (maleri)
Martin Henriksen: Danskhed er et eksistensvilkår (Berlingske, 23.04.19)
Nikoline: Danskhed (Fælles om Lykken) (2018) tekst (https://genius.com), video: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/danskhed/
Kristina Nya Glaffey og Anders Haahr Rasmussen: Det var ment som en håndsrækning (Information 06.06.08)

Supplerende: Elevers materiale/citater fra sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Eksistentialisme

Valg - af mange slags - indgår i vores hverdag. Det eksistentialistiske valg introduceres og undersøges her, i dets kristne og dets ateistiske variant.

Central begreber:
Valg
Angst
Fremmedgørelse
Meningsløshed
Absurd
Frihed
Skæbne
Arketyper: Spidsborgeren, Æstetikeren, Etikeren, Den religiøse

Formål:
- at eleverne kan gengive kristen og etisk eksistentialisme
- at eleverne kan anvende denne viden i analysearbejdet med en tekst
- at eleverne kender kanonforfatterne: Martin A. Hansen, Karen Blixen, Peter Seeberg

Martin A. Hansen: Høstgildet (1947), Agerhønen (1947)
Albert Camus: af: Sisyfos-myten (1942)
Jean-Paul Sartre: af: Eksistentialisme er en humanisme (1946)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1994)
Ida Jessen: Ude på vandet (1997)
Dorthe Nors: Kantslag (2008)


Eksistentialisme i dansk (systime.dk) af Liselotte Henriksen:
Eksistentialistisk læsning i praksis
Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur

Litteraturportalen.gyldendal.dk:
Kierkegaards arketyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer