Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Karina Nyring, Lone Nielsen
Hold 2017 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA, 3s DA (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forfatterbesøg
Titel 2 Dokumentar. St.intro.
Titel 3 Senmodernitet - identitet.
Titel 4 Skriftlighed -  litterær artikel.
Titel 5 Historisk overblik
Titel 6 Skriftlighed - Kronik
Titel 7 Det moderne gennembrud inkl værklæsning.
Titel 8 Selvfremstilling i det senmoderne samfund
Titel 9 Storby og modernisme
Titel 10 Oplysningstid Inkl værk
Titel 11 HUmorforløb
Titel 12 Nyheder og nyhedsformidling
Titel 13 Skriftlighedsforløb
Titel 14 Romantikken inkl værk: Sildig Opvaagnen
Titel 15 Selvstændig værklæsning
Titel 16 Skriftlighedsforløb om den reflekterende artikel
Titel 17 Nordkraft som film og roman - værkslæsning 5+6
Titel 18 Rapforløb
Titel 19 Ondskab i forskellige perspektiver
Titel 20 Repetition og kanonforfattere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forfatterbesøg

Forfatterbesøg af Asta Olivia Nordenhof.
(Fælles planlægning og gennemførelse for alle skolens 1g klasser)

Klassen har talt om ’autofiktion’, selvfortællinger. Vi har kigget på facebook profiler (Leonora Christina Skov + Nordenhof) og der er læst et par udpluk at Nordenhof: ’det nemme og det ensomme’ 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dokumentar. St.intro.

I forbindelse med studieretningsdag om flygtningeproblematikken har vi set
DR’s dokumentar ’Børn alene på flugt’.
I den forbindelse er der talt om danskfagets tekstbegreb, kommunikationsmodellen er introduceret, og den humanistiske vinkel på en problemstilling er diskuteret. (det oplevelsesmæssige og det analytiske arbejde.)
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Senmodernitet - identitet.


Det senmoderne samfund og identitetsdannelse.
(Eleverne har arbejdet med sciologi i samfundsfag i grundforløbet)
Jens Walter: Tekstanalyse. Side 67-69. (om tekstens kontekst)
Der arbejdes med ’den nye realisme’ og novellegenren. Eleverne holder oplæg ud fra indledningen i Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med.Virkelighedstemaet i litteraturen (side 9-16) og Litteraturen og samfundet (side 16- 23)

Der udleveres et lærerproduceret materiale: Analyse af noveller, romaner og digte. Særlig fokus på beskrivelses-, analyse- og tolkningsniveau. Materialet indeholder fagtermer og forklaringer på de analysekompetencer eleverne skal tilegne sig i dette forløb: Komposition og forløb, fortælleteknik og sprog. Der arbejdes desuden med aktantmodel og berettermodel.

Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs Fisserestaurant. 2000
Helle Helle: Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark. 2000
Jens Blendstrup: Den dag Leif mente, han voksede væk fra Tenna. 2007
Jens Blendstrup: Sofus er læge og mor er syg.
Hanne Richardt Beck: 2.tv.
Som afslutning på forløbet udleveres en test – selvevaluering omkring analyseredskaber.

Skriftligt arbejde med den litterære analyse:
Helle Helle: film.
Jens Blendstrup: Tyngde. 2007
Svend Åge Madsen: Skabt for hinanden. 1995

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skriftlighed - litterær artikel.


Ramme, struktur, argumentation – at organisere stoffet.
Forløbet har fokus på opbygning af analysens enkelte dele - iagttagelse, dokumentation, udlægning.
I en række lektioner arbejdes der individuelt og i grupper med ’indledninger’ og ’dispositioner’ til litterær artikel.
Lærerfremstillet materiale om genren.

Konkret arbejdes der ud fra læsning af:
Helle Helle: film.
Jens Blendstrup: Tyngde. 2007
Svend Åge Madsen: Skabt for hinanden. 1995



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Historisk overblik

Historisk læsning:
Middelalder – folkeviser og folkeeventyr.

Til forståelse af middelalderen som historisk og kulturel baggrund for teksterne læses:
Litteraturens Veje. Side 46-49, 58-64
Der lægges særlig vægt på den mundtlige fortælletradition, genre (trylleviser og ridderviser), teksternes ydre og indre komposition, grundmotiver og tema (overgangsfaser, slægt/individ), formelsprog, reduktions- og ekspansionsteknikker.
'Elverhøj'.
'Hr. Bøsmer i elverhjem'
'Redselille og Medelvold'.

Klassen har arbejdet med strukturanalyser. Ud over aktantmodellen, som blev brugt i forbindelse med læsning af samtidstekster i et tidligere forløb, præsenteres Kontraktmodellen og Butterflymodellen.
'Den lille Rødhætte'  (læses på klassen og bruges som eksempelmateriale.)
'Kong Lindorm'
Der udleveres lærernoter til folkeeventyr (svarende til litteraturens veje side 66-67)
'Klods Hans' - Der læses 6 versioner af eventyret og laves komparative analyser. Der holdes fokus på stil og fortælleteknik.

H. C. Andersen: 'Klokken'
Stuckenberg: Et eventyr. - læses som eksempel på antieventyr og som optakt til DHO om Det moderne gennembrud.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skriftlighed - Kronik

Holdet arbejder med Kronikken som genrer.

Genrer-trækkene gennemgås (lærerfremstillet materiale) og eleverne arbejder i første omgang med redegørelsen.
Indledningen tages op igen - og der gøres forsøg med diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne gennembrud inkl værklæsning.

Som optakt til DHO arbejdet introduceres til perioden 'Det moderne gennembrud'.
Eleverne præsenteres for forskellige oversigter over litteraturhistorien og der arbejdes med en række billeder, hvor guldalder-motiver perspektiveres af naturalisme. Eleverne ser på oversigter vedr. kvindesagens udvikling og forskelligt statistisk materiale for perioden.
Litteraturens veje. side 194-200
Henrik Pontoppidan: 'Naadsensbrød'.
Georg Brandes: Uddrag af 'Hovedstrømninger'
I.P. Jacobseb: af 'Niels Lyhne'
Amalie Skran: af 'Constance Ring'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Selvfremstilling i det senmoderne samfund

I første del af forløbet vil vi se på selvfremstilling i den postmoderne virkelighed. Herunder vil vi komme ind på brugen af hhv facebook og blogs. Vi vil beskæftige os med Roman Jacobsons kommunikationsmodel og begreberne hypotekst og paratekst. Derudover vil vi drøfte Habermas, Goffman og Meyrowitz teorier om selv og selvfremstilling.
Vi vil i forlængelse heraf begive os over i en drøftelse af massemediernes indflydelse - og som følge heraf komme ind på realitygenren (hvad er reality, reaityserier og realityshows) og seersegmenter (herunder Bourdieu og Minervamodellen).

Øvrige materialer:
Lasse Vöge: "Hvad glor vi på" (Politiken 2002)
Gitte Horsbøl: "Den iscenesatte virkelighed" (2004)
Realityafsnit: De unge mødre

I anden del af forløbet om selvfremstilling, har vi fokus på begreber og tekster, der knytter sig til selvbiografien.
I forløbet er der fokus på tekster fra nyeste tid, dvs. at de fleste tekster er fra de sidste 5 år. En vigtig pointe med forløbet er at give eleverne en erkendelse af, hvordan man via litteraturen kan fremstille sig selv, men også hvordan den hjælper den enkelte med at forstå sig selv.

Læringsmål:

- kendskab til genren

- biografisk læsning

- viden om medialisering af forfatteren

- næranalyse af uddrag af performativt biografistiske værker

- diskutere etiske aspekter af værkerne

- reflektere over erindring som fiktionalisering

-  kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse.

Begreber:
Selvbiografi
Autonarration
Autofiktion
Performativ biografisme
Knausgård
Judaslitteratur
Faktakoder
Fiktionskoder
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Erindringstekster (herunder Dy Plambeck og Lone Hørslev)
Claus Beck Nielsen (herunder om selvfremstillende happenings)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Storby og modernisme

Formålet med dette tematiske forløb er at give eleverne en indsigt i den modernismeforståelse, der har hersket fra det moderne gennembrud og frem til 2. verdenskrig samt måden hvorpå storbyen er blevet skildret herigennem.

Nøglebegreber:
Storby og det moderne gennembrud
Storby og modernitet/modernisme samt konsekvenser af moderniteten – herunder Spleen, fremtidsdyrkelse, fremmedgørelse og søgen efter sammenhæng
Storby og postmodernisme – herunder det centrumløse, fragmenterede samfund, massemedier, værdirelativisme og pluralisme – men dog fokus på mulighederne.
Den historiske avantgarde – herunder: Dadaisme, futurisme og surrealisme
Mellemkrigstid, EKSPRESSIONISME og Tom Kristensen
Efterkrigstid og Heretica


Materialer:
Kompendie indeholdende følgende tekster:
Knut Hamsun: "Sult" (1888)
Johannes V. Jensen: "Knokkelmanden" (1907)
Filippo Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) og "Nat i Berlin" (1921)
Tristan Tzara: Dadasang (1923)
Ole Sarvig: "Kold aften" (1943) og "Nathospital" (1943)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Oplysningstid Inkl værk

INKL VÆRKLÆSNING

I dette forløb skal vi arbejde med oplysningstiden gennem Holbergs briller. Herunder skal vi læse Holbergs: Erasmus Montanus og Epistel 347 om maskerader.

Vi har fokus på oplysningstidens rammer, projekt og karakteristika - herunder begreber som empirisme, ligeret, rationalisme, anti-autoritet, anti-elitær forståelse, tolerance (religiøse uoverensstemmelser og deisme) og det idealistiske projekt.

Vi arbejder med Holbergs skrivestil og projekt og behandler kort 5aktsmodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 HUmorforløb

I dette forløb har vi fokuseret på, hvordan forskellige sproglige virkemidler kan være med til at give en tekst et særligt præg (humor). I forlængelse heraf anvendes en "humoranalysemodel" til gennemgang af aktuelle humortekster.

Formålene er:
At I kan give et kvalificeret bud på, hvad humor er
At I kan identificere og anvende begreber og sproglige redskaber såsom humorteori, betinget humor, asymmetrisk humor, sproglige ombytninger (grafologiske ombytninger og morforlogisk betydning), homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger


Materialer:
Danske spil reklamer - der er så meget kvinder ikke forstår
Klip fra stand-up og satireshows
Michael Balle Jensen: "Humor i dansk" (2007)
ATS: "Gakkelak" (2/11-2013) "Søren Pind kalder Obama i samråd" (14/12-13)
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (2004)
Henriette Flind m. fl.: "Nynnes dagbog" uddrag (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nyheder og nyhedsformidling

I dette forløb skal vi lære noget om, hvad en nyhed er. Vi skal se på nyhedens funktion og rolle. I forlængelse heraf på afsenderorienteret vs modtagerorienteret formidling – herunder de fem nyhedskriterier, de forskellige nyhedsgenrer (og formål), argumentationen i nyheder samt nyhedslayoutet (både sprogligt og visuelt).
Derudover vil vi både beskæftige os med de skrevne nyheder (avisartikler) – og de mundtligt formidlede (tv-nyheder).

Læringsmål:
At kende til dansk nyhedsformidling og kunne analysere og fortolke nyhedsartikler med henblik på at forstå nyhedens rolle.

Succeskriterier:
-At kunne identificere forskellige nyhedstyper
- At have kendskab til de forskellige målgrupper
- At kunne forstå kommunikationssituationen
- At kunne analysere skriftlige nyhedsartikler med afsæt i nyhedskriterier og komposition.
- At kunne analysere artiklernes sproglige virkemidler
- At kunne analysere mundtlige nyheder, bl.a. med udgangspunkt i fremstillingsformer og virkemidler.
- At kunne identificere ligheder og forskelle i skriftlig og mundtlig nyhedsformidling.

Materialer:
Henning Olsson: "Ryd forsiden" (2004)
Mediehåndbogen (nettet) om avisformater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Romantikken inkl værk: Sildig Opvaagnen

I dette forløb har vi sigtet mod at skabe et overblik over romantikkens mange perioder og strømninger - herunder har vi beskæftiget os med:

Perioder:
Universalromantikken - herunder begreber som organismetanken, monisme, dualismen og panteismen
Nationalromantikken - herunder fokus på landets situation
Poetisk realisme og romantisme - realismen skildret i et idealistisk perspektiv - vi har desuden drøftet, hvorledes mange danske tekster rummer romantistiske træk uden at være egentlig romantistiske ("skrækromantik" vs et egentligt opgør med idealerne).

Strømninger:
Nyplatonisme - herunder ideernes og fænomenernes verden.
Biedermeier - fokus på den hjemlige idyl.

Læringsmål:
Du kan redegøre for centrale tendenser i universalromantikkens og nationalromantikkens digtning.
Du kan karakterisere tekster fra romantikken med udgangspunkt i begreberne harmoni og splittelse.
Du kan udpege sprogbilleder (metaforer og besjælinger) i en romantisk tekst og forklare deres betydning.
Du kan redegøre for, hvad der kendetegner romantismen som litteraturhistorisk strømning.
Du kan anvende din viden om romantikken og romantismen til at analysere og fortolke tekster med romantiske og romantistiske træk.

Materialer:
Fibiger m. fl: "Litteraturens veje" (2012)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Denstoredanske (om Staffeldt)
Oehlenschlaeger: "Guldhornene" (1818)
NFS Grundtvig: "Danmarks trøst - Langt højere bjerge" (1820)
HCA: "Danmark mit fædreland" (1850)
Thomasine Gyllenbourg: "Den lille Karen" (1830)
Steen st. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Selvstændig værklæsning

I dette forløb har eleverne valgt en bog efter egen interesse, som de har præsenteret for klassen ved en litteraturcafe. Formålet er at styrke læselysten og motivationen.

- At kunne udvælge og analysere danskfagligt relevant materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Nordkraft som film og roman - værkslæsning 5+6

Formålet med dette forløb er at se på og få en forståelse af de valg, man træffer i forbindelse med eksponeringen af en historie - hvad end det er som roman eller medieværk. Vi vil således drøft genrernes muligheder og begrænsninger med afsæt i den konkrete historiefortælling i Nordkraft. Vi vil desuden analysere indholdsiden i Nordkraft - herunder perspektivere den til vores samfund i dag.

Læringsmål:

Nordkraft som film
Jeg kan lave en filmteknisk analyse med henblik på:
-Genre
-Dramaturgi
-Fortælleforhold
-Filmiske virkemidler – herunder kameravinkler, billedudsnit, lys, lyd, farve og symboler

Jeg kan lave en indholdsanalyse og fortolkning med afsæt i
-Personkarakteristik
-Indre og ydre miljø
-Sproganalyse
-Motiv og tema

Nordkraft som bog:
Jeg kan analysere en roman med fokus på:
-Fortælleforhold
-Miljø
-Personkarakteristik

Jeg kan fortolke en roman med afsæt i temaanalyse og stemning
Jeg kan perspektivere til samtiden med afsæt i samfundsforståelse, samfundsgrupper og aktualitet

Bog vs film:
Jeg kan sammenligne roman og film med afsæt i tidligere nævnte kriterier (herunder fortælleforhold, miljø og karakterer).
Jeg kan reflektere over filmiske til – og fravalg ifb med filmatiseringen af en roman - og begrunde disse fagligt.
Jeg kan vurdere bog og film med perspektivering til aktuelle anmeldelser.

Materialer:
Ole christian Madsen: Nordkraft 2005.
Jakob Ejersbo: Nordkraft 2002 - inkl overlay fra CFU
Sørn Søgaard: Nordkraft - fra bog til film, 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Rapforløb

Målet med forløbet er at opnå indsigt i de ofte oversete litterære kvaliteter i rap-genren. Igennem læsningen af raptekster er målet at blive i stand til at analysere rappens sproglige virkemidler – med fokus på rim og rytme, billedsprog og ordspil samt at få et indblik i rappens koder, såsom det særlige hiphop-lingo, rollespil og polyfoni.

Læringsmål:
- at kunne definere rap
- at kunne skelne mellem de forskellige subgenrer i rap.
- at kunne analysere sproglige virkemidler i rap - herunder: rimtyper, billedsprog, ordspil og polyfoni.
- at kunne fortolke på hensigten med rap.


Materialer:
Lars Bukdahl: "Poesi der" (2004)
Jokeren: "Vi nævner ingen navne"
Mc Einar: "Provokerer, onanerer"
Østkyst Hustlers: "Han får for lidt"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Ondskab i forskellige perspektiver

Eleverne skal i dette forløb kunne analysere, vurdere og diskutere forskellige tekster ud fra en tematisk ramme som er ondskab. De skal forholde sig kritisk og nuanceret til forskellige former for ondskab i både litteratur, sagprosa og i visuelle medier. Eleverne skal gennem forløbet opbygge et begrebsapparat med afsæt i psykologiske teorier, som sætter dem i stand til at analysere, diskutere og ræsonnere fagligt over temaet ondskab, som det kommer til udtryk i forskellige medier og sammenhænge. I løbet af forløbet sættes også fokus på de forskellige analyseredskaber til sagprosa, film, billed- og novelleanalyse, så disse kompetencer repeteres.

Forløbet er inddelt i følgende tre hovedområder: Psykologisk ondskab, politisk ondskab og æstetisk ondskab (i prioriteret rækkefølge).  Vi har sideløbende også draget paralleller til den religiøse ondskab.

Læringsmål:
- at kunne inddrage et tematisk fokus i det analytiske arbejde og herunder:
- at kunne perspektivere og diskutere brugen af ondskab i materialer på tværs af samtid og genrer.
- at kunne definere ondskab - herunder både ondskabtypologierne samt de forskellige subgenrer: Psykologisk ondskab, politisk ondskab og æstetisk ondskab.
- at kunne anvende forskellige analysestrategier ifb med forskellige teksttyper, herunder medieanalyse, podcastanalyse, litterær analyse
- at kunne anvende psykologiske begreber i analysen.
- at kunne diskutere muligheder og begrænsninger ved de forskellige genres formidling af ondskab.  
- at diskutere etik ifb med formidlingen af ondskab i kunsten. '

Materialer:

Intro: Grundbog: Ondskab, vold og lidenskab (Munk og Engelbrect - dansklæreforeningen) s. 7-9
Lars Svendsen: Tankegangen bag de fire ondskabstypologier
Bloch, Robert: Enoch, 1945
Første mosebog, kapitel 4.
Christoffersen, Tom: Dolls carriage.

Psykologisk: Intro s. 29-32
Det nødvendige drab (Berlingske 19.1.1997) s. 45-50
Mørkeland: Minimord 3.
Den store danske: Forsvarsmekanismer
Freuds driftsteori
Tv-serie: Dexter, afsnit 1.
Bret Easton Ellis: American Psycho uddrag: Frokost med Betthany, s. 134-148


Politisk: intro s. 71-73
Eb: Smilende bøddel angrer intet, 26.7.11
Breiviksagen som case.pdf
Christian Lollike: Manifest 2083. Udsnit, s. 147-155
Infomedia: The handmaids tale bygger på kvindernes virkelige verdenshistorie.
Tv-serie: The handmaids tale, afsnit 1.
Den rene ondskab (1996) - Carsten Jensen  s. 74-79
Information: Den værste ondskab er politisk.

Æstetisk ondskab: Intro s. 147-151
Diverse links, der viser brugen af æstetisk ondskab - herunder Guernica og forskellige Benetton og Dieselreklamer.

Øvrige tekster og klip:
Seven - Scene: "The Box" (youtube)
Onskabens øjne - The escape scene : https://www.youtube.com/watch?v=s3nIw30hn4U
Hitchcock - Psyko - The shower scene: https://www.youtube.com/watch?v=0WtDmbr9xyY
Kortfilm: Lights out, 2013.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Repetition og kanonforfattere

Vi arbejder med og forholder os kritisk til kulturkanon'en og forskellige kulturkanonforfattere med særligt fokus på følgene litteraturhistoriske perioder: Det folkelige gennembrud, mellemkrigstiden og efterkrigstiden - herunder ekspressionisme og eksistentialisme.

Vi bruger i øvrigt forløbet til at repetere de tidligere forløb, vi har haft.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer