Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Bøge Truelsen
Hold 2017 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA, 3y DA (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vrede
Titel 2 Sprog og magt - kognitive metaforer
Titel 3 Avatar (VÆRK 1)
Titel 4 DHO: Køn i kontekst
Titel 5 Retorik, argumentation og diskurs
Titel 6 Moderne medier
Titel 7 Virkelighed? (VÆRK 2)
Titel 8 Fornuft og følelse (VÆRK 3)
Titel 9 Mod og meninger (VÆRK 4)
Titel 10 Mørket i mennesket (VÆRK 5)
Titel 11 Oprør og modstand (VÆRK 6)
Titel 12 Det moderne
Titel 13 Skriftlighed og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vrede

Med afsæt i begrebet vrede læser og analyserer vi nyere, dansk litteratur. i arbejdet med tekster har vi fokus på karakterer, miljø, fortæller og tematik.

- At arbejde med en teoretisk definition af ‘vrede’ og anvise, hvordan begrebet kan bruges i forbindelse med litterær analyse.
- Forstå og anvende Thomas Brudholms begreber i forbindelse med den prototypiske vrede.
- Arbejde med undertrykte følelser som et tema i nyere dansk litteratur
- Undersøge, hvordan vreden kommer til udtryk i forskellige typer af nyere litteratur, både digte og noveller.


Læste tekster:
- Naja Marie Aidt: Bulbjerg (2006)
- Jan Sonnergaard: William (1997)
- Charlotte Weitze: Villy (1999)
- Yahya hassan: Barndom (2013): Multimodalt: Performancevideo: https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
- Maja Lee langvad: Hun er vred (2014): Multimodalt: Hjemmeside og uddrag
- Janni Dahl Pedersen: En vred mand (2015), kortfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sprog og magt - kognitive metaforer

I dette forløb ligger fokus på de kognitive metaforer: Hvad betyder kognitive metaforer for vores forståelse, og hvordan de optræder i en række forskellige tekster og hvilken betydning de har for vores forståelse af disse? Der arbejdes med et bredt udvalg af tekster på tværs af perioder og genre.

Læringsmål:
- at forstå, hvad en kognitiv metafor er, herunder kilde- og målområde
- at forstå at mange metaforer bygger på prototypiske forestillinger, som fx op/ned, ude/inde.
- at kunne genkende metaforer i forskellige typer af tekster, nyere som ældre
- at kunne finde kilde- og målområde i forskellige typer af metaforer
- at kunne se, hvordan forskellige typer af metaforer både fremhæver og skjuler sider af et begreb


Læste tekster:
- Søren Ulrik Thomsen: Dansk digt
- H.C. Andersen: Danmark, Mit fædreland (uddrag)
- Johannes V. Jensen: Hvor smilder fagert den danske kyst (uddrag)
- Martin Lyngbo: Talen der ødelagde det hele
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
- Søren Kraup: Hvad er det at være dansk?
- Peter Simonsen: Er vi på vej mod en ny finanskrise
- Korte uddrag af udtalelser om frihed fra Georg W. Bush og Pia Kjærgaard
- Korte uddrag af udtalelser om Danmark af Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen
- Kasper Kaum Bonnén: Det ny kvarter (uddrag)
- Scene fra Lars von Triers "Riget" om Danmark og Sverige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Avatar (VÆRK 1)

i forlængelse af forløbet om kognitive metaforer læser vi Caspar Erics digtsamling "Avartar" som værk. I arbejdet har vi fokus på digtsamlings tematik og på brugen og effekten af metaforik. Eleverne arbejder selvstændigt i mindre grupper med hver deres digt, som de fremlægger for hinanden.

Læringsmål:
- At bygge videre på arbejdet med metaforer
- At arbejde med en nyere digtsamling
- At læse tematisk
- At analysere digte
- At arbejde med den selvsætnige, foksurede analyse
- At arbejde med begrebet "intertekstualitet"
- At udforske det underlige :-)

Rammer for projektarbejdet:
- Kort præsentation både forfatter, digtsamling og digt (husk: de andre har kun skimlæst digtet).
- Min. to citater til hvert fokuspunkt
- Grundigt og nuanceret begrebsapparat til alle fokuspunkter - brug analysevejledningen. Husk: Kommenter og analyser.
- Samlet, afsluttende fortolkning med fokus på tematik.
- Digtets intertekstualitet. Hvilken tekst henvises der til? Hvilken betydning har det?
- En perspektivering til digtsamlingen som helhed. Inddrag titlen “Avatar”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 DHO: Køn i kontekst

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.

Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:
- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
- Faglig formidling.
- Danskfagets identitet og metode.


Tema: Køn i kontekst fra 1849 til i dag
Læringsmål:
- I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.
- I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
- I kan reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har været igennem fra 1800-tallet til i dag.

I forhold til det skriftlige arbejde er der fokuseret på arbejdet med del-elementer i en større skriftlig opgave; redegørelse, analyse og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Retorik, argumentation og diskurs

Forløbet fungerer som en repetition og nuancering af de mest centrale begreber inden for retorik og argmentation samt som en introduktion til diskursanalysen. Forløbets mål er blandt andet at styrke elevernes arbejde med den debatterende artikel som skriftlig genre.

Læringsmål:
Målet er, at forløbet giver eleverne faglige værktøjer og analyseredskaber til at forholde sig kritisk og vurderende til argumenterende tekster. Både andres og degne tekst.

Eleverne skal derfor kunne lave en retorisk og argumentatorisk analyse af en sproglig ytring, herunder:
- at kende og kan anvende det retoriske pentagram (kommunikationssituationen) på en tekst
- at kunne finde og gøre brug af elementerne i den almindelige og udvidede argumentationsmodel
- at kunne skelne mellem de tre appelformer og forskellige argumenttyper

Nøglebegreber:
- retoriske figurer: Gentagelser (tretrinsraket, anafor og epifor), modsætninger
- dramatiske figurer (udråb, apostrofe, retoriske spørgsmål)
- billedsprog (’troper’): Metafor, sammenligning, besjæling/personifikation, hyperbel, litote og eufemisme,
  ironi, symbol, allegori
- syntaks: korte/lange perioder, forvægt/bagvægt, subjekt/andre led som fundament, afstand ml. centrale led,
  paratakse/hypotakse

I forlængelse heraf:
- Diskursanalyse.
Nøglebegreber: Nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni, antagonisme og flydende betegner

Materiale:
Håndbog til dansk:
- Sætningsopbygning. s. 127-131
- Ciceros pentagram, s. 151-153
- Argumenttyper, s. 162-166
- Diskursanalyse, s. 168-174

Grundbog i retorik:
- Appelformerne,
- Toulmins argumenmodel,

gymdansk.dk:
- Retoriske virkemidler


Læste tekster:
- Georg W. Bush: Tale til nationen (11.09.01) i: Taler, der forandrede verden (2010)
- Jens Stoltenberg: Mindetale i Oslo Domkirke (24/7-11)
- Ninka Bernadette Mauritsen: kernesund familie sådan!, 2007
- Sundhedsstyrelsen: Om “Kernesund familie”, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Moderne medier

I dette forløb arbejder vi med de forskelilge nyhedsgenrer og brug af fakta- og fiktionskoder i moderne nyhedsformidling. Vi arbejder med fokus på nyhedskriterier, komposition, sprog og layout.

Læringsmål for forløbet:
At være i stand til at:
- definere en nyhed samt genredefinere forskellige former for nyhedstekster.
- huske og beskrive nyhedskriterierne samt identificere, hvilke nyhedskriterier der opfyldes i forskellige nyhedstekster.
- analysere en nyhedstekst med fokus på nyhedskriterier, layout, komposition og sprog.
- analysere en nyhedstekst med fokus på brug af fakta- og fiktionskoder.
- tage kritisk stilling til forskellige former for nyhedsformidling.

Nøgleord:
- Nyhedskriterier
- Layout, komposition
- Nyhedstrekanten, Hey-you-see-so
- Sproglige virkemidler
- Nyhedsgenrer
- Avistyper
- Clickbait

Centrale tekster:
- Ekstra Bladet uden for citat (film), 2014
- Den dag Daniel døde, Politiken, 21/12 2014
- Hjemløs død efter en times ventetid: Måtte rykke efter ambulance flere gange, B.T., 6/10 2014
- Derudover arbejder vi med en lang række selvvalgte artikler
- Der bliver også lavet analyser af de store avisers samlede udtyk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Virkelighed? (VÆRK 2)

Eleverne arbejder med dokumentargenren, hvor de introduceres til den poetiske, observerende, autoritative og den deltagende dokumentar, herunder de træk der kendetegner dem. Formålet er, at eleverne ved forløbets afslutning kan definere, hvilken genre der er den mest udtalte i et dokumentarisk værk. Forløbet træner i forbindelse hermed elevernes kompetencer i analyse og fortolkning af levende billeder og anvendelsen af de analytiske værktøjer, der hører til. Derudover arbejder eleverne med problemstillinger vedrørende dokumentar-etik og spændet mellem fakta og fiktion.

Læringsmål:
- demonstrere viden om de forskellige dokumentargenrer, vi arbejder med i forløbet og de træk, der karakteriserer dem
- analysere, fortolke og perspektivere dokumentariske tekster ved udvælgelse og anvendelse af relevante danskfaglige metoder
- kunne reflektere over og diskutere begreberne fakta og fiktion i relation til et dokumentarisk værk
- kunne reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i relation til et dokumentarisk værk

Nøglebegreber:
Den poetiske dokumentar
Den observerende dokumentar
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Hybrid-dokumentar
Fakta og fiktion
Autencitetsmarkører
Etik og ansvar
Filmiske virkemidler

Materiale:
Baggrundslitteratur: “DOX” af Dorte Granild & Mette Wolfhagen (2016), s. 14-26, s. 32-43, s. 53-55, s. 95-96

Argumenterende tekster:
“Vi latterliggør ikke Nakskov” (2015) af Mikkel Dyrting
“Fattigdomsporno” (2015) , lederen i Berlingske Tidende
"Når folkemordere synger!" (2015) - Politiken

Medietekster:
MEDIEVÆRK: “The Act of Killing" af Joshua Oppenheim (2013)
“Mirror” (2009) af Joachim Ladefoged

Desuden uddrag af følgende medietekster:
af “Samsara (2011) af Ron Frickes
af “Jeg er levende” (1999) af Jørgen Leth
af “På røven i Nakskov” (2015), TV2
af “Dømt til  behandling” (1997) af Lars Engels
af “På ubestemt tid” (2015) af Maria Lyhne Høj
af “Advokaternes tag-selv-bord” (2015), DR
af “Gerningsstedet - Amagermanden” (2014), TV2
af “Operation X følger op”, TV2
af “Sicko” (2007) af Michael Moore
af "Den dag penicillinen ikke virker" (2016), DR
af "Præsidentvalg 2016: Trump og Clintons valgkamp" (2016), DR2
af "Snowdens store flugt", 2015, DR
af The Blair Witch Project (1999) https://www.youtube.com/watch?v=a_Hw4bAUj8A
af  Modern Family (2009-) https://www.youtube.com/watch?v=kwLDOOze7Uk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Fornuft og følelse (VÆRK 3)

I dette forløb arbejder vi med de litterære perioder Oplysningstiden og Romantikken. Vi ser på den historiske kontekst, årsager og sammenhænge - og læser tekster i den litteratur historiske sammenhæng. Vi ser også på, hvordan de to perioder repræsenterer nogle modsatrettede bevægelser og sammenilgner tekster i perioderne og på tværs af perioder. Erasmus Montanus læsers som værk, mens der læses en række kortere tekster, der repræsenterer forskellige strømninger i romantikken.

Læringsmål:
Eleverne skal med afsæt i tanker og strømninger fra de to perioder:

- kende overordnede kendetegn ved de litterære perioder
- kunne give eksempler på, hvor og hvordan fornuft og følelser optræder i lyrik, prosa og malerkunst gennem 1700- og 1800-tallet.
- kunne bruge litteraturhistorisk viden til forklare teksterne i forhold til deres samtid, idet du her er opmærksom på, at tekst, kultur og samfund påvirker hinanden.
- kunne give et udblik til Europa

Centrale begreber:
Oplysningstid: Oplysning, rationalisme, fornuft,
Romantik: Universalromantik (monisme), nyplatonisme (dualisme), nationalromantik, biedermeier, romantisme

Læste tekster:
Oplysningstid:
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) VÆRK
Universalromantik:
- Adam Oehlenschläger:  Guldhornene (1802)
Nyplatonisme:
- Schack Staffeldt. Indvielsen (1804)
Nationalromantik:
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
- H.C. Andersen: Danmark, mit fædreland (1850)
Biedermeier:
- H.C. Andersen: Hyrdinden og Skoersteenfeieren (1845)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Mod og meninger (VÆRK 4)

Dette forløb har fokus på kommunikation, argumentation og retorik - med afsæt i debat og demokrati. I forløbet skal eleverne arbejde med "god" kommunikation, hvordan argumenter hænger sammen, og hvilke virkemidler der anvendes i argumenterende tekster og taler. Eleverne træner deres egen argumentation og kommunikation i mundtlige bidrag og i arbejdet med den debatterende artikel.

Læringsmål:
- Elever skal kunne identificere relevante begreber og virkemidler (se nøglebegreber) i argumenterende tekster og taler.
- Eleverne skal kunne analysere argumenterende tekster og taler med hjælp fra relevant teori og med relevant fagterminologi.
- Eleverne skal kunne anvende ovenstående viden i egen produktion af taler og tekster.

Nøglebegreber:
Den udvidede argumentationsmodel
appelformerne
Bitzers retoriske situation
Sproglige og retoriske figurer
Sproglige billeder
Det retoriske pentagram
Argumentationstyper
Diskurs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Mørket i mennesket (VÆRK 5)

dette forløb arbejder eleverne med tekster, der på forskellig vis kredser om “det mørke i mennesket”. De vil stifte bekendtskab med forskellige genrer som noveller, eventyr og lyrik - alle med tilknytning til romantismen som kunststrømning. Undervejs er der perspektivering til nutidige tekster for at undersøge, hvordan man også i nutidig kunst arbejder med menneskets “skyggesider”. Forløbet har fokus på den litterære analyse, og eleverne lærer at formidle analytiske pointer i en mundtlig og faglig samtale med anvendelse af relevante begreber og fagtermer.

Overordnede læringsmål for forløbet er, at eleverne kan:
- analysere litterære tekster i forhold til f.eks. fortæller, personkarakteristik, komposition og gøre det med genrebevidsthed
- anvende relevante fagtermer i analyse
- formulere analytiske pointer både skriftligt og mundtligt, samt kunne indgå i en faglig samtale om litteratur.
- perspektivere tekster til andre tekster på en meningsfuld måde - og til den kunstneriske strømning romantisme.

Materiale:
- Steen Steensen Blicher Sildig Opvaagnen (værklæsning)
- Edgar Allan Poe Hjertet der sladrede (udenlandsk litteratur i oversættelse)
- B.S. Ingemann Glasskabet
- H.C. Andersen Skyggen
- Emil Aarestrup Paa Sneen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Oprør og modstand (VÆRK 6)

Under overskriften "Oprør og modstand" arbejder vi med det moderne gennembrud og kort med det folkelige gennembrud. Vi ser på, hvordan litteratur kan være samfundskritisk - og fokuserer på naturalisme, impressionisme og realisme. Derudover arbejder vi med at koble periodernes debatter til en moderne kontekst.

Læringsmål:
- at kunne karakterisere det moderne gennembruds litteratur
- at kunne karakterisere det folkelige gennembrud litteratur
- at kunne definerer og genkende naturalisme, impressionisme og realisme.
- at træne den litterære analyse med fokus på novellen som genre.

Læste tekster:
- Henrik Potoppidan: Fra Hytterne (1887) VÆRK
- Herman Bang: Den sidste Balkjole (1887)
- Amalie Skram: Forraadt, uddrag (1892)
- Martin Andersen Nexø: Sevilla (1903)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det moderne

forlængelse af forløbet "oprør og modstand" fokuserer vi nu på det 20. århundrede - med vægt på modernismen og dens strøminger samt kontrasten til realismen. I forløbet fokuseres der på, at eleverne skal opnå en fornemmelse for realisme og modernisme. Hvad kendetegner de to strømninger? Og hvad adskiller dem? I forløbet er der desuden fokus på litteraturhistoriske nedslag  samt den tekstnære analyse.


Læringsmål:
- Eleverne skal kunne identificere modernisme og realisme i forskellige tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder.
- Eleverne skal kunne beskrive forskellen på modernisme og realisme
- Eleverne skal kunne analysere en tekst med henblik på at kunne identificere nuanceforskelle og klare forskelle fra modernismen og realismen i forskellige tekster og i samme tekst.


Nøglebegreber: Fortælleteknik, fortællerforhold, sproglig analyse, symbolik, komposition, realisme, ekspressionisme, modernisme, absurdisme, eksistentialisme, hereticamodernisme, konfrontationsmodernisme.

Læste tekster:
- Martin Andersen Nexø: Lønnignsdag (1900)
- Tom Kristensen: Henrettelsen (1922)
- Pär Lägerkvist: Lyft dig paa blodiga vingar (1920), svensk
- Nordahl Grieg: Til Ungdommen/Kringsatt av fiender (1936), norsk
- Karen Blixen: De blaa Øjne (1960)
- Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
- klaus Rifbjerg: livet i badeværelset (1960)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer