Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisa Lykke Hansen, Mark V. Agape
Hold 2017 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse
Titel 2 Antikken. Del 1 Samfund og styreformer i antikken
Titel 3 Antikken. Del 2 Romerrigets storhed og fald
Titel 4 Dansk-historieforløb: Køn i kontekster
Titel 5 Den arabiske verden, korstogene og hellig krig
Titel 6 Renæssancens tanker og ideer
Titel 7 Opbygningen af USA og amerikansk identitet
Titel 8 Store revolutioner
Titel 9 Afrika med fokus på DR Congo
Titel 10 Fortællinger om Danmark. Om demokrati og velfærd
Titel 11 Ideologiernes kamp 1918-89 - og nu? Del 1
Titel 12 Ideologiernes kamp 1918-1989 - og nu? Del 2
Titel 13 Kronologiforløb
Titel 14 Fortsættelse af Del 2. Ideologiernes kamp - og nu?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmark historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Kulturer og kulturmøder
- Stats- og nationsdannelser

Kompetencer:
- Historisk metode
- Notatteknik og lektielæsning
- Behandle forskelligartet historiske materiale
- Informationssøgning

Studiekompetencer:
- Lektielæsning
- Notatteknik hjemme såvel som i timen
- Strategisk søgning på nettet
- Individuel forberedelse og gruppearbejde

Faglige mål:
- At kunne beskrive de centrale udviklingslinjer i denne periode af Danmarkshistorien med udblik til Europas historie
- At kunne bruge lektielæsning og notatteknik til at indsamle og organisere viden om de politiske og økonomiske forhold i perioden
- At kunne reflektere over samspillet mellem natur, mennesker og de ovennævnte forhold
- At kunne begynde at anvende forskelligartet historisk materiale (kilder, fremstillingsstof, opslagsværker osv.), og træne en metodisk behandling af det med det formål, at kunne beskrive vikingetiden
- At kunne forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-
Læringsmål:
- At kunne beskrive vikingetiden
- At kunne huske og gengive centrale kendetegn ved vikingetiden
- At kunne forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden
- At kunne forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og reflektere over og stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder kan give svar på

Evalueringsformer:
• Opgaverelateret formativ evaluering
• Procesrelateret formativ evaluering

Materialeliste:
Bargfeld, Egil. ”De klassiske religioner: Den nordiske religion”. Religion.dk. 21-04-2016. < http://www.religion.dk/viden/de-klassiske-religioner-den-nordiske-religion >.
”Danegæld”. Danmarkshistorien.dk. 02-10-2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danegaeld/?no_cache=1&cHash=40389e02eb230d7fb998cf50e722a7ad >.
”Danelagen”. Danmarkshistorien.dk. 02-10-2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danelagen/ >
Fredriksen, P. (red). Grundbog til Danmarkshistorien. København: Systime, 2006. Print: s. 44.
”Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922”. Danmarkshistorien.dk. 30-09.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ >.
”Harald Blåtand og kristendommen”. Dr.dk. 05-10-2017. > http://www.dr.dk/Undervisning <
”History Documentary – The Viking Who Were They”. Historical documents. Youtube.com. 30-09-2017. < https://www.youtube.com/watch?v=GkJy1b4q3WU >
”Jellingestenene ca. 950-965”. Danmarkshistorien.dk. 05-10-2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/ >.
“Jellingstenen, Harald Blåstand runesten – Danmarks dåbsattest.” Nationalmuseet. Youtube.com. 03-10-2017. < https://www.youtube.com/watch?v=41z4Yg5mfOw >.
Jensen, Ditte. ”De ti vigtigste ting at vide om nordisk mytologi”. Religion.dk. 21-04.2016 < http://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-nordisk-mytologi >.
”Religionsskiftet”. Danmarkshistorie.dk. 28-09-2015. < http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/ >.
”Slaget ved Maldon”. Danmarkshistorien.dk. 02-10-2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-ved-maldon/?no_cache=1&cHash=d861a13b55391fc239814f0ff4a4c1d2 >.
”Svend Tveskæg og Knud den Store”. Danmarkshistorien.dk. 02-10-2017. < http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/england-svend-tveskaeg-og-knud-den-store/ >.
Sørensen, Esben H. & Carl. Danmark i vikingetiden. København: Gyldendal, 1979. Print: s. 14-17; 34-41; 61-63;
”The Vikings”. Historyteachers. Youtube.com. 27.09.2017. <  https://www.youtube.com/watch?v=fIvJ2P0giVc >-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antikken. Del 1 Samfund og styreformer i antikken

Undervisningen indhold omfatter indføring i det antikke Grækenlands samfund og styreformer. I undervisningen introduceres eleverne til den historiefaglige og kildekritiske tilgang til studiet af antikken. I undervisningen gennemgås relevant kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af det antikke Grækenlands samfund, kultur, religion og politik. Forløbet har statsdannelse, styreformer og politiske organisering som gennemgående tema.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Europas antikke historie
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kultur og kulturmøder i Europas historie
• Forandringer i levevilkår
• Statsdannelse og konflikter
• Politiske ideologier
• Historiebrug- og formidling

Kompetencer:
• Historisk metode
• Notatteknik og lektielæsning
• Behandle forskelligartet historisk materiale
• Indsamling, udvælgelse og organisering af information
• Skriftlig og mundtlig fremstilling og formidling

Studiekompetencer:
• Lektielæsning
• Notatteknik
• Strategisk søgning på nettet
• Individuel forberedelse og gruppe forberedelse
• Skriftlig og mundtlig fremstilling og formidling

Faglige mål:
• At kunne bruge lektielæsning, notatteknik og søgningsstrategier til indsamling, udvælgelse og organisering af viden om de vigtigste samfundsmæssige og politiske forhold i antikkens Grækenland.
• At kunne reflektere over sammenhængen mellem geografiske placering, politik og økonomi.
• At anvende forskelligartet historisk materiale og træne den metodiske behandling
• At kunne forklare og diskutere samfundsmæssige forhold, styreformer og forandringer

Læringsmål:
• At kunne beskrivelse hovedtræk ved det antikke Græske samfund og den oldgræske kulturs betydning for den vestlige civilisation.
• At kunne gengive, forklare og diskutere centrale kendetegn ved statsdannelse og styreformer i det antikke Grækenland med hovedvægt på bystaterne Sparta og Athen.
• At kunne begrunde og reflektere over vigtige forskellige i de antikke græske politiske ideer og kulturelle værdier.
• At kunne analysere, vurdere og diskutere fremstillinger af den peloponnesiske krig og pesten i Athen med fokus på årsager, begivenheder, konsekvenser og troværdighed.  

Evalueringsformer:
• Formativ mundtlig evaluering

Materialeliste:
Ebdrup, Niels. ”Det antikke Athen gav os ikke demokratiet”. Videnskab.dk. 31.12.2015. < http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet >.
”Den Peloponnesiske krig”. Denstoredanske.dk. web. < http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/Den_Peloponnesiske_Krig > .

Frederiksen, Peter, Olsen, Knud Ryg, Søndberg, Ole. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. 2. udgave. Århus: Systime. 2013. S. 43-44; 46-48; 52-54; 59-67; 70-73. Print.
”The Persians & Greeks: Crash Course World History #5”. Youtube.com. < https://www.youtube.com/watch?v=Q-mkVSasZIM >.
Thiedecke, Johnny. Ansigt til ansigt med grækerne. Samfund, kultur og privatliv i det antikke Hellas. Pantheon. 1996. S. 12-14; 20; 22-29. Print.   
Thomsen, Bente (m.fl.). ”Overblik - Verdenshistorie i korte træk”. København: Gyldendal. 2005.: S. 24-29. Print.   
”300 First Battle Scene”. Youtube.com. web. 07.11.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=HdNn5TZu6R8 >.

Kilder:
Perikles. Om Athens forfatning.
Thukydid. Om pesten i Athen.
Thukydid. Borgerkrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikken. Del 2 Romerrigets storhed og fald

Undervisningen indhold omfatter indføring i Romerrigets storhed og fald. I undervisningen introduceres eleverne til den historiefaglige og kildekritiske tilgang til studiet af Romerriget. I undervisningen gennemgås relevant kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af Romerrigets samfund, kultur, religion og politik. Forløbet har statsdannelse, styreformer og politisk organisering som gennemgående tema. Forløbet ligger i forlængelse af og bygger videre på det forudgående forløb om det antikke Grækenlands samfund og styreformer.

Kernestof
• Hovedlinjer i Europas antikke historie
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kultur og kulturmøder i Europas historie
• Forandringer i levevilkår
• Statsdannelse og konflikter
• Politiske ideologier
• Historiebrug- og formidling

Kompetencer
• Historisk metode
• Notatteknik og lektielæsning
• Behandle forskelligartet historisk materiale
• Indsamling, udvælgelse og organisering af information
• Skriftlig og mundtlig fremstilling og formidling

Studiekompetencer
• Lektielæsning
• Notatteknik
• Strategisk søgning på nettet
• Individuel forberedelse og gruppe forberedelse
• Skriftlig og mundtlig fremstilling og formidling

Faglige mål
• At kunne bruge lektielæsning, notatteknik og søgningsstrategier til indsamling, udvælgelse og organisering af viden om de vigtigste sociale, politiske og militære forhold i Romerriget.
• At kunne reflektere over sammenhængen mellem geografiske placering, politik og økonomi.
• At anvende forskelligartet historisk materiale og træne den metodiske behandling
• At kunne forklare og diskutere samfundsmæssige forhold, styreformer og forandringer

Læringsmål
• At kunne beskrivelse hovedtræk ved den romerske kulturs betydning for den vestlige civilisation.
• At kunne gengive, forklare og diskutere centrale kendetegn ved statsdannelse og styreformer i Romerriget med hovedvægt på de politiske institutioner og samfundsmæssige forhold i republikken og kejsertiden.  
• At kunne begrunde og reflektere over vigtige forskellige politiske ideer og kulturelle værdier i Romerriget.
• At kunne redegøre for og diskutere centrale træk ved klientsystemet, slaveriet og klasseopdelingen med perspektiv til nutidens forhold.
• At kunne analysere og vurdere Cæcars og Augustus magtgrundlag, styre og status.
• At kunne forholde sig historiefagligt og selvstændigt til årsagerne til Romerrigets undergang og dets betydning for nutidens samfund.

Evalueringsformer
• Formativ mundtlig evaluering


Materialeliste:

”Clientela-systemet”. Denstoredanske.dk. web. < http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./clientela >.
Danielsen, Kim Beck. (red.). Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen. København: Gyldendal. 2007. S. 54-57. Print.
Frederiksen, Peter, Olsen, Knud Ryg, Søndberg, Ole. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. 2. udgave. Århus: Systime. 2013. S.75-80; 84-85; 88-90; 99-103. Print.
Helles, Knud (m.fl.). Store linjer i verdenshistorien. København: Gyldendal. 2005. S. 30. Print.
Carlsen, Jesper. Romernes historie. 2. udgave. Odense: Forlaget Meloni. 2010. S. 161. Print.  
“Patricierne (og plebejerne).” Ribekatedralskole. web. < http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/patricii.htm > .
”Res publica”. Antikken.dk. web. < http://www.antikken.nu/skatkammeret/res-publica.html >.
”Rome: Octavian Vs. the Senate”. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=F8hNaCnOdcw >.
“Rome: Slavery in Rome”. Youtube.com. web. < http://rghi2010a.wikispaces.com/Slaverne+betydning >.
Steg, Kristian Jepsen. På sporet af Romerriget. København: Lindhardt og Ringhof. 2015. S. 39-47; 49-59: 75-79.  
Ørsted, Peter. Liv og arbejde i det romerske imperium. København: Gyldendal. 2001. S. 90 – 97. Print.


Kilder
Augustus. Mine bedrifter (Res Gestæ).
Columella: Om landbrug.
Cæsar. Borgerkrigen.
Cæsar. Gallerkrigen.
Edward Gibbon. Det romerske riges forfald og undergang (1781).
Horats. Nunc est bibendum.
Leo Hjortsø og Erling Bjøl. Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983).
Michael Rostovtzeff. Roms historie (1926).
Plinius den yngre. Slaverne slår deres herre ihjel.
Plutarch. Spartacusopstanden.
Seneca. Slaverne – er de mennesker?
Sveton. Drabet på Cæsar (Divus Julius 82).
Sveton. Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77).
Tacitus. Vurdering af Augustus’ styre.  
Terentius Varro. Om landbrug.
Titus Livius. Optakten til den anden puniske krig.
Vergil. Æneiden (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk-historieforløb: Køn i kontekster

Undervisningsbeskrivelse

Dansk-historie forløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.

Faglige fokuspunkter:
• Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
• Faglig formidling
• Historiefagets identitet og historie
• Danskfagets identitet og historie
• Elevernes evne til kritisk og reflekteret at søge, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk matriale

Faglige og læringsmål:
 At kunne danne sig et overblik over de lange linjer i de sidste 150 års Danmarkshistorie med henblik på udvælgelse af flere specifikke genstandsfelter/områder.
 At kunne analysere og fortolke en række repræsentative tekster og øvrigt materiale i de pågældende kontekster, samt vurdere samfundsstrukturen med fokus på sociale, økonomiske og politiske forhold.
 At kunne beskrive kvindens og mandens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallets til i dag.
 At kunne forklare sammenhængen mellem kvinden og mandens rolle i samfundet og den måde, de bliver skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
 At kunne reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har vært igennem fra 1800-tallet til i dag.
 At kunne diskutere samfundsmæssige forandringer samt redegøre for årsagssammenhænge og dermed opnå en forståelse for køn i forskellige historiske kontekster.
 At kunne foretage strategisk informationssøgning i digitale databaser, herunder reflektere over fordele og ulemper ved digitale og fysiske søgninger.  

Kompetencer:
 Historisk metode
 Notatteknik og lektielæsning
 Informationssøgning, vurdering og organisering af information
 Mundtlig og skriftlig formidling
 Opgaveskrivning
 Individuel forberedelse og gruppearbejde


Indhold (fordelt på genstandsfelter):
 Det biologiske og det sociale køn
 Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden i et historisk perspektiv
 Kvindebevægelsen i og uden for DK
 Homoseksuelle mænd og kvinder
 Feminismen efter krigstiden
 Ligeløn og ligelønskonventioner
 Kønsroller og menneskeværd
 Kønsskift og jura

Evalueringsformer:
 Formativ mundtlig evaluering i processen.
 Summativ karakter ved mundtligt forsvar på baggrund af skriftligt produkt.

Metoder:
• Kildekritisk metode
• Statistisk analysemode
• Diskursanalyse
• Litterær analyse

Materialeliste:

’’Ansøgere om svangerskabsafbrydelser og tilladelser hertil 1939/40 – 1972/73 i Vera Skalts og Magna Nørregaard: Mødrehjælpens epoke, 1982, s. 162.
B. H.: ”Uenighed om, hvad ligeløn vil sige”. Aktuelt 29.8.1962., s. 3.
Blankholm, Laura Na. ”Transkønnede: Vi er ikke psykisk syge”. Modkraft.dk. web. < http://spip.modkraft.dk/nyheder/article/transkonnede-vi-er-ikke-psykisk >.
”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/ >.
”Demonstration for ligeløn – 8. april 1970”. DR Nyheder. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=40CITsp-Us8 >.
Det teologiske fakultets udtalelse, ”Københavns Universitets Aabog”, 1875, hentet i ”Kvindelige Akademikere”, 1925, s. 131-132.
En historie om, hvordan rødstrømperne blev rødstrømper. I: MAK nr. 6. Temanummer: Qak. 1. årg., 1970, s. 1-2.
”En kvindes dag”: Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/show/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975/?no_cache=1&cHash=c62b9a9f857a8137ec7a1cfc18d9728e >.
”Engel” af Lucifer (pseudonym for Georg Brandes) i ”Politiken” d. 6 juli 1887.
”Flintesønnerne (1956) – Lille Karen”. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=4svJk_IZ2go >.
”Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse 1972”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsdebat-vedroerende-svangerskabsafbrydelse-1972/?no_cache=1&cHash=ba4b2d549f76038bc98b6472257c7279
Jessen, Freja Bech. ”Skal transseksuelle have ret til juridisk kønsskifte?”. Etik.dk. web. < https://www.etik.dk/hverdagsetik/skal-transseksuelle-have-ret-til-juridisk-kønsskifte
”Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7’F’er”. Youtube.com. < https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig >.
”Huset på Christianshavn 54. Kvindens plads og Olsens”. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=UwOG3b7pgEg >.
Knold, Lotte. ”Ny lov: Letter adgang til juridisk kønsskifte.” Modkraft.dk. web. < http://modkraft.dk/artikel/ny-lov-lettere-adgang-til-juridisk-k-nsskifte >.
Kvinder og mænds personindkomst 1996 i Ligestillingsrådets årsberetning 1999, s. 102.
”Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed – tale af Johanne Meyer, 1888”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/ >.
”Kvindernes valgret 1915 – udsat for børn og andre barnlige sjæle”. Youtube.com. < https://www.youtube.com/watch?v=nwhReV6Yr0E >.
”Kvinders valgret 1849-1915”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/ >.
”Kvinde, vogt dig for ligelønnens bagside”. Politikken 28.19.1962., s. 40.
KVINFO. ”Sædelighedsfejden.” KVINFO. Web. < http://www.kvinfo.dk/side/1034/>.
”Langt til ligeløn”. Jyllands-Posten 4.2.2001, Karriere og penge, s. 3.
”LO og ligestilling”, 1987, s. 47.
Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (tredje brev).
”Møde med Nikita Klæstrup og Twerk Queen Louise”. DR. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=WZDWEpsX100 >.
“OTA Solgryn reklame fra 1955. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=7xRO9gger4E >.
”Poul Reichardt – Er du dus med himlens fugle”. Youtube.com. web. < https://www.youtube.com/watch?v=0YmKTucvmDA&list=PLJyE95Su7lCbDpSYAq2LwpMw0EkFy44x6 >.
”P-pillens historie – den politiske kamp”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-den-politiske-kamp/?no_cache=1&cHash=db76249cd023d34feb557dba7853f0f8 >.
”P-pillens historie – prævention før pillen”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-praevention-foer-pillen/?no_cache=1&cHash=2d2dce261614120f445804966ffe5bc5 >
”P-pillens historie - siden 1960”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960/?no_cache=1&cHash=7357d22700f9fdfcde5acc29b0e6c30e >.

“Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985”. Danmarkshistorien.dk. web. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/ >.
Steen, Christian Borrisholt. ”Juridisk kønsskifte er problematisk.” Etik.dk. web. < http://www.etik.dk/debat/fanget-i-den-forkerte-krop-juridisk-k%C3%B8nsskifte-er-problematisk >.
”Sædelighedsfejden”. Youtube.com. < https://www.youtube.com/watch?v=YzrqMKHmu-4 >.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den arabiske verden, korstogene og hellig krig

Undervisningens indhold omfatter en indføring i verden udenfor Europa med fokus på den arabiske verden og korstogene. Kulturmødet mellem den kristne verden og den muslimske belyses. Eleverne skal genenemføre et rollespil i den forbindelse. I undervisningen gennemgås relevant kildemateriale til belysning, analyse, diskussion og vurdering af disse fokuspunkter:

• Den arabiske verden, islam og kalifatinstitutionen
• Korstogene som religiøse krige
• Det første korstog, herunder Jerusalems erobring og senere fald
• Det 3. korstog, Richard Løvehjerte og Saladin
• Antiochias fald
• Korstogenes betydning i nutiden
• Hellig krig i historisk og moderne tid
• Forholdet mellem religion og vold/krig

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug
Forløbet tager udgangspunkt i samfund uden for Europa og USA, her den arabiske verden (ca. 600-1300).

Læringsmål. Eleven skal:
• Opnå grundlæggende viden om og indsigt i den arabiske verden, korstogene og jihad
• Opnå fortrolighed med at analysere og fortolke relevante kilder
• Blive bevidste om korstogenes mangeartede fortolkningsmuligheder
• Vurdere og tage kritisk stilling til fremstillinger og brug af korstogene og jihad i nyere historie

Materialer:
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid", L&R 2014, kap. 3 Muhammed, monoteisme og handel, s. 63-92
Dokudramaet: "Richard The Lionheart", del af serien "Warriors. Heroes and Villains", BBC 2007
Kilder:
- Del af "Umars pagt"
- Pave Urbans tale
- Antiochias fald, brev fra sultan Baybars til korsfarernes leder
- Mikkel Jalving: "Vi står i gæld til korstogene", blog i Jyllands-Posten, 09.03.2016
- Paul Valley: "Gud, Bush og de kristnes korstog", kommentar i Information, 11.10.2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Renæssancens tanker og ideer

Forløbet fokuserer på de tanker og ideer, som dukker op i renæssancen, dvs. på idehistorie. Der dukker et nyt menneskesyn op: ideen om at mennesket er et frit og selvstændigt væsen, som skaber sig selv og sin verden. Der skabes afstand til Gud og Kirken, bl.a. fremkommer der nye naturvidenskabelige opdagelser, som ikke stemmer overens med det gamle verdensbillede. Man tager også på opdagelsesrejse for at finde søvejen til Indien. Vi skal undersøge forskellige idehistoriske tanker bl.a. tænkt af og skabt af filosoffer, naturvidenskabsfolk og kunstnere. Og vi skal også med på rejse til Columbus' Amerika, hvor vi skal undersøge de hvides syn på de mennesker, de møder der, dvs. de værdier og holdninger, som europæerne har i forhold til egen og andre kulturer.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Læringsmål:
- At kende til begrebet idehistorie
- At søge svar på en kendt problemstilling gennem fremstillinger og kilder
- At kende til forskellen mellem middelalder og renæssance som historiske perioder
- At kunne analysere ved brug af kildekritiske begreber
- At kunne diskutere og vurdere historiske forandringer med idehistoriske 'briller'

Materialer:
Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2009
Dokumentarfilmen "Den bevægede jord" af instruktør Lars Becker-Larsen, 2008
Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: "Renæssancen. Da mennesket kom i centrum", s. 106-109 'Tættere på virkeligheden' (om renæssancekunst)
Kilder:
Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed
Machiavelli: Af "Fyrsten", 1513
Erasmus af Rotterdam: Af "Tåbelighedens lovprisning", 1511
Galileis brev om naturvidenskab, 1615
Maleri af Jan van Eyck "Giovanni Arnolfi og hans hustru, Giovanna Cenami", 1434, National Gallery
Maleri af Titian: "The Venus of Urbino", 1538, Uffizi i Firenze
Christopher Columbus' brev til den spanske konge og dronning, 15. febr. 1493
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Opbygningen af USA og amerikansk identitet

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan USA blev til - hvordan Nordamerika blev grundlagt. Vi skal arbejde med den engelske bosættelse, den amerikanske uafhængighedskrig, den amerikanske borgerkrig, slaveri og raceproblemer samt mødet med indianerne - alt sammen for at undersøge, hvordan det kan være, at Amerika står for frihed og demokrati, selvom der også historisk set kan argumenteres for, at der også indgik noget 'andet' i opbygningen af landet fx overfor de indfødte amerikanere og de sorte.

Læringsmål:
- I skal kunne redegøre for udviklingen i USA's tidligere historie (ca. 1600-1900) med fokus på opbygningen af USA som en nation/forenede stater (med forskellige delstater), herunder de første engelske kolonier, nord og syd-problematikken, Den amerikanske Revolution/Uafhængighedskrigen, slaverispørgsmålet og de sortes forhold, Den amerikanske Borgerkrig, indvandring og opdyrkning af USA samt forholdet mellem indianerne og de hvide
- I skal kunne redegøre for sammenhænge i USA's historie
- I skal kunne analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- I skal kunne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- I skal kunne formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid
- I skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i USA's historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- USA's stats- og nationsopbygning
- nationale konflikter
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer:
Essinger, Bent m.fl.: "Amerika, Amerika - to verdener", Munksgaard 1998, s. 25-31 (om de første engelske kolonier), 43-55 (om de engelske kolonier i 1600-1700-tallet), 86-95 (om Den amerikanske Borgerkrig), 110-11, 113-114
Hansen, Thor Banke m.fl.: "USA - Historie, samfund, religion", Systime 2015-2017, s. 18-23 (om Den amerikanske uafhængighedskrig og dannelsen af føderationen), s. 31-38 (kap.1.4 Indvandring og opdyrkning)
Om westernfilm: https://www.filmsite.org/westernfilms.html
Bjerre-Poulsen, Niels: "USA - historie og identitet", Systime 2010-2015, s. 22-23, 45-46 (om indianere)

Metodeopslag om love: Fra Østergaard, Rasmus Thestrup: "Enevældens tid", Systime 2018
Om film i historie: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/skriv-historie/film-i-historie/
Den gode problemstilling (fra Historielærerens øvelsesbog)

Centrale kilder:
Lærebog: "Om landbrug i New England og Virginia i 1600- og 1700-tallet", Harold Faulkner: "American Economic History", 1960
Hamilton: "Itinerarium" (rejsedagbog), 1744
"USA's Uafhængighedserklæring", 4. juli 1776, www.wikisource: https://da.wikisource.org/wiki/USA%27s_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring (17/12-2018)
Hjemmesiden for Tea Party: https://www.teaparty.org/about-us/
William Lloyd Garrison: "Befrieren", 1831
Harriet Beecher Stowe: Af "Onkel Toms hytte", samt hendes "Concluding Remarks", 1852
James H. Hammionds "Mudsill-tale", 1858
Frederick Jackson Turner: "The Significance of the Frontier in American History", 1893
Kritik af Turners tese af Benjamin F. Wright: "Political Institutions and the Frontier", 1930
Filmen "True Grit", instruktører Cohen-brødrene, USA, 2012
Christensen, Casper Pilgaard: "Amerikansk racekamp i Kristelig Dagblads spalter: Det er de hvide, der får det det til at se sort ud i Syden", Kristelig Dagblad, 03.10.2016
Yuotubeklip: Martin Luther King. "I have A Dream", 1963 (https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s)
og Malcolm X "The Ballot or the Bullet", 1964 (https://www.youtube.com/watch?v=Sc4BPYIqm6k) - ca. 20 min.
Høvding Seattles tale til Den Store Høvding i Washington", 1854

Undervejs i forløbet holder vi en pause, da der skal være plads til innovationsforløb med historie-latin og historie-tysk. I forløbet skal vi på ekskursion til Roskilde og København for at undersøge arkitektur og dens forhold til ideologier og funktion.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP Innovation 19-12-2018
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Store revolutioner

I dette forløb skal vi arbejde med de store revolutioner: Den Franske Revolution, Den Engelske Industrielle Revolution og Den Russiske Revolution. Vi skal prøve at definere, hvad der kendetegner en (stor) revolution, på årsagsforklaringer til revolutioner, selve revolutionen og konsekvenser af det. I den sammenhæng fokuseres der også på de klassiske ideologiers opståen: liberalisme, konservatisme og socialisme. Eleverne skal i dette forløb individuelt øve på fremlæggelser af kildeanalyser baseret på en selvvalgt problemstilling ud fra et givent kildemateriale. Vi har udover arbejde med historiesyn: materialistisk og idealistisk.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- At kunne definere begrebet revolution
- At kunne redegøre for væsentlige store revolutioner, her eksemplificeret ved Den Franske Revolution, Den Engelske Industrielle Revolution og Den Russiske Revolution
- At kunne redegøre for de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme samt sætte dem i sammenhæng med de forskellige revolutioner
- At kunne diskutere og vurdere årsager til og konsekvenser af en stor revolution
- At kunne analysere kilder ud fra en kildekritisk metode
- At kunne definere og anvende viden om historiesyn (PP i modulet om socialliberalisme og socialisme)
- At kunne formulere en problemstilling ud fra et givent kildemateriale

Materiale:
Frederiksen, Olsen og Sønberg: "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", s. 9-14, 19-27, 29-34, 40-46, 49-68, 162-194 og 196-199
Dokumentarfilm: "The Industrial Revolution", af Charles Calville, BBC, 2013 - Youtube
Klip fra "Den blodige revolution", DR kultur 2017

Centrale kilder:
"Klagebreve fra franske bønder", ca. 1770'erne
Abbed Joseph Sieyés: "Hvad er tredjestand?", programskrift 1789
J.B. Hubert: "Bastillens fald", af dagbog om begivenheden 14. juli 1789
"Menneskeretttighedserklæringen", 1789
Olympe de Gouges: "Kvinderettighedserklæringen", 1791
Edmund Burke: Af "Reflections on the Revolution in France"
Adam Smith: Af "Wealth of Nations", 1776
Montesquieu: Af "Lovenes ånd", 1748
Arthur Young: Af "Om forbedringer i husdyrbruget", 1771
Samme: Af "The Farmer's Tor Through the East of England", 1171
James Ogden: "Indførelse af maskiner i bomuldsindustrien", 1783
David Whitehead: "Grundlæggelse af en tekstilfabrik", selvbiografi midt 1800-tallet
John Stuart Mill: Af "principles of Political Economy", 1848 (om socialliberalisme)
Karl Marx og Friedrich Engels: Af "Det kommunistiske manifest", 1848
William Hogarth: "Gin Lane", tegning, 1751
Friedrich Harkort: "Om fabriksarbejdernes sociale stilling", 1844
Andrew Ure: Af "Fabriksfilosofien", 1835
Hobsbawn: Af "The Age of Revolutions" - Om verdens værksted: Storbritannien i 1848
"Internationale", lyrik samt Kim Larsens udgave
"Opråb fra sovjetten", 1917
"Erklæring fra den provisoriske regering", 1917
"Lenins aprilteser", 1917
"Lenins brev til Centralkomiteen", 1917
"Møde i centralkomiteen", 1917
"Regeringen om situationen i Vinterpaladset", 1917
Maslov: Af "Beretning om stormen på Vinterpaladset", 1917
John Reed: Af "Beretning om stormen på Vinterpaladset", 1919
Stalin: "Industriens nødvendighed", 1931
Anna Kovalera: "Arbejd med ære", 1930'erne
"Bukharins sidste brev til Stalin", 1937
"Eliminering af kulakkerne som klasse. Udkast til forordning", før 1930, dvs. ukendt årstal
Fedor Belov: "En beretning om kolektivisering og afkulakkisering", udgivet 1955
"Dekret om udrensning i partiet", 1933
Stalins tale ved den 17. partikongres "Sejrherrernes kongres", 28. januar 1934
David Rehling: "Søg en utopi, der ikke er livsfarlig", 07.11.2017
Af "Februarrevolutionen i Rusland 1917: At storme himlen", udgivet af Revolution, marxistiske studerende
Sergej Parkhomenko: "Rusland har aldrig overvundet stalinismens traume", 19.04.2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Afrika med fokus på DR Congo

Vi skal have et forløb om Afrika med fokus på DR Congo. Afrika er et stort og måske lidt overset kontinent i historiefaget, hvilket vi forsøger at rette lidt op på her. Med Congo som case skal vi beskæftige os med slavehandel/trekantshandel, imperialisme, den europæiske kolonisering af Afrika og Afrikas opbygning af nye nationer efter afkoloniseringen. Vi skal undersøge baggrunden for samt konsekvenserne af mødet mellem hvide og sorte (på afrikansk jord) fra imperialismens tidsalder til i dag. Congo blev koloniseret af Belgien med en særdeles hård hånd, men de andre europæiske lande (især England) var også med ved bordet, da Bismarck skar den afrikanske kage ud ved Berlinkonferencen i 1884. Det skal dog bemærkes, at Afrika er stort, og de afrikanske lande har mange forskellige udformninger og udfordringer, dengang som nu. DR Congos historie er en exceptionel grusom historie.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Om tilrettelæggelsen af undervisningen: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (her Afrika)

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for DR Congos historie, særligt angående tiden som Fristaten Congo samt udviklingen fra koloni til egen nation.
I skal kunne definere og anvende faglige begreber som trekantshandel og slaveri, imperialisme, social-darwinisme, kolonisering, afkolonisering, styreformer som demokrati og diktatur, nationalisme samt udviklingsteori
I skal kunne analysere og vurdere årsager og konsekvenser af imperialisme og kolonisering, problematikker vedrørende afkolonisering og nationsopbygning samt problematikker vedrørende udvikling eller mangel på samme.
I skal have viden om historiesyn, samt I skal kunne definere begrebet og kunne redegøre for forskellige historiesyn.

Materiale:
Munk, Morten Hillingsø: "Afrikas historie. Mødet mellem hvide og sorte", Systime 2016, kap. 3, 4, 5, 7 og 8.
Kilder fra bogen:
2.6.1 Wulff Joseph Wulffs breve om de sorte
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk af H. Jenssen-Tusch, 1902-5
3.6.4 Danske maskinister i Congo, fotografi ca. 1900
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere, af den danske løjtnant Arthur Edvard Alexander Lindegaard, 1902-5
4.5.2 Kolonimagtens budskab til congoleserne. Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde
4.5.3 Sortes vidneudsagn om overgreb, rapport fra Undersøgelseskommissionen,1905
4.5.4 Gennem det mørke kontinent, billede
5.4.2 Lumumbas tale ved Congos selvstændighed, 30. juni 1960
5.4.3 Artikel fra The Guardian af en engelsk journalist om selvstændighedsceremonien i Congo, 1960.
5.4.4 Den congolesiske befolkning, 1960
7.5.1 Robert Guest: Af "The Shackled Continent", 2004
8.5.2 Dansk debat: "Skal vi høre på Afrikas høvdinge, eller skal vi bare give dem høvl?",  Politiken 16.08.2013

Andet materiale:
Erik Gøbel: "Den danske slavehandel ca. 1660-1848", danmarkshistorien.dk
Et uddrag af Herge´: "Tintin i Congo".
"Drop sortsynet på Afrika", artikel fra Mandag Morgen 17.06.2018
Youtube-klip om Patrice Lumumba af Juliet Kibbe m.fl.
Link om historiesyn: https://sites.google.com/view/mbhistorie/metode-teori/historiesyn
Dokumentarfilm "Blod i mobilen", instruktør Frank Piasecki Poulsen, Danmark 2010, 82. minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fortællinger om Danmark. Om demokrati og velfærd

I dette forløb skal vi arbejde med danmarkshistorien i det 19. og det 20. århundrede. Vi undersøger den historiske formidling om emnerne demokrati og velfærdssamfundet. Eleverne skal vide og kunne reflektere over, at historieformidling er et produkt af nutiden og historikernes vinkling. Eleverne skal kende til historie som videnskabsfag, hvad historiefagets interessefelt er. Vi arbejder først med forskellige fortællinger, dernæst undersøger vi kilder, der hører til emnet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- At kunne reflektere over historiefaget som videnskabeligt fag
- At kunne vurdere forskellige historiske formidlinger af danmarkshistorien (om emnet demokrati og velfærd)

Demokrati:
- At kunne gengive egen viden om demokratiet opståen i Danmark
- At kunne analysere og diskutere det danske demokratis forudsætninger på baggrund af undersøgelser af historiske kilder samt fremstillinger

Velfærd:
- At kunne gengive egen viden om velfærdsstaten. Analysere og diskutere den moderne velfærdsstats forudsætninger og fremstillinger, herunder reflektere over velfærdsstaten som et historisk produkt.
- At kunne vurdere den politiske og økonomiske situation i Danmark umiddelbart efter 2. verdenskrig, herunder at redegøre for tidens største udfordringer.
- At kunne udvælge, analysere og sammenfatte centrale punkter i udvalgte politiske ideologier.
- Redegøre for hovedtræk ved det økonomiske opsving i Danmark i 1960’erne, herunder diskutere sammenhængen mellem vækst og velstand.
- Redegøre for hovedtræk ved de tre velfærdsmodeller, herunder diskutere forskelle/ligheder og fordele/ulemper ved disse.
- Deltage aktivt i diskussion om påstande, pointer og argumenter om velfærdens udfordringer i det 21. årh. - herunder selv at kunne vælge relevante problemstillinger og selvvalgt kildemateriale (miniprojekt)

Materialer - demokrati:
Dokumentarfilmen "Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten", DR 2017
Lasse, Mikkel Thrane m.fl.: "Historie. metode.Teori. Filosofi", Lindhardt og Ringhof, 2017, s.49-60, om historieteori og historiefilosofi, om historie som videnskab og historieformidling

Centrale kilder:
"Orla Lehmanns Falstertale", 1841
"Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentattionen 18. marts 1848
"Resolutionerne vedtaget på Casinomødet", 20. marts 1848
Tim Knudsen: "Blev Danmark et demokrati i 1849?", Kristeligt Dagblad, 17.04.2007

Materialer - velfærd:
Larsen, Thomas P. m.fl.: Danmarkshistorie. Dannelse og forandring", Lindhardt og Ringhof, 2014, s.223-225, s. 258-270 kap. 14 om Industrisamfund og velfærdsstat, s.272
Miniforedrag om velfærdsstaten, danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
Grafik af de tre velfærdsmodeller
Sørensen, Michael Kuur m.fl.: "Konfliktzonen. Stridende fortællinger om nyere dansk historie", Gads Forlag 2018, kap. 10 Alle elsker velfærdsstaten, s. 240-246, 258-261

Centrale kilder:
Anders Fogh Rasmussen: Af "Nytårstalen" 2002 samt af "Åbningstale i Folketinget" 2008
Forskellige udlægninger af Kanslergadeforliget 1933:
Kristen Bording, Peter Munch, Bertel Dahlgaard, Henrik Hauch og Augusta Erichsen
Af "Fremtidens Danmark" - Socialdemokratisk valgprogram", 1945
Af "Vor tid - vi vil vinde freden", Konservativ valgprogram (online, digital samling), 1945 Link: http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object14809/da/
Jens Otto Krags "Nytårstale", 1965
Bent Rold Andersen: Af "Den aktive velfærdsstat", 1966

Eleverne lavede miniprojekter om udfordringer i velfærd i samtiden med materiale af eget valg, der blev fokuseret på uddannelse og ældre fx det stigende antal ældre. Der skulle indgå talmateriale/statistikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Ideologiernes kamp 1918-89 - og nu? Del 1

Forløbet består af to dele. I forløbet skal vi i del 1 arbejde videre med ideologiernes kamp med nedslag i det 20. århundrede (1918-1989/91). Vi har allerede haft om kommunismen i Rusland/Sovjetunionen, så vi fokuserer på fascisme og nazisme i 1930'erne. Vi tager til den officielle Auschwitch-dag i Danmark, hvor ofrene for Holocaust mindes (historieformidling på en anden måde). Vi undersøger desuden Den kolde Krig, herunder afslutningen på Den Kolde Krig med fokus på Ronald Reagan og Gorbatjovs rolle.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for ideologiske strømninger i tiden fra 1. verdenskrig til afslutningen af Den kolde krig: fascisme, nazisme og socialisme
- At kunne redegøre for fascisternes og nazisternes vej til magt i henholdsvis Italien og tyskland
- At kunne redegøre for væsentlige begivenheder under Den kolde krig samt afslutningen
- At kunne redegøre for tiden efter afslutningen på Den kolde krig med fokus på globalisering og postmodernitet
- At kunne analysere kilder, der forbinder sig til forudgående emner, herunder ideologiske overbevisninger
- at kunne analysere og diskutere/vurdere betydningen af ideologier samt evt. fraværet af gængse ideologier i det postmoderne samfund

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

Materialer:
Paldam, Camilla Skovbjerg m.fl: "Mellemkrigstiden - litteratur, kunst, historie, økonomi, Systime 2006-20017, s. 79-81, 154-177 med fokus på den overordnede historiske udvikling samt ideologisk opdragelse
Dokumentarfilmen: "Gorbatjov og en ny kold krig" (Time's Arrow), afsnit 1 ud af 2, USA 2017, DR 2 52. min.
Om historiebrug og historiebevidsthed, fra Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2. Brydningstid", Columbus 2019, s. 213
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund", Systime 2014-15, s. 150-163 - om den kolde krig - den ideologiske krig
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: "Det 20. og 21. århundrede", Lindhardt og Ringhof", 2014, s. 213-220

Centrale kilder:
Selvvalgte kilder fra folkedrab.dk i forbindelse med Holocaust - og med besøget på Københavns Bibliotek (Det kongelige bibliotek) til mindehøjtidelighed "Auschwitz-dag 2020" arrangeret af Dansk Jødisk Museum
Benito Mussolini. The Holocaust Encyclopedia, link til video: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/benito-mussolini-1
Uddrag af Mussolinis "Læren om fascismen", 1932
Af "Ballila-organistaionens ånd", Balilla-bladet 1923
Af "Nürnberglovene", 1935
Hitler: Af "Mein Kampf", 1924
Hitler Jugend sangen, 1930'erne
Hans Fallada: Af "Lille mand - hvad nu", roman 1932
Tyske propagandaplakater
Renate Finnckh: Af "Vi respekteres igen", fra romanen "De lovede os fremtiden", 1995, om Renates egne oplevelser som ung pige under nazismen
Af "Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling", september 1947
Churchill: Af "Tale i Fulton, USA. Om jerntæppet gennem Europa", 6. marts 1946
Kennedy: Af "Tale i Berlin. Ich bin ein Berliner", 26. juni 1963
Mia Mottelson: "Ned under jerntæppet", Information 13.02.2016
Ronald Reagan: Af "Ondskabens imperium", 1983
"Give Peace A Chance", Plastic Ono Band 1969

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ideologiernes kamp 1918-1989 - og nu? Del 2

Vi fortsætter forløbet med kort at undersøge, hvordan verdenen ser ud, efter at ideologiernes kamp synes at være forbi - men måske er der bare andre ideologier, der kæmpes om? Globalisering er et centralt ord i denne tid.
Vi bruger også et modul på eksamenstræning (eksamensvideo med tema om Den kolde krig) samt gennemgang af Læreplanen for Historie A

Materialer:
Grubb, Ulrik m.fl: "En bedre verden. Historie på tværs", Gyldendal 2013, s. 171-194, kap. 7 Globalisering og postmodernitet

Centrale kilder:
Francis Fukuyama: Af "Historiens afslutning og det sidste menneske", Gyldendal 1993
Michael Böss: "Skal danskerne stadig være et folk?", fra bogen "Forsvar for nationen", 2006
Satire: "Radikal Ungdom. Afskaf nationalstaten Danmark", Rokokoposten, 11.06.2016
Leonard Cohen: "The Future", musikvideo 1992
Annika Aakjær: "Plads nok", musikvideo 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kronologiforløb

Forløbet samler op på forløbene, som I har haft i historie i de tre år, I har gået i gymnasiet. Det er både repetition samt at I særligt skal forholde jer til periodisering samt begreberne brud og kontinuitet. Det vil foregå projektarbejde hvor I i par eller grupper laver et eller flere oplæg om tidligere forløb.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for de lange linjer i historien
- At kende og anvende begreberne periodisering, brud og kontinuitet samt diakron og synkron

Materiale:
Tre års pensum
Smitt, Thorkil m.fl: "Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid", L&R Uddannelse, 2015, s.204-227 - kap. 5 Verdens historie i store træk og lange linjer
Lund, Christian m.fl: "På sporet af historien", Gyldendal 2019, s. 25-28 - om brud og kontimuitet og diakron/synkron
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fortsættelse af Del 2. Ideologiernes kamp - og nu?

Vi fik lige 2 ekstra moduler., som vi lægger i forlængelse af vores del 2 af Ideologiernes kamp 1918-1989 - og hvad nu? Det ene modul bruger vi til at nå de sidste i rækken af individuelle fremlæggelser, så har alle fået chancen. Emnet er Kina som en global med- eller modspiller. Sidste modul er til en quiz og til SRP-eleverne i historie. Og farvel.

Materiale:
Smitt, Thorkil m.fl: "Verden i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror", s. 143-146 - om Kina i dag

Kilder:
Kristian Tolbøll: "I Kina bliver overvågning til et spil", Altinget 03.04.2018
Jan Larsen: "Kina-kender: Har Kinas pandadiplomati lukket munden på Danmark?", Altinget 04.04.2019
Martin Gøttske: "Kina søger råstoffer og en ny verdensorden", Information, 26.03.2013
Martin Gøttske: "Og wupti, blev Kina et demokrati", 16.06.2015
Søren Espersen: "Kina truer Danmark - igen og igen", Jyllands-Posten 25.12.2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer