Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Denise Nielsen
Hold 2017 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Køn i kontekst
Titel 4 Det danske demokrati
Titel 5 Frankrig - Revolution og menneskerettigheder
Titel 6 Kina efter 1949
Titel 7 Rule Britannia
Titel 8 Amerika - USA
Titel 9 Hitlers vej til magten
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Danmark i verden
Titel 12 Kronologi og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

I forløbet om Vikingetiden skal vi overordnet beskæftige os med spørgsmålene:
- Hvordan kan vi vide noget om vikingetiden?
- Hvorfra har vi vores viden om vikinger?
- Hvilke kilder har vi, og hvad kan vi bruge dem til?

Vi vil i forløbet beskæftige os meget med historiefagets metode, så eleverne bliver trygge med kildekritikken.

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug

Læringsmål.
I kan beskrive vikingetiden.
I kan huske og gengive centrale kendetegn ved vikingetiden.
I kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden.
I kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og I kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på.
I kan reflektere over den historiebrug, der i dag knytter sig til vikingetiden og vikingerne.

Materiale:
Grundbog til Danmarkshistorien, side 45-47: ”En arabisk købmand om Hedeby” + ”Vikingerne ved Volga”
Grundbog til Danmarkshistorien. Side 27-31
Grundbog til Danmarkshistorien. Side 38-43 ("Rigs vandring")
Grundbog til Danmarkshistorien, side 32 + side 44 (Danmarks kristning)
Grundbog til Danmarkshistorien, side 47-49 (Sven Tveskægs erobring af England)
Grundbog til Danmarkshistorien, side 36-37 + 63
”Vikingetogter” + ”Vikingetogter i England” (Fra Danmarkshistorien.dk)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Læringsmål:
- I kan huske og beskrive Romerrigets udvikling og kultur fra Italiens samling i år -500 til Romerrigets fald i 400-tallet efter vores tidsregning.   
- I kan huske og beskrive de forskellige typer slaver i Romerriget, samt de forskellige vilkår disse slaver levede under.
- I kan lave gode kildekritiske analyser med brug af relevante fagbegreber og teksteksempler (og I kan forklare, hvad det vil sige at lave en GOD kildekritisk analyse).  

Materiale:
"Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", side 75-80
”Romerrigets slaver” (side 97-101 i På sporet af Romerriget, 2015, af Kristian Jepsen Steg)
”Varro: Om landbrugets slaver”
”Seneca: Om slaveri”
”Spartacusopstanden”
”Om nutidens moralske syn på gladiatorkampene” fra På sporet af Romerriget, 2015, af Kristian Jepsen Steg



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn i kontekst

"Køn i kontekst" er klassens dansk- historieforløb. Forløbet strækker sig fra midten af 1800-tallet til i dag.
Vi beskæftiger os med kønshistorie, og derfor er der fra forløbets start fokus på udviklingen i kvindernes vilkår og rettigheder. Forløbet sluttes af med en diskussion af køn generelt (herunder transkønnethed, LGBTQ, hævnporno og fjerdebølgefeminisme etc.). Der er desuden udblik til de engelske kvinders kamp for stemmeret, og vi har derfor set Sarah Gavrons film "Suffragette" fra 2015.

Læringsmål for forløbet (overordnet for både Dansk og Historie):
- I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.
- I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
- I kan reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har været igennem fra 1800-tallet til i dag.

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (tredje brev).
- ”Sædelighedsfejden” fra leksikon.org + ”Sædelighedsfejden” fra Den Store Danske
- "Kvindelig valgret 1849-1915" (Fra Danmarkshistorien.dk)
- "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888  
- ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888”
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper” fra De danske kvinders historie, side 139  
- "En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975.
- ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse” (Fra Danmarkshistorien.dk)
-  Danmarkshistorien.dk: Artikel ”Fri abort”
- ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973”
- Faktalink om Suffragetterne


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det danske demokrati

Læringsmål for forløbet:

Eleverne skal lære, at demokratiet er under stadig udvikling. Det var ikke en færdig pakke, da vi fik Grundloven i 1849.

I skal opnå viden om eller kendskab til:
- forskellige opfattelser af, hvad det danske demokrati er.
- de forskellige faser i kampen om demokratiets indhold.
- den udvikling, der er foregået i perioden fra 1849-1901 – med perspektiv til nutiden
- hvorledes demokratiets fungerer.

I skal opnå færdigheder i at kunne:
- definere, hvilken form for demokrati, der har været rådende i Danmark i perioden 1849-1901, og hvor megen indflydelse, det har givet befolkningen.
- beskrive, analysere og vurdere samt reflektere over skriftligt som ikke-skriftligt materiale med henblik på at klarlægge synspunkter og pointer.
- udvikle og formulere egne synspunkter til demokrati på et fagligt grundlag.

I skal udvikle holdninger, der sætter Jer i stand til:
- at forstå demokrati som et historisk fænomen, som ikke har fundet sin endegyldige form.
- at indse, hvilke kvaliteter og svage sider demokratiet kan have.
- at forstå, at den enkelte har en demokratisk forpligtelse: Den, der er tilhænger af, at den danske styreform er demokratisk, bør bruge demokratiet og være med til at videreudvikle det.

Materiale:
- ”Demokratiets rødder” (http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap01.html)
- "Den danske enevælde under pres" fra Danmarkshistorien.dk
- Kilde: "Danmarks kongedømme er folkets trøst og forhåbning"
- Kilde: Uddrag fra Orla Lehmanns Falstertale (1841)
- "Marts 1848" fra Danmarkshistorien.dk
- Kilde: Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848
- "Junigrundloven 1849 og demokratiet" fra Danmarkshistorien.dk
- Kilde: Uddrag fra Grundloven 1849
- Kilde: "Orla Lehmann om demokratiets udstrækning 1860 - De begavede, dannede og formuende"
- "Forfatningskampen" fra Danmarkshistorien.dk
- "Systemskiftet 1901" Fra Danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Frankrig - Revolution og menneskerettigheder

Læringsmål til forløbet:
- I kan huske og gengive karakteristika ved Oplysningstiden.
- I kan huske og gengive hovedtræk ved Den Franske Revolution.
- I kan reflektere over Den Franske Revolutions konsekvenser.
- I kan forklare, hvorfor det netop er i slutningen af 1700-tallet, vi begynder at tale om menneskerettigheder.
- I kan formulere historiske problemstillinger og besvare dem ved hjælp af kildekritisk analyse af forskelligartet kildemateriale (husk det funktionelle kildebegreb!).  

Materiale:
Fokus kernestof i historie - Fra oplysningstid til europæisk integration, 2016, 2. udgave (side 69-85).
"Erklæringen om menneskerettighederne", 1789
"Erklæring om kvinders rettigheder", 1791
"Forfatningen af 1791"
"Den fransk-danske alliance 1807-1814" fra Danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina efter 1949

Læringsmål for forløbet:

I kan beskrive og forklare Kinas historiske udvikling fra 1949 til i dag med udgangspunkt i Kinas Kommunistiske Parti.

I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale og anvende kildekritikken til at formulere historiske problemstillinger i forbindelse med Kinas udvikling.

I kan stille spørgsmål til samt reflektere over, hvilken rolle Kinas historiske udvikling spiller for KKPs konsolidering og legitimering af sig selv.

Materiale i forløbet:
Første afsnit af dokumentarserien Kinas nye imperium (”Kina vågner”)
”Kina på tærsklen til det 21. århundrede”, side 35-45 + 65-69
Kilde: Spurvejagt (1958) + propagandaplakat om spurvejagten
”Kurt Boelsgaard om Kulturrevolutionen” (1967)
Flemming Ytzen: ”Danske reaktioner på Maos død” (2008)
”Nedkæmpelse af oprøret på Den himmelske freds plads” (kilde af Deng Xiaoping 1989)
”Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny”, side 135-140


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Rule Britannia

Læringsmål til forløbet:
- I skal have et overblik over den engelske historie fra ca. slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet (særligt fokus på industrialisering, imperialisme og afkolonisering).
- I skal kunne forklare, hvad der definerer engelsk national identitet.
- I skal kunne vurdere den engelske histories betydning for resten af verden. Eks. Hvordan har den engelske industrielle revolution haft betydning for industrialiseringen i Danmark?

Forløbet:
Den engelske industrialisering
Den engelske arbejderbevægelse
Engelsk imperialisme og afkolonisering (herunder Commonwealth)
Afkolonisering

Materiale i forløbet:
Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig, side 9-14 + side 26-28 + side 61-68 + side 74-80 + side 101-109
”Verden efter 1914 i dansk perspektiv”, side 183-194
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Amerika - USA

Læringsmål til forløbet:
- I kan anvende viden om USA’s historie til at stille spørgsmål til og reflektere over, hvordan (og hvorfor) USA’s selvforståelse har udviklet sig fra kolonitiden til i dag.

Forløbet:
- England koloniserer Nordamerika
- Pocahontas – Disney og i virkeligheden
- Amerikansk national identitet
- Den amerikanske borgerkrig
- Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse
- Filmmediets betydning for vores historiske bevidsthed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hitlers vej til magten

Læringsmål til forløbet

I kan beskrive Versaillestraktatens økonomiske konsekvenser for Tyskland og den tyske befolkning.
I kan beskrive og forklare Hitlers vej til magten i Tyskland.

I kan analysere historisk kildemateriale med henblik på at reflektere over, hvilke svar kilderne give.
I kan reflektere over brug og misbrug af historien (og meget gerne kunne overføre det til de andre forløb, I har haft + kommer til at få).

Materiale:
"Det tredje rige"
"Hitler om racelæren" (Uddrag fra "Mein Kampf")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Læringsmål til forløbet:

I kan definere, hvad en politisk ideologi er og forklare forskellene på de to stridende ideologier under den kolde krig.

I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med den kolde krig.

I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale såsom dokumentarfilm, taler mm.

I kan anvende kildekritik til at forklare supermagternes syn på hinanden og sig selv i givne tidsrum i løbet af den kolde krig.

I kan argumentere for årsagerne til og reflektere over konsekvenserne af Sovjetunionens fald i 1991.

I forløbet var der desuden indblik til Danmark, hvor vi så sidste afsnit i DR's "Historien om Danmark".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark i verden

Introduktion til forløbet
I dette forløb ”Danmark i verden” er der fokus på den danske udenrigspolitik fra 1914 til i dag. En undertitel til forløbet kunne være ”Fra neutralitet til aktivistisk udenrigspolitik”. Der er forskellige nedslag og fokuspunkter i forløbet. Af nedslag er der: Første Verdenskrig, Samarbejdspolitikken og Augustoprøret 1943, Efterkrigstiden – Danmark i den kolde krig samt Danmark i Europa (europæisk samarbejde). Desuden vil der være et særligt fokus på Krigen mod terror, hvor vi især beskæftiger os med Irakkrigen.


Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan forklare, hvorfor Danmark deltog i Irakkrigen.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale.
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).  

I forbindelse med forløbet har vi afholdt en prøveeksamen + set spillefilmen "Krigen" fra 2015.
Her blev følgende bilag læst:
Bilag 1: Martin Burcharth: "Ny Bush-doktrin kan berettige krig mod Irak", artikel i Information 12/6 2002. Kilde: http://www.information.dk/69795
Bilag 2: Statsminister Anders Fogh Rasmussen: "Ingen krig mod Irak uden om FN", Information 18/12 2002.
Bilag 3: Notits fra Udenrigsministeriet 14. februar 2003 (uddrag). Hentet fra http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/umnotits.html
Bilag 4: Kofi Annan: "Irak-krigen var ulovlig", DR, 16/9 2004. Kilde: http://www.information.dk/76393

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologi og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer