Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen
Hold 2017 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikinger
Titel 2 2. Familie og kønsroller 1. Middelalder til i dag
Titel 3 3 Demokrati 1 -styreformer i antikken
Titel 4 4 Demokrati 2 -Fra enevælde til demokrati
Titel 5 5 Amerikanske værdier og selvforståelse
Titel 6 6 Hitlers vej til magten
Titel 7 7 De store opdagelser
Titel 8 8 Afrika før og nu
Titel 9 9 kold krig -fokus på Vietnam
Titel 10 10. Dansk UP-brug og misbrug af historien
Titel 11 11 Familie og kønsroller 2. Fokus 1950-70'erne
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikinger

I dette forløb arbejder vi med vikingetiden. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.
I forhold til begivenheder og udviklinger fokuserer vi bla. på samfundsopbygningen, på statsdannelsen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i England, Frankrig og i de arabiske lande, på overgangen til kristendommen. Desuden sammenligner vi udviklingen i Skandinavien med hvad der sker i resten af Europa på samme tidspunkt.
I forhold til metode fokuseres der på kildeanalysen. I forløbet introduceres kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Vi ser blandt andet på begreberne: funktionelt kildebegreb, ophavssituation (genre, kontekst, afsender, modtager, hensigt), brugbarhed, tendens, repræsentativitet.

Læringsmål:
-Du kan beskrive og forklare centrale kendetegn ved og udviklinger i vikingetiden.
-du kan fagligt analysere og diskutere forskellige aspekter af udviklingen i vikingetiden. Fx hvordan og hvorfor Danmark blev et kristent land
-Du kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden
-Du kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og I kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på samt om den begrænsede kildemængde påvirker vores opfattelse af vikingerne
-Du kan diskutere hvordan vikingetiden og vikingerne fremstilles og bliver brugt (historiebrug) i eftertiden og i dag
-Du kan anvende det kildeanalytiske begrebsapparat til at svare på historiefaglige problemstillinger


Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i tiden mellem 500 og 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Familie og kønsroller 1. Middelalder til i dag

Hele forløbet ligger i meebook.

Familien er for det enkelte menneske og for samfundet som helhed en meget vigtig enhed. Vi har alle nogle ideer om, hvordan en rigtig familie ser ud, og hvordan familien har ændret sig gennem tiderne. For den har ændret sig. Der er sket ændringer i forhold til fx: Hvem man anser som del af familien, antal af familiemedlemmer, grundende til at indgå ægteskab og stifte familie, arbejdsfordelingen i familien, kønsrollerne, familiens rolle ift. det omgivende samfund osv. osv.

I dette forløb skal vi undersøge familiens udseende og rolle i forskellige perioder helt fra middelalderen og frem til i dag. Vi læser baggrundstekster og få udvalgte kilder. Vikingetidsforløbet fokuserede meget på kilder og kildekritik. I dette forløb fokuseres der mere på det lange tidsperspektiv og ændringer over tid. Derudover skal vi undersøge, hvordan familien og ægteskabet bliver fremstillet filmisk, og I skal lære, hvordan man fagligt kan bruge og analysere filmiske historiske fremstillinger. Vi ser på både fiktionsfilm og -serier og på dokumentarfilm.

Det vi skal besvare i løbet af forløbet er:

- Hvordan har familien set ud gennem tiden, og hvilken rolle har den spillet i forskellige perioder fra middelalderen og frem til i dag?
-Hvordan kan filmiske fremstillinger bruges historiefagligt?



Læringsmål ift. familiehistorie:
Når vi er færdige med forløbet, skal du kunne:

- genkende træk fra følgende historiske perioder (middelalderen, renæssancen, industrisamfundet, velfærdsstaten, 70'erne og moderne tid)
- beskrive familiens funktion i samfundet i samme historiske perioder ved anvendelse af fremstillingsstof og/eller kilder
- forklare forskelle i familietyper i forskellige perioder (som tidligere nævnt)
- sammenligne familiens funktion i samfundet i de forskellige perioder og årsagsforklare ændringerne i familiens funktion gennem perioderne
- perspektivere til din egen tid og reflektere over, hvilken betydning tidligere familieformer har for nutiden


Læringsmål ift. filmanalyse i historie:
Når vi er færdige med forløbet, skal du kunne:

- genkende og skelne mellem fakta- og fiktionskoder i historiske dokumentarer, spillefilm og serier.
- genkende forskellige virkemidler i historiske dokumentarer, spillefilm og serier.
- forklare hvilke fakta- og fiktionskoder og virkemidler, der anvendes i udvalgte filmklip
- reflektere over, hvorfor instruktøren har foretaget valg ift. fakta- og fiktionskoder og virkemidler i historiske dokumentarer, spillefilm og serier

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Perioder og geografi:

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og har et langt kronologisk perspektiv. Vi beskæftiger os med perioderne 500-1500, 1500-1900 og 1900-nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 Demokrati 1 -styreformer i antikken

I dette forløb har vi (kort) set på, hvordan demokratiske tanker udformede sig i antikken. Vi så på det direkte demokrati i Athen og demokratiet i sin mere repræsentative udformning i republikken i det gamle Rom. I den forbindelse så vi også på udviklingen i antikkens Grækenland og Romerriget i meget store træk.

Vi analyserede kilder med henblik på at afdække synet på styreformer og især demokrati i antikkens Athen (perikles' gravtale og "den gamle oligark"), og vi diskuterede ud fra fremstillingsmateriale og synspunktsmateriale, hvilke forskelle og ligheder, der er mellem det direkte demokrati i Athen og det moderne repræsentative demokrati.

Forløbet fungerede mest som trædesten til efterfølgende forløb om demokratiets indførelse i Danmark i 1800-tallet.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne
-redegøre for de centrale karaktertræk ved og udviklinger i antikkens Grækenland
-redegøre for de centrale karaktertræk ved og udviklinger i antikkens romerrige
-analysere kilder med fokus på opfattelser af styreformer og demokrati
-forklare hvordan demokrati blev opfattet og udført i Athen og republikken i det gamle Rom.
-forklare og diskutere forskelle og ligheder på det direkte demokrati i Athen og det repræsentative demokrati, vi har i dagens Danmark

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet havde fokus på antikkens Grækenland og Rom og fokuserede tidsmæssigt på perioden mellem 500 fk og 500 ek.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Demokrati 2 -Fra enevælde til demokrati

Det bedste samfund? 2: Fra enevælde til demokrati -og hvad nu?

Hvad er egentlig den bedste måde at indrette og styre et samfund på? Den diskussion kan vi genfinde i historien og i kilderne fra antikken og frem til i dag. Dette forløb om overgangen fra enevælde til demokrati tager udgangspunkt en aktuel stigende mistillid til demokratiet og de demokratiske systemer i den vestlige verden. Vi har i Danmark tendens til at se demokratiet som noget fast og blivende og nærmest evigt, men demokratiet i Danmark har kun eksisteret i godt halvanden hundrede år og er
under konstant udvikling.
I forløbet ser vi på, enevælden som styreform og hvad oplysningstiden gjorde ved enevælden. Vi ser på hvordan nationalisme og liberalisme i samspil var medvirkende til at erstatte enevælden med demokrati. Forløbet køres som optakt til DHO sammen med dansk, som fokuserer på samme periode. I danskfaget er der også fokus på oplysningstiden og dens betydning samt nationalistiske (især med fokus på romantikkens udtryk) strømninger.

Det overordnede formål med historiedelen af forløbet er at undersøge følgende spørgsmål:
- Hvad karakteriserede enevælden som styreform, og hvordan kunne man argumentere for det legitime i en sådan styreform?
-Hvad ligger der i begreberne demokrati og menneskerettigheder?
-Hvornår og hvordan slog ideer om demokrati og menneskerettigheder for alvor igennem i nyere
tid i Danmark og Europa? Herunder:
-Hvori bestod oplysningstidens centrale tanker om samfundsindretning, politiske systemer, demokrati og rettigheder?
-hvad var den franske revolution og de centrale tanker bag, og hvilke tanker om rettigheder kom frem i den franske menneskerettighederklæring?
-Hvordan slog oplysningstiden igennem i Danmark? (Struensee, oplyst enevælde og fx diskussion om censur eller ytringsfrihed)
-Hvordan foregik udviklingen fra enevælde til demokrati og (menneske)rettigheder i Danmark i 1800-tallet? (Herunder: nationalisme, nationalliberalisme, borgerskabets rolle, bøndernes rolle, Slesvig-Holsten, Casinomødet, afskaffelsen af enevælden, vedtagelse af Grundloven, parlamentarismens, indførelse i 1901)
-(Hvornår) fik vi egentlig politisk ligestilling i Danmark?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.



Materiale:
Artikel: Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet? I nyhedsmediet Zetland 19. september 2017. https://www.zetland.dk/historie/seAAJLJ7-mOMN6AEp-ac0cf

Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, s. 217-219 og 222, 224-225
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: side 101-102, 123-125, 133-137
Knud Helles. Store linjer i verdenshistorien 120-121
Faktalink: Den franske revolution
Danmarkshistorien.dk: "Det danske demokrati, efter 1849"

Kilder:
-Den franske menneskerettighedserklæring. I Frederiksen m.fl. Fra de store revolutioner
-Enevoldsarveregeringsakten 1661
-Orla Lehmann ”Falstertalen” 30. januar 1841
-Samtidigt maleri af februar-revolutionen i Frankrig 1848. Malet af Horace Vernet
-Uddrag af DANMARKS RIGES GRUNDLOV. 5. juni 1849
-Uddrag af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og fokuserer på perioden 1500-1900 og 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 Amerikanske værdier og selvforståelse

Amerikanske værdier og selvforståelse(r) - Hvordan kom vi frem til Trump?
(forløbet, materialer, opgaver og læringsmål til de enkelte o.l. ligger meebook)

I dette forløb arbejder vi med de amerikanske værdier og amerikansk selvforståelse og ser på, hvordan disse hænger sammen med landet historie. Vi arbejder med et langt tidsperspektiv fra omkring koloniseringen af Nordamerika og frem til i dag. Vi foretager nogle nedslag i den amerikanske historie, hvor vi fokuserer på værdier og nøglebegreber i forhold til selvforståelsen. Vi undersøger, hvordan begivenhederne både afhænger af og skaber fælles værdier og en form for amerikansk selvforståelse (eller flere selvforståelser).

Målet med forløbet er at opnå en forståelse for, hvordan den amerikanske selvforståelse og de amerikanske værdier er blevet skabt og skabes, og dermed hvilke værdier og fortællinger den amerikanske befolkning og deres præsident (!!!!) skriver sig ind i.

Centrale begreber:
Kolonisering, Frontier-tesen, den amerikanske smeltedigel (the melting pot), USA som immigrantland, city upon a hill, amerikansk exceptionalisme, manifest destiny,  

Læringsmål:
Du kan beskrive centrale begivenheder og perioder i den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
Du kan identificere og definere centrale amerikanske værdier
Du kan identificere og forklare centrale begreber i forhold til den amerikanske selvforståelse
Du kan reflektere over sammenhængen mellem amerikanske værdier og selvforståelse(r) og den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
Du kan perspektivere til andre historiske perioder og begivenheder, hvori samme værdier og begreber er fremherskende


Materiale. (Der er både fremstillingsstof og kilder i bøgerne)
-Niels Bjerre-Poulsen. USA. Historie og identitet, 2010, s. 9-11, 14-18, 20, 26-27, 37-38
-P. Frederiksen: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. VK. Systime 2008. s. 15-19 og 35-40
-Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Gyldendal 2000. s. 20, 28-31, 53-54, 56-61, 81-82, 84-87,
-Bent Essinger. Amerika, Amerika –To verdener. Munksgaard, 1998. s. 25-31, 56-61.
-Faktalink om den amerikanske borgerkrig (indtil afsnittet "Hvor stod de vigtigste slag")
-Opslag på Den Store Danske. ”Isolationisme” og ”Udenrigspolitisk doktriner”
-Martin Luther King: I Have A Dream.
-Barack Obama. Victory Speech 2008 og Speech on Democratic Convention 2008. Begge I uddrag.
-KRESTEN MORTEN THYE MUNKSGAARD. USA-kender: Derfor er amerikanerne så anderledes. Artikel på dr.dk 30/10 2016. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/usa-kender-derfor-er-amerikanerne-saa-anderledes

Dækket kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Nordamerika og dækker over et langt kronologisk forløb. Det dækker periode 1500-1900 og 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 Hitlers vej til magten

Hitlers vej til magten

Forløbets emne:
Vi skal undersøge og diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland. Vi undersøger desuden, hvordan Hitler forvaltede denne magt i forhold til sin egen befolkning. Vores fokus er hovedsageligt på indenrigspolitik og vi berører kun 2. verdenskrig meget overfladisk. Vi ser på økonomi, politik, partier, politiske/folkelige bevægelser, propaganda, fortællinger/myter og fremmedhad/antisemitisme.
Det periodiske fokus ligger på tiden fra 1. verdenskrig og indtil 2. verdenskrig brød ud. Det er den periode, man ofte kalder mellemkrigstiden.

Forløbets form: Elevundervisning
Ideen med forløbet er, at I skal undervise hinanden i en meget stor del af tiden. Jeg har bestemt forløbets struktur samt at fremstillingsmaterialet som udgangspunkt vælges fra bogen ”det tredje rige” af Peter Frederiksen.
Hver gruppe får et emne, som de skal undervise i. Gruppen bestemmer lektier og materiale, hvad der skal ske i timen, arbejdsformer, læringsmål, taksonomi osv.

Gruppen underviser i 60 minutter og Mette underviser de sidste 30 min.

Læringsmål - Stof-faglige:
I skal kunne:
-diskutere, hvordan Hitler kunne komme til magten i Tyskland
-forklare hvordan Hitler forvaltede denne magt indenrigspolitisk
-…. (resten finder vi ud af undervejs)

Læringsmål - Metode-faglige:
I skal kunne:
- vurdere historisk materiale og udvælge det relevante
- formidle historie på forskellige taksonomiske niveauer
- formulere læringsmål
- reflektere over taksonomi
- reflektere over egen og andres læring

Materialer:
Fremstillingsstof: Peter Frederiksen: Det tredje Rige, Systime; sider: 15-19, 21-27, 29-30, 37-43, 45-63, 72- 79, 109-111.

Kilder fra Peter Frederiksen:
-Den tyske kapitulation. "dolkestødslegenden", s. 127-129
-Partiprogrammet "De 25 punkter", s. 133-135
-Kampen mellem racerne, s. 137-140
-Bemyndigelsesloven, s. 146
-Optagelsesceremoni i Deutches Jungfolk, s. 160 ( det er på s. 160 i 2.udgaven. Hvis man har 1.udgaven, så ligger kilden som pdf på timen)
-En tysk skolepiges syn på jøderne, s. 183-184
-Rigsborgerloven, s. 184
-Lov om beskyttelse af det tyske blod og ære, s. 185
-Franz Suchomel om jøreudryddelsen, s. 216-218
-Oplevelser i Treblinka, s. 219

Øvrige kilder:
Diverse propagandaplakater
Leni Riefenstal. Triumph des Willens (1935) - i uddrag og med engelske undertekster: Triumph of the Will. https://www.youtube.com/watch?v=GHs2coAzLJ8&bpctr=1527251082
Uddrag af propagandafilmen "Der ewige Jude" 1940. I uddrag og med engelske undertekster https://www.youtube.com/watch?v=RlHVin56U2w


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Tyskland og Europa. Det fokuserer på perioden 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7 De store opdagelser

I dette forløb arbejder vi med de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet. Vi arbejder ud fra tre overordnede spørgsmål:
- Hvordan og på hvilken baggrund foregik opdagelserne? (Europa i renæssancen)
- Hvordan forløb mødet mellem europæerne og andre kulturer? (fokus på aztekerriget og den spanske erobring)
- Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?

Vi indleder forløbet med at undersøge baggrunden og forudsætningerne for og årsagerne til opdagelserne. Nogle nedslagspunkter er den europæiske renæssance, forholdet mellem de europæiske lande; særligt Spanien og Portugal samt teknologiske/naturvidenskabelig landvindinger.
Vi undersøger hvad der overhovedet gjorde det muligt (forudsætninger) at europæerne begyndte at drage ud i verden og opdage nye verdensdele. Og desuden ser vi på, HVORFOR europæerne drog ud (årsager).

Derefter undersøger vi via kildemateriale og fremstillingsstof, hvordan nogle af disse rejser foregik og blev fremstillet (Columbus' første rejse til Amerika og Vasco da Gamas rejse syd om Afrika til Indien).
Vi retter derefter fokus på mødet mellem europæerne og europæerne med et specifikt fokus på mødet mellem spanierne og aztekerriget. I den forbindelse arbejder vi med den aztekiske kultur og religion før europæerne kom for at forstå dette kulturmøde bedre.
Vi afslutter forløbet med kort at undersøge og diskutere hvad konsekvenserne af de europæiske opdagelser var for de amerikanske kontinent specifikt og Verden generelt. Herunder i-lande og u-lande og den såkaldte "tredje verden".

Igennem hele forløbet holder vi et fokus på europæernes opfattelse af de mennesker og kulturer, som de mødte på deres rejser, og hvordan disse opfattelser har betydning den dag i dag. Fx billedet af den ædle eller barbariske vilde.


Fremstillingsstoffet er hovedsageligt fra:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008. s. 161-164
Ulrik Grubb m.fl Europa og de andre. Gyldendal 2012, s. 43-47, 75-83, 86-91
Thomas Ohrt. De store opdagelser. Systime 2001. s. 37-39
Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001. s. 19-23, 28-32, 35-40, 42-52

Opslag på Gyldendals Den store danske: "Vild og tam -den ædle vilde" og "kolonialisme"

Kilder:
-Christoffer Columbus om sine opdagelser. I Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 185-190
-Manuel I's brev til Ferdinand og Isabella af Spanien, I Thomas Ohrt. De store opdagelser. Systime 2001, s. 45-46
-de Aguilar fortæller om menneskeofringerne. I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001, s. 65-66
-de Tapia om Hovedtemplet og menneskeofringerne. I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001, s. 66-67
-Indvielsen af det store tempel i 1487, I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001, s. 67

Artikel: Jorden er rund, og det har vi vidst længe. Kristeligt Dagblad 24. januar 2014

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Aztekerriget (verden udenfor Europa og USA) og i Europa, og det fokuserer på perioden 500-1500 og 1500-1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8 Afrika før og nu

I dette forløb har vi set på Afrika som kontinent og fokuseret på Rwanda og folkedrabet i Rwanda.
Forløbet blev indledt at se på Afrika før koloniseringen samt på kolonoseringen af Afrika og Afrika i den imperialistiske tidsalder.
Dernæst fokuserede vi på Rwanda og folkedrabet i Rwanda samt baggrund, optakt og efterspil til folkedrabet.
Forløbet afsluttedes med at vi  som projektarbejde/gruppearbejde så på forskellige lande i Afrika. Deres historsike baggrund og aktuelle situation.

Læringsmål. Eleverne skal kunne:
-Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda (herunder den historiske baggrund og kontekst med fokus på kolonisering og afkoloniseringens betydning)
-Reflektere over og identificere årsager til folkemordets begyndelse
-Kende til de Internationale regler for et folkemord (FN`s folkedrabskonvention)
-Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
-Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle  og diskutere hvorfor de ikke greb ind før
-Vurdere mediernes rolle i folkedrabet herunder forstå den såkaldte CNN-effekt
-Opnå indsigt i hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet og hvilke problemer landet står overfor i dag
-Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne i dag ved at koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag samt til andre folkedrab i historien
-have indsigt i fortid, nutid og mulige fremtid for forskellige afrikanske lande samt diskutere, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger sammen.

Dækket kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Afrika (verden uden for Europa og USA) og fokuserer på perioden 1500-1900 og 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9 kold krig -fokus på Vietnam

Forløbet om den kolde krig og Vietnam har flere formål: at belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier; at undersøge præmisserne for denne kolde krig, og især at undersøge den amerikanske koldkrigs-diskurs, som i høj grad styrede deres udenrigspolitik i perioden. Vi gik i dybden med krigen i Vietnam som en case, der belyste de foregående punkter; og afslutningsvis diskuterede vi, hvorfor USA og kapitalismen gik sejrrige ud af den kolde krig, hvilke konsekvenser det fik, og om vi mon er på vej mod en ny kold krig.

For at indskrænke en allerede meget stor undersøgelse blev der lagt vægt på at se konflikten fra amerikanernes synspunkt, især i forhold til Vietnamkrigen, da det vi undersøgte var, hvordan amerikanernes syn på sig selv og på verden i perioden 1945-1975 influerede på deres udenrigspolitik og dermed på deres handlinger i Vietnam. Et andet ben i analysen af Vietnamkrigen var, hvordan opfattelsen af krigen og USA’s rolle i den ændrede sig derhjemme i løbet af perioden.  I denne forbindelse arbejdede eleverne med eksempler på film om krigen, hvor vi undersøgte tendens i filmene og diskuterede, hvad spillefilm kan fortælle om holdninger og opfattelser i den tid, som filmene er  produceret i.


Materiale:

Grundbøger:
Frederiksen, Peter: Vietnam – fra drage til tiger. Systime. 1996.
Olsen; Søndberg: Grundbog til historie (bind 3) – Fra kold krig til globalisering. Systime. 2010

Fremstillingsstof:
Olsen; Søndberg: Grundbog til historie (bind 3) – Fra kold krig til globalisering. Systime. 2010. s. 15-28, 30-33, 36-37, 51-53, 73-78, 149-152, 161-171, 181-184
Frederiksen, Peter: Vietnam – fra drage til tiger. Systime. 1996. s. 41-45, 53-56, 63-65, 91-93, 105-107

Artikel: Carsten Tage Nielsen: Vietnamfilm. Artikel i Noter, nr. 142. 1999, s.35-­‐41.

Kilder:
I fra Kold krig til globalisering:
-Jerntæppetalen. I Fra kold krig til globalisering s. 38-42
-Trumandoktrinen, I Fra kold krig til globalisering s. 38-42
-kilder om dominoteori og udvikling i USA's forhold til Vietnam. kilde 8, 10, 12 og 13 i: Fra kold krig til globalisering, s. 62-64, 66-67.

I "Vietnam -Fra drage til tiger"
-Om Tonkin Bugt resolutionen, kilde 21 og 22, s. 60-62
-breve fra amerikanske soldater. Kilde 27 og 28, s. 76-77
-kilde 36 "Hvad kæmper vi for i Vietnam? (modstand mod krigen), s. 94-96

Sange:
"The Ballad of the Green Berets"
Bill Frederick - Hey, Hey, LBJ
Country Joe's Anti Vietnam War Song Woodstock


Filmisk materiale
Dokumentar: Den kolde krig -Kammerater 1917-1945
Spillefilm: Uddrag fra "The Green Berets" 1968. Instruktion John Wayne
Spillefilm: Uddrag fra: "Platoon" 1986. Instruktion Oliver Stone

Dækket kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i USA og Europa samt i Vietnam. Periodemæssigt ligger fokus på perioden 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Dansk UP-brug og misbrug af historien

Brug og misbrug af Danmarkshistorien
Med dette forløb binder vi knude på jeres viden om og redskaber til at arbejde med historien i gymnasiet. Vi lægger et nutidigt perspektiv på brugen af historiske begivenheder. For der er en kamp om historien –om fortolkningen af denne og brugen af denne. Forløbet diskuterer vi, hvilken betydning fortolkninger af fortiden kan have, hvordan historie er blevet og stadig bliver (mis)brugt.
Formålet med forløber er, at give jer redskaber og begreber til at forholde jer til nutidens brug (og misbrug) af historien.
Men også at give jer et historisk indblik i nogle af nutidens udfordringer ved at undersøge deres forhistorie.

Læringsmål:
De små trin: at I kan forstå og at I kan anvende begreberne om historiebrug samt relatere dem til modulernes temaer
Det store trin: at I kan analysere og reflektere over brugen af historie i jeres samtid

Vigtigste begreber:
Historiebrug, historiebevidsthed, Fortidsfortolkning-nutidsforståelse-fremtidsforventning, kollektiv erindring, erindringspolitik, grundfortælling, national og/eller europæisk identitet, diskurs, progressivt/regressivt og kritisk historiesyn


Materiale:
Vollmond og Hassing. Fra fortid til historie. 2. udgave, s. 10-25
Jan Horn Petersen & Winnie Færk. Historie i brug. Frydenlund 2013, 21-31, 43-48
Martin Rasmussen m.fl. Danmarks historie, Det 20. og 21. århundrede, s. 55, 57, 61-66, 69-75, 140-148
Danmarkshistorien.dk. Artikel: "Besættelsen i eftertidens lys.( Indtil afsnittet I dette tema er samlet)
Danmarkshistorien.dk. Artikel: "Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007"

Artikel: Den kolde krig er stadig kompasset for dansk sikkerhedspolitik. På videnskab.dk. 06 juni 2016
Artikler om dokumentarserien "Historien om Danmark" Lavet af Danmarks Radio

Kilder:
-Aviskronik af Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte. 26. marts 2003
-Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942. Uddrag

Dokumentar: "Historien om Danmark" afsnit 10
Dokumentar: "Store danskere: Erik Scavenius"

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og Europa, og fokuserer på perioden 1900 til i dag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11 Familie og kønsroller 2. Fokus 1950-70'erne

I dette forløb arbejder vi videre på forløbet fra grundforløbet om familie og kønsroller. Det
tidsmæssige fokus i dette forløb er fra 1900 til nu med specielt fokus på 1950-1970’erne. Det
emnemæssige fokus er relationen mellem velfærdsstatens udvikling og udviklingen i
familien/kønsroller.

Læringsmål:
• I skal kunne beskrive hovedtræk ved velfærdsstatens udvikling
• I skal kunne beskrive hovedtræk ved den overordnede udvikling i samfundet i 1950'erne-1970'erne. Fx den økonomiske udviklng med lav- og højkonjunkturer.
• I skal kunne drage sammenligninger mellem velfærdsstatens udvikling, udvikling i økonomien og samfundet generelt og så med udviklingen i kønsrollemønstre og familiemønstre
• I skal kunne udforme problemstillinger og analysere forskelligartet kildemateriale

En del af forløbet vil foregå som eksamenstræning.

Materiale:
-Fra verdenskrig til velfærd s. 48-60
-Kilder relateret til familie og kønsroller. Hovedsageligt 1950'erne-1970'erne

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og fokuserer på perioden 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologiforløb

I dette afsluttende forløb (som har været lidt corona-ramt) har vi fokuseret på begreberne brud, kontinuitet og periodisering.
Vi har arbejdet på at danne os overblik over de forløb, vi har været igennem. Desuden har vi set på perioder og sammenhænge i Danmarks- og verdenshistorien, samt talt om hvad i historien, der har gjort os til dem, vi er -både som individer, som land og som verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer