Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Axelsen, Tina Bødker
Hold 2017 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger!
Titel 2 Korstog og hellig krig
Titel 3 Køn i kontekst
Titel 4 Aztekerriget
Titel 5 Familien gennem tiden
Titel 6 Nazisme
Titel 7 Antikken
Titel 8 Vietnamkrigen
Titel 9 Konspirationsteorier
Titel 10 Brug og misbrug af Danmarkshistorien
Titel 11 Lange linjer og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger!

Dette forløb vil som det første i gymnasiet fokuserer på at introducere jer til forskellige centrale dele i faget. Derfor lægger vi også ud med et forløb, som I har et vist kendskab til i forvejen. Enten fra grundskoler eller fra andre steder. Og det er fordi vi her har et meget centralt erindringspunkt i vores nationale historie. Det er noget alle kender i det store og hele.

Formålet med forløbet er derfor:
At I får kendskab til hvordan man arbejder i historiefaget på gymnasieniveau
At I kan anvende de fleste begreber om kildekritik på et sikkert niveau
At I kan forklare, hvordan forskellige syn på vikingerne giver forskellige svar på vores fortid og dermed også nutid og fremtid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Korstog og hellig krig

Korstog og hellig krig
”Here we go again” var overskriften på et amerikansk tidskrift efter George W. Bush havde erklæret krig mod terror og i en muligvis ikke helt gennemtænkt kommentar, havde brugt ordet ”crusade” - altså korstog – om krigen. Det fortrød han senere offentligt, hvilket adskiller ham fra nutidens amerikanske præsident, Donald Trump, der aldrig undskylder offentligt. Og den samme overskrift kunne ellers lyde ”here we go again”, da Donald Trump anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad for nylig. Det er dog kun en symbolsk handling ift. den del af konflikten i Mellemøsten, der har med religion at gøre.
Starten til denne konflikt går mange tusinde år tilbage, men vi vil her fokusere på begreberne ”korstog” og ”hellig krig”. Formentlig går hellig krig flere tusinde år tilbage, men vi er interesseret i det sammenhæng som begreberne også bliver anvendt i dag – nemlig i konflikten mellem jøder, muslimer og kristne i Mellemøsten – særligt angående magten over Jerusalem, hvor alle tre religioner har hellige steder.
Forløbets formål:
- At I kan forklare begreberne korstog og hellig krig
- At I kan identificere forskellige fortællinger om korstogene
- At I kan redegøre for udviklingen af det første korstog
- At I kan argumentere for og imod korstoge og hellig krigs betydning for nutidens opfattelse af religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn i kontekst

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:

-        Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
-        Faglig formidling.
-        Danskfagets identitet og metode.

Mens historiefaget ifølge deres læreplan har særligt fokus på:
-        Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
-        Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
-        Historiefagets identitet og metode.


Tema: Køn i kontekst fra 1849 til i dag

Læringsmål:
-        I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.
-        I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
-        I kan reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har været igennem fra 1800-tallet til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Aztekerriget

Fra opdagelserne og frem blev store dele af verden gennem handel, krig og kolonisering bragt under europæisk indflydelse og kontrol. Denne europæiske ekspansion fik afgørende konsekvenser for de berørte områder, økonomisk, socialt, kulturelt.
I dette forløb vil fokus være på spaniernes erobring og kolonisering (i den forstand at spanierne bosatte sig) af Aztekerriget i 1521. Vi skal undersøge forudsætningerne og motiverne herfor samt diskutere årsagerne til Aztekerrigets fald. Vi vil diskutere europæernes syn på de indfødte og endelig vurdere, hvilken betydning opdagelserne fik for den europæiske selvopfattelse.  
I forløbet skal vi arbejde med skriftlige kilder, billeder/landkort og film.

Kernestofområder:
• renæssancen
• kolonisering

Faglige mål:
Eleverne skal kunne
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien, herunder sammenhænge med den nationale, regionale og globale udvikling.
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Læringsmål for forløbet er således:
• I skal kunne beskrive og forklare forudsætningerne og motiverne for spaniernes kolonisering af Aztekerriget.
• I skal kunne analysere og argumentere for Aztekerrigets fald.
• I skal kunne diskutere og reflektere over europæernes syn på de indfødte
• I skal kunne evaluere hvilken betydning opdagelserne fik for den europæiske selvopfattelse på længere sigt.

Materiale:
• De Store Opdagelser; sider: 7-11, Thomas Ohrt (2001)
• Opdaget? : mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, sider 17-18, 22-28, 35-48, 65-77 Jesper Nielsen (2018)
• Aztekerriget og den spanske erobring; sider: 57-59, 68-70, Finn Madsen (1998)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Familien gennem tiden

Formålet med forløbet:
Forløbet strækker sig over en meget lang periode med mange nedslag i forskellige perioder. Det betyder, at formålet med forløbet ikke er, at eleverne bliver eksperter i fx middelalder, industrialisering osv.

Formålet er at eleverne:
• får et foreløbigt og overfladisk skelet at hænge senere viden op på.
• får viden om at familien (dens rolle, udseende osv) har ændret sig over tid og hvordan.
• bliver introduceret til forskellige måder at anvende filmmateriale fagligt og analyserende i historie.

Læringsmål ift. familiehistorie:

• du skal kunne genkende træk fra følgende historiske perioder (romerriget, middelalder, renæssance og reformation, industrialiseringen og velfærdssamfundet
• du skal kunne beskrive familiens funktion i samfundet i samme historiske perioder ved anvendelse af fremstillingsstof og/eller kilder
• du skal kunne forklare forskelle i familietyper i de forskellige perioder
• du skal kunne sammenligne familiens funktion i samfundet i de forskellige perioder og årsagsforklare ændringerne i familiens funktion gennem perioderne
• du skal kunne perspektivere til din egen tid og reflektere over, hvilken betydning tidligere familieformer har for nutiden

Læringsmål ift. filmanalyse i historie:
• Du skal kunne genkende og skelne mellem fakta- og fiktionskoder i historiske dokumentarer, spillefilm og serier.
• Du skal kunne genkende forskellige virkemidler i historiske dokumentarer, spillefilm og serier.
• Du skal kunne forklare hvilke fakta- og fiktionskoder og virkemidler, der anvendes i udvalgte filmklip
• Du skal kunne reflektere over, hvorfor instruktøren har foretaget valg ift. fakta- og fiktionskoder og virkemidler i historiske dokumentarer, spillefilm og serier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nazisme

Nationalsocialisme eller nazisme er et af vores histories mest uhyggelige monstre og måske er det igen ved at blive vækket til live? Nazismen er uløselig forbundet med 2. Verdenskrig og Europas sidste krampetrækning som verdens centrum. Derfor drages der i dag paralleller til både demokratisk svækkede europæiske stater og USA. For måske er vi ved at nærme os en asiatisk tidsalder og vi kan igen ane de samme træk?
En sådan opfattelse kaldes også cyklisk historieforståelse – at historien gentager sig. Vi lægger ud med et sådan bud på fremtiden fra den konservative britiske historiker Niall Ferguson.
Efterfølgende vil i forløbet have fokus på de økonomiske, politiske og sociale ændringer i Tyskland, der startede med en lille kælderklub i München, men blev til det monster som vi stadig i dag med lige del væmmelse og fascination igen studerer nøje i Europa.

Faglige mål
Det store skridt I med forløbet skal blive i stand til at forklare, er:
at forklare hvordan nazismen kan opstå og hvilke konsekvenser den kan have.
Og som mindre skridt til hvert forløb:
at I kan forstå og referere til de forskellige aspekter af historien om nazismens fremkomst i Tyskland.
Og
at I kan relatere nazismen til nutidens politik.

Procesmål
At I bliver bedre til at analysere kilder og kan bruge flere kildekritiske begreber med større sikkerhed

Litteratur
Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, Systime 2004
Hassing, Anders og Vollmond, Christian: Fra fortid til historie, Columbus 2013 [pdf]
Evt. Historie, nr. 11 2012: Olympisk mester i propaganda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Antikken

I dette forløb introduceres I til den antikke verden, hvor vi vil fokusere bredt på antikkens forskellige samfund og statstyper.
Antikken er stadig relevant i nutiden og ikke kun fordi, I skal have oldtidskundskab og et forløb dedikeret til tiden før år 500 ifølge gymnasiebekendtgørelsen. Romerriget varer evigt, som I skal se i forløbets niende modul. Om ikke andet stammer ejendomsretten, demokratiet og hele vores vestlige kultur fra antikkens samfund, der naturligvis ikke har opfundet hele molevitten, men har givet os de kilder, vi i nutiden har som de første skriftlige levn og beretninger.

Formål med forløbet
- at I får en indsigt i antikkens samfund og højkulturer
- at I kan skelne mellem det græske og romerske samfund i antikken
- at I kan trække linjer fra antikkens samfund til nutidens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vietnamkrigen

Vietnamkrigen er et billede på nogle vigtige elementer i den nyere tids historie. Det er først og fremmest et billede på den ideologiske kamp mellem planøkonomisk kommunisme og demokratisk kapitalisme. Vietnamkrigen er indbegrebet af den kolde krig. Mellem udviklingslande i østen og mellem de industrialiserede lande i vesten. Men det er også et billede på den splittelse, som samfundsfagselever kender som overgangen mellem det moderne og det senmoderne samfund. For omkring 1968 sker der store omvæltninger, hvor den gamle orden i de vestlige samfund udfordres af en ny orden og nye ideer. Det er både et politisk og et socialt opgør, der involverer minoriteters borgerrettigheder, kvinders frigørelse og unges frigørelse fra ældre, mandlige autoriteter. Og disse kommer særlig til udtryk gennem nogle skelsættende voldelige begivenheder i USA.
Endelig er Vietnamkrigen også et billede på den amerikanske selvforståelse. Om overmod og om særlige rettigheder til at dominere verden som supermagt. Vietnamkrigen er den vigtigste krig at forstå for at forstå den amerikanske udenrigspolitik og ja, den nuværende selvforståelse, der kun til en vis grad har tilpasset sig sårene fra Vietnamkrigen i nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Konspirationsteorier

Konspirationsteorier er ikke kun relevante at beskæftige sig med i historiefaget, fordi de er populære og sjove. De har også haft en stor betydning for særligt udviklingen af en hetz mod befolkningsgrupper eller specifikke aktører i et samfund. Det mest relevante eksempel i nutiden, er, lidt som det er med mange ting, Donald Trump. Udover selv at opdigte teorier, har han også været hurtig til at udnytte andres konspirationsteorier i sine politiske fortællinger om hans modstandere. Kurderne lukkede åbenbart for nyligt IS-fanger ud for at få USA tilbage på deres side. Hunter Biden og Joe Biden har konspireret mod en ukrainsk statsanklager, som de ønskede fjernet for at Hunter Biden ikke ville blive afsløret i ulovligt at tjene penge på sit arbejde for et ukrainsk firma. Pizzagate har I mon hørt om? En i valgkampen viralt delt historie om at en pizzabutik i Washington var centrum for en pædofiliring, som var knyttet til Hillary Clinton. Area 51 lovede Trump også at undersøge. Og han fandt måske/måske ikke selv på teorien om, at hans republikanske rival, Ted Cruz’s far, var en bagmændene bag mordet på JFK. Hans væsentligste teori var nok at mexicanere og andre latinamerikanere har konspireret mod USA for at oversvømme den amerikanske grænse med immigranter. ”They’re not sending their best” og at den amerikanske liberale elite står i ledtog med disse grupperinger. Og eksemplerne kunne blive ved…

Uanset får I nok allerede indtrykket af, at disse historier kan bruges politisk. Og de trives i den grad også på nettet, så altså har vi også at gøre med et aktuelt fænomen. Vi vil i forløbet både se på de mest relevante historiske eksempler, men også på nutidens konspirationsteorier, der trækker tråde til fortidens ofte misforståede fortællinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Brug og misbrug af Danmarkshistorien

Brug og misbrug af Danmarkshistorien
Med dette forløb ønsker jeg at binde en knude på jeres viden og redskaber til at arbejde med historien i gymnasiet. Derfor kommer vi til at have et nutidigt perspektiv på brugen af historiske begivenheder. For der er naturligvis en kamp om historien. Måske allerbedst aktuelt udtrykt gennem kampen i Folketinget om at definere nutidens store udfordringer ved at påpege historiske problemstillinger såsom finanskrisen eller dårlig integration. Så forløbet lægger i høj grad an til at diskutere fortiden, historien og dermed brugen eller misbrugen af historien.
Formålet med forløber er, at give jer redskaber til at forholde jer til nutidens brug (og misbrug) af historien.
Men også at give jer et historisk indblik i nogle af nutidens store udfordringer ved at undersøge deres forhistorie.

Efter dette forløb følger et opsamlingsforløb, hvor vi vil fokusere på historiens lange linjer. Der vil primært være fokus på repetition af forløbene fra alle tre år samt forberedelse til den mulige mundtlige eksamen.

Formål med forløbet:
De små trin: at I kan forstå og at I kan anvende begreberne om historiebrug samt relatere dem til modulets tema
Det store trin: at I kan analysere og reflektere over brugen af historie i jeres samtid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lange linjer og repetition

I dette forløb trækker vi lange linjer gennem verdens- og danmarkshistorien ved primært at bruge vores tidligere forløb i kronologisk rækkefølge til også at repetere, hvad vi har lavet i løbet af 3 år i historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer