Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Denise Nielsen, Jacob la Cour Møller, Lin Sigrid Sveinbjørnsson, Lisa Lykke Hansen
Hold 2017 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget. Magt, storhed og fald
Titel 2 Vikingerne
Titel 3 Køn i kontekst
Titel 4 Opdagelser 1
Titel 5 Amerikansk historie og identitet
Titel 6 Opdagelser 2
Titel 7 Fra enevælde til systemskiftet
Titel 8 Kina efter 1949
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Danmark i verden
Titel 11 Kronologi, repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget. Magt, storhed og fald

I dette forløb skal vi arbejde med Romerriget.Vi skal få et overblik over de store linjer i Romerrigets historie fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. Vi skal i særlig grad arbejde med overgangen fra republik til kejserdømme, med Cæsar og den første kejser i verdenshistorien, nemlig kejser Augustus, den romerske hær samt om slaveri. Fokus er på magtudøvelse og propaganda som en del af magtspillet. I den forbindelse skal vi læse kilder af Cæsar og Augustus. Vi skal også have viden om gladiatorer og bygningen af Colosseum, som bl.a. også handler om styring af folket og dermed magtudøvelse. Endelig skal vi kort komme ind på, hvorfor Romerriget gik under. I forløbet indgår en skriftlig øvelse. Eleverne skal skrive et (offentligt) brev til en politiker, hvor de reflekterer over slaveri , og om der findes slaveri i nutiden og på hvilken måde. Eleverne har arbejdet med Senaca og et af hans breve til vennen Lucillus, hvor han filosoferer over slaveri (men vel at mærke aldrig tager afstand fra det). Vi vil også gennem forløbet forsøge at se på begrebet historiebrug, både på hvordan fx Cæsar henviser til historien som argument for krig samt senere tids brug af romerske ideer fx begreber fra republikken.
Overordnede læringsmål:
- De skal have kendskab til de overordnede linjer i Romerrigets historie (kernestof=Antikken/Oldtiden) og kunne redegøre for Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme
- De skal kunne redegøre for Roms brug af magtinstanser fx propaganda, hæren og politisk spil
- De skal kunne reflektere over magt og samfundsopbygningens betydning i den forbindelse
- De skal have kendskab til kildekritikkens grundbegreber og kunne anvende dem i praksis
- De skal kunne reflektere over, hvad kilder kan bruges til, fx som levn eller beretning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingerne

I dette forløb skal vi arbejde med noget så dejligt velkendt som vikinger. Men er de nu også så velkendte, som vi gik og troede? Vikinger bliver i hvert fald brugt flittigt til at sælge danske varer og som et symbol på et fælles ophav, som vi kan være stolte af. Sommetider er vi ligefrem "vikinger".

For at komme myterne om vikingerne til livs vil vi dels undersøge historiske kilder fra vikingetiden og se nærmere på, hvad der kendetegner vikinger, og hvilken indflydelse de fik på udviklingen i Danmark og i udlandet. Derudover vil vi diskutere brugen af vikinger, og hvordan de spiller ind i en fælles erindring og dannelsen af en dansk identitet. Vi ser desuden også på periodiseringen af vikingetiden sammenlignet med middelalderen.  

Succeskriterier for forløbet:
At I får kendskab til hvordan man arbejder i historiefaget på gymnasieniveau
At I kan anvende de fleste begreber om kildekritik på et sikkert niveau
At I kan forklare, hvordan forskellige syn på vikingerne giver forskellige svar på vores fortid og dermed også nutid og fremtid

Faglige mål (fra læreplanen):
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- historiebrug
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn i kontekst

I dette forløb skal vi arbejde med køn gennem tiderne i en dansk kontekst. Forløbet skal lede op til Dansk-Historie-Opgaven og foregår således i samarbejde med dansk.

Vi vil bl.a. bruge #MeToo-bevægelsen som udgangspunkt for vores undren. Hvad går #MeToo-bevægelsen ud på, og hvordan kan vi forstå nutidens kønsdebat i en historisk kontekst.

Centralt i forløbet er opfattelsen af køn, og især kvinder. Vi starter i tiden med det moderne gennembrud (ca. 1870-1900) og så zoomer vi ind på forskellige perioder frem til i dag, herunder kampen for kvinders valgret, kvinder i 50'erne, rødstrømpebevægelsen i 70'erne, kampen for fri abort og slutter af med at se på diskussionen omkring køn i dag med særlig fokus LGBTQ-miljøets udfordringer af kønsopfattelsen.

Køn har således været opfattet forskelligt til forskellige tider alt efter historisk kontekst, og #MeToo-bevægelsen afslører, at forhandlingen om køn er i gang til hver en tid.

Succeskriterier:
- at I vil hjælp af kilder kan dokumentere, analysere og diskutere forskellige opfattelser af køn
- at I kan sætte debatten/forhandlingen af køn ind i sin historiske kontekst og således koble årsager (hvorfor) og virkning (hvordan).
- at I opnår en samlet opfattelse af køn som historisk betinget og kan diskutere nutidens kønsdebat ud fra en historisk viden om køns udvikling.

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Opdagelser 1

Opdagelser 1: Renæssancen og koloniseringen af Amerika

I gennem forløbet skal vi lære om de europæiske opdagelsesrejser i renæssancetiden, vi starter med en kort gennemgang af  opdelingen af verden ml. Spanien og Portugal, dog er selve hovedfokuset i den senere engelske kolonisering af Nordamerika. Vi vil således komme ind på baggrunden for den engelske kolonisering af Nordamerika og de kulturmøder/kultursammenstød, der fandt sted, da englænderne kom til Virginia i 1607. Der vil dog også været er kort indblik i de danske opdagelsesrejser i starten af 1600 tallet, udfra skildringerne af Jens Munk og Ove Giedde rejser.
Via inddragelse af Disneys version af Pocahontas (1995), som skildre mødet mellem briterne og de indfødte  i Virginia,  vi  vil diskutere filmmediets og musikkens rolle i forhold til den historiebevidsthed, vi allerede i vores barndom bliver udstyret med. Endvidere vil vi arbejde med Iron Maidens- Run to Hills, hvor vil se en anden nyere tids kunstneriske skildring af mødet mellem Indianerne og Briterne.  Iron Maidens- og  Disneyversionen vil blive holdt op imod samtidige kilder fra perioden, hvorigennem vi træner vores kildekritiske sans - både i forhold til kilderne såvel som i forhold til transformationen fra kilder til tegnefilm.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Amerikansk historie og identitet

Forløbet søger at afdække sammenhængen mellem den amerikanske historie og den amerikanske identitet eller selvforståelse. Forløbet starter med den amerikanske uafhængighed og bevæger sig op igennem 18 tallets ekspansion og borgerkrige, videre til de brølende 20ere, krisen i 30erne og New Deal, for til slut at trække tråde op til idag og de tanker der præger debatten om hvad USA er og i hvilken retning nationen skal bevæge sig.

varighed 10 moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opdagelser 2

Opdagelser 2: Aztekerriget og spanske erobring

De faglige mål efter STX-bekendtgørelsen 2017 for historie:  - Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Derudover vi arbejdes  der med teorier, aktør/struktur og eurocentrisme/etnocentrisme.

Om forløbet
Forløbet søger at afdække den præcolumbianske mesoamerikansk udvikling, med særligt fokus på Aztekerne. For at forstå den aztekiske kultur, bliver vi nød til at starte med kort, at redegøre for de kulture som der var i Mesoamerika i den førklassiske -, den klassiske-  samt den senklassiske periode, såsom Olmekerne, Teotihuancán og Mayaerne, som alle har påvirket aztekernes kultur. I henhold til aztekerne vil vi lære om samfundsopbygning, forhold til natur, religion, menneskesyn, kultur samt forhold til andre indfødte. Forløbet leder op til at eleverne til sidst skal kunne forklare hvordan det kan være, at spanierne kunne sejre over en så mægtig kultur.
Endvidere skabes der er en forståelse for at størstedelen af den historieskrivning vi oftest møder er eurocentrisk, i henhold til fortælling om Mesoamerika.

Kernestof:
-Et forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor Europa og USA
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiefaglig teorier og metoder

Fagligemål:
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Litteratur:
Finn Madsen, Aztekerriget og den spanske erobring.  Mesoamerikas indianere i 1500 tallet. 1987 forlag Lee.
Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianerne og europæerne i 1500 tallets Mexico. 2018, Columbus

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/mexico-leder-efter-sine-indianere



Kilder:
Finn Madsen – Aztekerriget og den spanske erobring 1991 3 opl.

Kilde 13. indvielse af det store tempel i 1478
Kilde 18. Aztekerriget fald og Cuauhtemocs overgivelse (s. 71-72)
Kilde 19. Las Casas: spaniernes blodige fremfærd (s. 73)
Kilde 20. Las Casas om indianernes karakteregenskaber (s. 74)
Kilde 21. De Sepúlveda om de indfødtes natur (s. 74)


Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico Jesper Nielsen, 2018

Kilde 2. Monument over en højtstående mayakvinde (s. 80)
Kilde 4. de spanske krav til den indianske befolkning (s. 83-84)
Kilde 6. Cortés breve til den spanske konge (s. 87-90)
Kilde 8. Shagúns store værk om aztekerne (92-94)
Kilde 10. et aztekisk dig om erobringen  (s. 96)
Kilde 18. hvad indianerne skal- og de forbydes at gøre (s. 108-109)
Kilde 19 tvangsarbejde for spanierne (s. 109-110)

Dokumentar: BBC Hernan Cortez
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra enevælde til systemskiftet

Forløbet er tre delt, det starter i oplysningstiden, her er der fokus på de nye strømninger inden for menneskerettigheder og landborefomerne, vi arbejde med problemstillingen, hvilken betydning havde landboreformerene på bøndernes levevilkår? Efterfølgende arbejde vi på at besvare problemstillingen, hvorfor fik Danmark en grundlov i 1849? Her arbejdede vi over tre moduler, med kilder såsom J. J. Dampes Opråb fra 1820, Orla Lehmanns Falstertale, Casinomødet, Petitionen til Fr. VII. Carl Plough valgret til alle og indledningen på Grundloven fra 1849. dette arbejde ledte henimod at eleverne i grupper af to skulle lave en VLOG, hvor de besvaret problemstillingen. i den sidste del af forløbet har vi arbejdet med problemstillingen, hvorfor kom der et systemskifte i 1901? her har vi arbejdet kort med hvilket betydning nedlaget i 1864 havde for udarbejdelsen af den revideret Grundlov i 1866, derefter tog vi fat i provisorietiden, og læste kilderne Vi hvisker og Højres opråb 1884. i henhold til selve systemskiftet har vi arbejdet med kilderne Chr. IX tale og Højrups hilsnen til festen i Kongens have ⅛ 1901.
Faglige mål:
· Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
· Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
· Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
· Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
· Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
· Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
· Politiske og sociale revolutioner
· Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling

Se under metoder her gennemgås, hvordan vi har arbejdet med kernestoffet.

I dette forløb har vi arbejdet meget problemorienteret, der har været opstillet problemstillinger, som vi har arbejdet med at besvare over flere moduler.
Hvordan har vi arbejdet med kernestoffet:
Vi startede i 1700 tallets Danmark, hvor vi arbejde med problemstillingen, hvilken betydning havde
landboreformerene på bøndernes levevilkår? Igennem besvarelsen af problemstillingen arbejdet vi
med kernestof området - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i gennem tiderne.
Den efterfølgende problemstilling vi arbejde med var - hvorfor fik Danmark en Grundlov i 1849?  Igennem besvarelsen af denne arbejdede vi med dansk stats og nationsdannelse, forskellige styreformer, demokrati og ligestilling.
i den afsluttende del af forløbet arbejder vi med problemstillingen, hvorfor kommer der et systemskifte i 1901? Her arbejder vi med de gamle politiske partier og derved med de politiske ideologier og deres kamp og demokratiet og ligestilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina efter 1949

Læringsmål for forløbet:

I kan beskrive og forklare Kinas historiske udvikling fra 1949 til i dag med udgangspunkt i Kinas Kommunistiske Parti.

I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale og anvende kildekritikken til at formulere historiske problemstillinger i forbindelse med Kinas udvikling.

I kan stille spørgsmål til samt reflektere over, hvilken rolle Kinas historiske udvikling spiller for KKPs konsolidering og legitimering af sig selv.

Materiale i forløbet:
Første afsnit af dokumentarserien Kinas nye imperium (”Kina vågner”)
”Kina på tærsklen til det 21. århundrede”, side 35-45 + 65-69
Kilde: Spurvejagt (1958) + propagandaplakat om spurvejagten
”Kurt Boelsgaard om Kulturrevolutionen” (1967)
Flemming Ytzen: ”Danske reaktioner på Maos død” (2008)
”Nedkæmpelse af oprøret på Den himmelske freds plads” (kilde af Deng Xiaoping 1989)
”Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny”, side 135-140

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Læringsmål til forløbet:

I kan definere, hvad en politisk ideologi er og forklare forskellene på de to stridende ideologier under den kolde krig.

I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med den kolde krig.

I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale såsom dokumentarfilm, taler mm.

I kan anvende kildekritik til at forklare supermagternes syn på hinanden og sig selv i givne tidsrum i løbet af den kolde krig.

I kan argumentere for årsagerne til og reflektere over konsekvenserne af Sovjetunionens fald i 1991.

I forløbet var der desuden indblik til Danmark, hvor vi så sidste afsnit i DR's "Historien om Danmark".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden

Introduktion til forløbet
I dette forløb ”Danmark i verden” er der fokus på den danske udenrigspolitik fra 1914 til i dag. En undertitel til forløbet kunne være ”Fra neutralitet til aktivistisk udenrigspolitik”. Der er forskellige nedslag og fokuspunkter i forløbet. Af nedslag er der: Første Verdenskrig, Samarbejdspolitikken og Augustoprøret 1943, Efterkrigstiden – Danmark i den kolde krig samt Danmark i Europa (europæisk samarbejde). Desuden vil der være et særligt fokus på Krigen mod terror, hvor vi især beskæftiger os med Irakkrigen.


Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan forklare, hvorfor Danmark deltog i Irakkrigen.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale.
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).  

I forbindelse med forløbet har vi afholdt en prøveeksamen + set spillefilmen "Krigen" fra 2015.
Her blev følgende bilag læst:
Bilag 1: Martin Burcharth: "Ny Bush-doktrin kan berettige krig mod Irak", artikel i Information 12/6 2002. Kilde: http://www.information.dk/69795
Bilag 2: Statsminister Anders Fogh Rasmussen: "Ingen krig mod Irak uden om FN", Information 18/12 2002.
Bilag 3: Notits fra Udenrigsministeriet 14. februar 2003 (uddrag). Hentet fra http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/umnotits.html
Bilag 4: Kofi Annan: "Irak-krigen var ulovlig", DR, 16/9 2004. Kilde: http://www.information.dk/76393

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologi, repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer