Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lin Sigrid Sveinbjørnsson, Thomas Axelsen
Hold 2017 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Straffens historie
Titel 2 opdagelserne - ekspansion
Titel 3 DHO; Danmark og slaveri fra det 17-19 århundrede
Titel 4 Renæssancen og koloniseringen af Amerika
Titel 5 Kulturmødet med indianerne i Virgiania
Titel 6 Romerrigets slaver
Titel 7 Irlands og Nordirlands historie
Titel 8 Vikingetid og dansk erindringshistorie
Titel 9 Vikingetiden og dansk erindringshistorie
Titel 10 Danmarks velfærdsstat
Titel 11 Sydafrikas historie i 1900 tallet
Titel 12 kronologi forløb
Titel 13 Danmark i 1900 tallet velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 opdagelserne - ekspansion

Opdagelserne og Europas ekspansion
Anslag; rumrejser
Europas ekspansion
Aztekerriget og Den spanske erobring
Kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Renæssancen og koloniseringen af Amerika

I gennem forløbet skal vi lære om de europæiske opdagelsesrejser i renæssancetiden, vi starter med en kort gennemgang af  opdelingen af verden ml. Spanien og Portugal, dog er selve hovedfokuset i den senere engelske kolonisering af Nordamerika. Vi vil således komme ind på baggrunden for den engelske kolonisering af Nordamerika og de kulturmøder/kultursammenstød, der fandt sted, da englænderne kom til Virginia i 1607. Der vil dog også været er kort indblik i de danske opdagelsesrejser i starten af 1600 tallet, udfra skildringerne af Jens Munk og Ove Giedde rejser.
Via inddragelse af Disneys version af Pocahontas (1995), som skildre mødet mellem briterne og de indfødte  i Virginia,  vi  vil diskutere filmmediets og musikkens rolle i forhold til den historiebevidsthed, vi allerede i vores barndom bliver udstyret med. Endvidere vil vi arbejde med Iron Maidens- Run to Hills, hvor vil se en anden nyere tids kunstneriske skildring af mødet mellem Indianerne og Briterne.  Iron Maidens- og  Disneyversionen vil blive holdt op imod samtidige kilder fra perioden, hvorigennem vi træner vores kildekritiske sans - både i forhold til kilderne såvel som i forhold til transformationen fra kilder til tegnefilm.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kulturmødet med indianerne i Virgiania

I gennem forløbet skal vi lære om de europæiske opdagelsesrejser i renæssancetiden, vi starter med en kort gennemgang af  opdelingen af verden ml. Spanien og Portugal, dog er selve hovedfokuset i den senere engelske kolonisering af Nordamerika. Vi vil således komme ind på baggrunden for den engelske kolonisering af Nordamerika og de kulturmøder/kultursammenstød, der fandt sted, da englænderne kom til Virginia i 1607. Der vil dog også været er kort indblik i de danske opdagelsesrejser i starten af 1600 tallet, udfra skildringerne af Jens Munk og Ove Giedde rejser.
Via inddragelse af Disneys version af Pocahontas (1995), som skildre mødet mellem briterne og de indfødte  i Virginia,  vi  vil diskutere filmmediets og musikkens rolle i forhold til den historiebevidsthed, vi allerede i vores barndom bliver udstyret med. Endvidere vil vi arbejde med Iron Maidens- Run to Hills, hvor vil se en anden nyere tids kunstneriske skildring af mødet mellem Indianerne og Briterne.  Iron Maidens- og  Disneyversionen vil blive holdt op imod samtidige kilder fra perioden, hvorigennem vi træner vores kildekritiske sans - både i forhold til kilderne såvel som i forhold til transformationen fra kilder til tegnefilm.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerrigets slaver

studieplan - Romerrigets slaver

Forløbet har til formål at give eleverne viden om antikken. Til det formål er valgt et fokus på romerriget og herunder romerrigets slaver.
Eleverne har fået indblik i romerrigets skabelse og republikken samt kejserdømmet. Vi har også kigget nærmere på romerrigets storhed og fald. De har i par udarbejdet flowcharts over Romerigets historie.
Særligt fokus har der været på slaverne og på de forskellige former for slaver, der har eksisteret i romerriget samt hvad deres funktion har været i samfundet.
Eleverne har også trænet kildekritik via arbejdet med forskellige historiske kilder fra perioden. Vi har også gennemgået de opgavetaksonomiske niveauer og trænet at lave en problemstilling til et udvalgt sæt af kilder. Dette er bl.a sket i forbindelse med, at eleverne som en del af forløbet har skullet forfatte en minihistorieopgave.
derudover har vi set Galdiator, og lavet en analyse om filmens som historisk skab. Og vi har udarbejdet en komparativ analyser over filmen og historiske kilder.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styrerformer, "demokrati" og kejser
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-anvendelse af historiefaglige metoder
-Historiebrug og formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vikingetiden og dansk erindringshistorie

Forløbet har fokuseret på (mis)brug af vikingetiden i moderne tid, herunder brugen af vikingerne som dannelsen af den nationale identitet. Vi skal endvidere arbejde med fagbegreber erindringshistorien, herunder erindringssted, erindringseksplosion etc. Forløbet er bygget op af to dele, de første to moduler omhandler perioden 793-1066 ud fra arkæologiske fund og samtidige kilder. Således at vi alle har opbygget et fællesskema for hvad denne periode omhandler og hvilke kildemateriale der findes om den. I henhold til hvad eleverne tidligere har lært om vikingetiden vil vi nu arbejde med transformativ læring, hvor vi vil omorganisere det skema eleverne har, som omhandler vikingetiden. Forløbet tager højde for Vygotskys zone for nærmeste udvikling, for igennem de to første moduler vil der sikres at vi får opbygget nogenlunde samme skema således, at de enkeltes elevers udviklingszone minder meget om hinandens og derved taler vi samme sprog, i de efterfølgende 7 moduler, som omhandler 1800 og 1900 tallets brug og misbrug af vikingetiden.

Faglige mål:
· reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
· anvende en metodiskkritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
· analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
· demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Indhold
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks
• Historiebrug- og formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Metode

Hvordan opnår vi de faglige mål:
I arbejdet med erindringshistorie, er hele formålet at eleverne bliver nødt til at reflektere over samspillet mellem fortid og nutid samt mennesket som historieskabt og skabende. Forløbet skal være med til at skabe forståelse for historiefagets identitet og metoder, dette sker gennem arbejdet med erindringshistorie teorien, hvor eleverne i dette forløb bliver introduceret til  L. Ranke og K. Erslevs tank om historikerens vigtigste rolle er at finde ud af wie es eigentlich gewesen,  og historiografi. Der er hovedfokus i de første to moduler på Erslevs tanker, hvad ved vi der egenligt om hvad der sket i perioden fra 793-1050 i Danmarks området. Mens anden halvdel af forløbet vil arbejde med historiografien, hvordan man senere har tolket og erindret vikingetiden. I forløbet er der fokus på tre erindrings historiske periode med henblik på fortællingen om vikingerne, 1800 tallet, 1930´erne og 1940´erne samt nutiden.  


• Om 1800 tallet har vi fokus på hvordan J.J.A. Worsaae har været med til at skabe den fortælling vikingerne og skabelsen af vikingetiden, som mange kender i dag.  
• Kildematerialet fra Worsaae vil blive anvendt til at analysere samspillet mellem kultur og samfundet i perioden.
• Om 1930´erne og 1940´erne arbejder vi med danske nazismes (DNSAP) brug af vikingerne og vikingetiden i deres propaganda, som vi vil anvende en metodiskkitisk tilgang til.
• I henhold til i dag, har vi fokus på promoveringen af vikingetiden som branding af danmark og danske vare til udlandet og heriblandt turister. Afsluttene vil vi se på brugen af vikinger i dag i medier, med særligt fokus på Vikings.


Hvordan opnår vi kernestoffet:
Hovedlinjer i Danmarkshistorie, to moduler om vikingetiden, et modul om de nordiske strømninger i 1800 tallet, 1 modul om DNSAPs brug af vikingetiden og to moduler om branding af vikingetiden i dag.
I arbejdet med erindrinsghistorie har det en centralrolle at arbejde med historiebrug og som ovennævnt er der fokus på tre tidsperioder brug af vikingetiden. Endvidere skal eleverne arbejde med historieformidling i henhold til erindringsteder, hvor de skal formidle deres erindringssted til en anden gruppe, derudover arbejde vi også med historieformidling i forbindelse med matrixgrupper hvor de skal videreformidle en historie.
Forløbet er bygget op omkring erindringshistorie som er en teori indenfor historiefaget, eleverne bliver i tredje modul introduceret til teorien, heriblandt Maurice Halbwachs tanker om kollektiv erindring og at historien er påvirket af den tid den fortælles i. Endvidere arbejdes der med Eric Hobsbawn som taler om invented traditions og Benedict Andersons forestillede fællesskab og det nationale fællesskab er foranderligt og ikke naturgivet og dermed et produkt af den historiske og samfundsmæssige udvikling. I henhold til metode har vi arbejdet med den kildekritiske metode i forbindelse med kildearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmarks velfærdsstat

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske ideologier
- Globalisering

Kompetencer:
- Historisk metode
- Notatteknik
- Informationssøgning
- Mundtlig og skriftlig formidling

Studiekompetencer:
- Lektielæsning
- Notatteknik hjemme såvel som i timen
- Strategisk søgning på nettet
- Individuel forberedelse og gruppearbejde
- Mundtlig og skriftlig formidling

Faglige mål:
- At kunne beskrive de centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien fra 1945 til det 21. årh. med udblik til Europas historie.
- At kunne dokumentere centrale begivenheder (Kanslergadeforliget, Jordskredsvalget) og udviklingslinjer i den danske velfærdsstat (de forskellige faser i opbygningen af velfærdsstaten) fra 1930’erne til det 21. årh. (med blik for, at de seneste 20 år er svære at periodisere)
- At formidle og redmediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- At kunne analysere forskellige måder at forme og styre et samfund på, og reflektere over konsekvenserne heraf på individniveau (forskellene på socialisme og liberalisme og hvordan det konkret kommer til udtryk i de danske partier).
- At kunne forklare, diskutere og reflektere over de samfundsmæssige forandringer (forandringen i det parlamentariske system og forskellige vælgergruppers opbakning til partierne) og udfordringer (særligt værdipoliitikken omkring og efter 1968) i perioden.

Læringsmål:
- At kunne gengive egen viden om velfærdsstaten. Analysere og diskutere den moderne velfærdsstats forudsætninger og fremstillinger, herunder reflektere over velfærdsstaten som et historisk produkt.
- At kunne vurdere den politiske og økonomiske situation i Danmark umiddelbart efter 2. verdenskrig, herunder at redegøre for tidens største udfordringer.
- At kunne udvælge, analysere og sammenfatte centrale punkter i udvalgte politiske ideologier.
- Redegøre for hovedtræk ved det økonomiske opsving i Danmark i 1960’erne, herunder diskutere sammenhængen mellem vækst og velstand.
- Analysere og vurdere baggrunden for og konsekvenserne af Danmarks optagelse i EF og jordskredvalget i 1973.
- Analysere og diskutere Danmarks rolle i/under den kolde krig.
- Redegøre for hovedtræk ved de tre velfærdsmodeller, herunder diskutere forskelle/ligheder og fordele/ulemper ved disse.
- Deltage aktivt i diskussion om påstande, pointer og argumenter om velfærdens udfordringer i det 21. årh.

Arbejdsformer:
- Individuel forberedelse og gruppearbejde med fokus på arbejde med kildevalg, problemformuleringer og formidling.

Evalueringsformer:
- Procesrelateret formativ evaluering
- Opgaverelateret formativ evaluering

Materialeliste:
- ”Bent Jensen: Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991”. Youtube.com. web. 18.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=-1KYQ5kX0Xw >.
- ”Danmark i EF/EU – tidslinje”. Youtube.com. 17.10.2017. web < https://www.youtube.com/watch?v=MRB3KzFd_9o > .
- “Danmark stemmer ja til optagelse I EF – 3. oktober 1972”. web. 17.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=nra-ElSMj2I >.
- ”Dansk musik fra 1960’erne”. Youtube.com. 17.10.2017. web. < https://www.youtube.com/watch?v=EBUfBUTK6IE&list=PLu3C475JLahQ2lBVZbzV7by7Dtn4_5eIu&index=8 >.
- Fredriksen, P. (red). Grundbog til Danmarkshistorien. København: Systime, 2006. S. 206-207; 217-218; 222-225; 229-235; 253-254; 267-277. Print.
- ”Første dag i EF – 1. januar 1973”. web. 17.10.2017. <
https://www.youtube.com/watch?v=pG32Ouf-EwI >.
- “Historiebrug”. Danmarkshistorien.dk. web. 25.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/ >.
- ”Jens Otto Krag træder tilbage – 3. oktober 1972”. web. 17.10.2017 <  https://www.youtube.com/watch?v=LNt8OSuBnyM >.
- ”Jens Otto Krag, 1914-1978”. Danmarkshistorien.dk. web. 25.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jens-otto-krag-1914-1978/ >
- ”Jordskredsvalget 1973”. web. 17.10.2017. <  https://www.youtube.com/watch?v=dk-AXBePMkY >.
- ”Kanslergadeforliget 1933”. Danmarkshistorien.dk. web. 18.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/?no_cache=1&cHash=c2e20b9491c0bc9baec7c4177689d0e1 >.
- ”Rygning i 60’erne”. Web. 17.10.2017. web. < https://www.youtube.com/watch?v=DtjyLqz95Ck >.
- ”Store Danskere – Jens Otto Krag”. Youtube.com. web. 25.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=uIhRLDAmhdo >.
- ”Velfærdsmodeller”. Hhx. web. 18.10.2017. < http://hhxelev.dk/velfaerdsmodeller/ >.

Kilder:
- Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2002 (uddrag).
- Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget tirsdag den 7. oktober 2008 (uddrag).
- ”Fremtidens Danmark” – Socialdemokratiets valgprogram 1945 (uddrag).
- Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971.
- Ib Setter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971.
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Kirsten Bording, landbrugsminister, Socialdemokratiet (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Peter Munch, udenrigsminister, Radikale Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Bertel Dalgaard, indenrigsminister, Radiakel Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Henrik Hauch, medlem af Landstinget, Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Augusta Erichsen, Staunings samlever.
- ”Vi tjener mere, 1958” artikel fra Billede Bladet, julen 1958.
- ”Vor tid – vi vil vinde freden” – præsentation af Det konservative Folkepartis partiprogram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Sydafrikas historie i 1900 tallet

vi har arbejdet med Sydafrika fra det blev uafhængigt  i 1910 til apartheidsystemet blev afskaffet  og med en kort perspektivering til hvordan det går i dag.
Hovedfokuset har været på raceadskillelse/apartheid og afskaffelsen af det.
vi har læst bogen Sydafrikas Historie, af Gunnarsen, Gorm.
modul
1
s. 8-11
Den tidlige kolonitid
kilde 8: uddrag af opslag om Buskmænd- Salmonsens konversationsleksikon.
2
s. 12-17
Den britiske imperialismes sejr
skrev et resume, over  to sider fra lektien 16-17.
udarbejde problemstilling til Kilder: 13 Organge Free States forfatning af 1854
kilde 14: den sydafrikanske republik forfatning 1858
kilde: 26 gennemsnit indkomst per indbygger fordelt på race-grupper.
kilde 28: Lagden -kommisionens rapport 1905.
kilde 29: Jordloven af 1913.  
3
s. 18-22
Segregation og nationalisme
udarbejd problemstilling til kilderne
kilde 41 Aktionsprogrammet uddrag af den politiske udtalelse fra ANCs årsmøde 17/12 1949
kilde 33 nationalistpartiets racepolitik
kilde 34 Hendrick Verwoerd- regeringens apartheid-politik uddrag af talen. kun de første 25 linjer.
4 +5
s. 23-28
Apartheid og åben modstand
se dokumentaren- historien om Apartheid 1 og 2.
5
s. 29-34
frygt og vækst
6
s. 35-41
apartheid i krise
7
s. 42-48
den forha(nd)lede revolution
8
s. 49-56
international apartheid modstand
9
s. 56-60
Apartheids rødder i historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 kronologi forløb

Vi startede med middelalderen, hvad karakterisere perioden og hvordan har staffesystemet været i denne tid.
kilder, bider af Jyskelov om mandebod.
derefter har vi arbejdet med renæssancen hvad der karakterisere perioden, og hvordan straffesystemer har været på denne tid.
kilde Chr. IV tugthus
Oplysningstiden, hvad der karakterisere perioden og hvordan straffesystemer har været på denne tid.
kilde
1800 tallet hvad der karakterisere perioden og hvordan straffesystemer har været på denne tid.
kilde sædelighedsforbrydelse
1900 hvad der karakterisere perioden og hvordan straffesystemer har været på denne tid, og vi har kigget især på genindførelsen af dødstraf efter befrielsen.
2000 straffesystemet i dag.
kilde,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Danmark i 1900 tallet velfærdsstaten

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske ideologier
- Globalisering

Kompetencer:
- Historisk metode
- Notatteknik
- Informationssøgning
- Mundtlig og skriftlig formidling

Studiekompetencer:
- Lektielæsning
- Notatteknik hjemme såvel som i timen
- Strategisk søgning på nettet
- Individuel forberedelse og gruppearbejde
- Mundtlig og skriftlig formidling

Faglige mål:
- At kunne beskrive de centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien fra 1945 til det 21. årh. med udblik til Europas historie.
- At kunne dokumentere centrale begivenheder (Kanslergadeforliget, Jordskredsvalget) og udviklingslinjer i den danske velfærdsstat (de forskellige faser i opbygningen af velfærdsstaten) fra 1930’erne til det 21. årh. (med blik for, at de seneste 20 år er svære at periodisere)
- At formidle og redmediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- At kunne analysere forskellige måder at forme og styre et samfund på, og reflektere over konsekvenserne heraf på individniveau (forskellene på socialisme og liberalisme og hvordan det konkret kommer til udtryk i de danske partier).
- At kunne forklare, diskutere og reflektere over de samfundsmæssige forandringer (forandringen i det parlamentariske system og forskellige vælgergruppers opbakning til partierne) og udfordringer (særligt værdipoliitikken omkring og efter 1968) i perioden.

Læringsmål:
- At kunne gengive egen viden om velfærdsstaten. Analysere og diskutere den moderne velfærdsstats forudsætninger og fremstillinger, herunder reflektere over velfærdsstaten som et historisk produkt.
- At kunne vurdere den politiske og økonomiske situation i Danmark umiddelbart efter 2. verdenskrig, herunder at redegøre for tidens største udfordringer.
- At kunne udvælge, analysere og sammenfatte centrale punkter i udvalgte politiske ideologier.
- Redegøre for hovedtræk ved det økonomiske opsving i Danmark i 1960’erne, herunder diskutere sammenhængen mellem vækst og velstand.
- Analysere og vurdere baggrunden for og konsekvenserne af Danmarks optagelse i EF og jordskredvalget i 1973.
- Analysere og diskutere Danmarks rolle i/under den kolde krig.
- Redegøre for hovedtræk ved de tre velfærdsmodeller, herunder diskutere forskelle/ligheder og fordele/ulemper ved disse.
- Deltage aktivt i diskussion om påstande, pointer og argumenter om velfærdens udfordringer i det 21. årh.

Arbejdsformer:
- Individuel forberedelse og gruppearbejde med fokus på arbejde med kildevalg, problemformuleringer og formidling.

Evalueringsformer:
- Procesrelateret formativ evaluering
- Opgaverelateret formativ evaluering

Materialeliste:
- ”Bent Jensen: Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991”. Youtube.com. web. 18.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=-1KYQ5kX0Xw >.
- ”Danmark i EF/EU – tidslinje”. Youtube.com. 17.10.2017. web < https://www.youtube.com/watch?v=MRB3KzFd_9o > .
- “Danmark stemmer ja til optagelse I EF – 3. oktober 1972”. web. 17.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=nra-ElSMj2I >.
- ”Dansk musik fra 1960’erne”. Youtube.com. 17.10.2017. web. < https://www.youtube.com/watch?v=EBUfBUTK6IE&list=PLu3C475JLahQ2lBVZbzV7by7Dtn4_5eIu&index=8 >.
- Fredriksen, P. (red). Grundbog til Danmarkshistorien. København: Systime, 2006. S. 206-207; 217-218; 222-225; 229-235; 253-254; 267-277. Print.
- ”Første dag i EF – 1. januar 1973”. web. 17.10.2017. <
https://www.youtube.com/watch?v=pG32Ouf-EwI >.
- “Historiebrug”. Danmarkshistorien.dk. web. 25.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/ >.
- ”Jens Otto Krag træder tilbage – 3. oktober 1972”. web. 17.10.2017 <  https://www.youtube.com/watch?v=LNt8OSuBnyM >.
- ”Jens Otto Krag, 1914-1978”. Danmarkshistorien.dk. web. 25.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jens-otto-krag-1914-1978/ >
- ”Jordskredsvalget 1973”. web. 17.10.2017. <  https://www.youtube.com/watch?v=dk-AXBePMkY >.
- ”Kanslergadeforliget 1933”. Danmarkshistorien.dk. web. 18.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/?no_cache=1&cHash=c2e20b9491c0bc9baec7c4177689d0e1 >.
- ”Rygning i 60’erne”. Web. 17.10.2017. web. < https://www.youtube.com/watch?v=DtjyLqz95Ck >.
- ”Store Danskere – Jens Otto Krag”. Youtube.com. web. 25.10.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=uIhRLDAmhdo >.
- ”Velfærdsmodeller”. Hhx. web. 18.10.2017. < http://hhxelev.dk/velfaerdsmodeller/ >.

Kilder:
- Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2002 (uddrag).
- Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget tirsdag den 7. oktober 2008 (uddrag).
- ”Fremtidens Danmark” – Socialdemokratiets valgprogram 1945 (uddrag).
- Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971.
- Ib Setter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971.
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Kirsten Bording, landbrugsminister, Socialdemokratiet (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Peter Munch, udenrigsminister, Radikale Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Bertel Dalgaard, indenrigsminister, Radiakel Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Henrik Hauch, medlem af Landstinget, Venstre (uddrag).
- ”Kanslergadeforliget” iflg. Augusta Erichsen, Staunings samlever.
- ”Vi tjener mere, 1958” artikel fra Billede Bladet, julen 1958.
- ”Vor tid – vi vil vinde freden” – præsentation af Det konservative Folkepartis partiprogram.

Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer