Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise C. Mathiasen
Hold 2017 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Sparta og OL
Titel 3 Køn i kontekst - kronologiforløb
Titel 4 Middelalderen
Titel 5 Koloniseringen af Nordamerika
Titel 6 Oplysningstiden og de store revolutioner
Titel 7 Det danske demokrati
Titel 8 Imperialisme
Titel 9 Imperialisme og 1.verdenskrig - fortsat...
Titel 10 Holocaust
Titel 11 Folkedrabet i Rwanda
Titel 12 Danmark i verden og kold krig
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Sparta og OL

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn i kontekst - kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalderen

Temaer: Riddere, munke, kongemagt versus pavemagt, korstoge og den sorte død
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysningstiden og de store revolutioner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det danske demokrati

Eleverne skal opnå:

Viden om eller kendskab til
- forskellige opfattelser af, hvad det danske demokrati er.
- de forskellige faser i kampen om demokratiets indhold.
- den udvikling, der er foregået i perioden fra 1849-1890 – med perspektiv til nutiden
- hvorledes demokratiets fungerer.
- Partiernes og deres vælgeres holdning til demokratiet på forskellige tidspunkter.
- demokratiets betydning for, hvorledes den danske befolkning og det danske samfund har haft det på forskellige tidspunkter i det historiske forløb.

Færdigheder i at kunne
- definere, hvilken form for demokrati, der har været rådende i Danmark i perioden 1849-1890, og hvor megen indflydelse, det har givet befolkningen.
- beskrive, analysere og vurdere samt reflektere over skriftligt som ikke-skriftligt materiale med henblik på at klarlægge synspunkter og pointer.
- udvikle og formulere egne synspunkter til demokrati på et fagligt grundlag.

Holdninger, der sætter dem i stand til
- at forstå demokrati som et historisk fænomen, som ikke har fundet sin endegyldige form.
- at indse, hvilke kvaliteter og svage sider demokratiet kan være behæftet med.
- at forstå, at den enkelte har en demokratisk forpligtelse: Den, der er tilhænger af, at den danske styreform er demokratisk, bør bruge demokratiet og være med til at videreudvikle det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperialisme og 1.verdenskrig - fortsat...

Imperialisme og 1.ww - fortsat fra før sommerferien.

Forløbet har fokus på imperialisme. Eleverne har skulle undersøge, hvad begrebet egentlig betyder, og de har arbejdet med forskellige tekster og kilder i forhold til at forstå, hvad imperialisme er. Der har også været fokus på den imperialistiske tankegang og menneskesyn og konsekvenserne heraf.
Der har været fokus på at inddrage mange forskellige former for kilder i form af reelle tekster, tegneserier, sangbogstekster, kort, billeder, karikaturer og film.
I forløbet har vi arbejdet med perioden fra cirka 1870-1914. Vi har arbejdet os frem mod og arbejdet med optakten til 1. verdenskrig.

Eleverne er også blevet præsenteret for billedmateriale fra menneskeudstillingerne i Tivoli og Zoologisk have fra århundredeskiftet for at kunne diskutere Danmarks rolle i det imperialistiske kapløb.



Materiale:
Kompendium
Rikke Andreasen og Anne Folke Henningensen: "Menneskeudstilling" (2011) - der er anvendt billeder fra bogen til en ppt-præsentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Holocaust

I dette forløb har eleverne fokus på Jødeforfølgelsen og Holocaust. Forløbet bliver introduceret med dokumentarfilmen "Nazisternes koncentrationslejre" instrueret af George Stevens (1945). Dokumentaren viser således det, der faktisk er slutningen på forløbet, og eleverne skal efterfølgende finde frem til, hvordan det nogensinde nåede dertil – til masseudrydelsen. Efterfølgende dykker vi kort ned i det Tyskland, der stod tilbage efter 1. verdenskrig. Eleverne skal i den kontekst reflektere over, hvordan efterkrigstiden influere på den retning, Tyskland tager. Vi kigger også på, hvad det er for et Tyskland Hitler vil skabe ud fra 25-punktsplanen fra 1920. Vi beskæftiger os ikke nærmere med Hitlers magtovertagelse, men springer frem til perioden fra 1933 og fremefter, hvor vi fokuserer på, hvilket Tyskland Hitler så får skabt, og hvilken grobund det giver for jødehadet. Vi arbejder også med den nazistiske raceideologi og propaganda i denne kontekst. Til slut når vi dermed endnu engang frem til forløbets begyndelse og fokuserer på masseudrydelsen og arbejder med noget af det historiske kildemateriale hertil. Som afslutning på forløbet kigger vi på holocaustbenægtelse som fænomen og vi ser på, hvordan Holocaust er blevet formidlet i fiktionsfilm.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne både med historisk fremstillingsmateriale, dokumentarer, fiktionsfilm, billeder og kilder af forskellige slags (kort, tabeller, digte, billeder og originale filmoptagelser). Eleverne arbejder både individuelt og i grupper og laver forskellige kreative øvelser såsom brevskrivning, padlets mm. Eleverne arbejder kildekritisk med det forskellige materiale og skal særligt træne deres refleksionsniveau i forhold til at forstå historiens gang og Holocaust som fænomen.

Læringsmål:
- At kunne forklare, hvilke betingelser der var i Tyskland for, at Holocaust i sidste ende kunne finde sted
- At kunne forklare, hvordan jødehadet og senere Holocaust i praksis blev konstrueret og sat i værk
- At kunne reflektere over holocaust som fænomen samt over årsagerne bag holocaustbenægtelse i samtiden og eftertiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Folkedrabet i Rwanda

Læringsmål for forløbet "Folkemordet i Rwanda".
Eleverne skal kunne:

• Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda (herunder den historiske baggrund og kontekst med fokus på kolonisering og afkoloniseringens betydning)
• Reflektere over og identificere årsager til folkemordets begyndelse
• Forstå og forholde sig kritisk til definitionen for et folkemord
• Kende til de Internationale regler for et folkemord (FN`s folkedrabskonvention)
• Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
• Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
• Vurdere mediernes rolle i folkedrabet herunder forstå den såkaldte CNN-effekt
• Tilegne sig forståelse for nuancerne i det juridiske og politiske efterspil i Rwanda
• Opnå indsigt i hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet og hvilke problemer landet står overfor i dag
• Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne i dag ved at koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag
• Relatere folkemordet i Rwanda til andre folkedrab i historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Danmark i verden og kold krig

Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
-       I kan belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier
- I kan undersøge præmisserne for denne kolde krig, især i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv
- I kan diskutere ud fra forskellige typer af materiale, hvorfor USA og kapitalismen gik sejrrige ud af den kolde krig, og hvilke konsekvenser det fik
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer