Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Elisabeth Lollike Ørsted, Jacob la Cour Møller
Hold 2017 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik - ideologi, vælgere og medier 1
Titel 2 Demokrati og magt - Er demokratiet i fare?
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Ulighed, fattigdom og velfærd 1
Titel 5 Ulighed, fattigdom og velfærd 2
Titel 6 Dansk økonomi  og økonomisk politik 1
Titel 7 Politik - Ideologi, vælgere og medier 2
Titel 8 Dansk økonomi og økonomisk politik 2
Titel 9 IP - Kampen om verdensherredømmet - Kina vs. USA
Titel 10 EU og flygtninge- og migrationskrisen
Titel 11 Globalisering og ulande

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik - ideologi, vælgere og medier 1

Dansk politik ændrer sig hele tiden. Nye partier kommer til, nogle gamle partier består, andre forgår. Med andre ord er det politiske landskab i konstant bevægelse. Det skyldes, at samfundets udfordringer hele tiden ændrer sig. nye interesser og skillelinjer blandt borgerne dukker op. Nogle af dem bliver til politiske skillelinjer, som afføder nye interesseorganisationer og herunder også politiske partier.

I dette forløb skal eleverne kunne undersøge og diskutere udviklingen dansk politik. De skal kunne definere politik, politiske systemer, de klassiske ideologier og deres forgreninger, partityper og partiadfærd. De skal kunne undersøge de politiske skillelinjer i dansk politik, herunder partiernes ideologier og politikker, og hvordan de placerer sig i forhold til hinanden. De skal endvidere kunne undersøge partiernes adfærd i konkrete sager.

Centrale teorier og begreber:
- Eastons definition på politik og politisk system (Eastons model)
- De klassiske ideologier (konservatisme, liberalisme og socialisme)
- Ideologiske forgreninger (socialdemokratisme, socialliberalisme, neoliberalisme, nationalliberalisme, socialkonservatisme, liberalkonservatisme, nationalkonservatisme)
- Populisme
- Værdipolitik og fordelingspolitik samt den magtpolitiske skillelinje
- Partityper (kartelpartier, catch-all partier, elite-partier, klassepartier, markedspartier)
- Partidadfærd: Molins model, Downs mediansvælgerteori, Kaare Strøms adfærdstrekant (office seeking, vote seeking, policy seeking)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati og magt - Er demokratiet i fare?

Demokratiet og særligt det liberale demokrati har virket usårligt i Vesten og har gået sin sejrsgang verden over, særligt i den tidligere østblok, hvor de tidligere kommunistiske lande er blevet liberale demokratier. I Danmark har det liberale demokrati været en stabil styreform i mange generationer efterhånden, og der er ikke mange danskere, der kan forestille sig, at Danmark ikke skulle vedblive at være et demokrati fremover.

Men antallet af demokratier stiger ikke længere, og selv i Vesten er der stigende antidemokratiske tendenser, hvor der stilles spørgsmålstegn ved det politiske system og den magtfulde elite, som repræsenterer systemet, nemlig politikere og embedsmænd. Der italesættes således en splittelse mellem folket (det sande folk) og en magtelite. Men er demokratiet af den grund i fare, eller er det blot en politisk kamp?

For at svare på dette spørgsmål skal eleverne kunne redegøre for centrale magt- og demokratibegreber og anvende dem i en analyse af det liberale demokrati. Der vil blive taget udgangspunkt i det danske demokratis opbygning og magtfordeling.

Væsentligt begreber og teorier:
- Eastons model for politiske systemer
- den parlamentariske styringskæde
- parlamentarisme vs. præsidentialisme
- J-kurven over styreformer
- Etapekort over styreformer (liberalt demokrati, polyarki, elektoralt demokrati, minimalistisk demokrati, elektoralt autokrati, lukket autokrati)
- direkte og indirekte demokrati
- deltagelses- og konkurrencedemokrati samt deliberativt demokrati
- medborgerskab og medborgerskabstyper
- demokratiske rettigheder
- magtbegreber (magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I dette forløb skal vi arbejde med primært unges socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Dels skal vi arbejde med nogle af de centrale sociologier og deres tanker om det senmoderne samfund, og prøve at koble dette med temaer om unge, køn og ligestilling, politisk socialisering og subkulturer . Vi skal desuden arbejde med at koble teorierne og begreberne på empiri, herunder kvalitativ og kvantitativ materiale.

Læringsmål:

- At kunne forklare og redegøre for de centrale karakteristika ved det senmoderne samfund
- At kunne anvende sociologiske teorier og begreber i en analyse af forskellige aspekter af det senmoderne samfund, herunder særligt unge, subkulturer, køn og kulturelle minoriteter.
- At kunne diskutere positive og negative aspekter ved udviklingen samt løsninger på udfordringerne.

Centrale teorier og begreber:
- socialisation (primær og sekundær) og dobbeltsocialisation
- Optimisterne omkring det senmoderne samfund:
Giddens teori om det senmoderne samfund (individualisering, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet)
Ziehes teori: Kulturel frisættelse, formbarhed, potensering, subjektivisering, ontologisering.
- Pessimisterne omkring det senmoderne samfund:
Bauman, Sennett, Rosa, Beck
- Familietyper (sociale akvarium, svingdørsfamilie, patriarkalsk familie, team familie)
- Habermas: system og livsverden
- Kønsteori:
Køn som social konstruktion
Køn som formet af patriarkatet
Køn som diskurser
Køn som intersektionalitet
Køn som valgfrit
Maskulinitetsforskning
Teoretikerne i skemaform: https://docs.google.com/document/d/1LupKzlB8UdZSn-TEUKZHS7nRu5u86FpQSPaT-ZeBHpc/edit


Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- [...] adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed, fattigdom og velfærd 1

Beskrivelse:
Forløbet skal forberede eleverne på deres SRO, hvis tema er ulighed i UK. Eleverne skal have en værktøjskasse med begreber og teorier, der gør det muligt at undersøge og diskutere klasseskel og ulighed og deres konsekvenser for et samfund, særligt UK. Eleverne skal i deres SRO anvende begreber og teorier på udvalgte politiske taler af David Cameron og Jeremy Corbyn (på engelsk) eller på udvalgte fiktive tekster, der viser klasseskel i UK (ligeledes på engelsk).

Begreber og teorier:
Ulighedsdefinitioner, ulighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed), levevilkår vs. levekår, sociale klasser, klassesamfund, social arv, mønsterbryder – push- og pull-faktorer, socioøkonomiske faktorer, negativ og positiv social arv, social mobilitet, generations- og karrieremobilitet, økonomisk ulighed og indkomstfordeling, livsfaser, uddannelsesulighed, funktionalistisk teori (ulighed er en nødvendighed), klasse-/konfliktteorien (ulighed er et resultat af konflikter – særligt kampen om ejendomsretten), materielle forskelle, måling af ulighed (gini-koefficienten, 80/20, udjævningsgrad), ulighedens konsekvenser, Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler, ideologierne (konservatisme, socialisme og liberalisme) m.m.

Kernestof:
- social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
-  kvantitativ metode
- identitetsdannelse og socialisation
- politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og
løsninger herpå
-forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og
teorier
- sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-formulere - skriftligt og mundtligt- empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og
ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ulighed, fattigdom og velfærd 2

Den danske velfærdsstat er i nyere tid af både politikere og forskere blevet karakteriseret som en konkurrencestat, der konkurrerer med andre stater (lande) om at vinde markedsandele på det internationale marked. Det har grundlæggende ændret den danske universelle velfærdsstat fra et rettighedsfokus mod et større fokus på pligten til at arbejde. Velfærdsstaten i form af en konkurrencestat skal derfor konstant lave reformer, der målretter velfærdsydelser mod at øge arbejdsudbuddet, øge beskæftigelsen og mindske indkomstoverførsler, og dermed være med til at gøre landet internationalt konkurrencedygtigt.

I forløbet fokuseres der på velfærdsmodellerne og konkurrencestaten. Eleverne skal kunne definere velfærdsstatsmodellerne samt konkurrencestatsmodellen og diskutere betydningen af det større fokus på konkurrence i forhold til ulighed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi og økonomisk politik 1

Man hører ofte i medierne om dansk økonomis tilstand, og vi ved, at det er bedst, når økonomien "går godt" eller ligefrem "buldrer derudaf". Det skaber arbejdspladser og vækst. Og vi ved også, at det er skidt, når økonomien bliver "overophedet" eller kommer ind i en "lavkonjunktur". Det skaber arbejdsløshed og mindre velfærd. I dette forløb skal vi bevæge os fra en intuitiv forståelse for dansk økonomi til en samfundsvidenskabelig forståelse. For hvad er økonomi egentligt? Hvad skaber i det hele taget en god økonomi, og hvordan kan vi måle, hvordan det går?  Og hvilken økonomisk politik skal man føre for at opnå en god og holdbar økonomi?

Hvordan går det med økonomien? Hvordan kan dette måles? Hvilken økonomisk politik vil det være klogest at føre på nuværende tidspunkt?

Formålet med forløbet var, at eleverne skulle opnå indsigt i dansk økonomi som en lille åben økonomi og få en forståelse for økonomiske styringsredskaber, altså politikernes makroøkonomiske mål og midler.
Med de samfundsøkonomiske mål for øje skulle eleverne undersøge dansk økonomi og diskutere fordele og ulemper ved mulige løsninger de økonomiske udfordringer. Eleverne skulle ved hjælp af de økonomiske skoler opnå en forståelse for de ideologiske forskelle i opfattelse og styring af samfundets økonomi. Eleverne skulle ligeledes kunne analysere forskellige økonomiske politiske indgreb ud fra multiplikatoren og multiplikatoreffekten. De skulle bl.a. arbejde med forskellige eksport-/ og importkvoter, forbrugskvoter og beskæftigelseseffekter gennem deres skriftlige arbejde. Derudover skulle de forstå pengepolitikkens (og rentepolitikkens) begrænsninger grundet ERM II og konvergenskriterierne.


Teorier og begreber:
Prisdannelse (markedsmekanismen/markedskræfterne – udbud og efterspørgsel – efterspørgselsdeterminanter), priselasticitet, varer og tjenesteydelser, substitutionseffekten, indkomsteffekten, efterspørgselskurven (forskydning af og bevægelse langs kurven) og udbudskurven, konkurrenceformer: fuldkommen konkurrence/monopolistisk konkurrence/oligopol/monopol, ligevægtsprisen, planøkonomi vs. markedsøkonomi, finanspolitik – lempelig/stram,  finanspolitiske instrumenter (indtægts- og udgiftsinstrumenter), multiplikatoren, finanspolitiske multiplikatorer, aktiv finanspolitik, Keynes og finanspolitik (som stabiliseringspolitik), crowding-out og crowding-in effekter af hhv. lempelig og stram finanspolitik, økonomisk krise, økonomisk opsving, recession, høj- og lavkonjunkturer, arbejdsløshed, stabil økonomisk udvikling, økonomisk vækst, inflation, finanskrise, subprimekrise, boligboble, konkurrenceevne: priskonkurrenceevne (lønninger, produktivitet og valutakurs) og strukturel konkurrenceevne samt institutionel konkurrenceevne, de økonomiske skoler: Adam Smith, marxisme, monetarisme og (ny)keynesianisme, de samfundsøkonomiske mål (fuld beskæftigelse, stabile priser, ligevægt på betalingsbalancen, udligning af sociale forskelle, økonomisk vækst, hensyn til miljøet/bæredygtighed, ligevægt på de offentlige budgetter), betalingsbalancen (særligt handelsbalancen), udlandsformue og udlandsgæld, det økonomiske kredsløb (realt kredsløb vs. pengekredsløb), BNP og BNP som velstandsmåler , løbende priser over for faste priser (nominelle priser over for reale priser), forsyningsbalancen, multiplikatorvirkningen og multiplikatoren, økonomisk politik: finanspolitik (ekspansiv vs. kontraktiv), strukturpolitik (arbejdsmarkeds-/indkomstpolitik, erhvervspolitik), pengepolitik.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
- makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og
løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
-forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Politik - Ideologi, vælgere og medier 2

Forløbet har fokus på FV2019. Målet med forløbet er, at eleverne skal kunne analysere og diskutere mediernes rolle i samfundet, herunder den fastsættelsen af politiske dagsorden. De skal desuden kunne undersøge vælgernes adfærd samt partiernes kommunikation i forbindelse med FV2019. Igennem forløbet skal de bl.a. i grupper følge et parti og analysere og fortolke partiets politiske kommunikation.  De skal desuden kunne analysere kvantitativ data, der viser bevægelser i vælgerhavet vha. teori om vælgeradfærd, og søge forklaringer på disse bevægelser ud fra viden om aktuel dansk politik.
Eleverne skal undervejs genopfriske og anvende deres viden om partier og ideologier, herunder partiadfærd og ideologiforgreninger.

Fokuspunkter:
Vælgertyper (kernevælgeren, class voteren, marginalvælgeren og issuevælgeren), vælgeradfærdsteorier (klassisk sociologisk vælgeradfærdsteori, socialpsykologisk vælgeradfærdsteori, rationel vælgeradfærdsteori - herunder Downs model, Fiorinas retrospektiv stemmeadfærd, issue voting, isotropisk og egotropisk vælgeradfærd), personfaktoren, vælgervolatilitet. Den politiske dagsorden, den permanente valgkampagne, medialisering, nyhedskriterier, priming og framing, spin, diskurs og overtalelse (persuasion).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk økonomi og økonomisk politik 2

Man hører ofte i medierne om dansk økonomis tilstand, og vi ved, at det er bedst, når økonomien "går godt" eller ligefrem "buldrer derudaf". Det skaber arbejdspladser og vækst. Og vi ved også, at det er skidt, når økonomien bliver "overophedet" eller kommer ind i en "lavkonjunktur". Det skaber arbejdsløshed og mindre velfærd. I dette forløb skal vi bevæge os fra en intuitiv forståelse for dansk økonomi til en samfundsvidenskabelig forståelse. For hvad er økonomi egentligt? Hvad skaber i det hele taget en god økonomi, og hvordan kan vi måle, hvordan det går?  Og hvilken økonomisk politik skal man føre for at opnå en god og holdbar økonomi?

Hvordan går det med økonomien? Hvordan kan dette måles? Hvilken økonomisk politik vil det være klogest at føre på nuværende tidspunkt?

Formålet med forløbet var, at eleverne skulle opnå indsigt i dansk økonomi som en lille åben økonomi og få en forståelse for økonomiske styringsredskaber, altså politikernes makroøkonomiske mål og midler.
Med de samfundsøkonomiske mål for øje skulle eleverne undersøge dansk økonomi og diskutere fordele og ulemper ved mulige løsninger de økonomiske udfordringer. Eleverne skulle ved hjælp af de økonomiske skoler opnå en forståelse for de ideologiske forskelle i opfattelse og styring af samfundets økonomi. Eleverne skulle ligeledes kunne analysere forskellige økonomiske politiske indgreb ud fra multiplikatoren og multiplikatoreffekten. De skulle bl.a. arbejde med forskellige eksport-/ og importkvoter, forbrugskvoter og beskæftigelseseffekter gennem deres skriftlige arbejde. Derudover skulle de forstå pengepolitikkens (og rentepolitikkens) begrænsninger grundet ERM II og konvergenskriterierne.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 IP - Kampen om verdensherredømmet - Kina vs. USA

USA’s unipolære position i verden er truet. Særligt Kinas opstigen til magten har skabt nye dynamikker og konflikter i det internationale system, som i forvejen er udfordret af globalisering og en spredning i magten. Spørgsmålene presser sig på: Er USA ved at miste sin hegemoniske magt og hvordan skal USA og Vesten håndtere Kinas nye magtposition?
Er staterne generelt presset på deres monopol som aktører i det internationale system af nye globale og transnationale aktører såsom NGO’er, IGO’er, MNS’er og ikke mindst de sociale medier?
Kampen om verdensherredømmet er nok en polemisk formulering, men faktum er, at de store tektoniske plader i international politik er i bevægelse. Og verden virker mindre fredelig og mere konfliktfyldt end længe. Men er det egentligt sandt?
I dette forløb skal eleverne kunne undersøge konflikter og konflikt-/fredsniveauet i verden og have kendskab til de grundlæggende begreber og teorier inden for studiet af international politik, så de kan være med til at analysere og vurdere, om USA er ved at miste sin unipolære magt, eller om der blot er tale om spændinger og potentielle sammenstød og konflikter på kort sigt og mere samarbejde og mere fred på lang sigt. De skal desuden kunne tage stilling til, hvordan USA, Vesten og Danmark bedst takler de internationale politiske udfordringer, særligt Kina, og opnår fred i verden.


Teorier og begreber:
Fred, krig, sikkerhed, Idealisme/liberalisme (bl.a. den demokratiske fredstese, interdependens, regler, verdensorden og fred, sikkerhedsfællesskaber, lineær historieopfattelse), realisme – offensiv/defensiv realisme (kapabiliteter, determinanter, instrumenter, anarki, cyklisk historieopfattelse, sikkerhedsdilemma), neorealisme (systemets struktur i centrum – bipolaritet, unipolaritet, multipolaritet), konstruktivisme (sikkerhedsliggørelse), blød magt/hård magt, FN, den engelske skole, pessimisme og optimisme inden for IP-skolerne, enhedsforklaringen vs. systemforklaringen, internationalisme, svage/skrøbelige stater (fragile states), regionale sikkerhedskomplekser, sikkerhedsorganisationer: NATO & EU, ny og gammel krig, trusselsbegrebet: snævre og brede trusler samt militære og ikke-militære trusler, spredning af magt i det internationale system, globalisering, magthierarki mellem stater (supermagter, stormagter, mellemstore magter og småstater/ministater), sikkerhedspolitik, udenrigspolitisk råderum (mål og muligheder i udenrigspolitikken), dansk aktivistisk udenrigspolitik, ikke-statslige aktører (IGO’er, NGO’er, MSN’er)

Faglige mål:
-forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
- Danmarks suverænitet og handlemuligheder
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU og flygtninge- og migrationskrisen

Beskrivelse:
Hvorfor har EU så svært ved at løse migrationskrisen, da det umiddelbart er dem, der har størst magt til at gøre det, og i hvor høj grad er migrationskrisen med til at svække eller styrke samarbejdet i EU?
I forløbet er særligt fokus på migrationskrisen, som siden 2015 har martret EU og medlemslandene, samt den indflydelse, krisen har haft og får på samarbejdet i EU.
Eleverne skal kunne redegøre for EU's opbygning (herunder de mellemstatslige og de føderale elementer) og for den europæiske integration. De skal kunne redegøre for de kriser, som EU befinder sig i. De skal kunne undersøge migrationskrisens elementer og dens konsekvenser for EU-samarbejdet. De skal diskutere og vurdere, om migrationskrisen på kort og lang sigt er med til at svække eller styrke samarbejdet i EU. Og så skal de være med til at kunne finde løsninger på migrationskrisen.

Begreber og teorier:
Tyrkiet-aftalen, EU's opbygning (bl.a. Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-domstolen, EU-Kommissionen), Integrationsteorier om europæisk integration (føderalister vs. funktionalister; neofunktionalisme, transaktionsanalyse, traditionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance, marxistisk integrationsteori), beslutningsprocessen i EU, Eastons model – EU som politisk system, suverænitetsbegrebet – formel og reel suverænitet, integrationsformer (mellemstatslig/overstatslig, regional/global, bredde/dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk), forskellen på flygtninge og migranter, flygtningekrise vs. migrationskrise, EU’s store kriser (demokratikrisen, suverænitetskrisen, solidaritetskrisen, Euro-krisen), EU’s indre marked, fri bevægelighed – de fire friheder for kapital, arbejdskraft, serviceydelser og varer, regional støtte (herunder landbrugsstøtte), ØMU’en,retsområdet (med fokus på udlændingepolitik), ydre og indre grænser, Schengen-samarbejdet, hot-spots, FRONTEX, fælles grænsepatrulje, Dublin-forordningen, omfordelingsmekanismer, partnerskabsrammen m.m.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Globalisering og ulande

Beskrivelse:
Hvorfor er det så svært for udviklingslande at bryde ud af fattigdomscirklen og gå fra at være uland til iland? Forløbet tager udgangspunkt i Zambia som case. Zambia anvendes som et eksempel på et udviklingsland, der svært ved at bryde ud af fattigdomscirklen på trods af store mængder naturressourcer, særligt kobber.
Eleverne skal kunne redegøre for globaliseringen som fænomen. De skal kunne undersøge globaliseringens konsekvenser for forholdet mellem lande med særligt fokus på de økonomiske relationer, herunder handel. De skal kunne sammeligne globaliseringens konsekvenser for hhv. i-lande og u-lande . De skal kunne diskutere, i hvor høj grad globaliseringen er gevinst for i-lande og u-lande, samt diskutere fordele og ulemper ved forskellige udviklingsstrategier for et uland som Zambia.

Fokuspunkter:
Globaliseringen og ulighed – på vej mod større eller mindre global ulighed? Er det et problem? Hvem skal løse det og hvordan løser vi det?
Zambia og kobberindustrien
Landbrug kontra industri
Strategier til at bryde ud af fattigdomscirklen

Teorier og begreber:
Globalisering (definitioner og de fem afhængigheder), den globale landsby, globaliseringens dimensioner (øk., kul., mil., miljø, pol.), globalister og skeptikere samt pessimister, ilande/ulande, tredje verdenslande, moderniseringsteorier, global økonomisk ulighed, verdenssystemteorien, HDI-indeks, FN’s 2015-mål (millenium-målene), mere globaliserede vs. mindre globaliserede lande, fattigdomscirklen, kolonisering, monoeksport, NIC-lande (Newly Industrialized countries), nye vækstlande (NV-lande), frihandelsteorier (Ricardo og komparative fordele, Smith og absolutte fordele, Linders efterspørgselsteori, faktorudrustningsteorien), klassiske udviklingsteorier – moderniseringsteorier (Rostows faseteori) vs. afhængighedsteorier (Amins center-periferi model), løsninger på at bryde ud af fattigdomscirklen: Importsubstitution - ISI-strategien, statsindgreb kontra markedsmekanisme, frihandel kontra protektionisme, udviklingsøkonomisk analyse, konkurrenceevne (priskonkurrenceevne), Porters diamant – hvorfor er nogen lande bedre til at konkurrere end andre, m.m.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

Kernestof:
- globalisering og samfundsudvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer