Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Helmersen, Thomas Axelsen
Hold 2017 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunalvalget 2017
Titel 2 Ideologier og partier
Titel 3 Politik, magt og demokrati
Titel 4 Spørgeskemaer og lineær regression
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Velfærdsstaten
Titel 7 Ulighed i Danmark - Inequality in Britain
Titel 8 Studietur til Malta
Titel 9 Indvandring og integration
Titel 10 Indvandring og integration del 2
Titel 11 EU under forandring
Titel 12 International politik
Titel 13 Globalisering
Titel 14 Identitet, køn og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunalvalget 2017

Et mikroforløb om kommunalvalget 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier og partier

Her har I den foreløbige plan for samfundsfag i 1.g. Jeg vil starte med at understrege, at det er en dynamisk plan og kun de første 20 moduler er nogenlunde planlagt på et overordnet niveau.
Vi har særligt fokus på politologien i 1.g. Det skyldes også, at vi har fået en ny, lækker grundbog – udover, at det er et godt sted at starte. På samme måde kan viden om ideologierne siges at være noget af det alleremest basale i samfundsfag. For ideologierne kan både spores i virkelighedens holdning og politik, men også i samtlige teorier i samfundsfag. Her er det forholdet mellem individ og samfund, som er kernen.

Målet for forløbene er derfor (fra de små til de store):
• At I kan forstå og forklare de politiske ideologier
• At I kan identificere og kategorisere holdninger ud fra de politiske ideologiske ideologier
• At I kan argumentere både for og imod ideologiske synspunkter
• At I kan anvende teorierne om partiadfærd i en undersøgelse af politiske partiers standpunkter og handlinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik, magt og demokrati

Det politiske system i Danmark møder– måske – verdens største opbakning i befolkningen. Det gælder både politikere og demokratiet. Det gælder ikke mindst opfattelsen af en lav grad af korruption og en stærk politisk kultur i landet. Tag bare den store popularitet som samfundsfagsundervisningen nyder opbakning til i gymnasiet.
Men på den anden side findes der dog ridser i lakken for vores politiske system er også en gammel model og verden ændrer sig som bekendt i et tiltagende tempo. Tilliden til politikere er stærkt faldende og der rejser sig protestbevægelser på både venstrefløjen, midten og højrefløjen som den tredje skillelinje: den magtpolitiske også demonstrere. Der er altså bred utilfredshed med, hvordan magten i det politiske system udøves. Derfor er der aktuelt set god grund til at undersøge, hvordan det politiske system i det hele taget fungerer og hvordan det måske kan justeres til det bedre – alt efter hvilke tilgange man har til demokrati og magt.
Formålet med det andet store forløb: ”Politik, magt og demokrati” er derfor:
• At forklare vores politiske system i praksis herunder både hvad politik, magt og demokrati er for nogle størrelser i systemet.
• At undersøge tilstanden for det danske politiske system på forskellige målbare parametre.
• At diskutere løsninger på vores politiske, magtmæssige og demokratiske udfordringer samt at inddrage forskellige teoretiske perspektiver på dette.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi

Forløb om (dansk) økonomi

Et langt forløb om økonomiske begreber og teorier.
Undervisningen og materialet blev organiseret via et google site.

Formålet med forløbet er i overordnede træk, at I kan:
- Forklare økonomiske begreber, teorier og modeller som for eksempel (kun eksempel!) markedsmekanismen, de samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, mulitiplikatoreffekten, liberalisme, keynesianisme og monetarisme.
- Forklare indholdet i og formålet med forskellige økonomiske politikker med fokus på finanspolitikken.
- Anvende begreber, teorier, modeller og politikker i undersøgelser af økonomiske problemstillinger, herunder den aktuelle status på dansk økonomi - f.eks. i skriftlig aflevering nummer 4.
- Anvende begreber, teorier, modeller og politikker i diskussioner af økonomiske problemstillinger. Her tænkes især på, at I skal kunne bruge henholdsvis monetarismen og keynesianismen.

Link til forløbets site: https://sites.google.com/a/grks.dk/18-19-2-q-sa-oekonomiforloeb/
Link til forløbets google-mappe (med filer til sitet): https://drive.google.com/open?id=16NWew-i3bhWSY1oRxtb0ds2ByjhYSZ0A

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Velfærdsstaten

Velfærdsstaten

I dette forløb arbejdede vi med disse spørgsmål:
Hvad er en velfærdsstat?
Hvilke udfordringer er der for den danske velfærdsstat?
Hvordan løser vi bedst udfordringerne for den danske velfærdsstat?

Det forsøgte vi at finde ud gennem dels sider fra Økonomi, dels sider fra Samf på B og endeligt med artikler og anden empiri.
Vi så desuden første del af "Gaden hvor det offentlige forsvandt" - dokumentar fra DR, 2013.

Formål:
At kunne forklare de tre velfærdsmodeller. At kunne anvende dem i analyse af politiske tiltag der kan tænkes at ændre ved den danske velfærdsmodel eller anvende dem i en diskussion af, hvad der er den bedste velfærdsmodel.
At kunne redegøre for kerneelementer ved den danske velfærdsstat - opgaver/omfang, finansiering, skat.
At kunne forklare de forskellige udfordringer for (i Samf på B kaldet "klemmer på") den danske velfærdsstat samt forklare de forskellige løsninger, bogen angiver.
At kunne anvende viden om klemmer og løsninger i problematisering af forskellige mulige løsningsforslag.
Habermas' teori om systemverdenens kolonisering af livsverdenen spillede en relativt stor rolle i forløbet - især i forhold til muligheden for at inddrage frivilligt arbejde.

Husk mappen i google drev, hvor der f.eks. både er nogle fælles noter samt ikke mindst en fælles begrebsliste:
https://drive.google.com/drive/u/1/folders/1q9IEcfivcpQ1xxwv5O57jrt_dPH0g6FT

BEMÆRK at et centralt element, når det handler om velfærdsstaten og velfærdsmodellerne er ulighed. Dette element har vi ikke berørt. Det kommer I til i jeres SRO-forløb.
Til eksamen vil I skulle kunne inddrage viden om ulighed i et sæt om velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ulighed i Danmark - Inequality in Britain

Motivationen for dette forløb er klart at finde i to sikre størrelser. Uligheden er faldende på globalt niveau, men stiger til gengældt i de vestlige lande. Som billederne på forsiden viser vil mange påpege, at det ikke kan betale sig at arbejde (første tegning). Eller måske at skatterne er for høje? I befinder jer også selv i en ligheds- eller ulighedsgenerator her i gymnasiet, der er med til at afgøre jeres muligheder. Men hvad skal der gøres for at skabe et mere retfærdigt samfund? Er det den sociale eller økonomiske (u)lighed, der skal være mål eller middel?
Dette forløb forener fag og studieretninger på mange måder. Først og fremmest skal forløbet klæde jeg fagligt på til at skrive SRO, derfor er der også et klart sammenhæng mellem samfundsfag og engelsk her. Dernæst er der i forløbet linjer mellem danske og britiske forhold angående ulighed. Endelig kommer vi godt omkring tre af fire kerneområder i samfundsfag: sociologi (social ulighed), økonomi (økonomisk ulighed) og politologi (ideologiske holdninger til ulighed).

Læringsmål
Jeg har valgt følgende overordnede mål for forløbet. Det er jo alle noget I større eller mindre omfang allerede kan, men som I skal blive bedre til.
- at I kan forstå teorierne om ulighed og skelne mellem de sociologiske, økonomiske og politologiske
- at I kan lave metodisk korrekte nedslag i statistisk materiale om ulighed
- at I kan anvende jeres faglige viden til at sammenligne og tolke på uligheden i Storbritannien og Danmark
- at I både skriftligt og mundtligt kan argumentere med hjemmel i de teoretiske forklaringer på ulighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Studietur til Malta

Vores overordnede problemstilling er: Hvad er den maltesiske identitet?

32 moduler:
(1 x 4 lektioner før rejse, 20 lektioner under rejsen, 2 x 4 lektioner efter rejsen)

Eleverne skal introduceres til og træne:
At se virkeligheden som undersøgelsesobjekt
At arbejde empirisk
At udforme problemformulering og tilhørende underspørgsmål
At planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag

Eleverne skal træne og videreudvikle:
At mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
At gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser



På google drev er alle dokumenter samlet:
https://drive.google.com/drive/u/1/folders/1I5pSEkb8h7IelCRp_18O9My8fe6niuud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Indvandring og integration

Indvandring, nationalitet og integration er tre sider af næsten samme sag, som har domineret dagsordenen hos medier, politikere og ikke mindst i befolkningen særligt siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussens første regering trådte til.

I forløbet vil vi fokusere på de metodiske aspekter omkring hvorvidt glasset er halvt fuldt og halvt tomt. Hvad kan statistikker fortælle os om status for indvandring og integration?
Integrationsformerne står også centralt i forløbet sammen med paradigmeskiftet i dansk politik på området.

I anden halvdel af forløbet har vi grundet Folketingsvalget valgt et nærmere fokus på vælgeradfærd og medier. Herunder forfølger vi temaet om indvandring og integration. Hvorfor stemmer vi på partier, der vil gå den ene eller anden vej for at løse problemerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EU under forandring

Hvad er status for EU? Er EU i krise og er Brexit det mest klare udtryk for den? Det er to spørgsmål vores forløb kommer til at kredse om og give svar på.
EU er en stor og kompleks politisk organisation, som ikke bliver dækket særligt godt i medierne i Danmark. Vi tager derfor fat i EU fra bunden og ser på dets opbygning, lidt historie og udvikling, så I kan forstå, hvad EU i det hele tager er for en organisatorisk størrelse.
I forløbet kommer vi omkring flere af de udfordringer som EU, Europa og verden i mere bred forstand står overfor. Nogle er nyere problemstillinger, andre har eksisteret længe og er uløste problemstillinger.
I forløbet indgår også seks moduler til studieturen i Bruxelles, hvor vi bl.a. skal besøge flere af EU’s organer og tale med danske ambassadører og lobbyister.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International politik

Af alle emner i samfundsfag er det nok i den internationale politik, der er mest på færde i øjeblikket. Brexit, Donald Trump og et Kina, der buldrer frem i verden er tre temaer, der viser, at forandringer er undervejs. Brexit har vi behandler under EU, så nu er tiden kommet til Donald Trumps udenrigspolitik, Kinas fremstød og hvordan det påvirker Danmark.

Et nøglebegreb i forløbet er ”den liberale verdensorden”, som er den orden, som USA tidligere har stået for. Donald Trump har lagt sig i modsatte retning med politikken om USA first og hvad vi kalder isolationalisme og protektionisme. USA har i de sidste århundrede egentlig hele tiden haft USA first for øje, men skismaet står mellem internationalisme eller ja, isolationalisme. Skal USA agerer proaktivt i verden og dermed også integrere sig med stater og organisationer rundt om i verden eller skal USA blande sig mere udenom og koncentrere sig om kun selv at undgå konflikter. Og lade dem gå deres egen vej.

Det er nogenlunde samme problemstilling som briterne er splittet mellem. Fra at være verdens førende stat indtil 1. Verdenskrig, har de tidligere også været førende indenfor den liberale verdensorden, hvor frihandel, demokrati og samarbejde var nøglebegreber. Den omvendte proces kan til gengæld spottes i Kina. Kommunismens planøkonomi har tidligere betydet et mere lukket Kina, men nu åbnes der mere op med såkaldt bilaterale handelsaftaler og investeringer i udlandets infrastruktur, der skal koble verdensøkonomien til Kinas. Og det er et rigtig godt spørgsmål, hvad Kina gør og hvilken plads, der bliver til dem, hvis Trumps politik fortsætter. Kommer EU fx mere på banen internationalt? Eller bliver det Putin, som det blandt andet sås i Syrien, hvor Rusland støttede Assad i borgerkrigen med især deres luftvåben.

Forløbet er langt (25 moduler) og vil blive delt i to. Først det grundlæggende internationale perspektiv og dernæst det danske med fokus på vores udenrigspolitiske muligheder og begrænsninger i en urolig tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Globalisering

Er globaliseringen helt fantastisk eller fuldstændig overvurderet? Globaliseringen har bragt rigdom og finanskriser. Multikulturalisme, men også genantændt nationalismen. Vi har fået klima på hjernen og måske en global krise eller globale løsninger og sammenhold.
Vi har med andre ord både tilhængere og skeptikere af globaliseringen. Og hvad er globaliseringen i det hele taget? Og hvor meget fylder amerikansk kultur, politik og økonomi i den forbindelse?
Det er et stort emne og der er mange spørgsmål. Vi skal både omkring globaliseringen selv. Konkurrenceevne og international økonomi. Og så skal vi arbejde med særlig fokus på klimaet i de sidste tre moduler.
Formålet med forløbet:
- At I kan skelne mellem forskellige positioner i globaliseringsdebatten
- At I får genopfrisket viden om økonomi og også beregninger
- At I får mulighed for at få større indsigt og forståelse for klimaproblematikken i den samfundsvidenskabelige vinkel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Identitet, køn og medier

Forløbet er delvist et sammenskudsgilde, men der er naturligvis mening med dette. Kønsspørgsmålet har vokset sig stort i de seneste år og er blevet et særdeles relevant spørgsmål hele vejen rundt i sociologien, politologien og også økonomien. Det er endda blevet anvendt som en del af begrundelsen for at have danske tropper i Afghanistan: for at sørge for at de lokale piger kunne komme i skole (hvilket Taleban ellers har været imod).
Vores primære fokus bliver sociologien i dette forløb, men vi starter med medierne, der jo primært befinder sig under politologien. Vinklen bliver igen køn og identitet.
Drengesocialisering og pigesocialisering er nogle nye nøglebegreber til at forstå hvordan køn er en skillelinje og hvorfor kønnet er overdeterminerende for vores adfærd og muligheder i livet, som Bourdieu har formuleret det.
Formålet med forløbet er grundlæggende følgende:
- At I kan bruge viden om medier og sociologi til at forklare fremstillinger og opfattelser af køn
- At I skal blive bedre til at reflektere over køn som naturgivent og køn som kulturelt fænomen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer