Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Mette Beier Husted
Hold 2019 PS_C1 (3g ps C1, 3g ps C1 (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arv & Miljø - Menneskets forskelligheder
Titel 2 Læring, hukommelse og ungdom
Titel 3 Grupper og Ondskab
Titel 4 Udvikling, tilknytning og resiliens

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arv & Miljø - Menneskets forskelligheder

I dette forløb har vi arbejdet udfra overordnede læringsmål:
Jeg kan belyse, analysere og diskutere menneskets personlighed, herunder hvad der gør os til den vi er (arv vs. miljø)

Vi har udforsket hvad der påvirker udviklingen af vores personlighed, samt hvordan man kan anskue personlighed fra forskellige psykologiske perspektiver. Vi har fokuseret på den forsigtige og den risikovillige personlighedstype belyst fra et psykoanalytisk, eksistentielt, og neuropsykologisk perspektiv. Vi har sat fokus på barnets temperament, og betydningen af "pasformen" mellem forældre og barn i forhold til barnets udvikling. Vi har arbejdet med Baumrinds opdragelsesstile og deres betydning for barnets udvikling og personlighed, og desuden primær, sekundær og dobbelt socialisering. vi har ligeledes været omkring trækteori/The Big Five. Vi har også arbejdet med tvillingestudier og deres evne til at afdække betydningen af arv vs. miljø-

Som et undertema har vi arbejdet med hvilken betydningen vores køn har for vores personlighed og identitet. Igennem arbejdet med køn og kønsforskelle er eleverne blevet præsenteret overordnet for de forskellige psykologiske teoriretninger, og deres forklaringer på køn og kønsforskelle. I denne forbindelse har vi bl.a. arbejdet med Judith Butler, Queer teori og socialkonstruktionismen.

Som afslutning så vi Lone Franks dokumentar "Min indre kode".

Succeskriterier for forløbet:
• Jeg kan redegøre for og diskutere fordele og ulemper ved de to personlighedstyper; risikovillig og forsigtig
• Jeg kan analysere og forklare den risikovillige og den forsigtige personlighedstype fra både en psykoanalytisk (autoritære/demokratiske hjem, vigtigheden af tryghed og tilknytning), eksistentiel psykologisk (livsangst vs. Strukturangst) og neuropsykologisk betragtning (sensorisk deprivation, optimalt stimulationsbehov (OSN))
• Jeg kan redegøre for temperaments begrebet, og anvende viden om forældre-barn pasformens betydning for udviklingen af børn med forskellige temperamenter
• Jeg kan redegøre for Baumrinds 4 opdragelsesstile og kritisk forholde mig hertil
• Jeg kan inddrage eksperimentet med de 3 opdragelsesstile udøvet på 3 grupper af børn i en diskussion af opdragelsens betydning for barnets udvikling.
• Jeg kan forholde mig kritisk og etisk til ovenstående forsøg
• Jeg kan redegøre for primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering
• Jeg kan redegøre for tvillingestudier og forklare hvordan de kan bruges til at fortælle om arv vs miljø
• Jeg kan definere forskellen på biologisk køn, kønsidentitet, kønsroller og kønsudtryk
• Jeg kan diskutere kønsforskelle fra både et evolutionspsykologisk, neuropsykologisk, behavioristisk, kognitionspsykologisk, social psykologisk og postmoderne psykologisk perspektiv.
• Jeg kan redegøre for queer teorien og herunder begreberne nonbinær og genderqueer, heteronormativitet og social konstruktion. Jeg kan kritisk diskutere queer teorien.
• Jeg kan redegøre for trækteorien og de 5 grundtræk (The big five)
• Jeg kan forholde mig kritisk til det at tage en sådan personlighedstest (NEO-PI-R), og til forståelsen af træk som noget stabilt ved menneskets personlighed.
• Jeg kan redegøre for og inddrage forskernes udsagn fra dokumentaren Min indre kode i en diskussion af hh. arven og miljøets betydning for personligheden og vores evne til at ændre på vores personlighed

Omfang: 20%

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Læring, hukommelse og ungdom

I dette forløb har vi fokuseret vi på den kognitive psykologi, herunder de processer der har med perception, hukommelse og tænkning at gøre. Eleverne har bl.a. beskæftiget sig med begreberne assimilation, akkomodation, kognitive skemaer, stereotypisk tænkning og opmærksomhed. Eleverne har arbejdet grundigt med hukommelsens inddeling og desuden har vi diskuteret hvorvidt vi kan stole på det vi husker, og hvad der gør at vi husker noget og glemmer noget andet.

Vi ar arbejdet med læring og tildels undervisning, hvad der påvirker og har betydning for menneskers læring, herunder typen af ros. Eleverne har i grupper arbejdet med forskellige områder i forhold til læring og præsenteret deres arbejde for hinanden, herunder Mindsset teori,  behavioristisk læringsteori (klassisk og operant betingning), social indlæringsteori, Vygotsky vs. Piaget, motivation, self-efficacy og indlært hjælpeløshed. Vi har også kort diskuteret betydningen af test i skolen.
Vi har ligeledes arbejdet med et neuropsykologisk perspektiv på læring, og i denne forbindelse med begreberne spejlneuroner, neurale netværk, placticitet og "Neurons that fire together wire together".

Vi har set 1. afsnit af dokumentar-serien 9z mod Kina som udgangspunkt for en diskussion om kulturens betydning for læring.

Som afsluttende perspektiv har vi sat fokus på unge i uddannelsessystemet og stress, herunder akut vs. kronisk stress, stressorer, coping, krav-kontrol modellen og forklaringsstile. I denne forbindelse arbejdede vi også med ungdommen i det senmoderne samfund og fokuserede på identitetsteorier og diskuterede begreber som karakterræs og perfektionisme. Som en del af dette arbejde så vi "Historien bag historien - De perfekte piger".


Mål for forløbet:
• • Jeg kan redegøre for hvordan vores perception og opmærksomhed fungerer, herunder at kunne eksemplificere stereotypiske opfattelser og diskutere disses betydning

• Jeg kan beskrive hukommelsens inddelinger og anvende disse

• Jeg kan diskutere betydningen af hukommelsen for mennesket

• Jeg kan beskrive hvad der gør at vi husker noget og glemmer noget andet.

• Jeg kan give et psykologisk begrundet bud på hvorfor vi ikke altid kan stole på det vi husker.

• Jeg kan gengive og kritisk forholde mig til psykologiske undersøgelser

• Jeg kan redegøre for, eksemplificere og anvende begrebet kognitive skemaer

• Jeg kan redegøre for udviklingen af kognitive skemaer, herunder kan jeg anvende begreberne assimilation og akkomodation

• Jeg kan redegøre for og anvende begrebet synapse og neuralt netværk

• Jeg kan forklare fænomenet neuroplasticitet og tesen at ”neurons that fire together wire together”

• Jeg kan forklare og diskutere læring og hukommelse ud fra et neuropsykologisk perspektiv
• Jeg kan redegøre for hvad spejlneuroner er, og forklare betydningen af spejlneuroner i forhold til læring

• Jeg kan inddrage viden fra kognitionspsykologien i en diskussion om læring, f.eks. kognitive skemaer, assimilation, akkomodation, ”at stræbe efter mening”, rosenthal effekt

• Jeg kan sammenligne neuropsykologien og kognitionspsykologiens i en diskussion om hvad mennesker husker og hvordan mennesker lære bedst muligt

• Jeg kan redegøre for forskellen på implicit og eksplicit læring

• Jeg kan diskutere betydningen af tests og karaktere for læring

• Jeg kan redegøre for behaviorismens begreb om klassisk betingning, herunder hvordan denne tilgang forklare at mennesker lære. I denne forbindelse kan jeg give en kort gennemgang af Pavlovs forsøg med hunde og deres savl samt Watsons forsøg med lille Albert og den hvide rotte.

• Jeg kan redegøre for behaviorismens begreb om operant betinging, herunder hvordan denne tilgang forklare at mennesket lære. I denne forbindelse kan jeg give en kort gennemgang af Skinnerboksen og forsøget med rotten heri.

• Jeg kan redegøre for den sociale indlæringsteori og inddrage denne viden i en diskussion om hvordan mennesket lære.

• Jeg kan redegøre for Vygotskys teori om Zonen for nærmeste udvikling, herunder inddrage begrebet stilladsering.

• Jeg kan opstille ligheder og forskelle mellem måden Piaget og Vygotsky mener at mennesket lære på.

• Jeg kan opstille elementer der driver menneskets motivation og herunder inddrage forskellen på ydre og indre motivation.

• Jeg kan redegøre for Banduras begreb om self-efficacy og inddrage dette i en diskussion om læring og motivation.

• Jeg kan redegøre for de to type af tankesæt (fastlåste og udviklende tankesæt) fra mindset teorien

• Jeg kan diskutere betydning af feedback (ros) i forhold til børns læring

• Jeg kan inddrage viden fra kognitionspsykologien i en diskussion om læring, f.eks. kognitive skemaer, assimilation, akkomodation, ”at stræbe efter mening”, rosenthal effekt

• Jeg kan i en diskussion om læring og motivation perspektivere til kulturelle forskelles betydning
• Jeg kan redegøre for hvad stress er, på forskellen på akut og kronisk stress, samt redegøre for begrebet coping i forhold til stress
• Jeg kan belyse og diskutere muligheder og krav for ungdommen i det senmoderne samfund, samt om ungdommen i dag har det hårdere end tidligere

• Jeg kan redegøre for og anvende Eriksons, Gergens og Giddens identitetsteorier

• Kan jeg redegøre for akut og kronisk stress samt diskutere forskellige årsager til og forklaringer på udviklingen af stress, herunder Krav/kontrol modellen og oplevelse af sammenhæng (OAS)

• Jeg kan inddrage viden om forklaringsstile, personlighedstyper samt det optimale stimulationsniveau (OSN) i en diskussion af hvorfor folk bliver stressede.

Omfang: 35%

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grupper og Ondskab

Forløbet ”Grupper & Ondskab” er et to-delt forløb. I første del af forløbet undersøger vi gruppepsykologien og interpersonelle dynamikker, som de fungerer i almindelige situationer, vi kender fra hverdagen. Eleverne har bl.a. arbejde med begreber som konformitet, gruppepolarisering, egen- og fremmedgrupper samt stereotyper og fordomme, bystandereffekt, flertalsmisforståelser og desuden kognitiv dissonans. Eleverne har også arbejdet med holdninger og deres 3 komponenter. I anden del af forløbet har vi  særligt fokuseret på den eksperimentelle del af socialpsykologien, der kan kobles til ondskab. Eleverne har i denne forbindelse stiftet bekendtskab og kritisk forholdt sig til henholdsvist Asch 's konformitetsforsøg, Standford fængselseksperimentet samt Milgrams’ experiment om autoritet og lydighed. Som led i denne del af forløbet har eleverne desuden læst om psykologiske påvirkningsstrategier, der fremmer ondskab. Vi har lavet en kortere perspektivering til lidelsen dyssocial personlighedsforstyrrelse og arbejdet med betydningen af empati i forhold til det at begå ondskabsfulde handlinger. Vi har forsøgt at belyse både den personorienterede forklaring og den situationelle forklaring på ondskab.

I forbindelse med den eksperimentelle socialpsykologi har vi arbejdet med metodiske begreber og metodiske overvejelser og etik.


Mål i forløbet:
• Jeg kan opstille en psykologisk problemstilling
• Jeg kan forklare følgende nøglebegreber fra forløbet og inddrage dem i en diskussion af ondskab: stereotyper, fordomme, konformitet, gruppepolarisering, gruppetænkning, egen- og fremmedgrupper, kognitiv dissonans, flertalsmisforståelser, bystandereffekt, empati
• Jeg kan beskrive fordele og ulemper ved stereotypisk tænkning
        Jeg kan redegøre for dukketesten og inddrage den i en diskussion af stereotyper og fordommer
• Jeg kan redegøre for den psykologiske forståelse af holdninger, herunder holdningernes 3 komponenter
• Jeg kan gengive Milgrams Eksperiment, herunder formålet med eksperimentet
• Jeg kan gengive konklusionen af Jane Elliots forsøg (De brunøjede og de blåøjede)
• Jeg kan gengive konklusionen af Asch’s forsøg
• Jeg kan forklare og anvende de 5 påvirkningsstrategier, der kan fremme ondskab
• Jeg kan gengive Zimbardos forklaring på, hvorfor mennesker begår ondskabsfulde handlinger.
• Jeg kan vurdere metoden i Milgrams eksperiment, herunder validitet (intern og ekstern) og reliabilitet
• Jeg kan diskutere det etiske aspekt i Milgrams eksperiment
• Jeg kan inddrage en neuropsykologisk forklaring på fordomme i en diskussion om, hvorfor de eksisterer
• Jeg kan diskutere hvorfor stereotyper og fordomme opstår (bl.a. med udgangspunkt i de 3 forskellige perspektiver)
• Jeg kan vurdere hvilke faktorer, der kan være medvirkende til, at stereotyper og fordomme vedligeholdes (herunder inddrage socialkonstruktionismen)
• Jeg kan perspektivere til socialpsykologiske eksperimenter, når jeg skal besvare en psykologisk problemstilling
• Jeg kan fremsætte et psykologisk begrundet forslag til, hvordan man kan nedbryde stereotyper og fordomme
• Jeg kan gengive, anvende og kritiserer Carl Goldbergs teori
• Jeg kan gengive og anvende Baron-Cohens teori om fravær af empati i forhold til ondskab
• At kunne diskutere fænomenet ondskab, ud fra både et personorienteret og et situationelt perspektiv.

Omfang: 25%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Udvikling, tilknytning og resiliens

Vi har beskæftiget os med betydningen af barndommen, herunder tilknytning og resiliens. Vi har i forløbet forsøgt at belyse spørgsmålet: "Kan man komme sig efter omsorgssvigt?". Omdrejningspunktet har været forældre-barn relationens betydning for barnets udvikling, herunder evnen til at kommunikere og det at kunne indgå i et fællesskab. Forløbets første del har særligt lagt vægt på begrebet omsorg, mens forløbets anden del har fokuseret på begrebet omsorgssvigt. Eleverne er blevet præsenteret for teorier af Stern, Bowlby og Spitz, herunder begreber som tilknytning, RIG’er, affektiv afstemning, ansigtsduetter, selektiv tilknytning, spædbarnsdepression og hospitalisme. Med udgangspunkt i dokumentaren "Er du mors lille dreng" og uddrag af dokumentarerne der viser hvordan det senere er gået lille Jørn, har vi diskuteret betydningen af den helt tidligere periode i barnets liv, og desuden har vi diskuteret anbringelser mere generelt. Vi har kort set på hvordan ekstrem omsorgssvigt igennem mange år med tæt på ingen stimulering, kan påvirke udviklingen af et menneske, f.eks. betydningen for hjernens udvikling og den sproglige udvikling. Forløbet blev afrundet med fokus på de moderne tilknytningsforskere, hvorfor resiliensbegrebet har været i fokus herunder risiko- og resiliensfaktorer.

Tidligere på året har eleverne sammen med alle de andre af skolens psykologi hold hørt et fordrag om mønsterbrud med Sune Nørgaard Jacobsen som selv er brudt ud af medlemsskaber til rocker/bande grupperinger, og som har flere domme bag sig. Eleverne arbejdede i denne forbindelse teoretisk med begreber som social arv og mønsterbrud.


Materialer:
Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje, Systime: s.82-93, 96-101, 113-126

Risiko og resiliens (inkl. kauai undersøgelsen), fra psykologiens veje e-bog
Lisa Kirk Kryger: Om tilknytning til andre mennesker. Psykolog Nyt, nr. 18, 2004 (uddrag)
Spædbørn forstår følelsesudtryk. Psykolognyt. Nr. 8. 2002
Niels Ebdrup: Babyer har bevidsthed som voksne. Videnskab.dk. 19. april 2013


https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I - Harlows aber
https://www.youtube.com/watch?v=VjZolHCrC8E - Genie Wilder dokumentar
https://www.youtube.com/watch?v=Z9y2dF_rkzw - Jørn - 10 år senere
https://nyheder.tv2.dk/video/Sm9ybnNrYW1wMTgwNTE3bnk - Jørn er ikke længere mors lille dreng - 20 år senere
https://www.youtube.com/watch?v=PnFKaaOSPmk&index=2&list=PLF4764363FAE09F64 - Fremmed situations eksperimentet (tilknytningstyper)
https://www.youtube.com/watch?v=Btg9PiT0sZg - Still face eksperimentet
https://www.youtube.com/watch?v=X-Sy7nFUcxA - Cellphone parental neglect
https://www.facebook.com/watch/?v=1277093678990446 - mobiltelefonen og still face eksperiment
https://www.youtube.com/watch?v=k-rWB1jOt9s - Shopping cart study


Dokumentar: Er du mors lille dreng

Mål for forløbet:
Jeg kan redegøre for og anvende Sterns forskellige begreber
Jeg kan redegøre for Bowlbys tilknytningsteori
Jeg kan forklare fremmedsituationstesten og definere de 4 typer af tilknytning
Jeg kan definere og anvende begreberne spædbarnsdepression og hospitalisme
Jeg kan beskrive og eksemplificere de forskellige former for omsorgssvigt samt redegøre for mulige reaktioner børn kan have på omsorgssvigt
Jeg kan redegøre for Kauai undersøgelsen, herunder forklare forskellen på en retrospektiv – og en prospektiv undersøgelse
Jeg kan forklare og anvende begrebet resiliens
Jeg kan beskrive metoden og forklare resultaterne fra undersøgelserne bag de to artikler læst i forløbet
Jeg kan inddrage min psykologiske viden i en diskussion af hvornår et barn bør anbringes uden for hjemmet
Jeg kan diskutere betydningen af tilknytning og omsorg for barnets udvikling under inddragelse af både teori og empiri
- Herigennem kan jeg diskutere barndommens betydning for voksenlivet, samt om et barn kan komme sig efter omsorgssvigt

Omfang: 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer