Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Eva Gudmand Pedersen
Hold 2019 ID_B1 (3g Id B1, 3g Id B1 (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Badminton
Titel 2 Energiomsætning
Titel 3 Volley
Titel 4 Sundhed
Titel 5 Springgymnastik
Titel 6 Idrætshistorie
Titel 7 Ski
Titel 8 Styrketræning og anatomi
Titel 9 Filmdans
Titel 10 Motivation
Titel 11 Motorisk indlæring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Badminton

Forløbsbeskrivelse:
Dette praktiske forløb vil blive koblet sammen med det teoretiske forløb om energiomsætning. I badmintonforløbet vil eleverne lære om spillet ud fra et teknisk, taktisk og fysisk perspektiv. Eleverne vil ofte spille individuelt og gradvist i par/grupper i double. Eleverne vil få lektier for til hvert modul bestående af teknikvideoer og/eller paragraflæsning af regler. Spillet stiller høje tekniske krav, hvilket gør det svært på 7 moduler at mestre på højt niveau. I begyndelsen vil der derfor arbejdes med boldtilvænningsøvelser til at blive mere udfordrende i løbet af forløbet. Sekvenseringen vil bestå af tekniske deløvelser, hvor detaljer indøves, og gennem repetitioner skal eleverne forsøge at automatisere slagbevægsler og benarbejde. Gradvist bliver eleverne introduceret til flere tekniske elementer, herunder serv, benarbejde, clear og differentieret fokus på varieret spil med evt. smash/lop/drop (alt efter evne).
Taktisk lærer eleverne kort om opstilling på banen i single og double. Gennem spilrelaterede øvelser opnås høj fysisk aktivitet på banen. Sidst i forløbet anvendes pulsudstyr til at optage elevernes fysiske aktivitet med fokus på, hvordan man kan øge den aerobe energiomsætning på trods af varierende tekniske færdigheder.  Eleverne arbejder med dataen i teoriundervisningen, hvor de skal forholde sig analytisk til de fysiske krav de udsættes for i badminton, og hvordan man kan øge intensiteten, hvormed man træner efter en specifik målsætning.

Succeskriterier:

Greb:
Eleverne kender til udgangsgrebet og kan i rimelig grad justere ift., hvor bolden træffes. Primært fokus på udgangsgrebet;

Lang single serv:
Korrekt forhåndsgreb. Korrekt ben-stilling med forskudte fødder og vægten på  højre ben (hvis du er højre håndet).  Træfpunkt ved knæ og med næsten strakt arm. Rytmiske bevægelse med vægt overførelse, svingsløjfe og gennemsving.

Kort double serv:
Anvender baghåndsgreb med tommelfingeren på den smalle side af grebet. Ketsjeren peger svagt nedad, og ketsjerhovedet holdes parallelt med nettet. Spilleren holder fjerbolden med to fingre og på fjerene, der er tættest på ketsjerhovedet. Servregler gældende.

Clear:
Korrekt ben-stilling med forskudte fødder og siden til nettet. Balance, vægtoverførelse og rytmiske bevægelse i svingsløjfen med fokus på albuen, Træfpunkt med strakt arm over skulder og gennemsving.

Benarbejde uden bold med fokus på 'de fire hjørner'. Fokuspunkter:
Tydeligt/kraftfuldt retningsbestemt forspændingshop efterfuldt af chasse og en saksebevægelse
Benarbejde fra SC til kort forhåndshjørne
Tydeligt/kraftfuldt retningsbestemt forspændingshop efterfuldt af et chasse og udfaldsskridt
Benarbejde fra SC til kort baghåndshjørne
Tydeligt/kraftfuldt retningsbestemt forspændingshop efterfuldt af et langt stemskridt. fodens placering er vigtigt

Da badminton er en svær teknisk disciplin at lære på 6 moduler, skal eleverne først og fremmest arbejde med elementerne isoleret set.
I kampsituationer forventes det ikke, at eleverne kan demonstrere samme grad af teknisk niveau, som når de laver det isoleret set.
i kampene forventes det fx, at eleverne i et clear står med siden til og holder korrekt på ketcher. At de i singlespil kan komme tilbage til spilcentrum, og at de forsøger at variere deres spil.

Materiale:
Badminton Danmark. Ketchers bevægelsesvej.
Eleverne har selv skulle finde materiale om greb.


En autentisk kampsituation:
https://www.youtube.com/watch?v=zXRuGR7XgqY

Clear:
https://www.youtube.com/watch?v=qhe_rRJR9_Y

Lang singleserv:
https://www.youtube.com/watch?v=mvdIh5E_opU

Kort baghåndsserv
https://www.youtube.com/watch?v=H47o5uOV2Rc

De fire hjørner:
https://www.youtube.com/watch?v=I9ALMfFaiIE

Træning efter puls
https://www.loberen.dk/pulstr%C3%A6ning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog badminton 01-10-2019
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Energiomsætning

Undervisningsbeskrivelse:
Teorien kobles sammen med praktikken – Badminton.

I dette forløb skal eleverne vide hvorledes aerob og anaerobe processer skaffer musklerne energi og de skal forstå sammenhængen mellem lunger, hjerte, kredsløb og processerne, der sker i musklerne.
Eleverne skal også kunne forklare hvorledes forskellige træningstyper af hhv. aerob og anaerob karakter har indflydelse på tilpasninger i kroppen (fx træningseffekter). Eleverne skal kunne anvende denne viden til at lave træningsplanlægning, og derfor skal eleverne have forståelse for de træningsprincipper, der ligger bag.

Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med arbejdskravsanalyse – der er særligt fokus på disciplinen fodbold, men eleverne skal kunne lave arbejdskravsanalyse på andre sportsdiscipliner fx volley eller badminton.

Derudover indgår elevernes træningsprojekt også i dette forløb. Det skal dog bemærkes at eleverne træner og foretager øvelser mm. på deres C-niveauhold, men aflevere opgaven på B-holdet, hvor det forventes at teorien er tilsvarende niveauet på b-niveau.

Læringsmål:
- Redegør for aerobe processer, herunder sammenhæng til anaerob processer

- Forklare og kategorisere aerob og anaerob træningslærer

- Anvende aerob såvel som anaerob træningslære i egen praksis såvel i case-sammenhænge

- Præsentere væsentlige adaptationer ved hhv. anaerob- og aerobtræning

-  Korrt kunne forklare iltens vej fra atmosfæren til blodbanerne

- Redegør for fagbegreber såsom:  hæmaglobin, hæmatrokrit, ventilation, blodtryk, puls, slagvolumen og minutvolumen

- Arbejde videnskabeligt + case-orienteret hvor eleven anvender arbejdsfysiologien og foretage dataindsamling (eks. pulsforsøg)

- Foretage arbejdskravsanalyse


Opgaver:
Træningsprojektet, der laves på C-niveau og afleveres på B-niveau

Materiale
-Idræt B- Idrætsteori s. 137-147 (10 sider)
-B for bedre idræt s. 24-34 (10 sider) & s. 148-155 + 160-163 (11 sider) + s. 97-107 (10 sider)
-Sygt sund s. 35-39 + 52-55 (7 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Volley

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. Eleverne vil indledende arbejde med kids- og teenvolley (regelsæt og opbygning), inden de arbejder mod det endelige spil. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Eleverne skal primært arbejde med finger-og baggerslag, samt underhåndsserv. I mindre omfang arbejder eleverne med overhåndsserv, smash og blokade, hvor fokus primært vil ligge på tilløb og afsæt for smash og vedr. blokade er fokus på afsæt samt forståelsen for, hvornår man skal frem i en blokade. Undervisningen er blevet inddelt således, at vi bådehar arbejdet niveau- og kønsdifferentieret.

Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik. Eleverne arbejder på at få anden berøringen over til 3-positionen (hæver), samt forståelse for kommunikationen mellem hæver og netspillere. Eleverne arbejder taktisk med opstillingen ift., hvordan man kan stille op i hhv. forsvar/angreb. Der tages udgangspunkt i forsvarssystemerne 3-1-2 og 3-2-1, hvor der diskuteres fordele og ulemper ved disse systemer.
Til sidst i forløbet vil der være en forløbsprøve samt en teknisk videoanalyse, som vil indgå i bedømmelsen af eleverne.


Evaluering:
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden  
- Smash hvor der er korrekt tilløb samt sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssytem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- Taktiske overvejelser ift. forsvarsopstilling; 3-2-1 eller 3-1-2
- Evnen til at kunne modtager og spille bolden, hvormed de 3 berøringer indgår i samarbejdet og opbyningen af et angreb.

Tekniske succeskriterier

Fingerslag:
Hænderne skal danne en skål over panden, bolden mødes højt med afslappede fingre, armstrækning, vrangen ud på skålen og spændte fingre hvor tommelfinger peger fremad.

Baggerslag:
Bevægelse efter bolden bane. Modtagning skal ske med let bøjet knæ, skulderne løftet til hagen, korrekt håndfatning. Bolden rammes på pladen med strakte arme, og den spilles mellem hofte og knæ.

Underhåndsserv:
Hvis man er højre-håndet; venstre fod forrest, bolde i venstre hånd ud for højre knæ. Vægten forskydning fra højre til venstre ben i slaget. Armen skal kører som et pendul. Rammes med knyttet hånd og strakt arm, skal komme over på modstanderens bane.

Overhåndsserv:
Stå med venstre fod forrest (højrehåndede). Bolden i venstre hånd, løftet ud for højre skulder. Fødderne peger i den retning der skal serves. Slagarmen bøjer i albuen. Albuen højt. Bolden kastes i vejret. Rotér overkroppen. Underarmen ’svinger med’; svinger først baglæns og bliver efterfølgende kastet/trukket fremad. Bolden rammes med strakt arm. Bolden rammes på ækvator.

Bevægelse i kampsituationer:
Om man flytter sig så man står i en god position for at modtage bolden
Fokus på at få bolden hen til hæver, samt forståelse for hvordan man stiller sig fx i forsvar/angreb.

Smash:
Fokus på korrekt tilløb (rytmen) afsæt med samlede ben og op ad. Slå med en hånd til bolden, så den kommer over

Blokade: man laver et samlet afsæt, opad, med armene og fingrene vinklet og  spændte let foran hovedet.


Materiale:
Reglerne i volleyball https://www.youtube.com/watch?v=9g7nYQv-kPM + de officielle regler: https://volleyball.dk/images/dokumenter/Spilleregler/Spilleregler_2017-2020.pdf.

Smash:
https://www.youtube.com/watch?v=d-CAbrcqxvI
+ Tekst om smash fra Dansk volleyball forbund.

Blokade:
https://www.youtube.com/watch?v=lT0UxH0Scm0

Tekst om forsvarssystemerne fra Volleyball af Brix, S. & Petersen, T. H. 2009. Institut for idræt.
3-2-1
3-1-2

Eleverne er blevet evalueret gennem en video, hvori de viser deres tekniske færdigheder ift. de givne læringsmål.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog badminton 01-10-2019
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sundhed

Dette teoretiske forløb hænger sammen med det praktiske forløb om volley. Dette forløb starter med at behandle overemnet "sundhed", som går over i et sociologisk forløb. Indledende arbejdes der med elevernes forforståelse, dermed snakker vi generelt om sundhed som begreb, hvor vi eleverne skal kunne redegøre forskellige sundhedsdefinitioner. Her skal eleverne kunne redegøre for sundhedsbegrebet fra; WHO (1948 & 1986), Aaron Antonovsky og Chris MacDonald. Eleverne vil indledende bruge dem selv som empirisk materiale i arbejdet med deres egen sundhed overfor sundhedens determinanter.  

Eleverne vil indledende se sundhed fra et naturvidenskabelige perspektiv, hvor de kort vil få indsigt i livsstilssygdomme forårsaget af inaktivitet. Eleverne skal kunne redegøre for de forskellige livsstilsygdomme og kommer med forklaringer på, hvorledes fysisk aktivitet kan forebygge og/eller afhjælpe livsstilsygdomme. Eleverne vil primært arbejde med sygdomme såsom: hjertekarsygdomme, diabetes og knogleskørhed. Efterfølgende skal eleverne arbejde med kropskompositioner. Her vil eleverne stifte bekendtskab med forskellige test (BMI, blodtryksmåling og dexa scanning), hvor eleverne skal vurdere hvilke test, der kan anvendes ved redegørelse for case-personers sundhedstilstand, og hvilke fejlkilder der er ved de forskellige test.

Derefter arbejder eleverne mod en mere sociologisk retning. Eleverne starter med at arbejde ud fra den kvantitative metode ved at se på befolkningens idrætsdeltagelse og generelle sundhed. Eleverne har set på statistikker omkring; kram-faktorerne (rygning, alkohol), socialarv, overvægt og fedme blandt børn, kondital, hvor mange unge der dyrker sport, kønsmæssig fordeling af sportsgrene. Her diskuterer eleverne ud fra den socialkonstruktivistiske metode om fordelingen mellem køn og sport er skabt af samfundet (eleverne stifter ikke eksplicit viden om metoden).

Eleverne får også kendskab til to sociologiske teoretiker; Giddens, A og Bourdieu, P. Hvor der primært arbejdes med Boudieus begreber: habitus, social kapital, økonomisk kapital, kulturel kapital og (symbolsk kapital). Eleverne skal kunne redegør for de to teoretikeres begreber og anvende dem i konkrete cases, såsom på forskellige dokumentarklip (Hård udenpå, Min sinddsygt sunde familie og Rigtige mænd).
Forløbet afsluttes med en humanistisk og sociologisk tilgang til idealkroppen, hvor der arbejdes med data om, hvordan unges forhold er til deres krop (data fra Sex og Samfund). Eleverne arbejder i fællesskab med en case fra programmet; Talentet – hele familiens kamp ud fra figuren ”Kroppens fremtrædelsesformer i det moderne samfund” (Idræt B- idrætsteori s. 115), hvori Giddens begreber indgår i analysen.

Læringsmål:
• I kan reflektere over begrebet sundhed, og hvordan man kan definere dette som begreb.
• I kan se sundhed fra en biologisk, humanistisk og samfundsvidenskabeligt synsvinkel med udgangspunkt i fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner.
• I kan redegøre for livsstilssygdomme og forklare hvordan fysisk aktivitet kan afhjælpe personer med denne type sygdom eller forebygge.
• Diskutere og vurdere hvilke test, der kan anvendes til at se på sundhed/sundhedstilstande. herunder diskutere hvilke fejlkilder der er?
• I kan arbejde med kvantitative data til at vurdere idrætdeltagelse og sundhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv.
• I kan analysere en case med brug af centrale begreber fra Anthony Giddens og Pierre Bourdieu.
• I kan reflektere over jeres egen sundhed.  
• I kan redegøre for, hvornår sundhed bliver usundt med inddragelse af begreber som egenkrop og idealkrop.
• I kan se idealkroppen i et historisk perspektiv med fokus på samfundets udvikling og idrætsdeltagelsen.

Redegør for Giddens teori og anvende den i praksis med særligt fokus på de fire udviklingstræk (globalisering, refleksivitet, aftraditionalisme og individualisme) herunder anvende fig 34 ”kroppens forskellige fremtrædelsesformer” (idræt B – idrætsteori s. 115). Teorierne skal eleverne kunne anvende i analysesammenhæng.
• Redegør for Giddens teori og anvende den i praksis med særligt fokus på de fire udviklingstræk (globalisering, refleksivitet, aftraditionalisme og individualisme) herunder anvende fig 34 ”kroppens forskellige fremtrædelsesformer” (idræt B – idrætsteori s. 115). Teorierne skal eleverne kunne anvende i analysesammenhæng.

Redegør for Bourdiues begreber med særligt fokus på: Kapitaler, habitus, felt og aktør/struktur. Anvende begreberne i analysesammenhæng.

Materiale:
Hvem er de sunde? kapital 3 Fra: ”Sygt sund!: perspektiver på sundhed og samfund” Af: Jesper Engsted, Rasmus Tranegaard Andersen. Columbus (2014). Uddrag fra s.35-53   (ca. 8 sider)

Franch, J., m.fl.: Idræt B – idrætsteori, Systime, s.97-107 (10 sider) 137-147 (10 sider), s. 148-155 + 160-163 (10 sider)

Danskernes motions- og sportsvaner (2016). Pilgaard, M og Rask, S. Idrættens Analyseinstitut, København.
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-motions-og-sportsvaner-2016/9a94e44b-4cf5-4fbe-ac89-a696011583d5  ( 7 sider)

Wolf og Hansen: B - for bedre idræt, Gyldendal: s. 24-34  (10 sider)
”Hård udenpå” DR.
https://www.dr.dk/tv/se/hard-udenpa/hard-udenpa-2/hard-udenpa-1-4#!/04:08
(Simon, 28 år: 04:50-09:10 & 23:10-27:30)  (1 side)

Min sindssygt sunde familie” på CFU (00:00-05:40) ( 1 side)

”Rigtige mænd”. DR.
https://www.dr.dk/tv/se/rigtige-maend/rigtige-maend-2/rigtige-maend-1-6#!/03:02 (se fra 00:00 -  07:00).  (1 side)

”Talentet – hele familiens kamp”. DR.
https://www.dr.dk/tv/se/talenterne/talenterne-2/talentet-hele-familiens-kamp-2#!/28:12 (om Marie)

Sekundær litteratur (frivilligt om man vil læse dette)

Artikel: “BMI Du skal veje mere end du tror”. Fra www.dr.dk (d. 19 feb. 2013). Af Thomas Helsborg. Lokaliseret d. 10/3-16. (1 side)
https://www.dr.dk/levnu/krop/du-skal-veje-mere-end-du-tror

Forbyggelse af overvægt og fedme (Æble og pærerform). Fra Recept på motion: motion som forebyggelse. Af Bente Klarlund Pedersen (2003). Nyt nordisk forlag. Uddrag af s. 93-94  (ca. 2 sider)

Knogleskørhed. Fra: Motion på recept – motion som behandling. Af Bente Klarlund Pedersen (2005). Nyt Nordisk Forlag  (uddrag) s. 221-228 (ca 6 sider)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog badminton 01-10-2019
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Springgymnastik

Undervisningsbeskrivelse:
Teorien kobles sammen med teorien – Idrætshistorie.

Eleven har i dette forløb arbejdet med spændstighed, kropsbevidsthed og tillid. Formålet med forløbet er at arbejde med elevernes kropskontrol og bevægelseskvalitet. Eleverne skal arbejde med basale færdigheder inden for springgymnastik. Der er fokus på, at eleverne vænnes til at have vægt på armene og at have hovedet nedad. Der arbejdes med sikker modtagning og herunder tillid til modtager. Der arbejdes med rotationer, kipbevægelser og afsæt. Der trænes forskellige færdigheder; alle elever har arbejdet med; håndstand, forlæns rulle, håndstandrulle, hovedspring (og overslag), vejrmølle og salto. Eleverne har desuden kunne vælge mellem et (eller flere) spring, de gerne ville arbejde mere med, her har eleverne kunne vælge mellem; kraftspring, araber og flikflak. Eleverne har desuden arbejdet med, at de skal kunne vurdere eget færdighedsniveau ift. en udvalgt deløvelse eller det færdige spring.

Eleverne har varetaget opvarmningen i begyndelsen af hvert modul.

Eleverne har afsluttende afleveret en video med spring og modtagning, som indgår i bedømmelsen.

Læringsmål:
At kunne spænde op i kroppen, lave passende afsæt og kunne lave kip-bevægelse.
At kunne udføre en salto (eller deløvelse til salto) med korrekt afsæt, rotation og landing.
At kunne udføre forlæns rulle, håndstand (gerne med modtagning), vejrmølle og evt. hovedspring, med god kvalitet i bevægelserne
At kunne modtage sikkert og korrekt, primært ved håndstand og hovedspring.
At eleverne kan udføre et eller flere af følgende spring; kraftspring, araber og flikflak.
At eleverne kan formå at sammensætte en deløvelse, som rammer deres nuværende niveau, hvormed de viser den bedste kvalitet af springet ud fra eget færdighedsniveau.

Videoer:
saltomodtagning:
https://www.youtube.com/watch?v=cPp59yFTsoQ
hovedspringsmodtagning
https://www.youtube.com/watch?v=qFhtxb4Wnxc

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
‘Sport med Hitler’ Virtuelt modul 16-12-2019
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Idrætshistorie

Dette forløb er et tematisk forløb, hvor der i de praktiske laves springgymnastik. I de teoretiske timer skal eleverne kunne redegøre for idrættens og gymnastikkens oprindelse samt udvikling. Dette er et tematisk forløb, hvor eleverne vil blive introduceret til sportens og gymnastikkens historie. Forløbet giver eleverne en grundlæggende viden om kropsidealer inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og -sociologi (jf. læreplanen, 2013, idræt b). Eleverne skal stifte bekendtskab med gymnastikkens betydning, og undersøge hvordan kropskulturen indgår centralt i de historiske processor. Eleverne arbejder primært med fokus på kropskulturen med udgangspunkt i gymnastikkens historie inden for den tyske, den lingske og Niels Bukhs primitive gymnastik. Eleverne har arbejdet med udgangspunkt i idrætshistorien, hvor de gennem forskellige tekster omhandlende Niels Bukh har diskuteret, hvordan fremstillingsmaterialet portrættere Niels Bukh forskelligt.

Eleverne får også et indblik i OL, med særligt fokus på 1936 (Berlin), Sotji (2014) og 2008 (Beijing). Her skal eleverne diskutere hvorledes sport og politik er sammenblandet, og om de bør være dette eller om de kan adskilles? Eleverne inddeles i to, hvor den ene halvdel arbejde med åbningsceremonien i Sotji, og den anden halvdel arbejder med åbningsceremonien i Beijing med særligt fokus på landenes fremstilling og samblandingen af politk og sport. Eleverne har afsluttet dette med et mundtligt oplæg.
Eleverne har set dokumentaren: Sport med Hitler og

Læringsmål
- Redegør for idrættens udvikling og formål i grove træk og Diskutere hvad lege har tilført samfundet
- At gøre eleverne i stand til at redegøre for, analysere og reflektere over gymnastikkens historie, udvikling og udførelse i Danmark fra antikken til i dag.
- At gøre eleverne i stand til at demonstrere historisk viden og sætte dette i relation til kropsforståelsen.
- At eleverne kan se, at kropskulturen indgår centralt og aktivt i de historiske processor.
- At eleverne kan se sammenhængen mellem de samfundsmæssige ændringer og idealkroppens udvikling som en gensidig proces.
- At eleverne får en grundlæggende viden om kropsidealer inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi (jf. læreplanen, 2013, idræt b).
- Redegøre for hvordan og hvorfor sport (herunder OL i 1936) blev brugt til propaganda i det nazistiske Tyskland (kom med konkrete eksempler)
- Forklare hvordan den nazistiske propaganda påvirkede dansk idræt  før, under og efter OL i Berlin
- At undersøge og vurdere om det i moderne OL er muligt at adskille sport og politik samt  diskutere og vurdere om OL bør være en platform til at sprede politiske budskaber


Kilder/litteratur
- Jagd, H., Jensen, E. & Pedersen, L. S. (2003). Krop og samfund, kap. ”kropskultur og samfund”. Gyldendal. (8 sider)
- Højskolebladet (2016): ”Den ranke ryg”. Fundet: https://www.hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2016/jun/den-ranke-ryg/
- Klip fra; Gladiator.
- Sport med Hitler. DR2 Tema. 2008. (Dokumentar)
- Niels Bukh – Dansk idræts führer. DR2 Tema. 2008. (Dokumentar)

Eleverne har i forskellige grupper læst følgende:
• "Disciplin, offervilje og fællesskab": Tekst, Steno og stilling på CFU
• Den primitive gymnastik": uddrag Niels Bukh om den primitive gymnastik
• Personen Niels Bukh og homoseksualitet: artikel ”Den farlige mand med den ranke ryg” og ”Idealisten Niels Bukh”.
• D: Nazismen; sport og politik; https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/gymnastik

Eleverne har i to grupper arbejdet med:
-Bonde, H. (2019). Med kroppen ind i kulturen.  Kapitel 6 • Nutidens olympiske lege: Beijing 2008 og Sotji 2014 om Beijing (11 sider)
- Bonde, H. (2019). Med kroppen ind i kulturen.  Kapitel 6 • Nutidens olympiske lege: Beijing 2008 og Sotji 2014 om Sotji (14 sider)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
‘Sport med Hitler’ Virtuelt modul 16-12-2019
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ski

Eleverne undervises i et sikkert og dynamisk skiløb med udgangspunkt i det niveau, de befinder sig på hhv. begynder,  let øvet, øvet og skihaj. I den praktiske undervisning undervises i tekniske færdigheder med fokus på sving og kræfter, udgangsposition, styring og kantning.  

Undervisningsformen er primært lærerstyret, men eleverne skal også selv arbejde videre med udvalgte fokuspunkter, når de ikke undervises. Eleverne skal på den sidste dag undervise hinanden i grupper. Eleverne på et højere niveu (øvet og skihaj) skal undervise en anden gruppe (begynder og let-øevet) med fokus på at kunne omsætte praktisk viden til en mundtlig faglighed. Dette skal bruges til at kunne evaluere egne og andres tekniske færdigheder.  

Særligt fokus til begyndere:
Introduktion til plovsving og grundsving

Særligt fokus til let øvede:
Introduktion til plovsving, grundsving, åben parallelsving og stemsving med stavisæt

Særligt fokus til øvede:
Introduktion til parallelsving med korrekt stavisæt og dynamiske parallelsving

For de elever som ikke deltog i skituren. stilles en gruppeopgave svarende til 6 moduler, hvor eleverne i samarbejde skal udarbejde en arbejdskravsanalyse af alpin skiløb. Dette skal anvendes til at udarbejde et grundtræningsprogram, der har til formål at forbedre en skiløbers balance og styrke – og dermed også tekniske formåen. Programmet skal have en varighed af ca. 45 min inkl. opvarmning. Når klassen kommer hjem fra deres skitur, skal de i en idrætstime gennemføre denne træning med jer som instruktører og vejledere.  

Lektier til begynder og letøvet:
Udgangsposition mm.: https://www.youtube.com/watch?v=n-UBie4Ioqo
-          Udgangsposition
-          Plov
-          Side steps
-          Sving, plov

Parallelsving:  https://www.youtube.com/watch?v=tyB7Wu_aCq8
- Sving, plov
- 7 steps mod sving med parallelski

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Styrketræning og anatomi

Dette forløb ligger ind under det praktiske forløb ski.
Eleven skal kunne forklare hvordan en muskel er opbygget og hvordan den biokemiske muskelkontraktion finder sted. Eleven skal kunne redegøre for faktorer som spiller en rolle for muskelstyrken såsom: kraft-hastighed, neurale faktorer, fibersammensætning, tværsnitareal og længdespændingskurve.
De skal kunne forklare hvilke fysiologiske effekter (adaptationer), der kommer af styrketræning.
De skal kunne skelne mellem de forskellige fibertyper og have en ide om fordelingen af fibre hos forskellige atleter/sportsgrene.
Eleverne skal også kunne redegør for de forskellige kvaliteter, der er ved styrketræning (Maksimal styrke, Eksplosiv styrke, Spændstighed og muskeludholdenhed) og lave et styrke-træningsprogram for en case-person, der er særligt målrettet en af disse kvaliteter. Eleverne skal gennem en teoretisk-praktisk gennemgang teste deres 1 RM.
Eleverne er desuden blevet introduceret til funktionelt anatomisk stof. Eleverne vil arbejde med bevægeapparatets anatomi - led, knogler og kroppens store muskelgrupper blive gennemgået. Denne viden benyttes til at lave en bevægelsesanalyse

Eleverne har arbejdet casebaseret med udgangspunkt i styrketræning og skiløb. Eleverne der ikke kunne deltage i turen skulle desuden lave et træningsprogram til en skiløber med udgangspunkt i læringsmålene.

Læringsmål:
Redegør for en muskels opbygning

Forklare og anvende de faktorer, der influere på muskelstyrken (kraft-hastighedskurven, tværsnitsareal, længdespændingskurven, neurale faktorer og fibersammensætning)

Vurdere hvilke primære fibertyper der relatere sig til forskellige sportsgrene

Overordnet kunne redegøre for nervesystemets betydning for bevægelse

Redegør for de forskellige kvaliteter der er ved styrketræning (maksimal styrke, eksplosiv styrke, spændstighed og muskeludholdenhed)

Redegøre for de adaptationer, der kommer af styrketræning og lave træningsplanlægning med fokus på at forbedre nogle af de kvaliteter der er ved styrketræning

Teste 1RM og bruges ift. træningsprincipperne
Kunne foretage en bevægelsesanalyse med udgangspunkt i at betragte anatomien og ledlæren fra et funktionelt synspunkt


Materialer:
- Wolf, Troels og Hansen, Jørn (2009): B - for bedre idræt.  København: Gyldendal. Sider: 106-124  ( ca. 15 sider)
- Wolf, Troels og Hansen, Jørn (2009): B - for bedre idræt.  København: Gyldendal. Sider: 38-46 (8 sider)
- Artikel fra Web B: Muskelkontraktionens Biokemi (1 side)
- Video om muskelkontraktion: https://www.youtube.com/watch?v=ousflrOzQHc&t=145s







Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skiopgave 13-02-2020
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Filmdans

I grupper får eleverne tildelt et klip fra en film, hvori der indgår en dans, som eleverne skal blive inspireret af til at udarbejde deres egen koreografi. Forløbet afsluttes med, at eleverne fremviser filmklippet samt deres dans foran resten af klassen. Eleverne har haft fire moduler lave en koreografi som varer i min. 2 minutter, hvormed der er fokus på indøvning og kvalitet. Eleverne skal tage trin/moves fra det klip, som de har fået tildelt, men de skal også supplere med “originale” trin, disse må meget gerne være inspireret af deres forløb på idræt C, men det kan også være trin, eleverne selv udvikler. Eleverne skal danse til musikken fra det tildelte klip, men de må også godt inddrage andet musik undervejs.

Udover de praktiske færdigheder har elevene i forløbet arbejdet med Labans bevægelseskvaliteter. Eleverne har primært arbejdet med Labans effort-kategori, hvilket eleverne skal benytte i tilrettelæggelsen og analysen af egen dans samt overvejelser omkring dansen.

Bedømmelseskriterier:
I bedømmes på:
- Om I har lavet en sammenhængende koreografi ud fra de retningslinjer, der er givet.
- Om koreografien er blevet indstuderet og øvet.
- Om I har rytmefornemmelse og derved tydeligt viser, at I kan følge musikken.
- Kvaliteten af jeres bevægelser
- Sværhedsgraden/kvaliteten af jeres koreografi
- Hvorvidt I deltager aktivt i gruppearbejdet omkring at udforme jeres koreografi.
- Laban; tydelige overvejelser omkring brugen af kroppen og rummet.
-       Dansens udtryk med udgangspunkt i følelser, narrativ og stemnninger
- Jeres gruppeopgave; forståelse af Laban i analyse af egen dans samt overvejelser omkring dansen.
- Jeres performance
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bevægelsesanalyse, virtuelt modul. 03-03-2020
Opgave, case 06-03-2020
Opgave om Giddens, Virtuelt 17-03-2020
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Motivation

Eleverne har i dette forløb arbejdet med motivation og målsætning.

Eleverne har arbejdet med udgangspunkt i bogen B-for bedre idræt, kap. 9 "Motivation og målsætning". Eleverne har arbejdet med følgende begreber:
- Ydre motivation, herunder: Ydre regulering: Introjiceret regulering, Identificeret regulering, Integreret regulering
- Indre motivation, herunder; lærelyst, beherskelse af færdigheder, kropsoplevelser.
- Målsætning
- Konkurrenceorientering
- Opgaveorientering
- Konkurrenceklima
- Mestringsklima
- Resultatmål
- Præstationsmål
- Procesmål
- Spændingsregulering

Eleverne har arbejdet teoretisk-praktisk ved at sætte begreberne på en analyse af egne oplevelser i idrætslivet. De har desuden arbejdeet med to dokumentarer, hvori de skulle koble de teorestiske begreber til pigernes oplevelser i idrætslivet:
- Helt til grænsen - og længere (2018). DR:
- Svømmestjerne under overfladen (2018). DR.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dans, Laban 20-04-2020
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Motorisk indlæring

Eleverne har i dette forløbet arbejdet med motorisk indlæring.

Eleverne har arbejdet med begreberne:
- Adaptation
- Lillehjernen
- Basalganglierne
- Thalamus
- Muskel- og senetene
- Interferens
- Tekniske færdigheder
- Træning af færdigheder; seriel, random og blok
- Primær- og sekundærfejl

Formålet forløbet har været at udvikle elevernes færdigheder inden for 3 uger, hvormed eleverne har lavet en rapport, der har afspejlet udviklingen af færdigheder. Dermed har de brugt den teoretiske viden til at kunne forklare udviklingen af egne færdigheder. Eleverne har arbejdet med følgende færdigheder; jonglering med tre bolde, styrkeøvelse, 30 sek. dans.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer