Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Jørgen Schmidt, Tue Thastrup
Hold 2019 ID_B2 (3g Id B2, 3g Id B2 (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Aerob/Anaerob energiomsætning og træning
Titel 2 Badminton
Titel 3 Springgymnastik
Titel 4 Idrættens organisering og danskernes motionsvaner
Titel 5 Nervesystemet og motorisk indlæring
Titel 6 Volleyball
Titel 7 Bevægelseslære og styrketræning
Titel 8 Idrætspsykologi
Titel 9 Filmdans
Titel 10 Sundhedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Aerob/Anaerob energiomsætning og træning

Sideløbende og koblet med undervisningen i badminton, har er eleven blevet undervist i aerob og anaerob energiomsætning.

Undervisningen i aerobt og anaerobt energiomsætning, har haft til hensigt at give eleven forståelsen for ATPs funktion i musklen, samt hvorledes dette stof bliver re-syntetiseret under den aerobe og anaerobe energiomsætning. I denne sammenhæng ligges særligt fokus på glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden(aerob) samt hvor i musklen disse foregår. Ligeledes gennemgås funktionen af kroppens lager af ATP + spaltning af kreatinfosfat(anaerob) samt glykolysens anaerobe bidrag .Endvidere har undervisningen været koblet til energiomsætningens betydning for præstationsevne for en badmintonspiller og en crossfit udøver.
Ydermere gennemgås kredsløbets opbygning og funktion, samt åndedrætssystemets opbygning og funktion.

Lærings- og evalueringsmål aerobt og anaerobt:
-Kunne redegøre for hjertets opbygning, begrebet slagvolumen, begrebet minutvolumen.
-Kunne redegøre for luftvejenes opbygning, åndedrættet (herunder hvordan der sker ventilation, hvordan dette styres og de ændringer der sker gående fra hvile til arbejde)
- Kunne redegøre for begrebet diffussion, hvor dette sker, hvilke trykforskelle der forsager dette og hvorfor det er muligt i alveolen.
-Kunne redegøre for den aerobe energiomsætning (glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden), herunder:
-Redegøre for glykolysen indput og outcome.
-Redegøre for citronsyrecyklussen, herunder vise forståelsen af at den modtager indput fra glykolysen og videre giver output til elektrontransportkæden
-Redegøre for elektrontransportkæden, herunder forståelsen for input modtages fra citronsyrecyklussen og anvendes gennem kæden til produktion af ATP
- Kunne redegøre for blodets bestanddele, samt redegøre for begrebet hæmatokrit

- Kunne redegøre for træningsprincipperne i aerob træning, herunder brugen af puls som intensitetsmål
-Kunne redegøre for begrebet lav-intens aerob træning, hvad denne anvendes til og træningsprincipperne bag
-Kunne redegøre for begrebet moderat-intens aerob træning hvad denne anvendes til og træningsprincipperne bag
-Kunne redegøre for begrebet høj-intens aerob træning hvad denne anvendes til og træningsprincipperne bag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Badminton

Formålet med forløbet i badminton er at give eleven indsigt i den teknisk og taktiske udførelse af badminton spillet, samt den kulturelle baggrund for dette. Ydermere har undervisningen til hensigt at øge elevernes egne tekniske og taktiske kompetencer

I den praktiske badminton undervisning har der været fokuseret på teknisk korrekt udførsel af slagene baghåndslob, baghåndsserv, lang forhåndsserv, forhånds clear, forhåndsdrop, forhånds smash samt enkelte selvvalgte slag. Endvidere inkorporeres teknisk træning af benarbejdet. Taktisk har der været fokuseret på simple single og double elementer efter grundtanken ”brudte løbebaner” og ”spil bolden hvor modstanderen ikke er”.

Undervisningen har bestået af praktisk undervisning i form af formelle tekniske øvelser til læring af den grundlæggende tekniske udførsel af de enkelte elementer, samt sammensatte øvelser til at lærer disse i en spilrelateret sammenhæng med det ”korrekte” benarbejde. Ydermere har en del af undervisningen foregået som det færdige spil med indlagte timeouts til diskussion og refleksion over praksis. En del af undervisningen har tillige foregået som elevstyret undervisning i teknisk udførsel af slag, med hensigt på at udvikle elevens handlekompetence i denne kontekst. Evalueringen af elevens læring i badminton forløbet foregår i løbende dialog mellem underviser og eleverne, samt eleverne imellem, både som peer to peer med særligt fokus på teknisk korrekt udførsel gennem videoanalyse

Læringsmål:

Eleven skal efter dette forløb kunne..

-Kunne redegøre for, samt udfører netdrop
-Kunne redegøre for, samt udfører baghåndslob
-Kunne redegøre for, samt udfører baghåndsserv
-Kunne redegøre for, samt udfører lang forhåndsserv
-Kunne redegøre for, samt udfører forhånds clear
-Kunne redegøre for, samt udfører forhåndsdrop
-Kunne redegøre for, samt udfører forhånds smash
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Springgymnastik

Forløbet i springgymnastik har haft til formål at give eleven indsigt i grundliggende bevægelser som rulle, håndstand, spring på air-track og spring på trampolin. I undervisningen har vi foruden de specifikke spring, også arbejdet med modtagning, kropsspænding, balance og KIP bevægelser for at give et indblik i betydningen af disse grundlæggende bevægelseselementer i springgymnastikken.

Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet med mundtlig og digital evaluering. Her har eleverne skulle benytte deres mobiltelefoner til at filme hinandens spring, og i grupper diskutere hvilke områder der har været hensigtsmæssige at
at fokusere på i udviklingsprocessen. Yderligere har eleverne afleveret et skriftligt produkt, hvor de vha. feedback, feedforward og feed-up har haft til formål at analysere deres spring med henblik på at finde primærfejl og beskrive hvordan de fremadrettet kan arbejde med dette.

Læringsmål:
- Kunne udføre en forlæns rulle
- Kunne udføre en baglæns rulle
- Kunne vise en håndstand
- Kunne udføre en vejrmølle
- Kunne udføre et hovedspring
- Kunne udføre en forlæns salto
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Idrættens organisering og danskernes motionsvaner

Undervisningen i idrættens organisering og danskernes motionsvaner har været todelt.

Først har eleverne arbejdet med idrætsforeninger, idrætsorganisationer og disses sammenhæng med gymnastikken, og hvordan deres udvikling har været siden slutningen af 1800-tallet. I det organisatoriske har vi fokuseret på fritidsloven og tips- og lottoloven, og hvilken betydning de har for idrætsorganisationerne, DGI og DIF samt idrætsforeningerne. Inddragelsen af gymnastikken  har haft til hensigt at give indblik i gymnastikkens betydning for det danske samfund med udgangspunkt i den lingske gymnastik og bønderne.

Læringsmål for idrættens organisering:
- Kunne beskrive påvirkningen af den lingske gymnastik på det danske samfund i slutningen af 1800-tallet.
- Kunne redegøre for idrætsorganisationerne DGI og DIF, herunder forskellen mellem de to organisationernes strukturelle opbygning
- Forstå hvorfor idrætsforeninger er udbredt i Danmark, samt deres sammenhæng med DGI og DIF.
- Kunne redegøre for betydningen af fritidsloven og tips- og lottoloven for DGI, DIF og idrætsforeningerne.

Anden halvdel har omhandlet danskernes motions- og sportsvaner med afsæt i den landsdækkende undersøgelse af Maja Pilgaard og Steffen Rask fra 2016.
Vi har kigget på hvor mange og hvem der dyrker motion/sport, hvor det er organiseret henne, hvad de dyrker og diskuteret de tendenser der omhandler de 16-19 årige. Til dette har vi brugt Pestoff velfærdstrekant og Anthony Giddens' beskrivelse af det senmoderne samfund.

Læringsmål for danskernes motions- og sportsvaner:
- Kunne beskrive udviklingen i danskernes idrætsdeltagelse de seneste 50 år.
- Kunne beskrive udviklingen i danskernes valg af idrætsaktivitet.
- Kunne redegøre for udviklingen i organiseringsformen af idrætsdeltagelsen
- Kunne forklare Pestoff velfærdstrekant
- Benytte relevante begreber af Anthony Giddens til at forklare de tendenser vi har fokuseret på ifb. med danskernes idrætsdeltagelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nervesystemet og motorisk indlæring

Forløbet omhandler kroppens evne til at kommunikere og handle på baggrund af denne kommunikation.
Undervisningen har kombineret teori med praktiske eksempler, hvor det teoretiske har omhandlet nervesystemernes opbygning, signalering gennem kroppen, reflekser og motorisk indlæring.

Læringsmål:
- Kunne forklare opbygningen af det autonome og somatiske nervesystem.
- Kunne redegøre signalering igennem kroppen, herunder hvor signalet starter ift. cns/pns og om det er efferent eller afferent.
- Kunne forklare h-refleksen med fokus på signaleringen og muskelaktivitet.
- Forklare de tre niveauer af bevægelser (reflekser, medfødte og voluntære)
- Kunne redegøre for motorisk indlæring, samt hvilke dele af hjernen, som har betydning for indlæring af færdigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Volleyball

Eleverne har arbejdet med de tekniske og taktiske færdigheder i volley. Vi har arbejdet niveau- og kønsdifferentieret samt integreret.

Læringsmål:
Eleven skal kunne udføre et baggerslag teknisk korrekt
Eleven skal kunne udføre et fingerslag teknisk korrekt
Eleven skal kunne udføre en underhåndsserv teknisk korrekt
Eleven skal kunne udføre en overhåndsserv teknisk korrekt
Eleven skal kunne vise et smash med rigtig tilløb og 2-fodsafsæt
Eleven skal kende 3-1-2 opstillingen i beton-systemet
Eleven skal forstå spillernes placeringer på banen og vise, at de kan bevæge sig hensigtsmæssigt i en kampsituation.

Eleverne er blevet evalueret gennem en video, hvori de viser deres tekniske færdigheder ift. de givne læringsmål, samt gennem kampe, hvor de har kunnet vise deres taktiske forståelse spilsituationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Bevægelseslære og styrketræning

De første tre moduler i forløbet tager udgangspunkt i bevægelseslære, hvor eleverne præsenteres for hvordan en muskel arbejder, samt hvordan en bevægelse kan analyseres. De analyserede bevægelser er overvejende bevægelsesmønstre indenfor volleyballverdenen. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med praktiske eksempler, hvor gruppearbejde udgør en stor del af undervisningen.

Læringsmål:
- Kunne redegøre for de tre kontraktionsformer
- Kunne redegøre for de arbejdende muskler i en bevægelse, herunder om de fremmer eller bremser bevægelsen
- Kende de store muskler i underkroppen og overkroppen, enten på latin eller dansk.
- Kunne lave en bevægelsesanalyse

Anden halvdel af forløbet tager udgangspunkt i styrketræning, hvor eleverne i grupper har skulle udarbejde et træningsprogram, som har været rettet mod forskellige sportsgrene samt forskelligt fokus for styrke.

- Kunne forklare musklens opbygning, samt de faser, som er i en muskelkontraktion. Herunder funktionen af aktion, myosin
- Kunne redegøre for de fem faktorer, der har betydning for maksimal styrke, samt forklare hvordan de har betydning for maksimal styrke.
- Kunne redegøre for de fire forskellige former for styrke
- Kunne redegøre for de fire styrketræningsprincipper
- Kunne forklare, hvordan man bør træne alt efter, hvilken form for styrke man vil træne imod
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Idrætspsykologi

Forløbet har til formål at give eleverne færdigheder indenfor en humanistisk del af idrætsfaget i form af idrætspsykologi. Den teoretiske viden benyttes i praksis i forbindelse med en BIP-test samt det sideløbende praktiske forløb filmdans.

Læringsmål:
- Eleven skal kende indre- og ydre motivation, samt forholdet mellem de to begreber
- Eleven skal kende konkurrenceklima og mestringsklima, samt forholdet mellem de to begreber
- Eleven skal kende konkurrenceorientering og opgaveorientering, samt forholdet mellem de to begreber
- Eleven skal kende de tre persontyper og diskutere fordele/ulemper ved dem
- Eleven skal kunne forklare til formålet med målsætning
- Eleven skal forstå forskellen mellem præstationsmål, resultatmål og procesmål
- Eleven skal kunne beskrive spændingsregulering samt hvordan den kan opreguleres og nedreguleres.

- Eleven skal kende de fem faser i et teamsamarbejde
- Eleven skal kunne forklare sammenhæng mellem kohæsion og præstation
- Eleven skal kunne forklare vigtigheden af teamsamarbejde alt efter hvilken sportsgren, der dyrkes.
- Eleven skal kende til roller i sporten, herunder kunne diskutere hieraki, konflikter og teambuildning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Filmdans

I grupper får eleverne tildelt et klip fra en film, hvori der indgår en dans, som eleverne skal blive inspireret af til at udarbejde deres egen koreografi. Forløbet afsluttes med, at eleverne fremviser filmklippet samt deres dans foran resten af klassen. Eleverne har haft fire moduler lave en koreografi som varer i min. 2 minutter, hvormed der er fokus på indøvning og kvalitet. Eleverne skal tage trin/moves fra det klip, som de har fået tildelt, men de skal også supplere med “originale” trin, disse må meget gerne være inspireret af deres forløb på idræt C, men det kan også være trin, eleverne selv udvikler. Eleverne skal danse til musikken fra det tildelte klip, men de må også godt inddrage andet musik undervejs.

Udover de praktiske færdigheder har elevene i forløbet arbejdet med Labans bevægelseskvaliteter. Eleverne har primært arbejdet med Labans effort-kategori, hvilket eleverne skal benytte i tilrettelæggelsen og analysen af egen dans samt overvejelser omkring dansen.

Bedømmelseskriterier:
I bedømmes på:
- Om I har lavet en sammenhængende koreografi ud fra de retningslinjer, der er givet.
- Om koreografien er blevet indstuderet og øvet.
- Om I har rytmefornemmelse og derved tydeligt viser, at I kan følge musikken.
- Kvaliteten af jeres bevægelser
- Sværhedsgraden/kvaliteten af jeres koreografi
- Hvorvidt I deltager aktivt i gruppearbejdet omkring at udforme jeres koreografi.
- Laban; tydelige overvejelser omkring brugen af kroppen og rummet.
-       Dansens udtryk med udgangspunkt i følelser, narrativ og stemnninger
- Jeres gruppeopgave; forståelse af Laban i analyse af egen dans samt overvejelser omkring dansen.
- Jeres performance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sundhedsforløb

Al undervisning i dette forløb har været virtuelt grundet corona

Undervisningen har omhandlet sundhed, hvor det i starten af undersøgt ud fra naturvidenskabelig tilgang til sundhed, mens det senere i forløbet er undersøgt ud fra en sociologisk tilgang. Store dele af forløbet har været struktureret med gruppearbejde, hvor eleverne har skulle aflevere skriftlige besvarelser og mundtlige besvarelser. Eleverne har svaret på arbejdsspørgsmål, og arbejdet med cases i form af dokumentarer fra dr tv

Læringsmål:
- Redegøre for sundhed og inaktivitet
- Kunne redegøre for centrale livsstilssygdomme, samt forklare motions betydning for sygdommen.
- Kunne forklare de overordnede træningsanbefalinger, samt tilpasse dem til patientrgupper med bestemte livsstilssygdomme.
- kunne forklare hvilke indflydelse uddannelse har på fysisk aktivitet
- Kunne forstå Bourdieus centrale begreber, herunder kapitalformer, habitus og felter.
- Kunne bruge de begreber til at analysere en udvalgt case om sundhed fra virkelighedens verden,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer