Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Magnus Scheel
Hold 2019 ol/2e (2e ol, 2e ol (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homers Odyssé
Titel 2 Medea
Titel 3 Græsk-romersk Digtning
Titel 4 Kunstsøjle - skulptur
Titel 5 Filosofi: Kend dig selv
Titel 6 Puljetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homers Odyssé

Indhold:
I dette søjleforløb skal vi arbejde med et af Homers værker - nemlig Odysseen. Gennem læsning, analyse og fortolkning af diverse uddrag, skal vi forholde os til mange forskellige facetter af denne fortælling. Vi skal blandt andet se nærmere på den græske mytologi, samt de olympiske guder, der spiller en stor rolle hos Homer. Derudover skal vi beskæftige os med, og få en klar forståelse af, genren epos. Sidst, men ikke mindst, skal vi især se på helte samt eventyrelementer i denne fantastiske historie.
Vi skal derefter se på hvordan dette værk har sat sit præg på senere europæisk litteraturhistorie, ved at læse uddrag af det romerske Epos, Aeneiden, samt Dantes Guddommelige komedie.   

Fokuspunkter:
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

Kernestof:
Homers Odyssé oversat af Chr. Wilster. (Red Fox Maule og Leo Hjortsø) (1, 9 og uddrag af 11. sang )

Perspektiverende stof:
Vergils Aeneide 1. sang vers 1-48 oversat af Otto Steen Due
Film: The Odyssey (1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Medea

Indhold:
I dette søjleforløb skal vi gennem læsning, analyse og fortolkning arbejde med tragedien Medea, med særligt fokus på kampen mellem hævn og kærlighed samt moderkærligheden. Vi skal især have fokus på genren drama og tragedier med henblik på opdeling af selve stykket samt væsentlige dele af stykket. Vi skal se på baggrunden for denne genre og dens betydning for det græske samfund. Derudover skal vi perspektivere frem til vores tid og læse et uddrag af en moderne gengivelse af fortællingen om Medea.

Fokuspunkter:
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur

Kernestof:
Euripides, Medea oversat af Marcel Lysgaard Lech


Perspektiverende stof:
Uddrag af Sara Stridsberg, Medealand (scene 1-2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk-romersk Digtning

Indhold
Vi skal se på en række digte af de tre digtere Sappho, Catul og Ovid med henblik på at kunne identificere, forklare og forholde os til genre, komposition, samt redegøre for digternes brug af græsk-romersk mytologi. Derudover skal vi se på sammenhængen mellem disse digtere: Hvilke temaer beskæftiger de sig med og hvordan kommer det til udtryk hos den enkelte digter? Hovedvægten ligger på den romerske digtning, navnlig Ovid, hvor Esk. 1.1 og 1.2 er læst statarisk og eleverne har lavet dybdegående gruppearbejde med særlig fokus på perspektivering til nutiden.


Fokuspunkter:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske digte både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.


Gennemgåede digte:

Sappho digt 23, 25  (ovrs. Holger Friis)
Catul 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87 (ovrs. Otto Gelsted)
Ovids Eskapader: 1.1, 1.2.(ovrs. Otto Steen Due)


Perspektiverende materiale: Goethe "Glad jeg føler mig nu" (Romerske Elegier V, 1789, overs.: Carl Østergaard).

Materialer:
Friis, Johansen Holger: Fri Mands Tale, Centrum 1984
Due, Otto Steen: Ovids Elskovskunst, Narayanna Press, 2006.
Due, Otto Steen: Ovids Eskapader, Narayanna Press, 2005.
Christensen, Tortzen: Romersk Antologi Museum Tusculanums Forlag, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kunstsøjle - skulptur

Indhold:
I dette kunstsøjleforløb skal vi arbejde med skulpturer. Vi skal forholde os til flere faktorer imens vi ser på de forskellige karakteristika gennem tiden. Vi skal især have fokus på den historiske samtid samt kulturelle dynamikker. Gennem analyse og fortolkning af adskillige værker, skal vi forholde os til disse i de fire store tidsperioder: Arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk. Derudover skal vi også se på skulpturens udvikling igennem tiden og perspektivere frem til vores egen samtid.

Fokuspunkter:
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.

Kernestof:
Med udgangspunkt i Henrik Fich, Græst Kunst (Systime 2008) skal vi se på mange forskellige skulpturer i dette forløb, men her er et udsnit af dem vi kommer til at fokusere mest på.

Arkaisk:
- Kouros fra Anavysos fig. 103
- Kalvebæreren fig. 104
- Kritios drengen fig. 64
Klassisk:
- Vognstyreren fig. 238
-  Poseidon/Zeus fig. 239
- Diskoskasteren fig. 242
- Spydbæreren fig 244
- Afrodite fra Knidos fig. 273
Hellenistisk:
- Portrætstatue af Demosthenes fig. 288
- Galler der dræber sig selv og sin hustru fig. 290
- Laokoon gruppen fig. 306
- Afrodite, Pan og Eros fig. 312
Romersk:
- Augustus fra Prima Porta


Til romersk skulptur er følgende link blevet brugt til Prima Porta: http://www.museivaticani.va/content/museivaticani/en/collezioni/musei/braccio-nuovo/Augusto-di-Prima-Porta.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi: Kend dig selv

Platon: Alkibiades
Forløbsplan 2020


Hvordan skal man mon lære ’selvet’ selv at kende?”
(Sokrates til Alkibiades i Platons Alkibiades, kap. 24)

Alkibiades Kend sig selv
Dette filosofiforløbs tema er dannelse og det ”at kende sig selv”. Emnet ’dannelse’ er et temmelig omdiskuteret emne, der har sit udspring i den antikke græske litteratur og kultur, og som stadig fylder meget i debatter den dag i dag.
Filosofiforløbet har overordnet to formål. For det første vil forløbet give kendskab til Platons filosofi og dens filosofiske genre gennem nærlæsning, analyse og fortolkning af dialogen Alkibiades og uddraget ”Hulebilledet” fra dialogen Staten. For det andet vil forløbet give kendskab til Platons stadige indflydelse på senere vestlig filosofisk tænkning om dannelse og eksistens.
Forløbet er virtuelt og tilrettelagt således, at det både lader eleverne arbejde deduktivt (f.eks. gennem nærlæsningens brug af gennemgåede Platon-begreber) og induktivt (f.eks. gennem refleksionsskrivninger om forløbets emner). De er i den forbindelse tilknyttet en Facebookgruppe, hvor de arbejder med refleksionsskrivninger om emnerne, laver elevbesvarelser og kommenterer hinandens opslag.
Der er i forløbet indtænkt en progression i arbejdsformer og materialevalg. Eleverne går således fra indledningsvis at stifte bekendtskab med væsentlige begreber fra Platons filosofi og at kunne redegøre for disse til afslutningsvis at skulle kunne anvende begreberne selvstændigt i nærlæsningens fortolkning og perspektivering af teksterne og temaet.
Afslutningsvis knyttes der skriftligt arbejde i form af 4 puljetidsmoduler, hvor eleverne arbejder videre med disse refleksionsskrivninger ud fra forløbets principper.


Materialer:
Basistekster:
- Platon: Alkibiades, Kend dig selv, Gyldendal (2000)
- Platon: Staten, 6. bog, uddraget ”Hulebilledet”, Kend dig selv, Gyldendal (2000)

Perspektivtekster:
- Andersen, Tony: ”Glem ikke dannelsen i gymnasiet”, Politiken (27-05-2017)
- Steen, Uffe: ”Intet er sandt. Intet er Umagen værd”, Weekend Avisen (18-04-2015)
- Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen, §1-2.
Oldtidskundskab C, stx – Supplerende materiale til vejledning til læreplanen - 2018 4
- Kierkegaard, Søren: Begrebet Angest (1844), Søren Kierkegaard – Samlede værker bind 5 og 6, Gyldendals bogklubber, ”Caput I, §5”, 135-136, 137-138 og ”Caput V – Angest som frelsende ved Troen”, s. 234-240.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Puljetid

Puljetiden er afholdt  som afslutning til filosofiforløbet. Der lægges i denne forbindelse vægt på skriftlighed i oldtidskundskab. Modulerne indeholder bl.a. opgaver rettet mod nærlæsning af Platons Hulelignelse, samt fortolkning og perspektivering af den samme og til hele forløbet generelt.

Opgaverne er afleveret i Google Drive .

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer