Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marianne Skagen
Hold 2019 ng/f (1f ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortlægning af verden
Titel 2 Plastik - et globalt miljøproblem
Titel 3 Den dynamiske jord
Titel 4 Vand i verden
Titel 5 Klimaforandringer og bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortlægning af verden

Vi startede studieretningsklassen med et kort introduktionsforløb, hvor vi havde fokus på naturgeografiske metoder, herunder kortlægning samt felttur.

Vi arbejdede med forskellige kortlægnmingsøvelser, herunder seterra (internet-geografispil) hvor vi lokaliserede lande i verden. Desuden arbejdede vi med kort projektioner og forståelsen af længde-/breddegrads-systemet.

Desuden cykldede vi en tur til Boserup, og kortlagde derefter turen vha. forskellige beskrivelser: kvalitative beskrivelser af turen, kvantitative registreringer gennem opmåling adf ruten i Maps, samt opmåling af skoven. Derudover lavede vi en højdeprofil i Google-Earth, og brugte den som supplement til terrænkort i MiljøGis.

Alle disse repræsentationsformer skulle skærpe elevernes metodeforståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Plastik - et globalt miljøproblem

Det næste forløb var tematisk struktureret omkring plastik som et miljøproblem.
Udgangspunktet var kapitlet om plastik i 'Geodetektiven', men supplerede det med læsning af artikler, grundbogslæsning (Naturgeografi - Vores verden), samt internetsider.

Forløbet arbejdede med: at kortlægget årsagen (hvor kommer plastik fra?), omfanget (hvor er det henne? og hvor meget?), baggrund (produceres af olie - men hvad er det?), og løsninger (hvad kan vi gøre?).

Naturgeografisk viden handlede i dette forløb dels om plastikproduktion fra olie. Derfor undersøgte vi oliedannelse, olieproduktion (indvindingsmetoder), samt hvilke effekt olie har på klimaet ud over at ende som plastikforurening. Vi arbejdede desuden med at forstå det globale vindsystem, for at få sammenhængen mellem vindene og havstrømmene frem. Særligt fokus blev lagt på vindsystemerne omkring ækvator, passatvinde samt deres virkning på havstrømmenes cirkulation.

Vi arbejdede også med forskellige øvelser: kold/varm luft i flaske med ballon (konvektionscelle), Grønlandspumpen (chavstrømsmodel - cirkulation).
Derudover brugte vi også Google-Earth til at lokalisere havstrømme og de store 'gyres', hvor plastikken opkoncentreres.
Øvelsesbeskrivelse kan findes i vores fælles Google-Earth-drev (Naturgeografi 1f/plastik i havene/eksperimenter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den dynamiske jord

Den næste forløb skiftede fokus til de indre geoliogiske processer. Her arbejdede vi med at forstå jorden som et dynamisk system.

Vi læste primært i grundbogen (Naturgeografi - Vores Verden), men supplerede med releante tekster fra internetsider (https://webgeology.alfaweb.no). Vær særligt opmærksom på at tjekke vores google-drev-side (Naturgeografi 1f), hvor der ligger mange materialer udover dem der ligger i Lectio.

Naturgoegrafisk viden handlede meget om at forstå de geologiske principper: Tid, materialer og processer. Begreber som geologisk tid, aldersdatering (relativ/absolut), det geologiske kredsløb, bjergartsdannelse (magmatiske, sedimentære, og metamorfe bjergarter), samt pladetektonik, vulkanisme og jordskælv.

For at koble ressourceforståelse på dette forløb arbejdede vi også med at forstå hvorfor metaller som guld og søv er placeret i vulkanske miljøer.

Vi arbejdede dels med at forstå de teoretiske sammenhænge, men brugte også eksperimenter og illustrationer når det var muligt.

Øvelser: relativ aldersdatering (rækkefølge på medbragte materialer), densitetsbestemmelse af granit og basalt (og ekologi), samt bjergartsbestemmelse (herunder mineralbestemmelse). Beskrivelser kan findes i vores Google-drev-mappe: Naturgeografi 1f/Geologi/Øvelser.
Under jordskælvmodulerne lokaliserede og kategoriserede vi et jordskælv via forskellige websider. Desuden arbejdede vi med at forstå de seismiske bølgers bevægelser via fjedre i klassen.  

Eleverne lavede desuden en screencast-indtaling som afleveringsopgave, hvor de skulle analyse pladebevægelserne ved en specifik lokalitet: Chile. Her tegnede de selv en model af pladeranden, samt brugte Google-Earth til en topografisk beskrivelse (herunder en højdeprofil), en gennemgang af jordskælv i regionen, vulkanismen i opmrådet samt oceanbundens alder. Eleverne klikkede selv lagene på/af, og fik dermed mulighed for at arbejde konkret med GIS, samt bruge empiri til at lave en analyse af en specifik lokalitet.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vand i verden

Under nedlukningen, arbejdede klassen med vand i verden, og brugte her Naturgeografiportalens sider om samme emne. Vi supplerede med læsning i grundbogen.

Fokus var på forståelsen af vandets kredsløb, samt vandets bevægelser samt vand som ressource.

Vi arbejdede virtuelt alle timerne og derfor var vi stærkt begrænsede ifht. hvilke øvelser vi kunne gennemføre.

Timerne blev struktureret gennem google-meet og vi brugte google-mapperne i hert modul. Tjek vores fælles mappe (Naturgeografi 1f/undervisning i nedlukningsperioden/dato..... )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klimaforandringer og bæredygtighed

Det sidste modul samlede op på forskellige dele vi havde været inde på, men nu med overemnet: Klimaforandringer, og menneskets aftryk på verden.

Vi havde i plastikforløbet arbejdet med cirkulationsmodellen, men nu vendte vi tilbage til dette, for at forstå hvordan det globale vindssytem er drevet af metereologiske principper. Derfor zoomede vi først ind på de forskellige principper for vejr.

Centrale naturgeografiske begreber var blandt andet: vejr, klima, atmosfærens opbygning samt indhold af luftmolekyler. Trykdannelse (termisk og dynamiske), samt vindbevægelser. Tropisk vejr, med særligt fokus på monsyunsystemet i Indien, samt tropiske cykloner/orkaner.

Vi brugte den naturgeografiske viden om klimasystemet som afsæt til at forstå diskussionenrne om klimaforandringerne. Her vendte vi tilbage til grundforløbets fokus på strålingsenergibalancen, drivhuseffekten samt kulstoffets kredsløb.

Vi kiggede på hvordan Corona-nedlukningen har haft en betydning for DK's CO2-udledning, og brugte det til at diskutere Parisaftalens målsætning, samt hvilke tiltag der er nødvendige for at Danmark lever op til den nye klimalov.

Det gav mulighed for at trække FN's bæredygtighedsmål ind, samt måle vores egne økologiske aftryk. På den måde arbejdede vi med kvantitative metoder til at gøre bæredygtighed målbart. Begrebet 'World Over Shoot Day' brugte vi også. Derved skiftede vi igen fokus fra de meterologiske principper til at forstå hvordan menneskelige aktiviteter ved produktion samt ressopurceforvaltning påvirker det store klimasystem.

Vi kiggede på delområder som fødevarerens aftryk på verden, vores forbrugsmøsntres påvirkning på verden, og transport af varers aftryk på verden. Herunder var vi også omkring containerskibstransport, samt deres virkning på miljøet.

Vi så nogle forskellige film om det, og diskuterede mulige fremtidige løsninger på problemstillingerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer