Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Mette Beier Husted
Hold 2019 bi/i (1i bi, 1i bi (puljetid))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Din krop, din sundhed
Titel 2 Gener og evolution
Titel 3 Sex, Hormoner og Ønskebørn
Titel 4 Natur, kredsløb & sammenspil

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Din krop, din sundhed

Vi har i dette første forløb fokuseret på komponenterne af den mad vi spiser, kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, hvordan de er bygget op og hvad de skal bruges til i kroppen. Eleverne har fokuseret på fordøjelsessystemet. opbygning samt nedbrydning og optag af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Særligt har vi sat fokus på enzymer og lavet forsøg med spytamylases nedbrydningseffekt på stivelse. Eleverne har i øvrigt lavet forsøg med "det voksende æg". Vi har set på betydningen af vores tarmbakterier. Eleverne har arbejdet med blodsukkerreguleringen, herunder insulin og glukagons effekt og i denne forbindelse også med diabetes.

Læringsmål til forløbet: Din krop – din sundhed:
Jeg kan forklare hvordan kulhydrater er opbygget herunder forskellen på monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Jeg kan redegøre for hvad kulhydrater bliver brugt til i kroppen, herunder for glykogen samt hvor vi har glykogenlagre henne, og desuden hvilke typer fødevarer vi særligt får kulhydrater fra
Jeg kan redegøre for hvad kostfibre er og hvordan det påvirker fordøjelsessystemet, samt hvilke typer fødevarer vi særligt får kostfibre fra
Jeg kan forklare hvordan triglycerider er opbygget, herunder forskellen på mættede og umættede fedtsyrer
Jeg kan redegøre for hvad kroppen skal bruge fedtstoffer til samt hvilke særlige fødevarer vi får fedtstoffer fra
Jeg kan redegøre for opbygningen af proteiner, samt hvilke fødevarer vi særligt får proteiner fra
Jeg kan redegøre for hvad kroppen skal bruge proteiner til
Jeg kan redegøre for opbygningen af fordøjelsessystemet
Jeg kan forklare hvordan næringsstofferne i vores mad bliver nedbrudt og optaget i vores fordøjelsessystemet, med særligt fokus på kulhydraterne
Jeg kan beskrive hvad et enzym er og hvordan enzymer virker under inddragelse af viden om pH og temperatur optimum
Jeg kan redegøre for hvad en tarmflora er og komme med eksempler på dens betydning i kroppen
Jeg kan redegøre for hvad hormoner er og hvordan de virker på en målcelle
Jeg kan redegøre for hvad insulin er, hvor det bliver produceret og hvordan insulin påvirker en celle
Jeg kan redegøre for hvad glukagon er, hvor det bliver produceret og hvilken funktion det har
Jeg kan redegøre for forskellen på Type I og Type II diabetes.
Jeg kan redegøre for faktorer der påvirker vores sult og mæthed
Jeg kan redegøre for respirationsprocessen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spytamylase rapport 06-12-2019
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Gener og evolution

Vi har i dette forløb fokuseret på en række genetiske grundbegreber samt nedarvning (autosomer, kønskromosomer, gener, alleler, homologer kromosomer, dominante og recessive gener, homozygote, heterozygote, genotyper, fænotyper). Vi har arbejdet med Mendels klassiske forsøg med nedarvning af træk hos ærter. Begreberne og forskellige nedarvningstyper er bl.a. blevet trænet vha. at analysere stamtavler og løse nedarvningsopgaver. Vi har særligt fokuseret på genetikken bag blodtype systemerne ABO og tildels rehsus, og nedarvning af samme. I denne forbindelse har eleverne testet deres egen blodtype og afleveret journal over dette. VI har vha. skolens 3D DNA modeller arbejdet med opbygningen og funktionen af DNA, herunder proteinsyntese. Vi har desuden overordnet kigget på klonningsteknikken. Vi har også arbejdet med mutationer. Eleverne har lavet en DNA cocktail og i denne forbindelse forsøgt at isolere DNA fra jordbær. Vi har afslutningsvist perspektiveret emnet, herunder særligt mutationer, til evolution, særligt naturlig selektion. I Denne forbindelse har eleverne spillet Birkemåler spillet. I forbindelse med arbejdet med evolution har vi også fokuseret på bakteriers udvikling af antibiotikaresistens, genetikken bag dette samt kort om horisontal genoverførsel, og eleverne har lavet et forsøg med resistens, hvor der blev diskuteret sterilteknik. I denne forbindelse arbejdede vi ligeledes med vækst af bakterier og vækstfaktorer.


Fokuspunkter i dette forløb har været følgende:
At kunne beskrive og anvende genetikkens faglige kernebegreber
At kunne beskrive og forklare Mendels ærte forsøg
At kunne lave et krydsningsskema
At kunne forklare og analysere stamtavler, herunder kunne redegøre for forskellen på forskellige typer af nedarvning (autosomalt dominant/recessivt og kønsbunden)
At kunne redegøre for DNAs opbygning
At kunne beskrive proteinsyntesens del-processer, herunder at kunne oversætte en DNA sekvens til en mRNA sekvens og denne til den korrekte aminosyrer-kæde
At forstå principperne bag ABO-systemet både genotypisk og fænotypisk
At kunne redegøre for Rhesus-systemet
At kunne beskrive og diskutere kloningsteknikken
At kunne gøre rede for mutationer og de forskellige typer af mutationer
At kunne diskutere konsekvensen ved forskellige typer mutationer
At kunne analysere figurer med korrekt brug af fagbegreber
At kunne redegøre for evolutionsteorien med konkrete eksempler, og herunder at forklare begrebet naturlig selektion
At kunne redegøre for prokaryote organismer, deres opbygning og vækst. Herunder at kunne forklare udviklingen af antibiotikaresistens.

Materialer:

Hansen, Hestbech, Kahl, Marcussen,Marker: Biologibogen, Systime: s. 206 - 220, 225, 227 - 234

http://learn.genetics.utah.edu/content/molecules/transcribe/ - online transskription og translation
https://www.youtube.com/watch?v=rESHv7d7O88 - hvordan man laver en DNA cocktail
http://peppermoths.weebly.com/index.html - birkemåler spillet
https://www.youtube.com/watch?v=0SCjhI86grU - hvad er naturlig selektion?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtyper 15-01-2020
Virtuelt modul om evolution 30-01-2020
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sex, Hormoner og Ønskebørn

Med udgangspunkt i debatten om danskernes faldende fertilitet startede vi forløbet med bl.a. at diskutere faktorer som kan påvirke fertiliteten. Vi har arbejdet med kønsorganernes opbygning og funktion, og vi har fokuseret på hormoner herunder særligt kønshormonerne, og i denne forbindelse menstruationscyklussen samt reguleringen af sædcelle produktionen. Vi har også på et introducerende niveau beskæftiget os med hormonforstyrrende stoffer i den forbindelse har eleverne set dokumentaren "Kuk i hormonerne". Ligeledes er befrugtningens forløb blevet gennemgået. Eleverne har arbejdet med forståelsen af hvordan en graviditetstest virker. Meget kort har eleverne lært om kønssygdomme og prævention. Vi har mod slutningen af forløbet fokuseret på kunstig befrugtnings teknikker og etikken herved. Eleverne har set VidenOm afsnittet "gravid som 60-årig.

Mål for forløbet:
At kunne beskrive den generelle opbygning af de mandlige og kvindelige kønsorganer
At kunne beskrive funktionen af de dele der er involveret i produktionen af sædceller og sæd samt ægceller, og kønscellernes vej igennem kønsorganerne
At træne den mundtlige formidlingsevne under inddragelse af figurer
Overordnet at kunne beskrive hvordan det endokrine system virker (hormoner)
At kunne definere forskellen på negativ og positiv feedback
At kunne forklare reguleringen af testosteron, samt beskrive hvilke funktioner testosteron har i en mand
At kunne forklare menstruationscyklussen under inddragelse af figur-materiale
At kunne forklare hvordan en graviditetstest virker
At kunne beskrive befrugtningens forløb
At kunne udvise en generel indsigt i og biologisk forståelse for prævention og kønssygdomme
At kunne redegøre for kunstig befrugtning samt at kunne diskutere de etiske problemstillinger metoderne rejser
At kunne diskutere fænomenet ufrivillig barnløshed og perspektivere den biologiske viden til samfundsdebatten

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VIRTUEL MODUL - menstruationscyklussen - 13/3 2020 12-03-2020
Virtuelt modul - Kuk i hormonerne - 19/3 19-03-2020
VIRTUELT MODUL - PRÆVENTION OG GRAVIDITETSTEST 25-03-2020
VIRTUELT MODUL - KUNSTIG BEFRUGTNING - 26.3 26-03-2020
Graviditetstest - videoaflevering 05-04-2020
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Natur, kredsløb & sammenspil

Eleverne har i dette forløb taget udgangspunkt i planternes primærproduktion. De har arbejdet med kulstofkredsløbet og har udført virtuelt forsøg med respiration og fotosyntese i vandpest. Herefter har vi fokuseret på søen som økosystem, biotiske og abiotiske faktorer, små dyrs forskellige iltoptagelsesstrategier som tilpasninger til vandmiljøet, forskelle på den næringsrige og næringsfattige sø, samt forurening af søen og herigennem søens onde cirkler. Eleverne har arbejdet med makroindexmetoden. afslutningsvist blev der lavet en kort og introducerende perspektivering til spildevandsrensning.

Som et mini-økologi tema har eleverne beskæftiget sig med begrebet biodiversitet. De har fået indsigt i den 6. masseduddøen, hvad biodiversitets begrebet dækker over, hvorfor vi skal beskytte biodiversiteten og hvordan biodiversitetskrisen hænger sammen med klimakrisen. Dette er sket igennem arbejde med artikler fra videnskab.dk og f.eks. Zetland.

Læringsmål:
At kunne redegøre for respirationsprocessen og fotosyntesen og inddrage denne viden i en beskrivelse af kulstofkredsløbet
At kunne redegøre for begreberne netto- og bruttoproduktion.
At kunne redegøre for gødnings effekt ved spredning på marker, både for afgrøderne der dyrkes og for det omkringliggende miljø
Overordnet at kunne beskrive søen som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer i denne og fødekæden i søen.
At kunne komme med eksempler på forskellige iltoptagelsesstrategier i søen
At kunne redegøre for forskellen mellem den næringsrige og den næringsfattige sø, herunder at kunne beskrive årsager til at en sø bliver meget næringsrig (forurenet) og dermed at kunne beskrive søens onde cirkler
At kunne redegøre for effekten af forurening af vandmiljøet
At kunne forklare hvordan rensnings af spildevand foregår, og at kunne diskutere hvorfor denne rensning er vigtig.
At kunne definere begrebet biodiversitet og diskutere betydningen af biodiversitet

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VIRTUELT MODUL - intro til økologi 02-04-2020
VIRTUEL MODUL - VANDMILJØ OG UNDERSØGELSE HERAF 06-05-2020
VIRTUELT MODUL - UNDERSØG PLANTE-DIVERSITET 11-05-2020
Videoaflevering - energi, fødekæder og kredsløb 17-05-2020
Selvlavet figur over stress-responset 04-06-2020
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer