Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jakob Lægaard, Stephanie Goldstrand Lauridsen
Hold 2023 DA/d (1d DA, 1d DA (puljetid), 2d DA, 2d DA (puljetid), 3d DA, 3d DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed
Titel 2 Saga, folkevise, folkeeventyr
Titel 3 Dansk-historieforløb. Køn i kontekst
Titel 4 Reality og dokumentar (+ medieværk)
Titel 5 Det moderne og det folkelige gennembrud
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Sprogets magt
Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 9 Romantik og romantisme
Titel 10 Skriftlighed - at tænke mens man skriver
Titel 11 Upålidelige fortællere
Titel 12 Modernisme
Titel 13 Humor i dansk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed

Forløbet dækker det mediemæssige samt det sproglige stofområde. I forløbet indgår et delforløb med fokus på skriftlig udtryksfærdighed. Eleverne træner her målrettet forskellige skrivekompetencer indenfor journalistisk formidlende genrer samt skrivediscipliner som redegørelse og diskussion.

I første del beskæftiger vi os overordnet med de nyhedsformidlende genrer. Fokus ligger på nyhedskriterier, nyhedsbehov, målgrupper, grafisk opbygning og det journalistiske sprog. Eleverne arbejder med analyse af nyhedsartikler i trykte medier og samt elektroniske nyhedssites. Som del af arbejdet stifter eleverne bekendtskab med og diskuterer genrer som clickbait og fake news samt deres konsekvens for det moderne mediebillede.

I anden del af forløbet arbejder vi med elektronisk nyhedsformidling. Fokus ligger her på filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder, fremstillingsformer, fortællehierarki og opbygning/flow.
I forløbet indgår desuden kendskab til og refleksioner over god presseskik og presseetiske regler samt public service.

Læringsmål i forløbet:
I har kendskab til nyhedshistoriers opbygning (den omvendte nyhedstrekant)
I har kendskab til kravene til faktaformidling
I kan analysere en nyhed med fokus på nyhedskriterier, nyhedsbehov og målgruppe
I kan karakterisere det journalistiske sprog og redegøre for de sproglige krav og udfordringer, der er til nyhedsformidling
I har kendskab til pressens rolle i et demokratisk samfund
I kan redegøre for forskellen på fakta- og fiktion, samt identificere de virkemidler, der knytter sig til fakta- og fiktionsgenrerne
I kan næranalysere levende billeder med fokus på brugen af filmiske virkemidler
I kan redegøre for sammensætnignen af tv-nyhedsindslag med fokus på fremstillingsform, fortællehierarki og forløbsstruktur
I kan forklare samspillet i brugen af billeder og lyd, herunder tekster og speak i et tv-nyhedsindslag
I kan redegøre for flow og forløbsstruktur i en tv-nyhedsudsendelse samt forklare, hvordan seeren fastholdes
I har kendskab til fake news og click bait og kan forholde jer kritisk til disse genrer.

Læringsmål i skriftligt arbejde
- at opbygge en nyhedsartikel efter den omvendte nyhedstrekant og anvende nyhedskriterierne i praksis
- at give og modtage respons på skriftligt arbejde
- at skrive formidlende til en ukendt læser
- at redegøre  sagligt for en tekst
- at skrive karakteristik
- at skrive en saglig diskussion

Litteratur:
Kirsten Sparre og Lars Kabel: “Grundlæggende definitioner på nyheder”
"Nyhedstrekanten" illustration fra Anette Hauer og Birgitte Munk: Tal og skriv
Mogens Meilby: "De klassiske nyhedsværdier"
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 101-108:  “Nyhedsartiklens farvelade: Sproglige virkemidler”
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 17-19 og 21-24: "Vi er alle afhængige af nyheder"
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 76-80: "De udvidede nyhedsgenrer"
Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: "Den iscenesatte virkelighed" s. 12-25

DR TV: Programserien "TV! TV! TV!" : "Breaking News" og "TV-nyhedens opbygning"
"What makes news, news?" og "How to spot fake news" Fra programserien "Behind The News" fra australske ABC
Søren Vrist Christensen: "Retoriske Virkemidler", på YouTube

Nyhedsindslag, herunder reportage og feature fra ældre tv-nyhedsudsendelser



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en nyhedsartikel 18-12-2023
Lav et nyhedsindslag 06-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Saga, folkevise, folkeeventyr

INDHOLD OG FOKUS:
Fokus for dette forløb er den norrøne digtning og middelalderlitteratur, samt danskfaglig analyse og fortolkning af saga, folkevise og folkeeventyr.   
I forbindelse med forløbet arbejder eleverne med sagaen Gunlaug Ormstunge som værk med skriftlig afløsning i form af en remediering.

Centrale begreber:
Slægtssamfund og fællesskabsorientering
Kollektivistisk livsform
Landnamstid, sagatid og sturlungatid
Tryllevise og riddervise
Syrebadsteknik og ekspansionsteknik
Formelsprog
Skæmteevetyr og trylleeventyr
Modsætningsregel, tretalsregel og bagvægtsregel
Individuationsproces

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET:
I kan analysere, fortolke og perspektivere tekster fra oldtid og middelalder.
I kan anvende danskfaglige metoder og begreber i analysen af teksterne, herunder særligt ydre og indre kompositionsanalyse, personkarakteristik og fortællerkarakteristik.
I kan udpege centrale genretræk ved sagatekster, folkeeventyr og folkeviser.
I kan forklare, hvilken funktion teksterne havde i deres samtid.
I kan diskutere, hvordan teksterne afspejler datidens samfundsforhold, menneskesyn og livsopfattelser.

Tekster:
Saga: "Gunlaug Ormstunges saga" (Værklæsning), i Mogens Bjerring-Hansen m.fl. (red.)  Dansk litteratur Falkenstjerne 1
Folkevise: "Torbens Datter" og "Germand Gladensvend" i Mimi Sørensen og Mads Rangvild: "Brug Litteraturhistorien"


Supplerende litteratur:
"De islandske sagaer" i Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje (ibog)
Mimi Sørensen og Mads Rangvild: "Brug Litteraturhistorien"s. 12-29, herunder afsnittene: ”Middelalderens samfund”, ”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” og ”Ridderviser og Trylleviser”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk-historieforløb. Køn i kontekst

Forløbet gennemføres i samspil med historie med vægt på historisk overblik og sammenhæng. Forløbet skal lede eleverne frem mod DHO i slutningen af 1.g.

I forløbet fokuserer vi på fremstillingen af køn med særligt fokus på diskussionen om kvinders rettigheder, status og rolle i samfundet. Som en del af forløbet introduceres eleverne til sædelighedsfejden.
Vi har i tekstlæsningen haft fokus på, hvordan forholdet mellem kønnene gennem tiden italesættes af både kvindelige og mandlige forfattere, kunstenere og debattører. Forløbet præsenterer eleverne for et varieret udvalg af tekster, fra både det sproglige, det mediemæssige og det litterære stofområde, herunder romanuddrag, debatindlæg, billeder, billedreklamer, reklamefilm og dokumentarfilm. I arbejdet med teksterne er eleverne blevet introduceret til et katalog af danskfaglige metoder og arbejdsformer med det formål at give dem et indblik i danskfagets forskellige muligheder og tilgange.
Skriftlige øvelser, herunder kreative skriveøvelser, har indgået løbende i forløbet.



Læringsmål i forløbet (dansk og historie):
Eleverne kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.

Eleverne kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, billedkunst, reklamer og film.

Eleverne kan reflektere over, hvordan nutidens kvindeopfattelse og diskursen omkring kvinder er et produkt af den udvikling, kvindespørgsmålet har været igennem fra 1800-tallet til i dag.


MATERIALE FORDELT PÅ EMNER I FORLØBET:
Kvinder i 1800-tallet:  Mathilde Fibigers Af Clara Raphael (tredje brev), 1850

Kvinders valgret: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder (tale), 1888
Johanne Meyer: "Kvindens Politiske Valgret og Valgbarhed"

Sædelighedsfejden: Amalie Skram: af "Forrådt", 1892.

Kvinder i 1950erne: OMA-reklamen med Liva Weel. Diverse billedreklamer fra 1950’erne. Perspektivering til nutidig OMA-reklame.

Feminismen: Trille: “Mors lange cykeltur”, 1975 og Shit & Chanel: “Smuk og dejlig”, 1976

Abort: Bjarne Reuter: af “Når snerlen blomstrer”, 1983. Uddrag af filmen ”Tro, håb og kærlighed”
Perspektivering til moderne abortmodstandere Retten Til Liv (biografreklamen)

Slutshaming: Dokumentaren "Skam dig Emma"

Nanna Bonde: ”Sexlyst er en kvindelig skam” 17. september 2016, Berlingske.dk
Karen Margrethe Vendelbo Dahl: ”Drenge og piger er lige seksuelt aktive – men normerne er forskellige”, 28. juni 2018, VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (inkl. skriftlig øvelse med debatterende artikel ud fra artiklerne)

Køn i moderne kontekst: Julia Butschkow: af “Kartofler, kød og noget grønt”, 2011 (fokus på person- og fortællerkarakteristik)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Reality og dokumentar (+ medieværk)

I forløbet beskæftiger vi os med medieret virkelighed i form af realityprogrammer og dokumentar.
Vi tager udgangspunkt i en definition af reality-genren og dens forskellige former og temaer. I analyserne har vi særligt fokus på forholdet mellem autenticitet og iscenesættelse af de medvirkende personer gennem filmiske virkemidler.
I det videre forløb undersøger vi forskellige dokumentarformer, herunder observerende, autoritativ, poetisk og deltagende dokumentar.
Forløbet inkluderer desuden træning af analyse af levende billeder.

I forløbet arbejder vi med "Kandis for livet" som medieværk.

NØGLEBEGREBER:
- Realityyper: Realityshow, -serie og -magasin
- front stage, backstage, middle region
- Realitygenrer: gameshow, docusoap, reality-magasin, talentshow, celebrityprogrammer, professionsprogrammer, makeoverprogrammer
- Opbygning: præsentation, konflikt, løsning
- skyld og skam, de syv dødssynder
- autenticitetsmarkører/faktakoder - fiktionskoder
- Dokumentarformer: dybdeborende/autoritativ, observerende, poetisk, deltagende

Tekster:
Luksusfælden  sæson 23 episode 9
"Kandis for livet" (2022) som værk.
Eksempler fra realityprogrammer. Paradise Hotel m.fl.

Fibiger og Asmussen: Den medierede virkelighed (2013) s. 106-108, 110-121

Supplerende materiale:
Diverse eksempler på forskellige typer dokumentar bl.a.
"AFR" (Mockumentary)
"Dømt til behandling" (Observerende)
"Rejsen på ophavet" (Poetisk refleksiv)

Omfang: 65 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne og det folkelige gennembrud

Klassen arbejder med Det moderne Gennembrud og Brandes digterkreds. Perioden kontrasteres til Romantikken, og det illustreres hermed, hvordan litteraturstrømningerne bevæger sig i pendulsvingninger. Teksterne læses litteraturhistorisk med paralleller til periodens store historiske begivenheder. Der er fokus på realisme og naturalisme samt litteraturen som debatterende forum. Der arbejdes især med teksternes sproglige aspekter, fortællerforhold og tematik.

Desuden har klassen arbejdet med begrebet hjemstavnslitteratur i forbindelse med det folkelige gennembrud og set på forskelle og ligheder mellem det folkelige og det moderne gennembrud.
August Strindberg: "Racens forbedring"
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (uddrag)
I.P. Jacobsen: "Marie Grubbe"
Amalie Skram: "Forraadt" (uddrag)
Herman Bang: "Frøkenen"
Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren" (uddrag)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød
Henrik Pontoppidan: "Isbjørnen" (Værk)
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand
Jeppe Aakjær: Tyendesang
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag)
(Til repetition: Martin Andersen Nexø: Sevilla)

Baggrundslitteratur (formidlet gennem læreroplæg):
Lütken, Fibiger: Litteraturens Veje, Systime, 2010, siderne 194-216, 221-225

DR TV: "1800-tallet på vrangen" afsnit 6 og 7 1864-1890
Uddrag fra "Pelle Erobreren" (Bille August 1987)

Eleverne kan:

-Se sammenhængen mellem samtidshistorie og litteratur
-kende og anvende begreberne realisme, naturalisme og impressionisme
-analysere og fortolke tekster ideolgikritisk med udgangspunkt i viden om litteraturhistorien
-påvise sammenhænge mellem form og indhold
-påvise forskellen mellem det moderne og det folkelige gennembrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Forløbet fokuserer på postkolonialistisk og ideologikritisk læsning af tekster, som omhandler kulturmøder. Vi arbejder her både i en litteraturhistorisk og en sproglig kontekst. Eleverne træner i forløbet evnen til at læse tekster, der tematiserer kulturmøder med fokus på, hvilke grundlæggende verdenssyn og syn på "den kulturelle anden", teksterne udtrykker.

Læringsmål for forløbet:
I kan analysere tekster om kulturmøder ud fra en postkolonialistisk og ideologikritisk vinkel.
I kan diskuere, hvordan fremstillinger af "det fremmede" i litteratur fra det 20. og 21. århundrede italesætter overbevisninger om kultur og etnicitet.

Centrale begreber:
Postkolonialisme
Konnotationer, diskurs, (nodalpunkt, ækvivalenskæde)
stilleje (høj stil, lav stil), semantiske felter,
Den kulturelle anden, stereotyp, eurocentrisme, dem og os-diskurs, mimicry
Fremmedbilleder: venligt, fjendtligt, arrogant, eksotisk/romantisk, paternalistisk

Litterære tekster:
Rudyard Kipling: "Hvid mands byrde", 1899
HC Andersen: Tepotten
Henry M. Stanley: af "Hvordan jeg fandt Livingstone", 1872
Joseph Conrad: af "Mørkets hjerte", 1899
Johannes V. Jensen: af "Aandens stadier", 1928 (uddrag om Afrika)
Karen Blixen: af "Den afrikanske farm", 1937 (uddrag, oprindeligt udgivet under pseudonymet Isak Dinesen)

Supplerende tekster:
Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010 s. 20-21
Martine Lind Krebs: ”Postkolonialisme”, 2022
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Kolonimagter i den vestlige litteratur” fra Litteraturens veje, Systime, 2019

Omfang: 200 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sprogets magt

I dette forløb har klassen beskæftiget sig med retorik, argumentation og diskursanalyse.

Klassen har analyseret forskellige taler og lavet diskursanalyser af opinionslitteratur, dokumentarfilm, skønlitterære tekster, AI-tekster og instagramopslag.


LÆRLINGSMÅL
I kan analysere tekster ud fra retorikkens og argumentationsanalysens begreber. I kan vurdere, hvordan tekster er afstemt efter Ciceros pentagram.

Derudover kan I lave diskursanalyser af forskellige tekster med udgangspunkt i diskursanalysens grundbegreber. I har også forståelse for socialkonstruktivismen, og hvordan den relaterer sig til diskursanalysen.

Retorik - centrale begreber:
- Tre talegenrer:
Den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen.

- Ciceros pentagram:
Emne, afsender, modtager, omstændigheder, sprog.

- Talers disposition:
Indledning (exordium), midterdel (corpus), afslutning (peroratio).

- Appelformer:
Logos, patos og etos (herunder forventningsetos og situationsetos).

- Retoriske figurer:
Accumulatio, allitteration, anafor, antitese, assonans, brud, correctio, epifor, exclamatio, gentagelse, hyperbel, kiasme, litote, metafor, metonymi, oxymoron, paradoks, parallelisme, retoriske spørgsmål, simile, tautologi, trikolon.

Argumentation - centrale begreber:
- Toulmins model:
Den basale og den udvidede model.

- Argumenttyper:
Årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/nye-argument, motivationsargument.

Fejltyper og argumentationskneb:
Postulat, ad hominem-argument, afledningsargument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, ordvalgsargumenter.

Diskursanalyse - centrale begreber:
- Socialkonstruktivisme
- Diskursanalysens grundbegreber:
Nodalpunkt, ækvivalenskæder, konnotationer, antagonisme, flydende betegner, hegemonisk diskurs og antagonistisk diskurs.


FAGLITTERATUR:
- Ole Schultz Larsen (2017). Håndbog til dansk: litteratur, sprog, medier. s. 150-155, 161-167
- Undervisningsmateriale fra dansketaler.dk om retoriske figurer:
https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer

- Campion, Ditte (2016). Blik for køn - kønsdiskurser, hate speech, queerteori. (1. udg., 1.opl.). Dansklærerforeningens Forlag.

- Græsborg, Anne Bornerup & Mette Møller Jørgensen (2014). Diskursanalyse i dansk - sprogmagt og identitet. Dansklærerforeningens Forlag.



TEKSTER TIL RETORIK OG ARGUMENTATION:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
https://vimeo.com/458350667

- Carsten Jensens tale ved en demonstration mod Lynetteholmen:
https://www.youtube.com/watch?v=lB7_a9M0x5E


TEKSTER TIL DISKURSANALYSE:
- Christina Hilstrøm. En morgen tog 11-årige Frederik i skole i fuld make-up - Hope var født. Berlingske. 6. Maj 2017.
- Uddrag af: DR-dokumentarserien Et helt menneske. Afsnit 1: Nu er jeg en pige. (6. juni 2022).
- Pia Kjærsgaard. Forslaget om juridisk kønsskifte helt ned til nul år er komplet vanvittigt. Jyllands-Posten. 22. August 2022.
- Realitytjek: Peter Skaarup møder transkønnet. 20. februar 2020. DR.
- Tobias Rahim. Når Mænd Græder. 2022.
- Instagramopslag fra profilen Herlige Svend: Kære Sebastian, jeg øver mig stadig på at elske dig. Et brev til dig, før du blev en mand.
- Tessa. Ben. 2019.
- AI-genererede tekster og billeder i forbindelse med AI-modul.


Klassen er også blevet introduceret til den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre og har lavet opgave 4 fra studentereksamen i 2020 om nedsættende ord.

Tilladte digitale hjælpemidler:
https://ordnet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en tale 27-04-2025
Debatterende artikel - nedsættende ord 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler

Tilladte digitale hjælpemidler

Opslag på:
Ordnet.dk
Ordbogen.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk skriftlig årsprøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik og romantisme

Der arbejdes med 1800-tallets litterære strømninger i Danmark og Europa. Vi ser på inspirationen fra antikken (herunder især Platons hulelignelse, Aristophanes erosbegreb og Kierkegaards brug af Falaris okse), fra middelalderballader og folkeeventyr, og kommer således omkring universalromantik, dualisme, panteisme, nyplatonisme og nationalromantik. I første del af forløbet arbejder vi især med teksternes sproglige aspekt, samt hvordan dette viser sig i fortolkningen af 'det gode, det sande og det skønne'.
Forløbet igennem vil der være fokus på spaltningen af mennesket, og dette er ligeledes fokuset under arbejdet med romantismen. I denne del af forløbet fokuserer vi især på menneskets skyggesider, begrebet 'det interessante' og det skjulte.
I forbindelse med overgangen til et forløb om Det moderne gennembrud arbejder klassen med erotikken, idet det illustreres, hvordan rammerne gradvist rykkes.

Læst materiale:
Schack Von Staffeldt: Indvielsen
H.C. Andersen: "Den Lille Havfrue"
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene"
Emil Aarestrup: "Paa Sneen"
VÆRK: Darren Arnofsky: "Black Swan"
Oehlenschläger: "Der er et yndigt land"
HCA: "Jylland mellem tvende have"
HCA: "Hist hvor vejen slår en bugt"
(til repetition: N.F.S. Grundtvig: "Strandbakken på Egeløkke" 1808)

Supplerende materiale
Disney: "Den Lille Havfrue"


Baggrundslitteratur (formidlet gennem læreroplæg):
Lütken; Fibiger: Litteraturens Veje, Systime, 2010, siderne 137 - 150, 152-159, 162-174


Billedmateriale:
Niels Simonsen: "Kirsten Svendsdatter finder Guldhornene" 1859
Harald Slott-Møller: "Pigen, der finder guldhornet" (1906)

Læringsmål
Eleverne kan:
-genkende og fortolke tekster inden for universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme, biedermeier, romantisme med ideologikritisk sigte
- perspektivere til Kierkegaards fortolkning af Faleris okse, Aristophanes Eros og Platons hulelignende
- anvende termerne panteisme, dualisme, monisme
- reflektere over forholdet mellem form og indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlighed - at tænke mens man skriver

I forløbet arbejdes med skriftlighed i danskfaget, herunder særligt med den personlige stemme og kreativ skrivning.
Mål med forløbet er at træne kreativ og faglig skriftlighed samt at styrke kendskabet til reflekterende og debatterende tekster.

LÆRINGSMÅL:
At kunne udpege karakteristika ved reflekterende og debatterende tekster,
At kunne skrive reflekterende og debatterende.
At kunne veksle mellem abstrakt og konkret i skriftlig fremstilling af et spørgsmål eller problem.
At skrive med en personlig stemme.
At vurdere og forholde sig kritisk-analytisk til egne og andres tekster.


TEKSTER
Berit Riis Langdal: Genrer i dansk - essayet, 2014, s. 11-14, 29-30 og 32
Michel de Montaigne: Om venskab
Ludvig Holberg: De uvidende tror, de ved alt
Karl Ove Knausgård: af: Mit Fædreland (…) i Weekendavisen fredag den 19. august 2011
Sørine Gotfredsen: af: Lad os bruge Anders Breivik rigtigt, Berlingske Tidende d. 29.7. 2011

Desuden lærerproducerede øvelser og korte teksteksempler.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Upålidelige fortællere

I forløbet arbejder eleverne intensivt med tekstanalyse med fokus på fortællerfunktionen, fortællerens pålidelighed samt afsender-modtagerforholdet. Der arbejdes fortrinsvist med novellegenren, men også med andre korte prosaformer.
I forløbet indgår værklæsning af Blichers "Sildig Opvågnen".

Læringsmål:
At kunne analysere en tekst med fokus på fortællerforhold, herunder at skelne mellem forfatter og implicit samt eksplicit fortæller i en tekst.
At kunne forholde sig kritisk undersøgende til udsigelsesforholdet i en tekst.
At kunne diskutere og vurdere fortællerinstansens betydning for udsigelsen i en tekst.

VÆRK:
St.ST. Blicher: Sildig Opvågnen (1828)

TEKSTER:
Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg"
Sidsel Falsig Petersen: "Heavy Metal"
Jan Sonnergård: "Polterabend"  og "Sex"
Ninni Holmqvist: "Kostym"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme

I forløbet beskæftiger vi os med litterære nybrud og perioder i det 20. århundredes litteratur under overskriften modernisme. Forløbet har særligt fokus på forholdet mellem form og indhold i modernistiske tekster gennem 1900-tallet. Forløbet tager udgangspunkt i mellemkrigstidens ekspressionsime, dadaisme og surrealisme, og bevæger sig herfra til efterkrigstidens heretica-digtning og senere konfrontationsmodernisme og absurdisme.

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET
Du kan forklare, hvad betegnelsen modernisme dækker over i forbindelse med kunst og litteratur.
Du kan identificere genremæssige karakteristika for modernistiske tekster (både litteratur og billedkunst) og skelne mellem forskellige modernismeformer.
Du kan analysere og fortolke modernistiske værker med vægt på stil og udtryk.
Du kan anvende din viden om modernisme til at diskutere og reflektere over forholdet mellem udtryk og indhold i en tekst.

TEKSTER:
Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" og "Stridsmænd for det vi elsker"
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Tom Kristensen: Det er Knud som er død
Jens August-Schade: På Café
gustaf munch-petersen: præsentation
Martin A. Hansen: Agerhønen + temaperspektivering/intertekstualitet: Brorson: "Her vil ties"
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset"
Peter Seeberg: Patienten
Inger Christensen: "Sommerfugledalen"

VÆRK:
Inger Christensen: "Sommerfugledalen"

KUNSTVÆRKER
Salvador Dali: "Drøm forårsaget af en bi der flyver om et granatæble, et sekund før opvågnen" (1944)
Wilhelm Freddie: "Ude på landet" (1934)
Hugo Ball: Karawane (1916)
Hans Richter: Ghosts Before Breakfast (1928)

SUPPLERENDE TEKSTER:
"Realismer - modernismer" af Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime, 2011, s. 15-25 og s. 27
"Krydsfelt" af Berit Langdal, Mimi Olsen og Pia Quist, Gyldendal, 2013, s. 151-154 (om psyokanalytisk læsning)
Litteraturens veje af Johannes Fibiger og Gert Lütken, s. 310 (om surrealismen i Danmark)
Læreroplæg om systemdigning.

Litteratursiden.dk:
"Rudolf Broby-Johansen: Blod", URL: http://www.litteratursiden.dk/analyser/broby-johansen-rudolf-blod
"Tom Kristensen: Fribytterdrømme", URL: http://www.litteratursiden.dk/analyser/kristensen-tom-fribytterdroemme
"Heretica: Kulturkrise og poetisk frelse", URL: http://www.litteratursiden.dk/artikler/heretica-kulturkrise-og-poetisk-frelse
"Klaus Rifbjerg - Konfrontation", URL: http://www.litteratursiden.dk/analyser/rifbjerg-klaus-konfrontation
"Apollinsk og dionysisk", Den store danske, URL: http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Religion_og_verdensbillede/apollinsk_og_dionysisk

MEDIETEKSTER:
DRKultur (vært: Peter Kær): 1000 års kunsthistorie: Modernismen, 2014
DRkultur: Danske Digtere afsnit 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Humor i dansk

INDHOLD OG FOKUS:
Fokus for dette forløb er humor som verdensopfattelse og dens funktion. Undervejs i forløbet studeres sprogets betydning for humor, sproglige virkemidler, sproghandlinger, samtalemaksimer, humorteorier og intertekstualitet. Undervejs i forløbet analyserer og fortolker et bredt udvalg af tekster, som peger på og tematiserer netop disse elementer.   

Læringsmål for forløbet
Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed og sproglige kreativitet.
Eleverne kan forklare, hvordan sprog kan skabe humor.
Eleverne kan reflektere over sprogets forskellige funktioner.
Eleverne kan reflektere over de(n) funktion(er) humor kan have i forbindelse med forskellige former for kommunikation.

Nøgleord:
- Humorteorier (forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien, overlegenhedsteorien)
- Stilistik - herunder især sproglig flertydighed
- Sproghandlinger: indirekte/direkte sproghandlinger
- Grice's samtalemaksimer + samarbejdsprincippet

Baggrundstekst: Jensen, Balle Michael, Humor i dansk, kap 1 "Huller i verden", Systime 2013, s. 7-13, kap 2 "Flere betydninger", s. 42-49, kap 3 "Når sproget handler", s. 63 - 68, kap 5 "Hvad er sjovt", Balle Michael, Humor i dansk, Systime 2013.

Materiale:
DR: "En tur i revymøllen" afsnit 1 2025
Dirch Passer og Judy Gringer: "Babs og nutte" 1958
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer