Holdet 3i DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jakob Lægaard, Lisa Ege Biering, Lise Vindel Pedersen, Stephanie Goldstrand Lauridsen
Hold 2023 DA/i (1i DA, 1i DA (puljetid), 2i DA, 2i DA (puljetid), 3i DA, 3i DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Menneske og fortælling (VÆRK 1)
Titel 2 Folkedigtning (VÆRK 2)
Titel 3 DHO: Danmark i krig (1. og 2. verdenskrig)
Titel 4 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed
Titel 5 Det moderne og det folkelige gennembrud (VÆRK 3)
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Sprogets magt
Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 9 Dokumentarfilm (skriftlighed + VÆRK 4)
Titel 10 Humor i dansk (VÆRK 5)
Titel 11 Natur og menneske (VÆRK 6)
Titel 12 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Menneske og fortælling (VÆRK 1)

Indhold:

Forløbet har primært til formål at undersøge, hvilken betydning fortællingen har haft gennem tiderne. Hvorfor skaber menneskene fortællinger, hvad har deres funktion været etc. Vi starter med de allertidligste fortællinger (myter) og ser på, hvordan de gamle fortællinger har inspireret fortælletraditionen sidenhen.

Forløbet omfatter desuden læsning af litteratur fra middelalderen.
Forløbet giver således bl.a. litteraturhistorisk indsigt og indsigt i begrebet 'intertekstualitet'.

Af genrer som læses er:
Edda
myte
saga

Klassen har i tekstanalysen blandt andet arbejdet med fortælleren, semantiske skemaer, symbolik, modsætninger, temaer og intertekstualitet, sagagenren.

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til myter, litteratur fra middelalderen og moderne litteratur
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.

Kernestof:
- litteraturanalyse- og fortolkning af tekster fra tiden før 1700

Primær litteratur:
Uddrag af Platons Symposion (om menneskenes oprindelige køn/hermafroditten)
"Vølvens spådom" (Den ældre edda)
"Trymskvadet" (Den ældre edda)
Uddrag af 1. Mosebog: "Syndefaldet"
Johan Borgen: "Paradisets have", 1936
Anders Bodelsen: "Drivhuset", 1965
"Gunlaug Ormstunges saga" (værklæsning)

Sekundær litteratur:
"Semantiske skemaer, modsætninger og temaer" (tekstkopi, ukendt oprindelse)
"Tema og intertekstualitet" (oversigt, ukendt oprindelse)

Samlet omfang: 85 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saga 15-12-2023
Tema og intertekstualitet 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Folkedigtning (VÆRK 2)

Indhold:
I forløbet ser vi nærmere på folkedigtningen - de mundtligt overleverede fortællinger. Vi arbejder med aktantmodellen som analysemetode til eventyr og analyserer og fortolker eksempler på de forskellige typer af folkeviser. Vi arbejder også med forskellige teorier til analyse (strukturalisme og feminisme) for at anskueliggøre at tekster kan læses med forskellig baggrund.

Vi læser desuden moderne eksempler på fiktion, der er baseret på de gamle eventyr og arbejder med dukkefilmen "Strings", som også er et moderne eventyr.

Kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise
- der arbejdes metodisk med: litteraturanalyse og -fortolkning, anvendelse af relevante litterære metoder, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Primær litteratur:
Riddervise: "Torbens datter"
Tryllevise: "Germand Gladensvend"
Folkeeventyr: "Det gyldne tårn ved verdens ende"
Folkeeventyr: "Pigen uden hænder"
Tove Ditlevsen: "Prinsessens sang", 1961
Charlotte Weitze: "Villy", 1999
Aidt og Tønnow-Klarlund: "Strings", 2005 (Værk)

Sekundær litteratur:
Blaksten og Møller: Eventyr i dansk 2005, s. 8-20 og 29-31
Eget materiale om analyse og fortolkning af folkeviser.
Hollywood-modellen (ukendt kilde)

Sproglige opslagsværk:
Dansk Sprognævn: "Sproghjælp" (kommaregler)
"At benævne og fortolke" (ukendt kilde)
ordnet.dk
ordbogen.com (retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn)
synonymordbog.dk
Sproget.dk: "Leg og ler". https://sproget.dk/leg-og-ler/quizzer-og-ovelser/retskrivning

Samlet omfang: 95 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Danmark i krig (1. og 2. verdenskrig)

Indhold:
Emnet er Danmark i krig (1. og 2. verdenskrig).
I danskundervisningen har der været fokus på oplevelse af krig, som den kommer til udtryk i litteratur og billedkunst.

Vi har desuden set filmen "Erna i krig" i sin fulde længde som optakt til arbejde med uddrag i opgaveskrivningen.

Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet
Metodisk arbejde med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Tekster:
Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag), 1929
Halfdan Rasmussen: "Bare en regnvejrsaften", 1944
Morten Nielsen: "Øjeblik", 1944
Kim Malthe-Bruun: "Brev til Hanne", 1945
Martin A. Hansen: "Hjemkomsten", 1945
Henrik Ruben Genz: Erna i krig, 2020

Billedkunst:
Georg Grosz: ”Eksplosion”, 1917
Georg Grosz: ”Metropolis”, 1917
John Singer Sargent: ”Gasset”, 1919
Otto Dix: ”Pragerstrasse”,  1920
J. F. Willumsen: ”Krigsinvalider”, 1928
Otto Dix: ”Flandern”, 1934
Wilhelm Freddie: ”Sensibelt portræt”, 1940
Astrid Noack: ”Det korsfæstede menneske”, 1943
Henry Heerup: ”Krigsmoderen”, 1943
Jane Muus: ”Mod muren”, 1944 og ”Stikker hentes”, 1945
Richard Mortensen: ”Offerscene”, 1945
Svend Lindhart: ”Vore faldne”, 1957

Samlet omfang: 95 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed

Forløbet dækker det mediemæssige samt det sproglige stofområde. I forløbet indgår et delforløb med fokus på skriftlig udtryksfærdighed. Eleverne træner her målrettet forskellige skrivekompetencer indenfor journalistisk formidlende genrer samt skrivediscipliner som redegørelse og diskussion.

I første del beskæftiger vi os overordnet med de nyhedsformidlende genrer. Fokus ligger på nyhedskriterier, nyhedsbehov, målgrupper, grafisk opbygning og det journalistiske sprog. Eleverne arbejder med analyse af nyhedsartikler i trykte medier og samt elektroniske nyhedssites. Som del af arbejdet stifter eleverne bekendtskab med og diskuterer genrer som clickbait og fake news samt deres konsekvens for det moderne mediebillede.

I anden del af forløbet arbejder vi med elektronisk nyhedsformidling. Fokus ligger her på filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder, fremstillingsformer, fortællehierarki og opbygning/flow.

Begreber:
Den omvendte nyhedstrekant
Fakta og holdning
Journalisten som usynlig fortæller
Deadline
Nyhedskriterierne
De 12 nyhedsfaktorer
Gatekeeper
De journalistiske genrer
Journalistisk sprog (karakteristika)
Skabelon for nyhedsprogrammer: perlekædemodellen, fortællerhierarkiet
Fremstillingsformer i nyhedsprogrammet: nyhedstelegram, reportage, feature, interview
Journalistens roller. Dybdeborende interviewer, mikrofonholder-rollen, fødselshjælper, dummepeter-rollen.
Den interviewedes roller: ekspertinterviewet, manden på gulvet, politikerinterviewet
Funktion af billeder og lyd: dokumentation, illustration, kommentar
PKP-modellen
Click-bait
Retoriske virkemidler

Læringsmål i forløbet:
I har kendskab til nyhedshistoriers opbygning (den omvendte nyhedstrekant)
I har kendskab til kravene til faktaformidling
I kan analysere en nyhed med fokus på nyhedskriterier, nyhedsbehov og målgruppe
I kan karakterisere det journalistiske sprog og redegøre for de sproglige krav og udfordringer, der er til nyhedsformidling
I kan redegøre for sammensætningen af tv-nyhedsindslag med fokus på fremstillingsform, fortællehierarki og forløbsstruktur
I kan forklare samspillet i brugen af billeder og lyd, herunder tekster og speak i et tv-nyhedsindslag
I kan redegøre for flow og forløbsstruktur i en tv-nyhedsudsendelse samt forklare, hvordan seeren fastholdes
I har kendskab til fake news og click bait og kan forholde jer kritisk til disse genrer.

Læringsmål i skriftligt arbejde
- at opbygge en nyhedsartikel efter den omvendte nyhedstrekant og anvende nyhedskriterierne i praksis
- at give og modtage respons på skriftligt arbejde
- at skrive formidlende til en ukendt læser
- at redegøre  sagligt for en tekst
- at skrive karakteristik
- at skrive en saglig diskussion

Litteratur:
Kirsten Sparre og Lars Kabel: “Grundlæggende definitioner på nyheder”
"Nyhedstrekanten" illustration fra Anette Hauer og Birgitte Munk: Tal og skriv
Mogens Meilby: "De klassiske nyhedsværdier"
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 101-108:  “Nyhedsartiklens farvelade: Sproglige virkemidler”
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 17-19 og 21-24: "Vi er alle afhængige af nyheder"
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden! s. 76-80: "De udvidede nyhedsgenrer"
Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: "Den iscenesatte virkelighed" s. 12-25
DR TV: Programserien "TV! TV! TV!" : "Breaking News" og "TV-nyhedens opbygning"
"What makes news, news?" og "How to spot fake news" Fra programserien "Behind The News" fra australske ABC. Youtube
Søren Vrist Christensen: "Retoriske Virkemidler", på YouTube
PKP-modellen (slide)
"PKP-modellen - en introduktion". Skarptskåret.dk. https://skarptskaaret.dk/pkp-modellen/
DR: TV-avisen 18:30. D. 18.9.24

Nyhedsindslag, herunder reportage og feature fra ældre tv-nyhedsudsendelser.

Samlet omfang: 50 sider

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv en nyhedsartikel 25-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne og det folkelige gennembrud (VÆRK 3)

Indhold:
Klassen arbejder med Det moderne Gennembrud og Brandes digterkreds. Perioden kontrasteres til Romantikken, og det illustreres hermed, hvordan litteraturstrømningerne bevæger sig i pendulsvingninger. Teksterne læses litteraturhistorisk med paralleller til periodens store historiske begivenheder. Der er fokus på realisme og naturalisme samt litteraturen som debatterende forum. Der arbejdes især med teksternes sproglige aspekter, fortællerforhold og tematik.

Desuden har klassen arbejdet med begrebet hjemstavnslitteratur i forbindelse med det folkelige gennembrud og set på forskelle og ligheder mellem det folkelige og det moderne gennembrud.

Eleverne kan:
-Se sammenhængen mellem samtidshistorie og litteratur
-kende og anvende begreberne realisme, naturalisme og impressionisme
-analysere og fortolke tekster ideolgikritisk med udgangspunkt i viden om litteraturhistorien
-påvise sammenhænge mellem form og indhold
-påvise forskellen mellem det moderne og det folkelige gennembrud

Primær litteratur:
August Strindberg: "Racens forbedring"
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (uddrag)
I.P. Jacobsen: "Marie Grubbe"
Amalie Skram: "Forraadt" (uddrag)
Herman Bang: "Frøkenen"
Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren" (uddrag)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød
Henrik Pontoppidan: "Isbjørnen" (Værk)
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand
Jeppe Aakjær: Tyendesang
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag)

Supplerende litteratur (formidlet gennem læreroplæg):
Lütken, Fibiger: Litteraturens Veje, Systime, 2010, siderne 194-216, 221-225
DR TV: "1800-tallet på vrangen" afsnit 6 og 7 1864-1890
Mimi Sørensen et al.: Brug litteraturhistorien. S. 102-104. Systime

Billedkunst:
Claude Monet: "Impression Soleil Levant” (1873)
Edgar Degas: ”Balletstjernen” (1878)
P.S. Krøyer: Hip, Hip hurra! (1888)

Samlet omfang: 200 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Forløbet fokuserer på postkolonialistisk og ideologikritisk læsning af tekster, som omhandler kulturmøder. Vi arbejder her både i en litteraturhistorisk og en sproglig kontekst. Eleverne træner i forløbet evnen til at læse tekster, der tematiserer kulturmøder med fokus på, hvilke grundlæggende verdenssyn og syn på "den kulturelle anden", teksterne udtrykker.

Læringsmål for forløbet:
I kan analysere tekster om kulturmøder ud fra en postkolonialistisk og ideologikritisk vinkel.
I kan diskuere, hvordan fremstillinger af "det fremmede" i litteratur fra det 20. og 21. århundrede italesætter overbevisninger om kultur og etnicitet.

Centrale begreber:
Postkolonialisme
Konnotationer, diskurs, (nodalpunkt, ækvivalenskæde)
stilleje (høj stil, lav stil), semantiske felter,
Den kulturelle anden, stereotyp, eurocentrisme, dem og os-diskurs, mimicry
Fremmedbilleder: venligt, fjendtligt, arrogant, eksotisk/romantisk, paternalistisk

Primære tekster:
Rudyard Kipling: "Hvid mands byrde", 1899
HC Andersen: Tepotten
Henry M. Stanley: af "Hvordan jeg fandt Livingstone", 1872
Joseph Conrad: af "Mørkets hjerte", 1899
Johannes V. Jensen: af "Aandens stadier", 1928 (uddrag om Afrika)
Karen Blixen: af "Den afrikanske farm", 1937 (uddrag, oprindeligt udgivet under pseudonymet Isak Dinesen)
Aqqaluk Lynge: "Se vort land" (1970)
Kim Leine: "Profeterne i evighedsfjorden" (2012)
Sarah Rahmeh: "Betonhjerter" (2023) og "Langt væk og lige om hjørnet" (2024)
Yahya Hassan: udvalgte digte
Athena Farrokhzad: "Vitsvit" (2013, uddrag, digte)
Maz Plechinger: "Var din slikmund". 26.1.14. Jyllandsposten
Facebooktråd til "Var din slikmund".
Emil Eggert Scherrebeck: "Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?"
Youtube-klip fra filmen "Out of Africa".

Supplerende tekster:
Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010 s. 20-21
Martine Lind Krebs: ”Postkolonialisme”, 2022
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Kolonimagter i den vestlige litteratur” fra Litteraturens veje, Systime, 2019
"Edward Said: An introduction to orientalism". Youtube

Omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sprogets magt

Indhold:

I dette forløb har klassen beskæftiget sig med retorik, argumentation og diskursanalyse. Klassen har analyseret forskellige taler og lavet diskursanalyser af opinionslitteratur, dokumentarfilm, skønlitterære tekster, AI-tekster og instagramopslag.

Klassen er også blevet introduceret til den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre og har lavet opgave 4 fra studentereksamen i 2020 om nedsættende ord.

LÆRINGSMÅL
- I kan analysere tekster ud fra retorikkens og argumentationsanalysens begreber.
- I kan vurdere, hvordan tekster er afstemt efter Ciceros pentagram.
- Derudover kan I lave diskursanalyser af forskellige tekster med udgangspunkt i diskursanalysens grundbegreber.
- I har også forståelse for socialkonstruktivismen, og hvordan den relaterer sig til diskursanalysen.

Centrale begreber:

Retorik:
- Tre talegenrer:
Den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen.
- Ciceros pentagram: Emne, afsender, modtager, omstændigheder, sprog.
- Talers disposition: Indledning (exordium), midterdel (corpus), afslutning (peroratio).
- Appelformer: Logos, patos og etos (herunder forventningsetos og situationsetos).
- Retoriske figurer: Accumulatio, allitteration, anafor, antitese, assonans, brud, correctio, epifor, exclamatio, gentagelse, hyperbel, kiasme, litote, metafor, metonymi, oxymoron, paradoks, parallelisme, retoriske spørgsmål, simile, tautologi, trikolon.

Argumentation:
- Toulmins argumentationsmodel: Den basale og den udvidede model.
- Argumenttyper:
Årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/nye-argument, motivationsargument.
- Fejltyper og argumentationskneb: Postulat, ad hominem-argument, afledningsargument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, ordvalgsargumenter.

Diskursanalyse:
- Socialkonstruktivisme
- Nodalpunkt, ækvivalenskæder, konnotationer, antagonisme, flydende betegner, hegemonisk diskurs og antagonistisk diskurs.

Litteratur:

Sekundær litteratur:
- Ole Schultz Larsen (2017). Håndbog til dansk: litteratur, sprog, medier. s. 150-157, 161-167
- Undervisningsmateriale fra dansketaler.dk om retoriske figurer:
https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer
- Campion, Ditte (2016). Blik for køn - kønsdiskurser, hate speech, queerteori. (1. udg., 1.opl.). Dansklærerforeningens Forlag.
- Græsborg, Anne Bornerup & Mette Møller Jørgensen (2014). Diskursanalyse i dansk - sprogmagt og identitet. Dansklærerforeningens Forlag.

Primær litteratur:

Retorik og argumentation:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
https://vimeo.com/458350667
- Carsten Jensens tale ved en demonstration mod Lynetteholmen:
https://www.youtube.com/watch?v=lB7_a9M0x5E

Diskursanalyse:
- Christina Hilstrøm. En morgen tog 11-årige Frederik i skole i fuld make-up - Hope var født. Berlingske. 6. Maj 2017.
- Uddrag af: DR-dokumentarserien Et helt menneske. Afsnit 1: Nu er jeg en pige. (6. juni 2022).
- Pia Kjærsgaard. Forslaget om juridisk kønsskifte helt ned til nul år er komplet vanvittigt. Jyllands-Posten. 22. August 2022.
- Realitytjek: Peter Skaarup møder transkønnet. 20. februar 2020. DR.
- Tobias Rahim. Når Mænd Græder. 2022.
- Instagramopslag fra profilen Herlige Svend: Kære Sebastian, jeg øver mig stadig på at elske dig. Et brev til dig, før du blev en mand.
- Tessa. Ben. 2019.
- AI-genererede tekster og billeder i forbindelse med AI-modul.

Samlet omfang: 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler

Følgende digitale hjælpemidler er anvendt i undervisningen og tilladt at bruge til den digitale prøve:

ordnet.dk
ordbogen.com (retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn)
synonymordbog.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig dansk årsprøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentarfilm (skriftlighed + VÆRK 4)

Indhold:
Eleverne arbejder med dokumentargenren, hvor de introduceres til den poetiske, observerende, autoritative og den deltagende dokumentar, herunder de træk der kendetegner dem. Formålet er, at eleverne ved forløbets afslutning kan definere, hvilken genre der er den mest udtalte i et dokumentarisk værk. Forløbet træner i forbindelse hermed elevernes kompetencer i analyse og fortolkning af levende billeder og anvendelsen af de analytiske værktøjer, der hører til. Derudover arbejder eleverne med problemstillinger vedrørende dokumentar-etik og spændet mellem fakta og fiktion.

I forbindelse med forløbet ser vi dokumentarværket "Kandis for livet" med fokus på fremstillingen af udvalgte karakterer. Herudover arbejder eleverne med skriftlighed i form af reflekterende skrivning om dokumentargenren.

Læringsmål:
- demonstrere viden om de forskellige dokumentargenrer, vi arbejder med i forløbet og de træk, der karakteriserer dem
- analysere, fortolke og perspektivere dokumentariske tekster ved udvælgelse og anvendelse af relevante danskfaglige metoder, herunder medieanalyse
- kunne reflektere skriftligt over og diskutere begreberne fakta og fiktion i relation til et dokumentarisk værk
- kunne reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i relation til et dokumentarisk værk.

Nøglebegreber:
Den poetiske dokumentar
Den observerende dokumentar
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Hybrid-dokumentar
Fakta og fiktionskoder
Autenticitetsmarkører
Etik og ansvar
Filmiske virkemidler

Argumenterende tekster:
- "Fri mig for TV2's speltbollejournalistik"
- Mikkel Dyrting: “Vi latterliggør ikke Nakskov” (2015)
- “Fattigdomsporno” (2015) , leder i Berlingske Tidende

Primære tekster:
- “Mirror” (2009) af Joachim Ladefoged
- af “På røven i Nakskov” (2015), TV2 (hele første afsnit).
- af “Dømt til  behandling” (1997) af Lars Engels
- af “På ubestemt tid” (2015) af Maria Lyhne Høj
- ff "Indefra med Anders Agger- Sikringen" (2025), DR
- af "Min Søster ser spøgelser" (2022), DR
- af "Angrebet på Shellhuset" (2013), DR
- af "Angrebet - Omars vej til krudttønden" (2020), DR
- af The Blair Witch Project (1999) https://www.youtube.com/watch?v=a_Hw4bAUj8A
- af  Modern Family (2009-) https://www.youtube.com/watch?v=kwLDOOze7Uk
- af "Den sidste rejse" [00;00-8:40]. DR
- af “Jeg er levende” (1999) af Jørgen Leth. Filmcentralen
- af "Kærestebreve fra Thy"  [00;00-10;17]. DR
- Jesper Dalgaard: "Kandis for livet" (2020, medieværk)

Supplerende tekster:
Granild, Dorte: DOX, Lindhardt og Ringhof,1.udg.4.oplag 2019: side 15-26; 32-44; 53-56
Ole Schultz Larsen et al.: Filmiske virkemidler s. 325-343. Håndbog til dansk. Systime
Nicolai Rekve Eriksen et al.: Eksempelopgaver på den reflekterende artikel; Den reflekterende artikels opbygning (3 sider). I: Eksamensgenrerne dansk STX (4 sider)
Kristian Lindberg og Sarah Iben Almbjerg: "Skjult agenda eller benhårde fakta: Sådan skal du forstå den nye bølge af dokumentarfilm". Berlingske 20.4.21 (3 sider)

Samlet omfang: 130 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Humor i dansk (VÆRK 5)

Indhold:

Undervejs i forløbet studeres humor som fænomen, herunder humorteori samt de virkemidler, der skaber humoren. Der fokuseres bl.a. på sprogets betydning for humor, sproglige virkemidler, sproghandlinger, samtalemaksimer, facework og humorteorier. Vi analyserer og fortolker i forløbet et bredt udvalg af tekster og udforsker, hvor grænsen går for, hvornår noget er sjovt.

Vi læser Holbergs Erasmus Montanus som værk med fokus på, hvordan humor er blevet anvendt både som underholdning og samfundskritik. Herudover taler vi desuden kort om oplysningstiden og komediegenren.

Læringsmål for forløbet:
- Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed og sproglige kreativitet.
- Eleverne kan forklare, hvordan sprog kan skabe humor.
- Eleverne kan reflektere over sprogets forskellige funktioner.
- Eleverne kan reflektere over de(n) funktion(er) humor kan have i forbindelse med forskellige former for kommunikation.

Kernestof:
- tekster fra 1700- tallet/oplysningstiden
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Nøgleord:
- Humorteorier (forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien, overlegenhedsteorien)
- Stilistik - sproglig flertydighed
- sproglige virkemidler
- Sproghandlinger: indirekte/direkte sproghandlinger
- Grice's samtalemaksimer, samarbejdsprincipperne og høflighedsprincipperne
- Erving Goffmans teori om facework (ansigtstruende sproghandlinger)
- Trusler
- Karakteristika ved oplysningstiden, komediegenren og syllogismen

Baggrundsmateriale:
Michael Balle Jensen: Huller i verden; Flere betydninger. I: Humor i dansk.
Litteratursiden.dk: Ludvig Holberg. https://litteratursiden.dk/forfattere/ludvig-holberg
Mimi Olsen et al.: Sproghandlinger. I: Krydsfelt. Systime
Ole Schultz Larsen: Samarbejdsprincippet og det underforståede; høflighedsprincipper; kommunikationsanalyse (uddrag). I: Håndbog til dansk. Systime

Litteratur:
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723, komedie)
Jens Blendstrup: ”Gud taler ud” (2004, uddrag af roman)

Video/lyd/billeder:
Terkel i knibe (2004). - Stewards kommentarspor - Fede ko. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=bW1bef1S48k
DRTV: Hvordan laver man sjov med en verden i brand. I: En tur i revymøllen episode 1. (dokumentar)
Wulff-Morgenthaler: to tegneseriestriber
Tæt på sandheden (2018): På pletten med Rasmus Bruun og Kirsten Birgit. Youtube.
Line Jensen: Menopause be with you (2026, citat-t-shirt). https://linejensen.org/
Frederik Cilius og Rasmus Bruun: Manden i hullet: Sæson 1 – Komisk potentiale [15:00-20:00]. DRTV
Selvvalgt humoristisk produkt

Klip med trusler:
Klip 1 (Anders Fogh): https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/lyt-til-trusler/anders-fogh/#_
Klip 2 (Halløj Pikfjæs): https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/lyt-til-trusler/halloej-pikfjaes/#_
Klip 3 (Hvad så min bror): https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/lyt-til-trusler/hva-saa-min-bror/#_
Klip 4 (røveri): https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/lyt-til-trusler/roever-1/#_
Klip 5 (de rå drenge): https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/lyt-til-trusler/til-pogel/#_

Samlet omfang: 143 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: humorteorier 31-10-2025
Genaflevering af reflekterende artikel 05-11-2025
Anslag - reflekterende artikel om humor 16-11-2025
Reflekterende artikel om humor - samlet aflevering 06-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Natur og menneske (VÆRK 6)

Indhold:
Forløbet har et litterært fokus på menneskets relation til naturen. Vi bevæger os fra den antropocentriske romantiske litteratur til den anti-antropocentriske og økokritiske. I den forbindelse øver vi den litterær analyse og bruger den økokritiske metode.

Første del af forløbet kredser om romantikken, herunder nationalromantik, universalromantik, nyplatonisme og romantisme. Anden del af forløbet har fokus på litteraturen i 2000'erne.

Alle elever læser i tilknytning til forløbet en selvvalgt digtsamling med en naturtematik (se dokument tilknyttet forløb).

Kernestof:
- tekster fra 2000-tallet
- kanonforfatterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Litteratur:
Grundtvig - Jeg gik mig ud en sommerdag
Schack Von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1823)
Juliane Marie Jessen: "Dannemark! Dannemark! Hellige lyd! (1819)
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Steen Steensen Blicher: "Præludium" (Fra Trækfuglene, 1838)
Steen Steensen Blicher: "Sig nærmer tiden" (1837)

Jens Blendstrup - dette er det oversvømmede digt (2008)
Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider, vi lever i". I: Digte 2014
FORFATTERSKABET på ROSKILDE 2018 - debat. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=t6ZaVxDbr64&t=45s

Billedkunst/video:
Johannes Vermeer: Pige med perleørering (1665)
Casper David Friedrich: Ishavet (1823/24)  
"Bambi er tilbage på Nørrebro Teater". Youtube. https://www.youtube.com/shorts/UrJd-310hP8
TV2: "Polen Smelter". Zulu Comedy Galla (video)
Olafur Eliasson (kunstner) & Minik Rosing (geolog). "Ice watch". Klimatopmødet i Paris (COP21)
Jens Galschiøt (2015): "Unbearable". Klimatopmødet i Paris (COP21)
Eksempler fra Monika Al-qadiris udstilling ”chameleon” på Arken 2026

Sekundær litteratur:
NRK skole: "Platon". Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=iOTSonZU5Uw&t=146s
Rather Homemade Præsenterer: Romantikken - Hvad skete der lige der?. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
"Stilistik. I:​ Håndbog i dansk, ​ Jan Sørensen, Systime iBog 2011
Ole Scultz Larsen et al: "Sproglige billeder"; "Sproglige figurer"; "Metrik". "Uddrag af afsnit 4.2 og 4.3"; "1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa"; "Analysevejledning: litterær analyse af digte". I: Håndbog til dansk.
Fibiger & Lütgen: "Romantikkens særtræk"; "Gud er i alt"; "Nationalromantikken". I: Litteraturens veje. Systime 2010
"Om begreber inden for analyse af epik". Litteraturportalen
Gerd von Buchwald Lütken et al.: "Fra holocæn til antropocæn". I: Litteraturens Huse

Samlet omfang: 68 sider + selvvalgt værk (ca. 150 s.). Dvs. 218 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Indhold:
Forløbet starter induktivt, idet eleverne selv skal reflektere over, hvilken betydning, det har at kende sin præcise livslængde, hvilke refleksioner og måske livsændringer dette ville medføre, og hvorfor.

Herefter sættes en ramme om eksistentialismen som filosofisk og litterær strømning i perioden fra1800-tallet og frem. Vi skelner mellem religiøs og ateistisk eksistentialisme. Eleverne introduceres for Kierkegaards stadietækning, samt begrebet ”spidsborger”, ligesom de introduceres til Nietzsches filosofi, Camus' sisyfosmyte og Sartres definition af valget og angsten.

Vi arbejder med modernismebegrebet og fokuserer på tekster, værdier og karakteristika ved tre af modernismens faser:
1. fase: tidlig modernisme/Heretica (1890-1945)
2. fase: konfrontationsmodernisme/absurdisme (1950-1960)
4. fase: storbymodernisme (1980'erne)

Faglige mål:
- at kunne læse litterære, fiktive tekster ind i et litteraturhistorisk perspektiv. herunder demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- at kunne forstå og anvende begreber og tankesæt fra eksistentialistisk filosofi som led i en tekstanalyse
- at kunne identificere modernistiske træk i de læste tekster
- At kunne reflektere over forskellige måder at anskue eksistensen på og trække paralleller imellem dem.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Kernestof:
- tekster fra 1800- og 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster af kanonforfatterne Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
- læsning af en afgrænset periode før 2000 (minimalisme)
- metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- kendskab til remedering (i forbindelse med remediering fra digt til nyhedsartikel)
- billedanalyse

Nøglebegreber/-eksistentialister:
Frihed, valg, handling, angst, ansvar, meningsløshed
Søren Kierkegaard
Friedrich Nietzsche
Albert Camus
Jean Paul Sartre
Ekspressionisme
Absurdisme
Ateistisk eksistentialisme
Religiøs eksistentialisme
minimalisme

Baggrundstekst:
Youtube: En kortfilm om Søren Kierkegaard. https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM
Kjær-Hansen, Barbara: "Tidlig modernisme" (uddrag) I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime
The school of life: Philosophy - Nietzsche. https://www.youtube.com/watch?. Youtubev=wHWbZmg2hzU
Søren Vrist Christensen: Konfrontationsmodernisme (2016). Vimeo. https://vimeo.com/212973830?msockid=311917c5e9f2603638da01aee86f61b5
Dansklex.dk: Konfrontationsmodernisme (2. fasemodernisme) (uddrag)
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme er valg og handling. i: Eksistentialisme i dansk. Systime
"BAZAR" (DR bogprogram, 1984) Borum, Strunge, Tafdrup, Baidel, Bjørnkjær (uddrag). Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=LJ2CBn0J0iA
Mimi Sørensen et al.: Fattigfirserne; 80’er-lyrik; Michael Strunge og drømme om fremtiden. I: Brug litteraturhistorien. Systime
Dansksiderne.dk: Den litterære modernisme i Danmark (uddrag)
Selvvalgt episk værk: se dokument

Tekster:
Søren Kierkegaard: af Forførerens Dagbog (1843)
Jeppe K - sæson 3 sælger det forkerte hus. https://www.youtube.com/watch?v=K_4TlGBpRoM. Youtube
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (Fribytterdrømme, 1920)
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)
Anders Morgenthaler: Sisyfosmyten (tegneseriestribe)
Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt”. I: Konfrontation (1960)
Asger Jorn: "Den foruroligende ælling" (1959)
Peter Seeberg: ”Patienten” i Eftersøgningen (1962)
Michael Strunge: "Den hæslige by" (1983, digt)
Claus Bohm: "Nattens engel" (kort uddrag, 1981)
Helle Helle: "Fasaner" (Rester, 1996)
Wulff Morgenthaler: "Sisyfosmyten" (tegneseriestribe)
Casper David friedrich (1818): "Vandreren over tågehavet"
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)


Samlet omfang: 66 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer