Holdet 3r DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Karina Nyring
Hold 2023 DA/r (1r DA, 1r DA (puljetid), 2r DA, 2r DA (puljetid), 3r DA, 3r DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært forløb: Tematisk forløb om forvandling
Titel 2 Mediefagligt forløb:Selvfremstilling del 1, VÆRK 1
Titel 3 Da/Hi forløb: Køn og ligestilling
Titel 4 Skriftlighedsforløb - den debatterende artikel
Titel 5 Litterært forløb: Selvfremstilling del 2, VÆRK 2
Titel 6 Sprogligt og litterært forløb: Romantikken, VÆRK 3
Titel 7 Sprogligt forløb: Rap, VÆRK 4
Titel 8 Litterært og mediefagligt: Det moderne gennembrud
Titel 9 Studietursforløb: Reklamer
Titel 10 Mediefagligt forløb: Reklamer - studietursforløb
Titel 11 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til terminsprøve og eksamen
Titel 13 Sprogligt forløb: Humor
Titel 14 Litterært forløb: Oplysningstiden, VÆRK 5
Titel 15 Mediefagligt forløb: Nyheder
Titel 16 Nordkraft
Titel 17 Storby og modernisme
Titel 18 Forløb#1
Titel 19 Forløb#3
Titel 20 Dansk/historieforløb: Kvinder og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært forløb: Tematisk forløb om forvandling

I dette forløb får eleverne en helt grundlæggende introduktion i, hvad det vil sige at analysere litterære tekster. Det overordnede tema fungerer som en ramme for arbejdet således, at vi kan diskutere, hvordan forskellige typer af tekster kan forholde til til det samme tema - på forskellig vis.

Succeskriterier i forløbet:
- Jeg skal kunne forstå genrebegrebet - herunder forholde mig til skriftsprog og talesprog i formidlingen
- Jeg skal kunne forstå, hvad fakta og fiktionskoder er
- Jeg skal kunne definere en myte og analysere den
- Jeg skal kunne definere en folkevise og analysere denne
- Jeg skal kunne definere et folke - og et kunsteventyr og kunne analysere disse - også i forhold til hinanden.
- Jeg skal kunne definere en novelle og analysere denne.
- Jeg skal kunne diskutere forskellige de forskellige genrer ift hinanden
- Jeg skal kunne diskutere, hvordan et bestemt tema kan udtrykkes og fortolkes på mange forskellige måder.

Materialer:
Darger mf: Genre, fakta og fiktionskoder
Ovid Arachne.pdf
Jomfruen og dværgkongen.pdf
Folkeeventyr: Den kloge dronning
HCA: De vilde svaner
Tegninger af Vilhelm Pedersen: De vilde svaner
HCA: Hyrdinden og skorstensfejeren
Tove Ditlevsen: Nattens dronning
Blendstrup: Manden, der bl.a. var en sko
Seeberg: Patienten
Sonnergaard: William
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mediefagligt forløb:Selvfremstilling del 1, VÆRK 1

I første del af forløbet vil vi se på selvfremstilling i den postmoderne virkelighed. Herunder vil vi komme ind på brugen af hhv facebook og blogs. Vi vil beskæftige os med Roman Jacobsons kommunikationsmodel og begreberne hypotekst og paratekst. Derudover vil vi drøfte Habermas, Goffman og Meyrowitz teorier om selv og selvfremstilling.
Vi vil i forlængelse heraf begive os over i en drøftelse af massemediernes indflydelse - og som følge heraf komme ind på realitygenren (hvad er reality, reaityserier og realityshows) og seersegmenter (herunder Bourdieu og Minervamodellen).

Øvrige materialer:
Lasse Vöge: "Hvad glor vi på" (Politiken 2002)
Gitte Horsbøl: "Den iscenesatte virkelighed" (2004)
Realityafsnit: De unge mødre
Dokumentar: De vilde hjerter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Da/Hi forløb: Køn og ligestilling

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:

- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
- Faglig formidling.
- Danskfagets identitet og metode.

Mens historiefaget ifølge deres læreplan har særligt fokus på:
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metode.

Læringsmål:
- I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.
- I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
- I kan reflektere over, hvordan nutidens kvindeopfattelse og diskursen omkring kvinder er et produkt af den udvikling, kvindespørgsmålet har været igennem fra 1800-tallet til i dag.

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (tredje brev).
- ”Sædelighedsfejden” fra leksikon.org + ”Sædelighedsfejden” fra Den Store Danske
- "Kvindelig valgret 1849-1915" (Fra Danmarkshistorien.dk)
- "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888  
- ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888”
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper” fra De danske kvinders historie, side 139  
- "En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975.
- ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse” (Fra Danmarkshistorien.dk)
-  Danmarkshistorien.dk: Artikel ”Fri abort”
- ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Litterært forløb: Selvfremstilling del 2, VÆRK 2

I anden del af forløbet om selvfremstilling, har vi fokus på begreber og tekster, der knytter sig til selvbiografien.
I forløbet er der fokus på tekster fra nyeste tid, dvs. at de fleste tekster er fra de sidste 5 år. En vigtig pointe med forløbet er at give eleverne en erkendelse af, hvordan man via litteraturen kan fremstille sig selv, men også hvordan den hjælper den enkelte med at forstå sig selv.

Læringsmål:

- kendskab til genren

- biografisk læsning

- viden om medialisering af forfatteren

- næranalyse af uddrag af performativt biografistiske værker

- diskutere etiske aspekter af værkerne

- reflektere over erindring som fiktionalisering

-  kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse.

Begreber:
Selvbiografi
Autonarration
Autofiktion
Performativ biografisme
Knausgård
Judaslitteratur
Faktakoder
Fiktionskoder
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Erindringstekster (herunder Dy Plambeck og Lone Hørslev)
Claus Beck Nielsen (herunder om selvfremstillende happenings)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sprogligt og litterært forløb: Romantikken, VÆRK 3

I dette forløb har vi sigtet mod at skabe et overblik over romantikkens mange perioder og strømninger - herunder har vi beskæftiget os med:

Perioder:
Universalromantikken - herunder begreber som organismetanken, monisme, dualismen og panteismen
Nationalromantikken - herunder fokus på landets situation
Poetisk realisme og romantisme - realismen skildret i et idealistisk perspektiv - vi har desuden drøftet, hvorledes mange danske tekster rummer romantistiske træk uden at være egentlig romantistiske ("skrækromantik" vs et egentligt opgør med idealerne).

Strømninger:
Nyplatonisme - herunder ideernes og fænomenernes verden.
Biedermeier - fokus på den hjemlige idyl.

Læringsmål:
Du kan redegøre for centrale tendenser i universalromantikkens og nationalromantikkens digtning.
Du kan karakterisere tekster fra romantikken med udgangspunkt i begreberne harmoni og splittelse.
Du kan udpege sprogbilleder (metaforer og besjælinger) i en romantisk tekst og forklare deres betydning.
Du kan redegøre for, hvad der kendetegner romantismen som litteraturhistorisk strømning.
Du kan anvende din viden om romantikken og romantismen til at analysere og fortolke tekster med romantiske og romantistiske træk.

Materialer:
Fibiger m. fl: "Litteraturens veje" (2012)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Denstoredanske (om Staffeldt)
Oehlenschlaeger: "Guldhornene" (1818)
NFS Grundtvig: "Danmarks trøst - Langt højere bjerge" (1820)
HCA: "Danmark mit fædreland" (1850)
Thomasine Gyllenbourg: "Den lille Karen" (1830)
Steen st. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sprogligt forløb: Rap, VÆRK 4

Målet med forløbet er at opnå indsigt i de ofte oversete litterære kvaliteter i rap-genren. Igennem læsningen af raptekster er målet at blive i stand til at analysere rappens sproglige virkemidler – med fokus på rim og rytme, billedsprog og ordspil samt at få et indblik i rappens koder, såsom det særlige hiphop-lingo, rollespil og polyfoni.

Læringsmål:
- at kunne definere rap
- at kunne skelne mellem de forskellige subgenrer i rap.
- at kunne analysere sproglige virkemidler i rap - herunder: rimtyper, billedsprog, ordspil og polyfoni.
- at kunne fortolke på hensigten med rap.


Materialer:
Lars Bukdahl: "Poesi der" (2004)
Jokeren: "Vi nævner ingen navne"
Mc Einar: "Provokerer, onanerer"
Østkyst Hustlers: "Han får for lidt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litterært og mediefagligt: Det moderne gennembrud

Målet med dette forløb har været at få et overblik over de herskende tanker og dominerende kunstneriske udtryksformer inden for det moderne gennembrud i Norden.

Nøglepunkter:
Hovedstrømninger i perioden med fokus på et nyt samfund og aktuelle begivenheder – herunder en perspektivering til oplysningstiden og romantikken.
Georg Brandes og mottoet ”At sætte problemer under debat”.
Pariserkommunen og fokus på arbejdernes vilkår
Fokus og perspektiv på det fattiges vilkår
Sædelighedsfejden og fokus på kvindernes vilkår
En drøftelse af kirkens vilkår i perspektiv til ovenstående.
Billedanalyse: Denotativ og konnotativ beskrivelse. Herunder Komposition, balance, bevægelse, synsvinkel, rum, farve, lys, ikonografi.

Materiale:
Dokumentar: "1800-tallet på vrangen"
Georg Brandes: fra "Forelæsninger om det 19. Aarhundredes Litteratur" (forelæsning)
Holger Drachman: "Engelske socialister" (digt)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle)
IP Jacobsen: Fru Marie Grubbe
Filmatisering af Henrik Ibsens "Et dukkehjem"
Film 2021: Du som er i himlen - fokus på skildringen af alle ovenstående perspektiver.
Billeder fra det moderne gennembrud (billedanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Studietursforløb: Reklamer

Forløbet er et to-delt forløb, således at første del af forløbet tager udgangspunkt i trykte reklamer, og anden del af forløbet tager udgangspunkt i levende reklamer. I forhold til de trykte reklamer er et vigtigt omdrejningspunkt, at eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper. Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med Laswells kommunikationsmodel, herunder forholdet mellem afsender, modtager, meddelelse og effekt. Det forventes desuden, at eleverne i deres analysearbejde kan skelne mellem det denotative og det konnotative niveau, ligesom begrebet storytelling indgår som et nøglebegreb. Endelig skal eleverne kunne anvende fagbegreber såsom komposition, perspektiv, lys, skygge og intertekstualitet. Anden del af forløbet vil ligeledes anvende Laswells kommunikationsmodel som ramme for analysearbejdet for de levende reklamer. Udover de tre forskellige reklametyper (den lyriske, narrative og poetiske) vil fokus i denne del af forløbet særligt være på de filmiske virkemidler, såsom klipning, klipperytme, fremdrift og kamerabevægelser. Et fællestræk for arbejdet med de trykte og levende reklamer er, at eleverne skal kunne vurdere reklamernes vellykkethed.

Faglige mål:
- At eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper
- At eleverne kan anvende fagbegreber i deres analysearbejde såsom denotation, konnotation, storytelling, klipning og billedbeskæring
- At eleverne kan vurdere, hvorvidt en reklame er vellykket

Teori:
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk. 2015: side 241, 254-261, 293-305, 306-311

Trykte reklamer:
- Bianco: How to afford the whole collection. 2003
- Diesel: Global warming ready. 2007 (strand)
- Diesel: Global warming ready. 2007 (højhus)
- Diesel: Love it while it lasts. 2004

Levende reklamer:
- Fitnessworld: Hvad vil du kaldes i 2015? 2015
- Somersby: How to get an instant 6-pack. 2015
- Spies: Rejs med hjertet. 2013
- Spies: Do it for Denmark. 2014
- Heiniken: Spectre James Bond 007 – The Chase Heineken spot. 2012
- Red Barnet: Most shocking second a day video. 2014
- Volvo: Made by Sweden. 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mediefagligt forløb: Reklamer - studietursforløb

Forløbet er et to-delt forløb, således at første del af forløbet tager udgangspunkt i trykte reklamer, og anden del af forløbet tager udgangspunkt i levende reklamer. I forhold til de trykte reklamer er et vigtigt omdrejningspunkt, at eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper. Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med Laswells kommunikationsmodel, herunder forholdet mellem afsender, modtager, meddelelse og effekt. Det forventes desuden, at eleverne i deres analysearbejde kan skelne mellem det denotative og det konnotative niveau, ligesom begrebet storytelling indgår som et nøglebegreb. Endelig skal eleverne kunne anvende fagbegreber såsom komposition, perspektiv, lys, skygge og intertekstualitet. Anden del af forløbet vil ligeledes anvende Laswells kommunikationsmodel som ramme for analysearbejdet for de levende reklamer. Udover de tre forskellige reklametyper (den lyriske, narrative og poetiske) vil fokus i denne del af forløbet særligt være på de filmiske virkemidler, såsom klipning, klipperytme, fremdrift og kamerabevægelser. Et fællestræk for arbejdet med de trykte og levende reklamer er, at eleverne skal kunne vurdere reklamernes vellykkethed.

Faglige mål:
- At eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper
- At eleverne kan anvende fagbegreber i deres analysearbejde såsom denotation, konnotation, storytelling, klipning og billedbeskæring
- At eleverne kan vurdere, hvorvidt en reklame er vellykket

Teori:
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk. 2015: side 241, 254-261, 293-305, 306-311

Trykte reklamer:
- Bianco: How to afford the whole collection. 2003
- Diesel: Global warming ready. 2007 (strand)
- Diesel: Global warming ready. 2007 (højhus)
- Diesel: Love it while it lasts. 2004

Levende reklamer:
- Fitnessworld: Hvad vil du kaldes i 2015? 2015
- Somersby: How to get an instant 6-pack. 2015
- Spies: Rejs med hjertet. 2013
- Spies: Do it for Denmark. 2014
- Heiniken: Spectre James Bond 007 – The Chase Heineken spot. 2012
- Red Barnet: Most shocking second a day video. 2014
- Volvo: Made by Sweden. 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Tilladte hjælpemidler til terminsprøve og eksamen

I må til prøverne tilgå følgende:

Ordnet.dk
Ordbogen.com/da
Synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprogligt forløb: Humor

I dette forløb har vi fokuseret på, hvordan forskellige sproglige virkemidler kan være med til at give en tekst et særligt præg (humor). I forlængelse heraf anvendes en "humoranalysemodel" til gennemgang af aktuelle humortekster.

Formålene er:
At I kan give et kvalificeret bud på, hvad humor er
At I kan identificere og anvende begreber og sproglige redskaber såsom humorteori, betinget humor, asymmetrisk humor, sproglige ombytninger (grafologiske ombytninger og morforlogisk betydning), homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger


Materialer:
Danske spil reklamer - der er så meget kvinder ikke forstår
Klip fra stand-up og satireshows
Michael Balle Jensen: "Humor i dansk" (2007)
ATS: "Gakkelak" (2/11-2013) "Søren Pind kalder Obama i samråd" (14/12-13)
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (2004)
Henriette Flind m. fl.: "Nynnes dagbog" uddrag (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Litterært forløb: Oplysningstiden, VÆRK 5

INKL VÆRKLÆSNING

I dette forløb skal vi arbejde med oplysningstiden gennem Holbergs briller. Herunder skal vi læse Holbergs: Erasmus Montanus og Epistel 347 om maskerader. Vi runder af med filmen: En kongelig affære og sætter den nutidige fremstilling over for den samtidige.

Vi har fokus på oplysningstidens rammer, projekt og karakteristika - herunder begreber som empirisme, ligeret, rationalisme, anti-autoritet, anti-elitær forståelse, tolerance (religiøse uoverensstemmelser og deisme) og det idealistiske projekt.

Vi arbejder med Holbergs skrivestil og projekt og behandler kort 5aktsmodellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Mediefagligt forløb: Nyheder

I dette forløb skal vi lære noget om, hvad en nyhed er. Vi skal se på nyhedens funktion og rolle. I forlængelse heraf på afsenderorienteret vs modtagerorienteret formidling – herunder de fem nyhedskriterier, de forskellige nyhedsgenrer (og formål), argumentationen i nyheder samt nyhedslayoutet (både sprogligt og visuelt). Vi beskæftiger os primært med de skrevne nyheder (avisartikler).

Læringsmål:
At kende til dansk nyhedsformidling og kunne analysere og fortolke nyhedsartikler med henblik på at forstå nyhedens rolle.

Succeskriterier:
-At kunne identificere forskellige nyhedstyper
- At have kendskab til de forskellige målgrupper
- At kunne forstå kommunikationssituationen
- At kunne analysere skriftlige nyhedsartikler med afsæt i nyhedskriterier og komposition.
- At kunne analysere artiklernes sproglige virkemidler

Materialer:
Henning Olsson: "Ryd forsiden" (2004)
Mediehåndbogen (nettet) om avisformater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Nordkraft

Formålet med dette forløb er at se på og få en forståelse af de valg, man træffer i forbindelse med eksponeringen af en historie - hvad end det er som roman eller medieværk. Vi vil således drøft genrernes muligheder og begrænsninger med afsæt i den konkrete historiefortælling i Nordkraft. Vi vil desuden analysere indholdsiden i Nordkraft - herunder perspektivere den til vores samfund i dag.

Læringsmål:

Nordkraft som film
Jeg kan lave en filmteknisk analyse med henblik på:
-Genre
-Dramaturgi
-Fortælleforhold
-Filmiske virkemidler – herunder kameravinkler, billedudsnit, lys, lyd, farve og symboler

Jeg kan lave en indholdsanalyse og fortolkning med afsæt i
-Personkarakteristik
-Indre og ydre miljø
-Sproganalyse
-Motiv og tema

Nordkraft som bog:
Jeg kan analysere en roman med fokus på:
-Fortælleforhold
-Miljø
-Personkarakteristik

Jeg kan fortolke en roman med afsæt i temaanalyse og stemning
Jeg kan perspektivere til samtiden med afsæt i samfundsforståelse, samfundsgrupper og aktualitet

Bog vs film:
Jeg kan sammenligne roman og film med afsæt i tidligere nævnte kriterier (herunder fortælleforhold, miljø og karakterer).
Jeg kan reflektere over filmiske til – og fravalg ifb med filmatiseringen af en roman - og begrunde disse fagligt.
Jeg kan vurdere bog og film med perspektivering til aktuelle anmeldelser.

Materialer:
Ole christian Madsen: Nordkraft 2005.
Jakob Ejersbo: Nordkraft 2002 - inkl overlay fra CFU
Sørn Søgaard: Nordkraft - fra bog til film, 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Storby og modernisme

Formålet med dette tematiske forløb er at give eleverne en indsigt i den modernismeforståelse, der har hersket fra det moderne gennembrud og frem til 2. verdenskrig samt måden hvorpå storbyen er blevet skildret herigennem.

Nøglebegreber:
Storby og det moderne gennembrud
Storby og modernitet/modernisme samt konsekvenser af moderniteten – herunder Spleen, fremtidsdyrkelse, fremmedgørelse og søgen efter sammenhæng
Storby og postmodernisme – herunder det centrumløse, fragmenterede samfund, massemedier, værdirelativisme og pluralisme – men dog fokus på mulighederne.
Den historiske avantgarde – herunder: Dadaisme, futurisme og surrealisme
Mellemkrigstid, EKSPRESSIONISME og Tom Kristensen
Efterkrigstid og Heretica


Materialer:
Kompendie indeholdende følgende tekster:
Knut Hamsun: "Sult" (1888)
Johannes V. Jensen: "Knokkelmanden" (1907)
Filippo Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) og "Nat i Berlin" (1921)
Tristan Tzara: Dadasang (1923)
Ole Sarvig: "Kold aften" (1943) og "Nathospital" (1943)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Dansk/historieforløb: Kvinder og ligestilling

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer