Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Fie Ross Stocholm, Malene Sofie W. Henriksen, Sita Kryger Qvistgaard
Hold 2023 DA/s (1s DA, 1s DA (puljetid), 2s DA, 2s DA (puljetid), 3s DA, 3s DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk
Titel 2 Novellen som genre
Titel 3 Køn og ligestilling (DHO-forløb)
Titel 4 Folkeviser og folkeeventyr
Titel 5 Dokumentar, VÆRK: En fremmed flytter ind (medie)
Titel 6 Pigesind/Kvindesind - VÆRK (lyrik)
Titel 7 Oplysningstid og Romantikken (Værk)
Titel 8 Dansk Rap
Titel 9 Selvfremstillinger
Titel 10 Ser du månen, Daniel (værk)
Titel 11 Mediernes konstruktion af virkeligheden
Titel 12 Mennesket og naturen
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Politikere på de sociale medier
Titel 15 Værklæsning: Betonhjerter (roman)
Titel 16 Skriftlighed
Titel 17 Modernisme
Titel 18 Bavian (Værk)
Titel 19 Repetition og mundtlighed i dansk
Titel 20 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 21 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk

Forløbet introducerer til danskfaget og overordnet til de tre søjler, litteratur, sprog og medier. Eleverne lærer bl.a. om det udvidede tekstbegreb, genrer, genretræk, fakta og fiktion, den hermeneutiske cirkel, og om hvordan vi analyserer, fortolker og vurderer.

Læringsmål:
- Eleverne ved, hvordan man kan definere en genre og kender til genretræk, der kan identificere forskellige genrer
- Eleverne kan definere fakta og fiktion og kan identificere fakta og fiktion, inkl. fakta- og fiktionskoder
- Eleverne kender til den hermeneutiske cirkel, inkl. forforståelse og fortolkningshypotese
- Eleverne ved, hvad det betyder at analysere, fortolke og vurdere
- Eleverne kan analysere en skønlitterær tekst ud fra analysepunkterne miljøkarakteristik, personkarakteristik, komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, stil og sprog og tema og budskab


Tekster:
- Darger m.fl. Genre, fakta- og fiktionskoder.pdf
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", s. 7-17
- Astrid Saalbachs novelle "Kødet" fra novellesamlingen "Månens ansigt", 1985
- Tove Ditlevsens novelle "Nattens dronning"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novellen som genre

Vi kigger nærmere på novellegenren og ser både på den klassiske og den moderne novellegenre. Vi fokuserer på fortælleforhold (inkl. begrebet den upålidelige fortæller), og arbejder med minimalisme, tomme pladser og undertekst.

Læringsmål:
- Eleverne kender til den klassiske og den moderne novelle og ved hvilke forskelle og ligheder, der er på de to genrer.
- Eleverne kender til minimalisme, begrebet tomme pladser og undertekst og kan identificere det i en tekst.
- Eleverne ved, hvad en upålidelig fortæller er.
- Eleverne ved, hvad medsyn og bagudsyn er.
- Eleverne ved, hvad scenisk fremstilling er.

Tekster:
- Jan Sonnergaard, "William" og "Kimono mit hus"
- Ernest Hemmingway, "Kat i et regnvejr"
- Helle Helle, "Film"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling (DHO-forløb)

"Køn og ligestilling" er klassens DHO-forløb, hvor vi har samarbejdet med historie.

Læringsmål for forløbet:
- I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både dansk og historie):
- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (uddrag fra tredje brev).
- Amalie Skram: Uddrag fra "Forraadt" (1892)
- OMA-reklame fra 1936 og fra 2012
- Uddrag fra Bjarne Reuters "Når snerlen blomstrer" (abort-kapitlet)
- "Blackout - Pigen på billedet" (Podcast fra 2019)
- Vita Andersen: "Lænken om min hals"


Der har i forløbet desuden været fokus på skriftlighed og den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser og folkeeventyr

Eleverne er i forløbet blevet introduceret for folkeviser og folkeeventyr med henblik på at opstille en række genretypiske kendetegn. Eleverne er blevet trænet i generel analyse og fortolkning, samt at placere teksterne i en litteraturhistorisk kontekst.
Undervejs i forløbet har vi arbejdet med remediering af teksterne.

Læringsmål til forløbet:
- I kan forklare, hvad en folkevise er
- I kan analysere en folkevise – herunder bestemme og forklare dens undergenre samt identificere virkemidler og tolke deres betydning.
- I kan huske og gengive karakteristika ved folkeeventyret
- I kan analysere og fortolke folkeeventyr med særligt fokus på genre og stilistiske virkemidler.
- I kan dokumentere jeres analytiske iagttagelser med relevante teksteksempler.
- I kan inddrage jeres litteraturhistoriske viden om middelalderen til at kvalificere jeres analyse og fortolkning af teksterne
- I kan lave en remediering af udvalgte tekster


Materiale i forløbet:
Fra "Brug Litteraturhistorien", s. 11-33.
"Kong Lindorm"
"Ebbe Skammelsøn"
"Harpens Kraft"
Klassen har afslutningsvis skrevet en litterær artikel om én eller flere af de læste tekster i forløbet. Der har været særligt fokus på at skrive gode indledninger og afslutninger i opgaven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar, VÆRK: En fremmed flytter ind (medie)

Eleverne skal gennem arbejdet med dokumentargenren have et bredt kendskab til, hvad der kendetegner genren og dens undergenrer (poetisk, observerende, autoritativ, deltagende, performativ og refleksiv).
Eleverne skal ved forløbets afslutning kunne definere, hvilken genre der er den mest udtalte i et dokumentarisk værk på baggrund af analyse og fortolkning af levende billeder gennem filmiske virkemidler.
Derudover arbejder eleverne med spændet mellem fakta og fiktion, herunder autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskontrakt, samt målgrupper og segmenter.
Forløbet inddrager også podcast som genre, og eleverne laver en værkanalyse af dokumentarfortællingen "I et forhold med..." (2013) med særligt fokus på, hvordan lydsiden spiller en central rolle. I den forbindelse skal eleverne efterfølgende arbejde med en remediering af værket.

Læringsmål:
- demonstrere viden om de forskellige dokumentargenrer, vi arbejder med i forløbet og de træk, der karakteriserer dem
- analysere, fortolke og perspektivere dokumentariske tekster ved udvælgelse og anvendelse af relevante danskfaglige metoder
- kunne reflektere over og diskutere begreberne fakta og fiktion i relation til et dokumentarisk værk

Nøglebegreber:
Den poetiske dokumentar
Den observerende dokumentar
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Den performative dokumentar
Fakta og fiktion
Autenticitetsmarkører
Filmiske virkemidler (fortællerforhold, billedbeskæring, perspektiv, kamera og klipning, belysning, farver, symbolske billeder, lyd)
Målgrupper og segmenter
Remediering

Materiale:
Forløbet er primært baseret på Mimi Olsen m.fl. "Dansk i Tiden", Systime 2021, s. 23-28, 29-40, 54-55, 96-97, 104-110, 134-135, 152-153, 158-159, 162.
Der er vist klip fra dr.dk/undervisning og Filmcentralen:
SKAM, sæson 2
Prinsesserne fra Blokken
Limbo, når sabbatår er fucked
Eskimo Diva
Ung, nøgen og udstillet
Drengene på kanten
Historien bag historien: De perfekte piger

Værk: Podcast "I et forhold med..." (2013)
Den afsluttende opgave er baseret på dokumentarfilmen "En fremmed flytter ind", som klassen har set i sin helhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pigesind/Kvindesind - VÆRK (lyrik)

Eleverne har læst digtsamlingen i sin helhed med særligt fokus på deres egen personlige læseoplevelse.
Formålet har været at træne refleksionsskrivning omkring den individuelle læseoplevelse som afsæt til at kunne skrive en reflekterende artikel.
Forløbet har været tilrettelagt således, at eleverne har fået tid til at læse værket i undervisningen, og at de sideløbende har skullet øve sig i at formulere abstrakte overvejelser omkring deres egen læseoplevelse med udgangspunkt i konkrete eksempler fra digtsamlingen. Fokus har været på at skrive med en personlig stemme samt at invitere sin læser med ind i et subjektivt læserunivers.

Læste tekster:
Tove Ditlevsen: Pigesind/Kvindesind (1939+1955)


Klassen skifter underviser lige inden jul. Derfor bruges et modul inden jul på H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og Romantikken (Værk)

Vi skal have et forløb om Oplysningstiden samt Romantikken/romantisme som litteraturhistorisk periode. Som en del af forløbet arbejdes der induktivt med, hvordan AI og særligt ChatGPT kan bruges (og ikke bruges) i danskundervisningen i gymnasiet. Vi læser desuden Ludvig Holberg Erasmus Montanus fra 1723 som værk i forløbet.

Formål:
Læringsmålene i forløbet er:
- Vi får indsigt i Oplysningstiden som litteraturhistoriske periode.
- Vi skal kunne forklare, hvordan oplysningstiden er relevant i dag – både litterært og
  alment.
- Vi skal kende til forfatteren Ludvig Holberg.  
- Vi skal kende til litteraturen under oplysningstiden, særligt Ludvig Holbergs komedier
  samt kunne analysere typiske træk fra oplysningstiden og Holbergs forfatterskab i
  tekster.
- I kan redegøre for litteraturhistoriske kendetegn ved den litterære periode
  universalromantikken herunder begreber som monisme, dualisme, panteisme, tanken
  om den særligt udvalgte og den universalromantiske organismetanke.
- I kan redegøre for litteraturhistoriske kendetegn ved den litterære periode
  nationalromantikken.
- I kan analyse og fortolke tekster skrevet under universalromantikken og
  nationalromantikken med særligt henblik på de litteraturhistoriske træk.  
- I kan redegøre for den litteraturhistoriske periode romantismen.
- I kan analyse og fortolke tekster skrevet under romantismen og perspektivere disse til
  den litteraturhistoriske periode.  
- I opnår viden om nogle typiske forfattere i denne litterære periode og deres måde at
  udtrykke samtiden på, herunder kanonforfatterne Adam Oehlenschläger og N.F.S.
  Grundtvig
- Vi skal kunne fortælle kort om AI og ChatGPT som værktøj og komme med
  kvalificerede bud på AI og CHatGPT’s anvendelsesmuligheder samt begrænsninger i -
  danskfaget i gymnasiet.
- Vi skal udvide og træne at anvende vores litterære analyseværktøjskasse.

Indhold:
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik og romantisme.
- Ludvig Holberg (kanon)
- Adam Oehlenschläger (kanon)
- N.F.S. Grundtvig (kanon)
- Nøglebegreberne i forløbet er:
  • Oplysning
  • Emmanuel Kant
  • Ludvig Holberg
  • Karakterkomedie
  • Komposition og akter
  • AI
  • ChatGPT
  • Debatterende artikel
  • Universalromantikken, herunder monisme, dualisme, panteisme, tanken
    om den særligt udvalgte og den universalromantiske organismetanke.
  • Nationalromantik, herunder fædrelandssang
  • Romantisme

Metode:
- Læreroplæg
- Klassesamtaler/plenumsamtaler
- Protreptisk samtale
- Skriveøvelser
- Gruppearbejde
- Læsning af både fag- og skønlitteratur
- Arbejdet med ChatGPT har et induktivt fokus, hvor eleverne selv laver øvelser og
  reflekterer over muligheder og begrænsninger ift. danskfaget.
- Samtalekvadrille
- Speeddating
- Små skuespil af akt 1 og 2 i Erasmus Montanus
- Samtalesaloner  
- Aflevering: Debatterende artikel
- Quiz og byt
- Gruppearbejde
- Flipped classroom
- Escape Room
- Opsamlingsspil: Eleverne laver spil som samler op på forløbet

Materiale:
Primær litteratur:
- Ludvig Holberg (1723): Erasmus Montanus (VÆRK).
- Adam Oehlenschläger (1802): Guldhornene
- Adam Oehlenschläger (1819): Der er et yndigt land
- N.F.S. Grundvig (1820): Danmarks trøst
- Emil Aarestrup (1837): I en landsbykirke

Sekundær litteratur:
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje, s. 108-111, s. 138-140 og s. 142-144.
- Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads (2014): Brug litteraturhistorien, s. 46-47.
- Fibiger, Johannes m.fl. (2008): Litteraturens huse, s. 101-103
- Håndbog til dansk, s. 123-126
- Egne noter og arbejdsark.
- Læreroplæg om Romantisme

Andet:
- ChatGPT.

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1GZR1meVbQ95XB1gOp_rmBms0wrKslHqd?hl=da

Evaluering:
Der arbejdes med løbende formativ evaluering. Der indgår en debatterende artikel i forløbet, som evalueres summativ.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Rap

Vi skal arbejde med Dansk rap. Her skal vi se på:
• Dansk rap som lyrisk genre.
• Rappens historie i Danmark.
• En håndfuld danske rappere og deres lyriske særpræg og kvaliteter.
• Stilistisk analyse, sociolingvistik og semantiske skemaer.
• Analyse af danske rap-tekster og lyrik generelt med brug af relevante fagbegreber samt
  det at dokumentere analyser med relevante citater.

Læringsmål:
• I opnår kendskab til dansk rap som lyrisk genre.
• I får indsigt i rappens historie i Danmark.
• I opnår kendskab til en håndfuld danske rappere og deres lyriske særpræg og kvaliteter.
• I opnår viden om stilistisk analyse, sociolingvistik og semantiske skemaer.
• I kan analysere danske rap-tekster og lyrik generelt med brug af relevante fagbegreber samt dokumentere jeres analyse med relevante citater.

Kernestof
• Tekster fra efter år 2000, herunder fra de seneste fem år
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Arbejdsformer
• Forelæsning
• Power points
• Pararbejde
• Fremlæggelser
• Klassesamtaler
• Individuel analyse
• Fremlæggelse i par

Materiale i forløbet:
Om rap-genren i Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 82-83 og s. 300-301
Om ”Forholdet mellem tekstforfatter og rapper” og ”Sproglig analyse” i Petersen, Jan Aasbjerg (2010): Det’ sprog til et beat, s. 20-22 og 25-44
"Tættere på himlen" af Burhan G og Nik & Jay (2010)
”Reposado" af Benny Jamz og Gilli (2024)
”Til banken” af Natasja, Karen Mukupa og Tessa (2020)
”Vi tager fuglen på dig” af Malk de Kojn (2002)
”Fugle” af Djämes Braun (2014)
Valgfri raptekst
Egne PowerPoints

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1NXkyl3RQL_qLp3J-1yTAzbt4Siyec0fI?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Selvfremstillinger

Vi skal have om selvfremstillinger i både litteratur, på sociale medier og mellem mennesker. Vi skal både arbejde med sandheden om og fremstillingen af et liv på et teoretisk og praktisk plan. Vi skal læse selvfremstillinger, og vi skal også selv skrive en lille erindring.
Som en del af forløber ligger små skriveøvelser som integreret del af undervisningen. Disse leder op til, at vi i forløbet også skal lære at skrive den sidste studentereksamensgenre – den reflekterende artikel. Her skal vi bruge den personlige stemme, vi fandt i erindringsskrivet og de øvrige skriveøvelser, som ligger i forløbet.

Læringsmål:
• I skal kunne analysere selvfremstillinger i primært litteraturen, men også i andre medier.
• I kan karakterisere genren autobiografi og genren autofiktion samt fortælle forskellen på
  disse.
• I ved, hvad der menes med en såkaldt dobbeltkontrakt.
• I får indblik i forskellige værker, der skriver med denne dobbeltkontrakt og kan analysere
  effekten.
• I lærer om Roman Jakobsons kommunikationsmodel og kan anvende denne i analyser
  (af f.eks. sociale medier).
• I kan diskutere og reflektere over sandhedsbegrebet i forbindelse med
  selvfremstillinger.
• I træner at holde faglige samtaler i danskfaget.
• I skal udvikle jer som skribenter, træne den personlige stemme og variationer i jeres
  sprog.
• I kan skrive en reflekterende artikel.  

Indhold:
• Selvfremstillinger
• Autobiografi
• Autofiktion
• Læserkontrakt
• Dobbeltkontrakt
• Roman Jakobsons kommunikationsmodel
• Sociale medier
• Personlig stemme
• Reflekterende artikel

Materiale:
• Brøgger, Suzanne (1973): Fri os fra kærligheden, forord s. 9.
• Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk, s. 33-35.
• Christensen, Claus og Jensen, Peter (2008): Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk
  litteratur, s. 14-15, 31-43, s. 125-128 og s. 156-161, heri uddrag fra Christina
  Hesselholdts   Hovedstolen (1998) og Jørgen Leths Det uperfekte menneske (2005).
• Læreroplæg af Christensen, Claus og Jensen, Peter (2008): Livsværk – det
  selvbiografiske i ny dansk litteratur, s. 11-30.
• Jeppe Lykke Hansen: ”Fænomen på sociale medier giver kæmpe udfordringer – går
  svær fremtid i møde, siger ekspert”. Artikel på tv2.dk d. 15.05.2024.
  https://nyheder.tv2.dk/tech/2024-05-15-faenomen-paa-sociale-medier-giver-kaempe-
  udfordringer-gaar-svaer-fremtid-i-moede-siger-ekspert
• Lasse Momme: ”Særligt én ting bekymrer førende dansk forsker i kunstig intelligens”.
  Artikel i Jyllands-Posten d. 14.09.2024. https://jyllands-
  posten.dk/kultur/litteratur/ECE17429185/saerligt-en-ting-bekymrer-foerende-dansk-
  forsker-i-kunstig-intelligens/
• Interview med forfatter Charlotte Wiese ”Man skal også begynde at tænke lidt over,
  hvem der har udleveret den tryllestav?” af journalist Birgitte Kjær i Politiken d. 8. marts
  2025. https://politiken.dk/kultur/boger/art10287768/%C2%BBMan-skal-ogs%C3%A5-
  begynde-at-t%C3%A6nke-lidt-over-hvem-der-har-udleveret-den-tryllestav%C2%AB
• Egne noter, PowerPoint og arbejdsspørgsmål

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1SbmtwI4XfekEIm45pMS8Dytn4y0zAzNE?hl=da

Arbejdsformer:
• Kreativ skrivning (erindringskriv) og andre skriveøvelser (hurtigskrivning, samtale
  mellem tre sider af en selv, beskriv slik, skrive reflekterende artikel ect.)
• Arbejdsark både i gruppearbejder og individuelt
• Læreroplæg med Power Points
• Læsning
• Dialogblomst
• Tavleundervisning og plenumsnak
• Peer-feedback
• Walk and talks
• Fællesnoter på tavle og i google-docs
• Quiz og byt
• Fremlæggelser i små grupper
• Walk and talk

Evaluering:
Der foregår løbende evaluering i undervisningen.
Der indgår en aflevering om den personlige stemme i forløbet, som evalueres formativt.
Der indgår en reflekterende artikel i forløbet som evalueres summativt og formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ser du månen, Daniel (værk)

Vi skal have et forløb om "Ser du månen, Daniel", hvor vi både læser uddrag af bogen og ser filmen. Filmen behandles som værk. I forbindelse med læsning af bogen arbejdes der med genren fortællende journalistik.

Formål:
- Eleverne introduceres til genren fortællende journalistik og dennes genremæssige
  kendetegn og træk fra skønlitteraturen.
- Eleverne repeterer den sproglige og stilistiske analyse i dansk.
- Eleverne lærer om Rita Felskis teori om, hvorfor vi læser litteratur samt hendes
  læsemodi.
- Eleverne læser og analyserer tekster inden for genren fortællende journalistik.
- Eleverne perspektiverer.  
- Eleverne træner selv at lave en filmanalyse.  
- Eleverne træner at formidle danskfaglige analyser mundtligt (men også lidt skriftligt).

Indhold:
- Genren: Fortællende journalistik
- Scenisk fremstilling
- Stilistisk og sproglig analyse (repetition)
- Filmanalyse (repetition)
- Helstøbte analyseafsnit (emnesætning – støttende sætninger – opsamlinger)
- Rita Felskis læsemodi
- Berettermodellen
- Paratekster
- Perspektiveringer.

Metode:
- Læsning
- Arbejde med arbejdsspørgsmål i grupper og individuelt
- Læreroplæg
- Opsamling i plenum og mentimeter
- Walk and talk
- Arbejde og fremlæggelser i matrixgrupper
- Flipped classroom
- Speeddating
- Matrix

Materiale:
- Damsgård, Puk (2015): Ser du månen, Daniel, paratekster og s. 9-22.
- Oplev, Niels Arden (instruktør) (2019): Ser du månen, Daniel, Nordisk Film (producent).
  (VÆRK - film)
- Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 213-215.
- Arnberg, Camilla (2017): ”Den spændende fortælling er det vigtigste”, i: Kristeligt
  Dagblad d. 28. februar 2017.
- Videooplæg om Rita Felskis Teori fra Felski, Rita (2008): Uses of Literature.

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1No65ckPx440fwQAJuRuq2ock7DIao57h?hl=da

Evaluering:  
Løbende formativ evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mediernes konstruktion af virkeligheden

Vi skal have om mediernes konstruktion af virkeligheden. Det er et forløb om nyhedsformidling – både den klassiske nyhedsformidling og nyhedsformidlingen på de sociale medier. I forløbet lærer vi også at lave en diskursanalyse.

Formål:
Eleverne skal efter forløbet:
• Kende til den klassiske nyhedsformidling, nyhedstrekanten og nyhedskriterierne samt diskutere især nyhedskriteriernes relevant i dag.
• Kunne analyse artikler med begreber som f.eks. vinkling, komposition (både tekstlayout og billedlayout), sproglige og stilistiske virkemidler.
• Kende til og forstå algoritmers betydning for det indhold, som kommer frem på de sociale medier samt deres betydning for nyhedsformidlingen.
• Kende til forskelle og ligheder på nyhedsformidling på de autoriserede nyhedsmedier og på sociale medier.
• Opstille en relevant diskussion omkring nyhedsformidling på de sociale medier, samt hvordan dette påvirker mediebilledet i dag.
• Kunne lave en diskursanalyse.
• Derudover repeterer vi viden om argumentation, appelformer og sproglige virkemidler.

Indhold:
- Nyhedstrekanten
- De fem nyhedskriterier
- Vinkel
- Typer af aviser og avisgenrer
- Analyse af artikel (ydre komposition, billeder, kilder, appelformer, argumentation, sprog og stilistik)
- Roman Jacobsons kommunikationsmodel
- Algoritme og algoritmisk literacy
- Kort om socialkonstruktivisme
- Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæder, antagonist, flydende betegner, hegemonisk diskurs, moddiskurs)

Metode:
- Læreroplæg med og uden powerpoint
- Arbejde med arbejdsark (individuelt, i par og i grupper)
- Læsning
- Samtalekvadrille
- Walk and talk
- Samtaler i par
- Opsamlinger i plenum
- Udarbejdelse af planche og fernisering/fremlæggelse af denne som opsamling
- Dialogblomst
- Refleksionsskrivning

Materiale:
- Olsson, Henning og Poulsen, Henrik (2006): Ryd forsiden, s. 17-28 og s. 44-55
- Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 168-175, s. 198-200 og s. 205-211
- Olsen, Mimi m.fl. (2021): Dansk i tiden, s. 397-399.
- Selvvalgt artikel
- Tvede, Isabella & Olsen, Theis Lange (2025): ”Børn kan alfabetet og tallene – men de kan ikke tage hensyn. Børnehaveklassebørn er ’meget mindre’ skoleparate”. På: dr.dk. d. 12/8 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/boern-kan-alfabetet-og-tallene-men-de-kan-ikke-tage-hensyn-boernehaveklasseboern-er
- DR skole: ”Kunstig intelligens styrer dit feed på sociale medier” (d. 7/4 2025). https://www.dr.dk/skole/ultrabit/udskoling/del-1-kunstig-intelligens-styrer-dit-feed-paa-sociale-medier
- Videoer af feeds fra en piges og drengs youtube-kanal
- Elevernes eget feed
- Nyhed fra elevernes eget feed
- Egne noter, powerpoints og arbejdsark
- Knudsen, Lisbeth (2023): ”Har vi skabt et samfund uegnet for børn?” på: altinget.dk d. 19. august 2023. https://www.altinget.dk/boern/artikel/lisbeth-knudsen-har-vi-skabt-et-samfund-uegnet-for-boern
- DR politik: ”Kommission: Der er ingen trivselskrise” på: DR.dk d. 25. februar 2025 https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommission-der-er-ingen-trivselskrise

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/11hbS4NB0_tAUKQxRFCT9VzOffFPl4UQD?hl=da

Evaluering
Der fortages løbende formativ evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mennesket og naturen

Formål:
- Eleverne skal arbejde med menneskets forhold i naturen, samt hvordan mennesket fremstilles overfor naturen i litteratur og medier.
- Eleverne arbejder med at lave vinklet analyser til en overordnet vinkel (her mennesket og naturen)
- Eleverne får repeteret romantikken og natursynet der.
- Eleverne får repeteret forskellige analytiske begreber.

Indhold:
- De to overordnede natursyn, der arbejdes med, er dualisme og monisme
- Vinklet analyser
- Romantikken (repetition)
- Filmisk dokumentaranalyse (repetition)
- Litterær analyse (repetition)
- Argumentationsanalyse (repetition)
- Dennotation og konnotation
- St. St. Blicher (kanon)
- Perspektivering

Metode:
- Læreroplæg
- Morgenvandring til skoven, hvor vi læser og snakker om Oehlenschlägers ”Morgen-vandring”. Eleverne går deres egen morgenvandring, som de skriver en kort tekst om.
- Læsning (højt og individuelt)
- Skrivning (refleksionsskrivning, udarbejdning af små tekster om elevernes egen morgenvandring)
- Gruppearbejde med arbejdsark
- Walk and talk
- Gruppearbejde i matrix
- Gruppearbejde og fremlæggelse på planche som opsamling

Materiale:
- Adam Oehlenschläger ”Morgen-vandring” (1805)
- Uddrag af Steen Steensen Blichers ”Marie” (1836) i: Sørensen, Mimi & Rangvid, Mads (2014): Brug Litteraturhistorien, s. 92-98
- Dr.dk ”Alene i Vildmarken” sæson 8 episode 1 (2024): https://www.dr.dk/drtv/saeson/alene-i-vildmarken_439310
- Artikel: Jensen, Christian Tolstrup (2024): ”Det er let at finde spor af Darwin, når vi ser ’Alene i Vildmarken-”( s. 4. september 2024) på: https://videnskab.dk/naturvidenskab/det-er-let-at-finde-spor-af-darwin-naar-vi-ser-alene-i-vildmarken/
- Uddrag af Siri Ranva Hjelm Jacobsen ”Havbrevene” (2022), s 9-25
- Håndbog til dansk, s. 104-105 og s. 157-159 plus sider til repetition i Matrixarbejdet
- Arla ”book et shelter” (reklamefilm)
- SAS ”We are Scandinavia” (reklamefilm)
- Rane Willerslev (d. 25/3 2025) ”Naturens ånder taler til os – hvis vi tør høre efter”, på: https://www.dn.dk/nyheder/rane-willerslev-naturens-ander-taler-til-os-hvis-vi-tor-hore-efter/ (Halvdelen af klassen)
- Anna von Sperling (d. 18/11 2020): ”Religionshistoriker: »Det er uholdbart, at mennesket hersker over otte-ni millioner arter«”, på: https://www.information.dk/kultur/2020/11/religionshistoriker-uholdbart-mennesket-hersker-otte-ni-millioner-arter (Halvdelen af klassen)
- Egne arbejdsark og PowerPoints

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1nNGSFNtkelmmv0EvUeephGLxCUIMxg3p?hl=da

Evaluering:
Løbende formativ evaluering.
Sidste modul samles der op på, hvad elevernes udbytte af forløbet har været i et gruppearbejde med efterfølgende fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

Formål:
-Eleverne får en grundlæggende indsigt i den litteraturhistoriske periode det moderne gennembrud  bl.a. de fornyelser i kunstsynet særligt Georg Brandes er spydspids for.
-Eleverne kan diskutere periodens relevans i dag
-Eleverne får kendskab til fremtrædende litterære -ismer fra perioden henholdsvis: Kritisk realisme, impressionisme og naturalisme, og kan identificere typiske træk fra disse tre retninger i litteraturen.
-Eleverne introduceres for forfatterne: J.P. Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Amalie Skram deres litterære kendetegn og relevans for perioden.
-Eleverne skal træne og udvikle deres litterære analyseværktøjskasse, og kunne skelne mellem en nykritisk og en social historisk læsning.

Indhold/kernestof:
Tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalismen.
Herman Bang (kanon)
Henrik Pontoppidan (kanon)
Andre nøglebegreber:
Det moderne gennembrud
- Social ulighed i byen
- Social ulighed på landet
- Social ulighed mellem kønnene
- Kritisk realisme
- Impressionisme
- Georg Brandes hovedstrømninger i det 19. århundrede
- J.P. Jacobsen
- Amalie Skram
- Nykritisk metode
- Socialhistorisk metode

Materiale
Sekundær litteratur
Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje, s. 516
Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads (2014): Brug litteraturhistorien, s. 139-140, s. 143-146 og s. 151-153.   
Håndbog til dansk, s. 89-90
Om socialhistorisk metode i "Metoder i dansk"
Matrixarbejde (dvs. eleverne har læst dele af litteraturteorien og fremlagt for hinanden). Grupperne har læst nedenstående:
- Litteraturens veje s. 194-195 og s. 224-225.
- Litteraturens veje s. 195-200
- Litteraturens veje s. 200-201 og s. 209-210
- Litteraturens veje s. 221-223
Egne power points, arbejdsark og noter.

Primær litteratur:
Georg Brandes (1872) af ”Indledningen til emigrantlitteraturen”
Georg Brandes (1872) af ”Historien om den lille rødhætte”
Henrik Pontoppidan (1887): ”Ane-mette”  (uddrag)
Uddrag af J.P. Jacobsen (1882): ”Fru Marie Grubbe uddrag” (uddrag)
Herman Bang (1880): ”Pernille” (uddrag)
Amaile Skram (1885) “Constance Ring” (uddrag)  

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1l6MYEhhi3gvU5PK0UDJDfe8KGUrGQqYb?hl=da

Metode:
Læreroplæg med PowerPoints
Analysespørgsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Politikere på de sociale medier

Vi arbejder med kommunikation på de sociale medier med særligt fokus på danske politikeres kommunikation på fx Facebook og Instagram. Vi kommer til at arbejde med både nye begreber og redskaber til at analysere kommunikation, og vi kommer til at repetere nogle af de redskaber, vi kan i forvejen. Vi skal også debattere og diskutere politikere på de sociale medier som fænomen.

FORMÅL
Efter forløbet skal I kunne:
- Redegøre for, hvad der kendetegner (den politiske) kommunikation på de sociale medier.
- Anvende viden om face-work og høflighedsprincipper til at undersøge, hvad der sker med den politiske kommunikation på de sociale medier.
- Analysere politikeres kommunikation på de sociale medier med fokus på kommunikationen, sprogfunktioner, argumentationen samt sproglige, stilistiske og visuelle virkemidler.
- Diskutere fænomenet om politikere på de sociale medier, herunder hvad sker der, når den politiske debat rykker in på de sociale medier samt om der er grænser for, hvordan politikere bøg promoverer sig selv og deres politik.
- Træne især den mundtlige fremstilling af analyser i dansk.

INDHOLD
- Sociale medier og kommunikationen derpå (herunder flervejs kommunikation, fatisk kommunikation og netikette)
- Høflighedsprincipper
- Gatekeeper
- Emojis
- Roman Jakobsons kommunikationsmodel (repetition) og sprogfunktioner
- Argumentationskneb og -fejl
- Facework
- Repetition af visuelle, sproglige og stilistiske virkemidler
- Ekkokamre
- Diskussion af politikere på de sociale medier

MATERIALE
- Larsen, Ole Schultz (2017): Håndbog til dansk, s. 165-167, s. 188-192 og s. 272-277.
- Hougaard, Tina Thode m.fl. (2018): Sprog I sociale medier, s. 24-26.
- Olsen, Mimi m.fl. (2021): Dansk i tiden, s. 397-399 og s. 407-413.
- Artikel: Henriksen, Martin (2022): ”Politiker: Dansk politik minder mere og mere om et dårligt realityprogram” (02.11.2022) i: Kristeligt Dagblad. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/politiker-dansk-politik-minder-mere-og-mere-om-et-daarligt-realityprogram

Udvalgte Facebookopslag
- Selvvalgte facebookopslag fra politikere eller partier
- Mette Frederiksen, 8. marts 2022: "Glædelig kampdag", inkl. udvalgte dele af kommentarspor
- Rosa Lund, 21. februar 2024: “Det er en ommer” med fokus på kommentarsporet
- Det konservative folkeparti, 10. november 2025: ”Lattergas og bilkørsel hører ikke sammen. Punktum.”
- Morten Messerschmidt, 29. oktober 2025: ”FRATAG DEM STEMMERETTEN! DEM ALLE” inkl. udsnit af kommentarsporet.

Udvalgte Instagramopslag
- Selvvalgte opslag fra politikere på Instagram
- Alex Vanopslagh, 7. november 2025: ”Prøv noget nyt”, inkl. kommentarsporet
- Mette Frederiksen, 11. november 2025: ”Stem på socialdemokratiet”
- Partiet Danmarks Demokraterne, 29. oktober 2025: ”Kødfrie dage?”
- Enhedslisten, 7. november 2025 ”Bus, tog og metro skal koste 10kr”
- Martin Lidegaard, 29. Oktober 2025:”Helt sort”  

Dagens starter (se under metode):
- Alex Vanopslagh og Liberal Alliance, 15. november 2025: ” Manuel affaldssortering hører fortiden til”
- Pia Olsen Dyhr, 8. november 2025: ”Uuuuundskyyyyld!!”
- Dansk Folkeparti, 8. november 2025: ”De 10 dybt kriminelle familier skal ikke have mere velfærd - de skal have en flybillet hjem!”

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1LCdHieZnAsTKecc9m6HYgbuyLZYv7hhd?hl=da

METODE
Forløbet har en gennemgående ”dagens starter”, hvor eleverne ser en reel fra en politiker/parti og sætter fagbegreberne i spil.
- Læreroplæg med PowerPoint
- Gruppearbejde med arbejdsark
- Læsning
- CL-øvelser: Fang en makker, vælg fra viften
- Speedtalking
- Lærer-censor-elev øvelse
- Plenum opsamlinger med og uden brug af tavle
- Eleverne laver små skuespil over teorien om face-work
- Fremlæggelser af analyser i par
- Opdelt undervisning
- Uenighedsøvelse
- Diskussion i plenum

EVALUERING
Der foretages løbende formativ evaluering, da jeg som lærer lytter til elevernes inputs i gruppearbejde samt plenum.
Forløbet afsluttes med en lærer-censor-elev øvelse, hvor jeg, som lærer, også vil kunne høre elevernes inputs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning: Betonhjerter (roman)

Vi læser Sara Rahmehs roman "Betonhjerter" som værk i dette forløb.

Læringsmål:
- Du lærer at udvælge centrale analytiske aspekter i en tekst, som rent danskfagligt åbner for  vores fortolkning af værket.
- Du repeterer de analyseredskaber og fagbegreber, vi har i dansk til fagligt at tale om skønlitteratur (nykritisk analyse).
- Du træner at lave en litterær analyse i dansk.
- Du træner den mundtlige formidling i dansk (helstøbte analyseafsnit).
- Du træner at perspektivere.

Indhold:
- Litterær analyse
- Perspektivering
- Roman (værk)

Metode:
- Litteraturspil
- Udarbejdelse af læsevejledning
- Læsning
- Analyse i grupper
- Fremlæggelser i podcast

Materiale:
- Sara Rahmeh (2023): "Betonhjerter" (VÆRK - roman)
- Larsen, Ole Schultz (2017): Håndbog til dansk, s. 67, s. 38-40 og s.55-57

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1YkTzZUxwgz5TWVMusVBX97V7KaCzre_j?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlighed

Vi skal have et forløb om skriftlighed i dansk op mod terminsprøverne og igen op mod SRP. Arbejdet med SRP struktureres efter elevernes inputs omkring tvivl ift. at skrive større skriftlige opgaver.

Formål:
- Eleverne styrker og træner deres forståelse for genrekrav og bedømmelseskriterierne for de tre eksamensgenre.
- Eleverne arbejder med at bedømme og formativt evaluere eksamensstile inden for alle tre eksamensgenre for på den måde at styrke blikket på deres egne stile.
- Eleverne kender til genretrækkene for akademisk skrivning (SRP) - herunder forskelle og ligheder med dansk stil.
- Eleverne klædes på til at skrive akademiske tekster (SRP).  

Indhold:
- De tre eksamensgenre: Analyserende, debatterende og reflekterende artikel.
- Akademisk skrivning (SRP)
- Indledning, diskussioner og konklusioner

Metode:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Workshops
- Læreroplæg med og uden PowerPoints

Materiale:
- Fra fagkonsulenten Nicolai Rekve Eriksen: "Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf – genredefinitioner og vejledende bedømmelser af 6 elevstile" samt 14 autentiske eksamensstile.
Materiale:
- Fra fagkonsulenten Nicolai Rekve Eriksen: "Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf – genredefinitioner og vejledende bedømmelser af 6 elevstile" samt 14 autentiske eksamensstile.
- Back, Karsten Christensen m.fl. (2021): Sådan skriver du SRP- Fra projektstart til mundtlig prøve, s. 57-94.
- Roskilde Katedralskoles SRP-site.
- Eget PowerPoint og workshops

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1tiph9_aNWHjvyQj2vOAPQMzIVX0zG8w0?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Modernisme

Vi skal have et forløb om modernisme. Her skal vi læse en del modernistiske forfattere og arbejde med modernistiske træk. Forløbet er løsrevet fra litteraturhistorien og fokusere på modernistiske tekster for teksterne frem for deres forankring i litteraturhistorien.

Formål:
- Eleverne lærer om modernismen som gennemgående strømning i litteraturhistorien samt nedslag på særlige modernistiske perioder, herunder ekspressionismen.
- Eleverne lærer kendetegnene ved modernisme og modernistiske tekster.
- Eleverne lærer forskellen på modernisme og realisme forholdsvist i litteraturen, men med perspektiver til billedkunsten.
- Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af modernistiske tekster.
- Eleverne repeterer deres analytiske redskaber.

Indhold:
- Modernisme (og dennes adskillelse fra realisme)
- Verdenslitteratur i oversættelse: Uddrag af Franz Kafka (trykt 1915): ”Forvandlingen” og Charles Baudelaires Hymne til skønheden (1857).
- Peter Seeberg (kanon)
- Martin A. Hansen (kanon)
- Tom Kristensen (kanon)
- Johannes V. Jensen (kanon)
- Klaus Rifbjerg (kanon)
- Ekspressionisme
- Pär Lagerkvist (Svensk på originalsprog)
- Perspektiver til konfrontationsmodernisme

Metode:
- Læreroplæg med PowerPoint.
- Gruppearbejde med og uden arbejdsark.
- Kreative øvelser: Tegn det blomstrende slagsmål
- Fællesanalyser
- Plenumopsamlinger ved tavle
- Læsning af faglige og skønlitterære tekster.
- Højtlæsning.
- Plenumssamtaler og opsamlinger
- Rollelæsning og mødes på midten (CL-øvelser)
- Dialogcirkel
- Induktiv tilgang til undervisning i ekspressionisme, hvor eleverne gennem tre analyseøvelser kommer frem til en definition på ekspressionisme


Materiale:
Primær litteratur:
- Uddrag af Franz Kafka (1915): ”Forvandlingen” (Oversat til dansk)
- Charles Baudelaire (1857) ”Hymne til skønheden” (Oversat til dansk)
- Johannes V. Jensen (1906): ”Paa Memphis Station”   
- Martin A. Hansen (1949): ”Roden”
- Tom Kristensen (1920): ”Det blomstrende slagsmål”
- Pär Lagerkvist (1916): ”Ångest, Ångest är min arvedel”
- Klaus Rifbjerg (1960): "Det er blevet os pålagt"
- Peter Seeberg (1962): ”Patienten”

Maleri:
- Edward Munch (1883): ”Skriket”

Sekundærlitteratur:
- Auring, Steffen og Svendsen, Erik (2011): Realismer og modernismer, s. 16-25 og læreroplæg af s. 30-32.
- TROEN PÅ FREMTIDEN OG UROEN I SJÆLEN Fra: Modernitetens gennembrud (2022) Dansklærerforeningens Forlag: https://modernitetensgennembrud.ibog.dansklf.dk/?id=164 (2,5 normalsider)
- Forfatteren Martin A. Hansen (1909-1955) i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs 7. (1890-2000): Modernisme og realisme - Tekster til modernisme og realisme https://litthist.systime.dk/?id=266.
- Egne PowerPoints, noter og arbejdsark.

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1-xz7TsXVHkj9lghsOvYQVO6jMNAa2-PF?hl=da

Evaluering:
- Løbende evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Bavian (Værk)

Det sidste forløb i dansk bruges på at læse novellesamlingen Bavian (2006) af Naja Marie Aidt som værk.

Faglige mål:
Vi introduceres til den underliggørende litteratur og kan karakterisere træk derfra i de læste noveller.
Vi kan forstå og anvende begrebet ”den nye realisme”.
Vi kan inddrage og diskutere Isak Winkel Holms begreber: det heteronome, det afskyvækkende, det ansigtsløse og det skamfulde.
Vi træner og repeterer vores analytiske værktøjskasse.

Indhold:
- Realisme og brud på realisme
- Den nye realisme
- Novelleanalyse (repetition)
- Underliggørende litteratur
- Isak Winkel Holm: Det inhumane (det ansigtsløse, det afskyvækkende, det heteronome og det skamfulde)

Materiale:
Naja Marie Aidt (2006): Bavian (særligt fokus på novellerne: "Bryllupsrejse", Slik, Søndag og Bulbjerg).
Isak Winkel Holm (2007): Bavianzone
Rasmus Grøn & Stine Johannesen (2006): "Nye øjne at se med", s. 13-15
Egne PowerPoints og arbejdsspørgsmål
Marilyn Manson (1990) Coma White https://www.youtube.com/watch?v=QQPJYnr48yU (perspektiverende)

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1iTveptg8JwPsiINZqJTYLB2QZ-wEBPZe?hl=da

Metode:
Læsning
Læreroplæg
Plenumopsamlinger på tavlen
Kreative øvelser: Tegne karaktererne
Gruppearbejde med og uden arbejdspørgsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition og mundtlighed i dansk

Vi slutter 3.g. af med et kort forløb med fokus på mundtlighed, hvor vi samtidig repeterer udvalgte elementer af undervisningen.

Formål:
- Vi repeterer viden fra dansk A med særlig fokus på analyse og fortolkning
- Vi træner den mundtlige formidling

Indhold:
- Mundtlig formidling
- Repetition af novelleanalysen
- Repetition af det moderne gennembrud
- Karen Blixen (kanon)
- Martin A. Nexø (kanon)

Materiale:
- Karen Blixen (1942): De blå øjne
- Martin A. Nexø (1900): Lønningsdag
- Dan Turèll (1980): Min skoletid

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1DFGTISzRgbSPFURA2gwUPYUjUY_7NJS3?hl=da

Metode:
- Lærer-censor-elev øvelse
- Gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelser af analyse
- Læreroplæg med PowerPoints
- Repetition med repetitionsark
- Læreroplæg ved tavle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Tilladte digitale hjælpemidler

Ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer