Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Fie Ross Stocholm, Sarah Djurhuus
Hold 2023 DA/w (1w DA, 1w DA (puljetid), 2w DA, 2w DA (puljetid), 3w DA, 3w DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk
Titel 2 Novellen som genre
Titel 3 Køn og ligestilling (DHO-forløb)
Titel 4 Ordet fanger
Titel 5 Selvfremstilling i kunsten
Titel 6 Den kreative virkelighed - et dokumentarforløb
Titel 7 Holberg og kvinderne - Oplysningstiden
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Hjælpemidler til terminsprøve/eksamen
Titel 10 Sprogligkarakteristik
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Sproghandlinger - Siger du, hvad du mener eller?
Titel 13 Modernisme og realisme - Litteraturlex

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk

Forløbet introducerer til danskfaget og overordnet til de tre søjler, litteratur, sprog og medier. Eleverne lærer bl.a. om det udvidede tekstbegreb, genrer, genretræk, fakta og fiktion, den hermeneutiske cirkel, og om hvordan vi analyserer, fortolker og vurderer.

Læringsmål:
- Eleverne ved, hvordan man kan definere en genre og kender til genretræk, der kan identificere forskellige genrer
- Eleverne kan definere fakta og fiktion og kan identificere fakta og fiktion, inkl. fakta- og fiktionskoder
- Eleverne kender til den hermeneutiske cirkel, inkl. forforståelse og fortolkningshypotese
- Eleverne ved, hvad det betyder at analysere, fortolke og vurdere
- Eleverne kan analysere en skønlitterær tekst ud fra analysepunkterne miljøkarakteristik, personkarakteristik, komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, stil og sprog og tema og budskab


Tekster:
- Darger m.fl. Genre, fakta- og fiktionskoder.pdf
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", s. 7-17
- Astrid Saalbachs novelle "Kødet" fra novellesamlingen "Månens ansigt", 1985
- Tove Ditlevsens novelle "Nattens dronning"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novellen som genre

Vi kigger nærmere på novellegenren og ser både på den klassiske og den moderne novellegenre. Vi fokuserer på fortælleforhold (inkl. begrebet den upålidelige fortæller), og arbejder med minimalisme, tomme pladser og undertekst.

Læringsmål:
- Eleverne kender til den klassiske og den moderne novelle og ved hvilke forskelle og ligheder, der er på de to genrer.
- Eleverne kender til minimalisme, begrebet tomme pladser og undertekst og kan identificere det i en tekst.
- Eleverne ved, hvad en upålidelig fortæller er.
- Eleverne ved, hvad medsyn og bagudsyn er.
- Eleverne ved, hvad scenisk fremstilling er.

Tekster:
- Jan Sonnergaard, "William" og "Kimono mit hus"
- Ernest Hemmingway, "Kat i et regnvejr"
- Anders Bodelsen, "Harlekins millioner"
- Helle Helle, "Film"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling (DHO-forløb)

"Køn og ligestilling" er klassens DHO-forløb, hvor vi har samarbejdet med historie.

Læringsmål for forløbet:
- I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både dansk og historie):
- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (uddrag fra tredje brev).
- Amalie Skram: Uddrag fra "Forraadt" (1892)
- OMA-reklame fra 1936 og fra 2012
- Uddrag fra Bjarne Reuters "Når snerlen blomstrer" (abort-kapitlet)
- "Blackout - Pigen på billedet" (Podcast fra 2019)
- Vita Andersen: "Lænken om min hals"


Der har i forløbet desuden været fokus på skriftlighed og den debatterende artikel.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ordet fanger

Dette forløb har fokus på kommunikation, argumentation, nyhedskriterier og retorik. I forløbet skal eleverne arbejde med "god" kommunikation, hvordan argumenter hænger sammen, og hvilke virkemidler der anvendes i argumenterende tekster og taler.

Læringsmål:
Elever skal kunne identificere relevante begreber og virkemidler (se nøglebegreber) i argumenterende tekster og taler.
Eleverne skal kunne analysere argumenterende tekster og taler med hjælp fra relevant teori og med relevant fagterminologi.
Eleverne skal kunne anvende ovenstående viden i egen produktion af taler og tekster.

Nøglebegreber:
Den udvidede argumentationsmodel
appelformerne
troper (billedsprog)
retoriske figurer
Det retoriske pentagram
Samtaledemokrati
Kocks kriterier for god argumentation
Argumentationsfejl (se Håndbog til dansk)
Tre dimensioner af et godt argument (Kock)

Tekster:
Ordet fanger (Dokumentar af Helle Hansen, 2002)
Hvad er retorik (Ud med sproget) af Helle Borup 2008
Praktisk argumentation p 11-21(At argumentere for en holdning)
Appelformerne p. 4-10)(At argumentere for en holdning af Ellen Holmboe)
De tre appelformer (video fra studieportalen)
De tre talegenrer (Håndbog til dansk)
"Yes we can" af Obama
"Eikas "takketale" ved uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris
"Sofie Lindes tale ve Zulu-awards"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Selvfremstilling i kunsten

I dette forløb skal eleverne arbejde med begreber og tekster, der knytter sig til selvbiografien og selvfremstilling i tekster (herunder også film).
I forløbet er der fokus på tekster fra nyere tid, og eleverne læser værket "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov.  
Der arbejdes med forskellige begreber og mindre uddrag af tekster samt med filmen "Sorg og glæde". En vigtig pointe med forløbet er at give eleverne en erkendelse af, hvordan man via litteraturen kan fremstille sig selv, men også hvordan den hjælper den enkelte med at forstå sig selv.


Læringsmål:

- kendskab til genren

- biografisk læsning

- viden om medialisering af forfatteren

- næranalyse af performativt biografistiske værker

- diskutere etiske aspekter af værkerne

- reflektere over erindring som fiktionalisering

-  kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse

Begreber:
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Performance
Fakta-fiktionskoder
Parateksten (herunder epi- og peritekst)
Fiktionalisering
Performativ biografisme
Autofiktion (de forskellige typer)

Elsker elsker ikke af Niels Lyngsø
Morfeusdigtet af Niels Lyngsø
Stemmehjernet af Niels Lyngsø
Den der lever stille af  Leonora Christina Skov (VÆRK)
Fingeraftryk og fingerrulninger af Claus Beck Nielsen
Konfirmation af Lone Hørslev
Fido Dido af Dy Plambeck
Min kamp (uddrag p 7-10 og 315-319)
Knausgård og virkeligheden af Claus Nielsen fra d. 3 sep. 2014
Afsnit fra "Sundholm læsegruppe"


Sorg og glæde (VÆRK)
Anmeldelse af Klaus Rifbjerg fra d. 13. nov. 2013
Mageløst vås af Christian Braa Thomsen (svar på Riffbjergs anmeldelse)
Til dem, det måtte interessere af Nils Malmros fra d. 30. juni 2014
Jeg er ikke uhæderlig af Nils Malmros fra d. 17. nov. 2013
At miste sin egen fortælling af Line Arlien-Søborg
Kan genrejse kærligheden af Mons Bissenbakker fra d 20 dec. 2013

Baggrundstekster:
Filmanalyse fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Fakta- og fiktionskoder fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Fortællertyper fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Fremstillingsformer fra Håndbog i dansk af Ole Schultz
Selvfortalt (uddrag 11-29) af Poul Behrent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kreative virkelighed - et dokumentarforløb

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på dokumentaren og særligt vores opfattelse af dokumentaren som virkelighedsafspejlende. Eleverne skal se "Jagten på vores milliarder " og "Herlufholms hemmeligheder" og arbejde med de to dokumentarens virkemidler og genre. Derudover skal eleverne arbejde med forskellige dokumentarklip, der repræsenterer andre dokumentaristiske genrer.

Læringsmål:
At kunne beskrive og identificere forskellige dokumentargenrer
At kunne analysere en dokumentar og dokumentarklip med udgangspunkt i danskfaglige begreber
At kunne forholde sig kritisk til dokumentaren som virkelighedsafspejlende.
At kunne reflektere over genreforskellene mellem dokumentar og reality

Tekster:
Trailer fra "An inconvinient truth"
Klip fra "Greygardens"
Klip fra "Berlin sinfonie eine Grossstadt"
Klip fra "Min morfar forfra"
Klip fra "Solo"
Klip fra "Amadillo"
Klip fra "Blodets bånd"
"På røven i Nakskov" (uddrag af episode 1)
"Fattigdomsporno" af Maria Kongstad i: Berlingske Tidende d. 1/5/2015
"TV2 - Vi latterliggør ikke Nakskov" af Mikkel Dyrting 6/5/2015

"Jagten på vores milliarder - Operation X"

Herlufholms hemmeligheder (Værk)

Baggrundstekster:
"Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen (kapitel om dokumentar)


Begreber:
Den klassiske dokumentar
Den observerende dokumentar
Den poetiske dokumentar
Den undersøgende dokumentar
Alle typer af virkemidler fra "værktøjskassen"
Kommunikationssituationen
Aktantmodellen
Berettermodellen
Etik
Presseetiske regler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holberg og kvinderne - Oplysningstiden

Eleverne arbejder med oplysningstiden. Der er særligt foks på Holberg, og hans forsvar for kvinders ret til at have samme rettigheder som mænd (i en oplysningskontekst).

Tekster:

Litteraturens veje
Holberg og kvinderne, Kløgt før køn fra Rundt om Holberg
https://rundtomholberg.dk/
"Cocklecu" Uddrag Niels Klim 1741
Hvad er oplysning? (Immanuel Kant)
Zille Hansdottir, Forsvar for kvindekønnet, 1722 af Holberg
En kongelig affære (film) VÆRK



Begreber og nøgleord:
Hvem var Holberg?
Rationalisme
Den franske revolution
Struensee
Trykkefriheden
Enevælde
Frihed og lighed
Religion
Fornuft
Hvad mener Kant, når han siger: “Vov at vide! Hav mod til at bruge din egen forstand!?”
Nationalromantik som strømning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken

Eleverne arbejder med romantikken som litterær periode. Der er i forløbet fokus på periodens forskellige strømninger, og der lægges vægt på at forstå, hvordan strømningerne sætter deres særegne aftryk litteraturen.

Tekster:
Guldhornene af Adam Oehlenschläger
Liljen og dugdråben af Schack Staffeldt
Nattergalen af H. C. Andersen
Danmarks Trøst af NFS Grundtvig
Sildig opvågnen af Steen Steensen Blicher (VÆRK)
På sneen af Emil Aarestrup
Litteraturens veje 137 - 150
Brug litteraturhistorien 95-134

Begreber og nøgleord:
Monisme
Paradigmeskifte
Universalromantik
Nationalromantik
Nyplatonisme
Poetisk realisme
Panteisme
Organismetanken
Romantisme
Den upålidelige fortæller (Sildig opvågnen)
Litterær analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hjælpemidler til terminsprøve/eksamen


Egne noter (Downloadet)

Ordnet.dk

Studieplanen (Downloadet)

Håndbog til dansk

Brug litteraturhistorie


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sprogligkarakteristik

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb skal eleverne arbejde med stilistik det vil sige tekstkarakteristik på sprogligt grundlag. Der er særligt fokus på det sproglige præg som tekster fremviser: Hvad er sprogligt karakteristisk i en tekst / et tekststykke, hvad træder i forgrunden og påkalder sig opmærksomhed, og hvilket tekstpræg skabes dermed? Og hvordan forholder dette sig til genre og kommunikationssituation? Den stilistiske analyses ambition er således en præcis karakteristik af det sproglige udtryk, af de sproglige valg der er kendetegnende for teksten.

Fx skrives der i en tekst kun i meget korte sætninger – hvorfor dette valg, hvad signaleres der, hvilken virkning har det? Fx bruges der i en tekst hele tiden metaforer når noget skal forklares - hvorfor dette valg, hvad signaleres der, hvilken virkning har det? Fx bruges der i en tekst hele tiden han i stedet for jeg selv om det er afsenderen selv der taler - hvorfor dette valg, hvad signaleres der, hvilken virkning har det? – Sådanne spørgsmål vil være karakteristiske i en stilistisk undersøgelse.


Læringsmål:
- Eleverne kan identificere forskellige stilarter
- Eleverne kan analysere og fortolke på en given teksts syntaks
- Eleverne kan identificere, analysere og fortolke en given teksts
  billedsprog og figurer
- Eleverne har kendskab til og kan analysere en teksts kognitive og strukturelle metaforer  
- Eleverne kan anvende analytiske iagttagelser i en fortolkning

Begreber:
Lav stil
Normal stil
Høj stil
Denotation/konnotation
ordklasser,
semantiske felter
hypotakse sætningsstrukturer
paratakse sætningsstrukturer
analytisk/syntetisk sprog
strukturelle metaforer
kognitive  metaforer
Troper fx metafor, sammenligning, besjæling, personificering osv
Figurer fx anafor, epifor, antitese, symploke osv

Tekster:
"Landet Atlantis" af Tom Kristensen (1920)
"Madeleine eller lille trist roman" af Peter Adolphsen (1996)
"Branden" af Herman Bang (1884)
"Sommerfugledalen" af Inger Christensen (VÆRK - Lyrik)
"Silken, rummet, hjertet" af Inger Christensen
"Barndommens gade" af Tove Ditlevsen
"De evige tre" af Tove Ditlevsen

fra "Sproget i litteraturen" s. 175-183, 73-80
fra "Sproget i litteraturen" oversigt over troper og figurer s 223-227, 183-189
fra "Faglige forbindelser " s. 47-48
fra Stilistik" af Kirsten Rask s. 20-29
fra "Hverdagens metaforer" af Lakoff og Johnson (2002)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det moderne gennembrud

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet er der fokus på det moderne gennembrud. Eleverne skal arbejde med litteraturhistoriske karakteristika. I den forbindelse lægges der fokus på naturalisme, impressionisme, kvindernes rolle og den sociale indignation.

Begreber:
Naturalisme
Realisme
Impressionisme
Urbanisering
Naturvidenskab
Det moderne gennembruds mænd
Sædelighedsfejden
"At sætte problemer under debat"
Litterær analyse og dens begrebsapparat

Materiale:
Litteraturens Veje: 194-125

Hovestrømninger (Uddrag), 1871 af Brandes
To verdener af J. P. Jakobsen
Foran Alteret af Herman Bang
Impressionisme - en lille replik af Herman Bang
Naadensbrød af Pontoppidan
En rose af Amalie Skram
Støv af Olivia Levison
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sproghandlinger - Siger du, hvad du mener eller?

I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med sproghandlinger. Hvad siger vi egentlig, når vi taler? Og hvorfor siger vi det? Når vi taler, handler vi for at regulere verdenen med sproget, deraf navnet sproghandlinger. Forløbet bygger ovenpå det eleverne lærte om sproghandlinger i grundforløbet.

Formålet med dette forløb er, at eleverne bliver i stand til at genkende og analysere forkellige sproghandlinger. De skal arbejde med teorien bag sproghandlingerne. Desuden skal eleverne arbejde med argumentation.

I forbindelse med forløbet skal eleven lære:

At identificere de forskellige sproghandlinger i ytringer
At analysere sprog og deri anvendte sproghandlinger
At relatere og skabe sammenhæng mellem sproghandlingsteori og autentisk sprog
At analysere teksters argumentation.

Begreber:
Regulerende sproghandling
Informerende sproghandling
Samtaleregulerende sproghandling
Følelses- og selvfremstillende sproghandling
Rituel sproghandling
Sproghandlingens 4 forhold
Effektivitetsprincippet
Direkte og indirekte sproghandlinger
Vellykket tale
Påstand
Belæg
Hjemmel
Den udvidede argumentationsmodel
Høflighedsmaximer
Kommunikationssituationen
Performative verber
Indirekte sproghandlinger
Ansigtstruende handlinger og dæmpning

Tekster:
De fem sproghandlinger mm s. 179- 191 fra Håndbog i dansk af Ole Schultz Larsen
Interview med Ghita Nørby (Iben Zeuthen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme og realisme - Litteraturlex

I forløbet fokuseres der på, at eleverne skal opnå en sikkerhed i de forskellige litteraturhistoriske perioders kendetegn. I forløbet er der fokus på litteraturhistoriske nedslag  samt den tekstnære analyse.

Læringsmål:
- Eleverne skal kunne identificere litteraturhistoriske karakteristika i forskellige tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder med fokus på begreberne modernisme og realisme
- Eleverne skal kunne lave næranalyser litterære tekster



Nøglebegreber:
Fortælleteknik
fortællerforhold
sproglig analyse
symbolik
komposition
semantiske felter
morfologi
det moderne gennembrud
begyndelsen af 1900-tallet
ekspressionisme
modernisme
realisme
absurdisme

Tekster:
Foråret kommer til cafeen (Broby-Johansen)
BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (Broby-Johansen)
Forsvarstale for Blod (Broby - Johansen)
Vierge Moderne (Edith Södergran)
Agerhønen af Martin A. Hansen
Uddrag af Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø
Uddrag af Arbejderen af Johannes V. Jensen
Livet i badeværelset af Klaus Rifbjerg
Patienten af Peter Seeberg
Vinger af Karen Blixen
Arbejde med digtsamlingerne; Yahya Hassan, Avatar, Amagermesteren, Vitsvit (SELVVALGT VÆRK)

Baggrundstekster:
Realismer - Modernismer p. 30-31
Brug littetaturhistorien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer