Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Helene Qvistgaard, Marie Bonavida, Sheila Aakeson, Sita Kryger Qvistgaard
Hold 2023 DA/x (1x DA, 1x DA (puljetid), 2x DA, 2x DA (puljetid), 3x DA, 3x DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkeviserne. Middelalderlitteratur
Titel 2 Tæt på virkeligheden (Værk: Podcast)
Titel 3 DHO: køn og seksualitet
Titel 4 At læse, analysere og fortolke litteratur
Titel 5 Værklæsning: Betonhjerter
Titel 6 Det var en mørk og stormfuld aften (Værk)
Titel 7 Oplysningstid (Værk: Erasmus Montanus)
Titel 8 Dansk rap
Titel 9 Selvfremstillinger
Titel 10 Romantik og romantisme
Titel 11 Formidling af nyheder og viden (Værk: Dokumentar)
Titel 12 Det moderne gennembrud
Titel 13 Digtværk: Yahya Hassan 2
Titel 14 Fortællende journalistik
Titel 15 Skriftlighed
Titel 16 Mennesket og naturen
Titel 17 Modernismer
Titel 18 Repetition
Titel 19 Tilladte Digitale Hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkeviserne. Middelalderlitteratur

Vi skal have et forløb om folkeviser. Stoffet bearbejdes i et litterært perspektiv. Der indgår skriveworkshop og første skriftlige arbejde i form af analyserende artikel i forløbet.

Formål
Eleverne skal efter forløbet:
- Kende til genretræk og typiske tematikker ved folkeviser (herunder
  undergenren tryllevise).
- Skabe en begyndende forståelse for den danskfaglige litterære analyse
  og fortolkning og en forståelse for analyserende arbejde både mundtligt og skriftligt.
- Perspektivere de temaer folkeviserne tager op til i dag og dermed se
  litteraturens relevans.
- Arbejde med skriftlig formidling af en danskfaglig analyse, herunder træne analyserende skrivning i form af vinklet indledning, at skabe helstøbte analyseafsnit i emnesætning og støttende sætninger, at tilrettelægge skriftligt arbejde og bruge skrivevejledning som skribent.

Indhold
- Tekster fra tiden før 1700
- Middelalderen
- Kanon: Folkevise
- Tryllevise
- Genretræk ved folkeviser (tematikker om slægt overfor individ samt
  overgangsfaser, folkevisens genkendelige komposition,
  overgangssymboler, omkvæd og mellemkvæd, reduceret fortæller,
  enderim, sparsomt persongalleri, endimensionelle karakterer,
  syrebadsteknik og gentagelser).
- Litteraturanalyse- og fortolkning
- Tematisk perspektivering til i dag

Metode
- Der arbejdes med tekster gennem kreative arbejdsprocesser, når
  eleverne arbejder med en formidling af ”Aage og Else” (f.eks. rap, digt,
  moderne version osv.).
- Der arbejdes både individuelt, i par og grupper.
- Læreroplæg med power point samt ved brug af tavle.
- Højtlæsning.
- Faglig læsning.
- Arbejdsspørgsmål.
- Samtalekvadriller.
- Plenumsamtaler og fællesanalyser.
- Refleksionsskrivning.
- Fordybelsesskrivning i længere tid (over 45 minutter).
- Skriftlig aflevering.
- Begrebskort.

Materiale
- ”Aage og Else”
- ”Jomfruen og dværgkongen”
- ”Jomfruen i fugleham”
- Egne noter, power point og arbejdsspørgsmål
- Uddrag fra: Nina Holst & Kjeld Mazanti Sørensen (2017) ”Dansk og
  Historie – Grundbog til DHO-forløbet”, s. 43-44 og s. 50-53. (frivillig inddragelse i skrivningen, er ikke gennemgået som fælles pensum)

Evaluering
Der arbejdes med løbende formativ evaluering. I forløbet indgår en skriftlig aflevering, som eleverne ligeledes får formativ feedback på. Mundtlig respons i screencast-o-matic..
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 1 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tæt på virkeligheden (Værk: Podcast)

I forløbet har vi arbejdet med forholdet mellem fakta og fiktion, vi har set eksempler på, hvordan den ene genre kan låne virkemidler fra den anden: SKAM (2016) afsnit 1, sæson 2 – fra start til tidskode 4:39 og Prinsesser fra Blokken (2016) afsnit 1 – fra start til tidskode 6:13. Herunder har vi arbejdet med begreber som fakta- og fiktionskontrakt og autenticitetsmarkører.

Vi har arbejdet med filmisk næranalyse med fokus på billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys, farver, klipning, symbolik og fortælleforhold i levende billeder. Vi har lavet en fælles næranalyse af introen til En fremmed flytter ind (2019) med fokus på fotografering, fortæller og fakta og fiktion. Herefter har eleverne i grupper arbejdet med at lave en næranalyse af et af følgende klip med fokus på filmiske virkemidler, og bestemmelse af dokumentarfilmtype.

• Limbo – når sabbatår er fucked (2019), episode 1 – fra start til tidskode 4:10
• Eskimo Diva (2015), fra start til tidskode 6:20
• Ung, nøgen og udstillet (2016) – fra start til tidskode 4:30
• Drengene på kanten (2015), episode 1, sæson 1 – fra start til tidskode 7:53
• Historien bag historien: De perfekte piger (2015) – fra start til tidskode 4:36
• Prinsesser fra Blokken (2016), episode 2 – tidskode 1:20-6:20

Derudover har eleverne produceret deres egen mikrodokumentar ud fra en dokumentarfilmtype fordelt ved lodtrækning.

Dernæst har vi arbejdet med dokumentariske podcasts med fokus på vært, fortæller, stemmer, reallyd, effektlyd, musik, stilhed. I den forbindelse har vi hørt:

• Speditørens død – Mysteriet om Morten Nielsen 1:4 (2018)
• 21 Roser 1:5 (2018)
• Karoline, journal 5305 1:3 (2018)

I forlængelse heraf har vi lavet en værkanalyse af Third Ear: I et forhold med ... (2013)

Til sidst har vi arbejdet med remediering og klassen har i grupper lavet en remedieringsanalyse af forskellige uddrag af filmen: En fremmed flytter ind (2017)

• Begyndelsen: tidskode 4:25-8:05
• Det første møde: tidskode 15:38-20:25
• Et nyt liv: tidskode 25:55-30:55
• Problemerne melder sig: tidskode 37:25-42:37
• Sandhedens time: tidskode 53:00-56:52
• Opklaringen: tidskode 1:08:37-1:13:47
• Retssagen: tidskode 1:27:11-1:30:55
• Epilog: tidskode 1:31:00-1:36:10

Baggrundslitteratur til forløbet:
Håndbog til Dansk: s. 225-235
Dansk i tiden s. 158-159
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: køn og seksualitet

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.

Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:
Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
Faglig formidling.
Danskfagets identitet og metode.


Læringsmål for forløbet
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Tekster:
Dansk stil 3:
Skam sæson 2 episode 9 (2016)
Blackout – Pigen på billedet (https://www.dr.dk/lyd/p3/blackout-pigen-paa-billedet) (2022)

Sædelighedsfejden:
Amalie Skram af "Forrådt"
Kærlighedsbreve 2:4 – Amalie Skram og Erik Skram: utroskab og ulykkeligt ægteskab (https://livefradetkglbibliotek.podbean.com/e/del-2-k%C3%A6rlighedsbreve-%E2%80%93-amalie-skram-og-erik-skram/)

Kvinderne på Sprogø:
Film: Ustyrlig (2023)

Kvindekamp og lyrik:
Trille "Mors lange cykeltur"
Shit og Chanel "Smuk og dejlig"

Kampen om den fri abort:
Bjarne Reuter af "Når snerlen blomstrer"
Klip fra "Tro håb og kærlighed" (abortscenen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 At læse, analysere og fortolke litteratur

Læringsmål
Jeg kan
-anvende centrale skriftlige fremstillingsformer, analysere og fortolke, med formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster

Arbejde med litterær analyse og fortolkning ud fra begreberne:
-Lyrisk, scenisk, episk fremstillingsform
-fortælletid, fortalt tid
-Tid, miljø og personkarakteristik
-Komposition
-Symboler, real- og billedplan
-fortællerforhold, jeg-, personal- og alvidende fortæller
-semantisk felt

Tekster
• Kaspar Colling Nielsen: Pelikanen, fra novellesamlingen Mount København (2010)
• Helle Helle: Søndag 15:10 (1996)
• Jesper Blendstrup: Manden, der blandt andet var en sko (2000)
• Katrine Marie Guldager: Voksne mennesker kan godt tale om sex (2009)


Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1cFh4sgD6hrjzpk23_6u5euwOPr1uutdH?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værklæsning: Betonhjerter


Jeg kan
- Karakterisere min læseoplevelse ved hjælp af relevante fagbegreber
- Analysere en roman som et værk ud fra den læserorienterede metode
- Lave en analyse af udvalgte passager med fokus på en stilistisk og fortælleforhold
- Præsentere min analyse mundtligt

Sara Rahmeh: Betonhjerter, Alpha 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det var en mørk og stormfuld aften (Værk)

Eleverne kan
• dokumentere indblik i sprogets variation ved udarbejdelsen af korte skriveøvelser
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster ved hjælp af basal narratologisk analyse.
• demonstrere viden om kriminallitteraturens historie (udviklingen i genren) ved læsning af St.St. Blichers novelle: Præsten i Vejlbye.
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster i form af podcasts om krimi ved hjælp af fagbegreber fra dokumentarfilmsanalyse, appelformer og litterære fremstillingsformer.
• Definere en krimi ud fra genretræk som opklaring, mystik, en detektiv, ledetråde, cliffhangers samt suspense og surprise.
• diskutere definitionen på en krimi ud fra teksten ”Kriminalromanens 10 bud”.
-  debattere de etiske dilemmaer forbundet med True Crime-genren (debatterende artikel)

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1sz9MC-k1gvz38sc42ZcYZ4x2EvXLWW5f?usp=drive_link

Læste tekster
Tegneserie: Er de Detektiv?, 1947, fra "Masser af Mord"
St.St Blicher: Præsten i Vejlbye, 1832 (VÆRK)
Edgar Allan Poe: Mordene i Rue Morgue, 1845
Stefan Brockhoff: Kriminalromanens 10 bud, 1937, fra "Den kriminelle novelle"
Podcast: Danske drabssager, Kvinden i containeren, 2019
Selvvalgt afsnit af Myrdet eller Mørkeland.  
True Detective, Sæson 1, Episode 1.

Klassen skifter underviser lige inden jul. Derfor bruges et modul inden jul på H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om krimi 01-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid (Værk: Erasmus Montanus)

Vi skal have et forløb om Oplysningstiden som litteraturhistorisk periode. Som en del af forløbet arbejdes der induktivt med, hvordan AI og særligt ChatGPT kan bruges (og ikke bruges) i danskundervisningen i gymnasiet. Vi læser desuden Ludvig Holberg Erasmus Montanus fra 1723 som værk i forløbet.

Formål:
Læringsmålene i forløbet er:
- Vi får indsigt i Oplysningstiden som litteraturhistoriske periode.
- Vi skal kunne forklare, hvordan oplysningstiden er relevant i dag – både litterært og
  alment.
- Vi skal kende til forfatteren Ludvig Holberg.  
- Vi skal kende til litteraturen under oplysningstiden, særligt Ludvig Holbergs komedier
  samt kunne analysere typiske træk fra oplysningstiden og Holbergs forfatterskab i tekster.
- Vi skal kunne fortælle kort om AI og ChatGPT som værktøj og komme med
  kvalificerede bud på AI og CHatGPT’s anvendelsesmuligheder samt begrænsninger i -
  danskfaget i gymnasiet.
- Vi skal udvide og træne at anvende vores litterære analyseværktøjskasse.

Indhold:
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid.
- Ludvig Holberg (kanon)
- Nøglebegreberne i forløbet er:
  • Oplysning
  • Emmanuel Kant
  • Ludvig Holberg
  • Karakterkomedie
  • Komposition og akter
  • Humor om litterært greb
  • AI
  • ChatGPT

Metode:
- Læreroplæg
- Klassesamtaler/plenumsamtaler
- Gruppearbejde med arbejdsark
- Protreptisk samtale
- Skriveøvelser
- Læsning af både fag- og skønlitteratur
- Arbejdet med ChatGPT har et induktivt fokus, hvor eleverne selv laver øvelser og
  reflekterer over muligheder og begrænsninger ift. danskfaget.
- Samtalekvadrille
- Speeddating
- Små skuespil af akt 1 og 2 i Erasmus Montanus
- CL-øvelse: Vælg fra viften
- Kreativt: Eleverne laver opsamlingsspil som afrunding til forløbet.

Materiale:
Primær litteratur:
- Ludvig Holberg (1723): Erasmus Montanus (VÆRK).

Sekundær litteratur:
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje, s. 108-111.
- Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads (2014): Brug litteraturhistorien, s. 46-47.
- Fibiger, Johannes m.fl. (2008): Litteraturens huse, s. 101-103
- Egne noter og arbejdsark.

Andet:
- ChatGPT.
- TV-teater (1973) Erasmus Montanus: https://www.dr.dk/drtv/program/erasmus-montanus_452684

Link til mappe i google drev: https://drive.google.com/drive/folders/1e2D9LKUePpRQLgz__5UT4unLmV9LoJqB?hl=da

Evaluering:
Der arbejdes med løbende formativ evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk rap

Vi skal arbejde med Dansk rap. Her skal vi se på:
• Dansk rap som lyrisk genre.
• Rappens historie i Danmark.
• En håndfuld danske rappere og deres lyriske særpræg og kvaliteter.
• Stilistisk analyse, sociolingvistik og semantiske skemaer.
• Analyse af danske rap-tekster og lyrik generelt med brug af relevante fagbegreber samt
  det at dokumentere analyser med relevante citater.

Læringsmål:
• I opnår kendskab til dansk rap som lyrisk genre.
• I får indsigt i rappens historie i Danmark.
• I opnår kendskab til en håndfuld danske rappere og deres lyriske særpræg og kvaliteter.
• I opnår viden om stilistisk analyse, sociolingvistik og semantiske skemaer.
• I kan analysere danske rap-tekster og lyrik generelt med brug af relevante fagbegreber samt dokumentere jeres analyse med relevante citater.

Kernestof
• Tekster fra efter år 2000, herunder fra de seneste fem år
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Arbejdsformer
• Forelæsning
• Power points
• Pararbejde
• Fremlæggelser
• Klassesamtaler
• Individuel analyse
• Fremlæggelse i par

Materiale i forløbet:
Om rap-genren i Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 82-83 og s. 300-301
Om ”Forholdet mellem tekstforfatter og rapper” og ”Sproglig analyse” i Petersen, Jan Aasbjerg (2010): Det’ sprog til et beat, s. 20-22 og 25-44
"Tættere på himlen" af Burhan G og Nik & Jay (2010)
”Reposado" af Benny Jamz og Gilli (2024)
”Til banken” af Natasja, Karen Mukupa og Tessa (2020)
”Vi tager fuglen på dig” af Malk de Kojn (2002)
”Fugle” af Djämes Braun (2014)
Valgfri raptekst
Egne PowerPoints

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1AvAcwWk60BuxazRKtRhZ59VOnWJcJa8D?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Selvfremstillinger

Vi skal have om selvfremstillinger i både litteratur, på sociale medier og mellem mennesker. Vi skal både arbejde med sandheden om og fremstillingen af et liv på et teoretisk og praktisk plan. Vi skal læse selvfremstillinger, og vi skal også selv skrive en lille erindring.
Som en del af forløber ligger små skriveøvelser som integreret del af undervisningen. Disse leder op til, at vi i forløbet også skal lære at skrive den sidste studentereksamensgenre – den reflekterende artikel. Her skal vi bruge den personlige stemme, vi fandt i erindringsskrivet og de øvrige skriveøvelser, som ligger i forløbet.

Læringsmål:
• I skal kunne analyse selvfremstillinger i primært litteraturen, men også i andre medier.
• I kan karakterisere genren autobiografi og genren autofiktion samt fortælle forskellen på
  disse.
• I ved, hvad der menes med en såkaldt dobbeltkontrakt.
• I får indblik i forskellige værker, der skriver med denne dobbeltkontrakt og kan analysere
  effekten.
• I lærer om Roman Jakobsons kommunikationsmodel og kan anvende denne i analyser
  (af f.eks. sociale medier).
• I kender til Erving Goffmans face-teori og kan anvende denne i en analyse.
• I kan diskutere og reflektere over sandhedsbegrebet i forbindelse med
  selvfremstillinger.
• I træner at holde faglige samtaler i danskfaget.
• I skal udvikle jer som skribenter, træne den personlige stemme og variationer i jeres
  sprog.
• I kan skrive en reflekterende artikel.  

Indhold:
• Selvfremstillinger
• Autobiografi
• Autofiktion
• Læserkontrakt
• Dobbeltkontrakt
• Roman Jakobsons kommunikationsmodel
• Sociale medier
• Face work
• Personlig stemme
• Reflekterende artikel

Materiale:
• Brøgger, Suzanne (1973): Fri os fra kærligheden, forord s. 9.
• Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk, s. 33-35 og s. 188-191.
• Christensen, Claus og Jensen, Peter (2008): Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk
  litteratur, s. 14-15, 31-43, s. 125-128 og s. 156-161, heri uddrag fra Christina
  Hesselholdts   Hovedstolen (1998) og Jørgen Leths Det uperfekte menneske (2005).
• Læreroplæg af Christensen, Claus og Jensen, Peter (2008): Livsværk – det
  selvbiografiske i ny dansk litteratur, s. 11-30.
• Jeppe Lykke Hansen: ”Fænomen på sociale medier giver kæmpe udfordringer – går
  svær fremtid i møde, siger ekspert”. Artikel på tv2.dk d. 15.05.2024.
  https://nyheder.tv2.dk/tech/2024-05-15-faenomen-paa-sociale-medier-giver-kaempe-
  udfordringer-gaar-svaer-fremtid-i-moede-siger-ekspert
• Lasse Momme: ”Særligt én ting bekymrer førende dansk forsker i kunstig intelligens”.
  Artikel i Jyllands-Posten d. 14.09.2024. https://jyllands-
  posten.dk/kultur/litteratur/ECE17429185/saerligt-en-ting-bekymrer-foerende-dansk-
  forsker-i-kunstig-intelligens/
• Interview med forfatter Charlotte Wiese ”Man skal også begynde at tænke lidt over,
  hvem der har udleveret den tryllestav?” af journalist Birgitte Kjær i Politiken d. 8. marts
  2025. https://politiken.dk/kultur/boger/art10287768/%C2%BBMan-skal-ogs%C3%A5-
  begynde-at-t%C3%A6nke-lidt-over-hvem-der-har-udleveret-den-tryllestav%C2%AB
• Klip fra Paradise Hotel sæson 6 med skænderi mellem to deltagere:
  https://www.youtube.com/watch?v=ffl-T8hLef8
• Egne noter, PowerPoint og arbejdsspørgsmål

Link til mappe i google-drev:
https://drive.google.com/drive/folders/1fgvfrIZSL_wJMkswg46V9PlOlb2i9FIa?hl=da

Arbejdsformer:
• Kreativ skrivning (erindringskriv) og andre skriveøvelser (hurtigskrivning, samtale
  mellem tre sider af en selv, beskriv slik, skrive reflekterende artikel ect.)
• Arbejdsark både i gruppearbejder og individuelt
• Læreroplæg med Power Points
• Læsning
• Dialogblomst
• Tavleundervisning og plenumsnak
• Peer-feedback
• Walk and talks
• Fællesnoter på tavle, i google-docs og mentimeter
• Quiz og byt
• Fremlæggelser i små grupper
• Walk and talk
• Lave små skuespil med ansigtstruende handlinger

Evaluering:
Der foregår løbende evaluering i undervisningen.
Der indgår en aflevering om den personlige stemme i forløbet, som evalueres formativt.
Der indgår en reflekterende artikel i forløbet som evalueres summativt og formativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantik og romantisme

Læringsmålene i forløbet er:
- I kan redegøre for litteraturhistoriske kendetegn ved den litterære periode
  universalromantikken herunder begreber som monisme, dualisme, panteisme, tanken
  om den særligt udvalgte og den universalromantiske organismetanke.
- I kan redegøre for litteraturhistoriske kendetegn ved den litterære periode
  nationalromantikken.
- I kan analyse og fortolke tekster skrevet under universalromantikken og
  nationalromantikken med særligt henblik på de litteraturhistoriske træk.  
- I kan redegøre for den litteraturhistoriske periode romantismen.
- I kan analyse og fortolke tekster skrevet under romantismen og perspektivere disse til
  den litteraturhistoriske periode.  
- I opnår viden om nogle typiske forfattere i denne litterære periode og deres måde at
  udtrykke samtiden på, herunder kanonforfatterne Adam Oehlenschläger og N.F.S.
  Grundtvig
- Vi skal udvide og træne at anvende vores litterære analyseværktøjskasse.

Indhold:
- Tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme.
- Adam Oehlenschläger (kanon)
- N.F.S. Grundtvig (kanon)
- Nøglebegreberne i forløbet er:
  • Universalromantikken, herunder monisme, dualisme, panteisme, tanken
    om den særligt udvalgte og den universalromantiske organismetanke.
  • Nationalromantik, herunder fædrelandssang
  • Romantisme

Metode:
- Læreroplæg
- Klassesamtaler/plenumsamtaler
- Skriveøvelser
- Gruppearbejde
- Læsning af både fag- og skønlitteratur
- Quiz og byt
- Gruppearbejde
- Flipped classroom
- Arbejdsark
- Som opsamling laver eleverne små undervisningssekvenser og underviser hinanden.

Materiale:
Primær litteratur:
- Adam Oehlenschläger (1802): Guldhornene
- Adam Oehlenschläger (1819): Der er et yndigt land
- N.F.S. Grundvig (1820): Danmarks trøst
- Emil Aarestrup (1837): I en landsbykirke

Sekundær litteratur:
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje, s. 138-140, s. 142-144 og
  s. 162-166.
- Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk, s. 123-126
- Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, s. 142-146
- Lærergennemgang af Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje s.
  137-144, s. 162-166 og Jørgensen, Jens Anker m.fl. (2015): Hovedsporet, s. 332-333.
- Egne noter

Link til mappe i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1rDQABnnFjrYrTWBGaia0qkrG_hxBDBy7?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Formidling af nyheder og viden (Værk: Dokumentar)

Vi skal have om formidling af nyheder og viden. Det er et forløb om nyhedsformidling – både den klassiske nyhedsformidling og nyhedsformidlingen på de sociale medier. I forløbet lærer vi også at lave en diskursanalyse, vi ser et dokumentarværk, og vi arbejder med genren formidlende artikel.

Formål:
Eleverne skal efter forløbet:
• Kende til den klassiske nyhedsformidling, nyhedstrekanten og nyhedskriterierne samt diskutere især nyhedskriteriernes relevant i dag.
• Kunne analyse artikler med begreber som f.eks. vinkling, komposition (både tekstlayout og billedlayout), sproglige og stilistiske virkemidler.
• Kunne analysere nyheder på de sociale medier.
• Kende til forskelle og ligheder på nyhedsformidling på de autoriserede nyhedsmedier og på sociale medier.
• Opstille en relevant diskussion omkring nyhedsformidling på de sociale medier, samt hvordan dette påvirker mediebilledet i dag.
• Kunne lave en diskursanalyse.
• Kunne diskutere genrens betydning for formidlingen af nyheder (f.eks. en dokumentar om unges trivsel overfor en artikel om det samme).
• Kende til genren formidlende artikel, og hvordan denne ligner og adskiller sig fra nyhedsartiklen.
• Have repeteret argumentationsanalysen, kommunikationsanalysen, sprog- og stilistik, appelformer mv.

Indhold:
- Nyhedstrekanten
- De fem nyhedskriterier
- Vinkel
- Typer af aviser og avisgenrer
- Analyse af artikel (ydre komposition, billeder, kilder, appelformer, argumentation, sprog og stilistik)
- Roman Jacobsons kommunikationsmodel
- Algoritme og algoritmisk literacy
- Meyrowitz stageteori
- Facework
- Til analyse af nyhedsinfluenter: Repræsentation, bias, følelsesmæssig afsmitning og kontekstkolaps
- Diskussion af hvad der sker, når nyhederne rykker ind på de sociale medier
- Kort om socialkonstruktivisme
- Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæder, antagonist, flydende betegner, hegemonisk diskurs, moddiskurs)
- Dokumentaranalyse (repetition)
- Formidlende artikel

Metode
- Læreroplæg med og uden powerpoint
- Arbejde med arbejdsark (individuelt, i par og i grupper)
- Læsning
- Samtalekvadrille
- Walk and talk
- Samtaler i par
- Opsamlinger i plenum
- Opdelt undervisning
- Udarbejdelse af planche om nyhedsinfluenter og fernisering/fremlæggelse af denne
- Virtuel undervisning
- Uenighedsøvelse
- Dialogblomst
- Refleksionsskrivning
- Arbejde og fremlæggelser i matrixgrupper

Materiale
- Olsson, Henning og Poulsen, Henrik (2006): Ryd forsiden, s. 17-28 og s. 44-55
- Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 168-175, s. 198-200, s. 205-211 og s. 228-231.
- Olsen, Mimi m.fl. (2021): Dansk i tiden, s. 397-399.
- Selvvalgt artikel
- Tvede, Isabella & Olsen, Theis Lange (2025): ”Børn kan alfabetet og tallene – men de kan ikke tage hensyn. Børnehaveklassebørn er ’meget mindre’ skoleparate”. På: dr.dk. d. 12/8 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/boern-kan-alfabetet-og-tallene-men-de-kan-ikke-tage-hensyn-boernehaveklasseboern-er
- DR skole: ”Kunstig intelligens styrer dit feed på sociale medier” (d. 7/4 2025). https://www.dr.dk/skole/ultrabit/udskoling/del-1-kunstig-intelligens-styrer-dit-feed-paa-sociale-medier
- Videoer af feeds fra en piges og drengs youtube-kanal
- Valgfri influencer
- Nyhed fra elevernes eget feed
- Egne noter, powerpoints og arbejdsark
- Uddrag af: Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis 15. årsmøde (lørdag d. 18. september 2010): https://www.dansketaler.dk/tale/herfra-min-verden-gaar-naeste-valg-er-et-dansk-skaebnevalg
- Knudsen, Lisbeth (2023): ”Har vi skabt et samfund uegnet for børn?” på: altinget.dk d. 19. august 2023. https://www.altinget.dk/boern/artikel/lisbeth-knudsen-har-vi-skabt-et-samfund-uegnet-for-boern
- "Yasmina bag masken" episode 1 af TV2 dokumentar "Presset ungdom" (2023). https://play.tv2.dk/serie/presset-ungdom-tv2 eller på mitcfu.dk. (VÆRK)
- Rienecker, Lotte m.fl. (2017): "Skriv artikler - om videnskabelige, faglige og formidlende artikler", s. 11-13 og s. 123-140
- Egne noter, PowerPoints og arbejdsark

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/16fwc2XNkgVcv3WujSYf2lmLVEuFDDNdd?hl=da

Evaluering
Der fortages løbende formativ evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det moderne gennembrud

Vi skal have om det moderne gennembrud, hvor vi har fokus på, hvordan samtidens sociale ulighed i samfundet afspejles i litteraturen. På baggrund af fokuspunktet ”Social ulighed” er udarbejdet fire overordnede arbejdsspørgsmål, som vi arbejder med at besvare igennem forløbet:
1. På hvilken baggrund opstår temaet om “social ulighed”?
2. Hvilke områder i samfundet er berørt af “social ulighed”?
3. Hvilken sammenhæng er der mellem datidens litterære og kunstneriske fremstillinger af social ulighed og virkeligheden?
4. Er litteraturen og kunsten i tiden en reel forandringsbrik? Dengang og har den betydning i dag?

Formål/Læringsmål:
• Vi får indsigt i det moderne gennembrud som litteraturhistorisk strømning underunder Georg Brandes forelæsninger ved Københavns universitet.  
• Vi skal kunne forklare, hvordan det moderne gennembrud er relevant i dag litterært og alment.
• Vi skal kende til de litterære -ismer i perioden: Kritisk realisme, impressionisme og naturalisme og kunne analysere typiske træk fra de tre retninger i tekster.
• Vi skal kende til forfatterne: J.P. Jacobsen, Herman Bang, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan, Martin A. Nexø, deres litterære kendetegn og relevans for perioden.
• Vi skal udvide og træne at anvende vores litterære analyseværktøjskasse.

Indhold/kernestof:
• Tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalismen.
• Herman Bang (kanon)
• Henrik Pontoppidan (kanon)
• Martin A. Nexø (kanon)
• Andre nøglebegreber:
- Det moderne gennembrud
- Social ulighed i byen
- Social ulighed på landet
- Social ulighed mellem kønnene
- Kritisk realisme
- Impressionisme
- Georg Brandes hovedstrømninger i det 19. århundrede
- J.P. Jacobsen
- Amalie Skram

Metoder: Der arbejdes metodisk litteraturanalyse og -fortolkning, med litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiver samt med tekster gennem kreative arbejdsprocesser via:  
• Læreroplæg (med og uden PowerPoint)
• Klassesamtaler/Plenumsamtaler
• Læsning (individuelt, højtlæsning)
• Samtaler i par (i klassen, med arbejdsspørgsmål og walk and talk)
• Gruppearbejde (arbejde med arbejdsspørgsmål fra lærer, arbejde med selv at udarbejde arbejdsspørgsmål til en tekst, samtalekvadrille, lave et talkshow samt fremlægge dette, dialogblomst med elevvalgte citater fra teksten)
• Kreative arbejdsprocesser ved selv at udarbejde arbejdsspørgsmål til Amalie Skrams ”Karens jul” (1885) samt ved at opstille og fremvise et talkshow mellem mor og børn i J.P. Jacobsens ”Fru Fønss” (1882).  
• ”Flipped classroom”
• Refleksionsskrivning

Materiale:
Primær litteratur:
• Georg Brandes (1872) af ”Indledningen til emigrantlitteraturen”
• Georg Brandes (1872) af ”Historien om den lille rødhætte”
• Henrik Pontoppidan (1887): ”En vandringsmand” i: Pontoppidan, Henrik (1887): Fra hytterne.  
• Amalie Skram (1885): ”Karens Jul”.
• Uddrag af J.P. Jacobsen (1882): ”Fru Fønss”
• Herman Bang (1880): ”Den sidste aften”.
• Billie Eilish: What was I made for? (2023)
https://www.youtube.com/watch?v=cW8VLC9nnTo (perspektiverende)
• Martin A. Nexø (1900): "Lønningsdag"
• Vandborg, Lise (2014): ”Politiske undertoner i litteraturen”. (halvdelen af klassen)
• Bredsdroff, Thomas (2021): ”Bang var woke, længe før det blev moderne”. I: Politiken d. 12. december 2021. (halvdelen af klassen)

Sekundær litteratur
• Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd (1996): Litteraturens veje, s. 194
• Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads (2014): Brug litteraturhistorien, s. 101-104 og s. 106-107
• Bryd, Carl-Johan (2008): Verden før 1914 – i et dansk perspektiv, s. 268-269
• Screencast om ”Det moderne projekt som stepstone til det moderne gennembrud”. (Eget materiale.)
• Egne power points, arbejdsark og noter.

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1KoqoC16ueky2R20lcpKIkgMwSvpue-3G?hl=da

Evaluering:
• Afsluttende evaluering:
I sidste modul samler vi op på de fire overordnede spørgsmål, som vi (Sita) opstillede i begyndelsen. Dette modul vil være struktureret, så Sita for en god fornemmelse af, hvorvidt eleverne har noget fornuftigt at sige til alle spørgsmålene.
• Løbende evaluering:
Der er løbende evaluering i løbet af moduler i og med, at Sita lytter til eleverne både i plenum og gruppearbejde.
• Aflevering:
Dansk stil 2 er et stilesæt udarbejdet med fokus på det moderne gennembrud. Det består altså af en analyserende, en debatterende og en reflekterende artikel, som alle på den ene eller anden måde knytter sig til forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Digtværk: Yahya Hassan 2

Vi skal arbejde med digtværket "Yahya Hassan 2" af Yahya Hassan fra 2019. Det er eleverne som udvælger de digte, vi skal fokusere særligt på i analysearbejdet.

Læringsmålene for forløbet er:
- I skal få en indsigt i digteren Yahya Hassans forfatterskab og liv.
- I skal kunne læse centrale tematikker ud af digtning (både enkle digte og digtsamlingen som helhed).
- Identificere centrale stilistiske og sproglige træk ved digte og forklare disses effekt for den centrale tematik og digtet som helhed.
- I skal kende forskel på biografisk læsning og nykritisk læsning.  
- I skal kunne lave relevante og gode perspektiveringer til andre digtere i nyere tid.

Faglige mål der trænes:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Indhold: Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Værk: Digtsamling
- Litteraturanalyse og fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur perspektiveringer
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Metode:
- Læsning
- Producere arbejdsspørgsmål til hinanden
- Arbejde med arbejdsspørgsmål
- Læreoplæg
- Klassesamtaler
- Samtaler om digte i grupper

Materiale:
- Hassan, Yahya (2013): ”Barndom” samt Yahya Hassans Performance oplæsning af digtet: https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
- VÆRK: Hassan, Yahya (2019): Yahya Hassan 2 (særligt fokus på digtene DEMOKRATUR, "STENHUGGEREN", "DIGTOPLÆSNING I GHETTOEN, "GÅTUR I GHETTOEN", "TØJ" (s. 60) og "FÆNGSELSRUTINE").
- “Virkeligheden til debat i autobiografi og autofiktion. Nykritisk og biografisk metode”. (uddrag af: Livsværk, Dansklærerforeningens Forlag, 2008).
- Nsoni, Alexandre (2021): ”Ung veteran” og ”Det pæne selskab”, i: Nsoni, Alexandre (2021): I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd, s. 6-7 og 64-65
- Rahmeh, Sara (2021): ”7” og ”50”, i: Rahmeh, Sara (2021): Langt væk og lige om hjørnet
- Mahamad-Bakher Sabah (2020) ”Yahya Hassan gjorde mig stolt af min brune hud, mine mørke øjne og vores fælles historie.” i: Information d. 5. maj 2020:
https://www.information.dk/debat/2020/05/yahya-hassan-gjorde-stolt-brune-hud-moerke-oejne-vores-faelles-historie

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1MRMU5naOTOgjGJ2kS8UWWVS9k3T9SXFN?hl=da

Evaluering:
Løbende evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fortællende journalistik

Formål:
- Eleverne introduceres til genren fortællende journalistik og dennes genremæssige kendetegn og træk fra skønlitteraturen.
- Eleverne repeterer den sproglige og stilistiske analyse i dansk.
- Eleverne lærer om Rita Felskis teori om, hvorfor vi læser litteratur samt hendes læsemodi.
- Eleverne læser og analyserer tekster inden for genren fortællende journalistik.
- Eleverne perspektiverer.  
- Eleverne træner at formidle danskfaglige analyser mundtligt (men også lidt skriftligt).

Indhold:
- Genren: Fortællende journalistik
- Scenisk fremstilling
- Stilistisk og sproglig analyse (repetition)
- Helstøbte analyseafsnit (emnesætning – støttende sætninger – opsamlinger)
- Rita Felskis læsemodi
- Paratekster

Metode:
- Flipped classroom
- Læreroplæg med og uden PP
- Arbejde med arbejdsark i grupper og individuelt
- Læsning
- Dialogblomst.
- Samtalesaloner.
- Fang en makker
- Lærer-censor-elev øvelse
- Speeddating
- Fællesnoter

Materiale:
- Damsgård, Puk (2015): Ser du månen, Daniel, paratekster s. 9-22 og s. 94-101.
- Seierstad, Åsne (2016): To søstre, paratekster, s. 7 og s. 55-59.
- Larsen, Ole Schultz m.fl. (2017): Håndbog i dansk, s. 213-215.
- Arnberg, Camilla (2017): ”Den spændende fortælling er det vigtigste”, i: Kristeligt Dagblad d. 28. februar 2017.
- Videooplæg om Rita Felskis Teori fra Felski, Rita (2008): Uses of Literature.

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1mVHOVY0xkdodhDEA2wxyKNQhMLSccZ_G?hl=da

Evaluering:  
Der foregår løbende evaluering, idet jeg går rundt og lytter. Derudover afsluttes forløbet med en mundtlig eksamensøvelse, hvor eleverne får mulighed for at sætte al deres viden i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Skriftlighed

Vi skal have et forløb om skriftlighed i dansk op mod terminsprøverne og igen op mod SRP. Arbejdet med SRP struktureres efter elevernes inputs omkring tvivl ift. at skrive større skriftlige opgaver.

Formål:
- Eleverne styrker og træner deres forståelse for genrekrav og bedømmelseskriterierne for de tre eksamensgenre.
- Eleverne arbejder med at bedømme og formativt evaluere eksamensstile inden for alle tre eksamensgenre for på den måde at styrke blikket på deres egne stile.
- Eleverne kender til genretrækkene for akademisk skrivning (SRP) - herunder forskelle og ligheder med dansk stil.
- Eleverne klædes på til at skrive akademiske tekster (SRP).  

Indhold:
- De tre eksamensgenre: Analyserende, debatterende og reflekterende artikel.
- Akademisk skrivning (SRP)
- Indledning, diskussioner og konklusioner

Metode:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Læreroplæg med og uden PowerPoints

Materiale:
- Fra fagkonsulenten Nicolai Rekve Eriksen: "Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf – genredefinitioner og vejledende bedømmelser af 6 elevstile" samt 14 autentiske eksamensstile.
- Back, Karsten Christensen m.fl. (2021): Sådan skriver du SRP- Fra projektstart til mundtlig prøve, s. 57-94.
- Roskilde Katedralskoles SRP-site.
- Eget PowerPoint.

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/14FGYE69KQalOE4asqRS4TOTN6QLEwt1L?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Mennesket og naturen

Formål:
- I skal arbejde med menneskets forhold i naturen, samt hvordan mennesket fremstilles overfor naturen i litteratur og medier.
- I arbejder med at lave vinklet analyser til en overordnet vinkel (her mennesket og naturen)
- I lærer hvad sproghandlinger er, og hvordan de kan bruges i en analyse.
- I får repeteret romantikken og natursynet der.
- I får repeteret forskellige analytiske begreber til både litterære, sproglige og medieanalyser.

Indhold:
- Vinklet analyser
- Romantikken (repetition)
- Filmisk dokumentaranalyse (repetition)
- Litterær analyse (repetition)
- Argumentationsanalyse (repetition)
- Sproghandlinger


Materiale:
- Adam Oehlenschläger ”Morgen-vandring” (1805)
- Dr.dk ”Alene i Vildmarken” sæson 8 episode 1 (2024): https://www.dr.dk/drtv/saeson/alene-i-vildmarken_439310
- Uddrag af Siri Ranva Hjelm Jacobsen ”Havbrevene” (2022), s 9-25
- Carsten Jensens tale ved begravelsen af Vejle Fjord (6. april 2024): https://www.dansketaler.dk/tale/carsten-jensens-tale-ved-begravelsen-af-vejle-fjord (kan findes her)
- Valgfrie opslag om klima på de sociale medier
- Håndbog til dansk, s. 179-182 plus sider til repetition i Matrixarbejdet
- Egne PowerPoints, arbejdsark og noter

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1U_Ho_5xNBdajvjQDLEzhfxzVdKiotHsH?hl=da

Metode:
- Læreroplæg med og uden PowerPoint
- Gruppearbejde med arbejdsark
- Matrixarbejde
- Individuel videoaflevering af fremlæggelse af "eksamensspørgsmål"
- Samtalekvadrille
- Vælg fra viften (CL-øvelse)
- Dialogblomst
- Fællesanalyser i plenum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Modernismer

Vi skal have et sidste forløb om modernisme. Her skal vi læse en del modernistiske forfattere og arbejde med modernistiske træk. Forløbet er løsrevet fra litteraturhistorien og fokusere på modernistiske tekster for teksterne frem for deres forankring i litteraturhistorien.

Formål:
- Eleverne lærer om modernismen som gennemgående strømning i litteraturhistorien samt nedslag på særlige modernistiske perioder, herunder ekspressionismen.
- Eleverne lærer kendetegnene ved modernisme og modernistiske tekster.
- Eleverne lærer forskellen på modernisme og realisme forholdsvist i litteraturen, men med perspektiver til billedkunsten.
- Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af modernistiske tekster.
- Eleverne repeterer deres analytiske redskaber.

Indhold:
- Modernisme (og dennes adskillelse fra realisme)
- Verdenslitteratur i oversættelse: Charles Baudelaires Hymne til skønheden (1857).
- Peter Seeberg (kanon)
- Martin A. Hansen (kanon)
- Tom Kristensen (kanon)
- Johannes V. Jensen (kanon)
- Klaus Rifbjerg (kanon)
- Ekspressionisme
- Pär Lagerkvist (Svensk på originalsprog)
- Konfrontationsmodernisme

Metode:
- Læreroplæg ved tavle og PowerPoint.
- Gruppearbejde med og uden arbejdsark.
- Kreative øvelser: Tegn det blomstrende slagsmål og vi-skaber-et-klassedigt
- Dialogcirkler.
- Læsning af faglige og skønlitterære tekster.
- Højtlæsning.
- Rollelæsning (CL-øvelse)
- Quiz og byt (CL-øvelse)
- Plenumopsamlinger ved tavle

Materiale:
Primær litteratur:
- Charles Baudelaire (1857) ”Hymne til skønheden” (Oversat til dansk)
- Johannes V. Jensen (1906): ”Paa Memphis Station”   
- Martin A. Hansen (1949): ”Roden”
- Tom Kristensen (1920): ”Det blomstrende slagsmål”
- Pär Lagerkvist (1916): ”Ångest, Ångest är min arvedel”
- Peter Seeberg (1962): ”Patienten”
- Klaus Rifbjerg (1960): "Det er blevet os pålagt"
Maleri:
-Edward Munch (1883): ”Skriket”
Serie:
- "Øgendahl og de store forfattere" sæson 1, episode 4 "Johannes V. Jensen" (DR1 d. 30. maj 2018). Set fra mitcfu.dk: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000111783
Sekundærlitteratur:
- Auring, Steffen og Svendsen, Erik (2011): Realismer og modernismer, s. 16-25 og læreroplæg af s. 30-32.
- Litteraturens Veje, s. 346-347 og s. 503.
- Egne PowerPoints, noter og arbejdsark.

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1rGnbdTo-aon9_GuJgXOjPnOY3MqeNG7V?hl=da

Evaluering:
- Løbende evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition

Vi slutter 3.g. af med et kort forløb med fokus på mundtlighed, hvor vi samtidig repeterer udvalgte elementer af undervisningen.

Formål:
- Vi repeterer viden fra dansk A med særlig fokus på analyse og fortolkning
- Vi træner den mundtlige formidling

Indhold:
- Repetition af novelleanalysen
- Karen Blixen (kanon)
- Mundtlig formidling

Materiale:
- Karen Blixen (1942): De blå øjne

Link til mappe på google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1QtZnFsCW2dNT89NES-o00SA-sT_7EVym?hl=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Tilladte Digitale Hjælpemidler

Ordbog: ordnet.dk
Synonymordbog: https://www.synonymbog.com/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer