Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise C. Mathiasen
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sagaer, folkeviser og folkeeventyr (VÆRK)
Titel 2 Disney og de moderne eventyr (VÆRK)
Titel 3 DHO-forløb - Psykiatrihistorie
Titel 4 Oplysningstiden (VÆRK)
Titel 5 Humor (VÆRK)
Titel 6 Romantik og romantisme (VÆRK)
Titel 7 Nyheder på Sociale Medier
Titel 8 Det Moderne Gennembrud (VÆRK)
Titel 9 Dokumentar og reality (VÆRK)
Titel 10 Diskursanalyse og kommunikation på SoMe
Titel 11 Videnskabelig formidling (SRP)
Titel 12 Realisme og modernisme samt nyeste tid (2x VÆRK)
Titel 13 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sagaer, folkeviser og folkeeventyr (VÆRK)

I dette forløb skal eleverne have indsigt i og kendskab til den helt gamle, norrøne (nordiske) litteratur. Vi arbejder i den forbindelse med sagaer, folkeeventyr og folkeviser.
I arbejdet med sagaen arbejder eleverne med genrens særlige karakteristika og med historikken og teorierne bag genren. I forbindelse med arbejdet med folkeviser skal eleverne lære at identificere ridderviser og trylleviser. De skal desuden have kendskab til folkevisernes stilistiske særtræk og til forskellige fagtermer i den forbindelse. I arbejdet med folkeeventyr skal eleverne ligeledes arbejde med særtræk for disse tekster, og de arbejder ydermere med dybdepsykologisk tolkning.

Materiale:
Gunlaug Ormstunges Saga (VÆRK)
Ebbe Skammelsøn
Harpens kraft
Kong Lindorm
"Litteraturens Veje" (2.udg.) af Fibiger og Lütken - side 16-29

Omfang: Ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Disney og de moderne eventyr (VÆRK)

I dette forløb arbejdes der med overgangen fra de gamle til de nye eventyr.
Eleverne introduceres for Disneys særlige fortællestil gennem fagligt oplæg med analytiske øvelser. Der kigges kritisk på Disneys påvirkning og indflydelse. Der er også fokus på Disneys værkers udvikling over tid - her med fokus på kvinderollen, manderollen og skurkerollen.
I forløbet arbejder vi til at begynde med, med kunsteventyr, der bruges som afsæt for træning af den litterære analyse - her med fokus på fortæller og fortælleteknik. Der tages udgangspunkt i H.C. Andersens "Den lille Havfrue".
Eleverne introduceres for den queerteoretiske analyse gennem dels et eksemplarisk eksempel foretaget af dansk mag.art. og ph.d. i litteraturvidenskab Dag Heede med udgangspunkt i H.C. Andersens "Den lille Havfrue" og dels gennem deres værklæsning af Disneys animationsfilm "Frost". Den queerteoretiske analyse af "Frost" munder ud i en produktion af optagede elev-oplæg.
Efterfølgende er der fokus på lyrikanalyse, hvor der tages udgangspunkt i danske oversættelser af Disneysange. Dette munder ud i en analyserende artikel af en individuelt valgt Disneysang.
Eleverne introduceres også undervejs til filmanalysen og dens begreber.

Læringsmål
- At kunne beskrive Disney som institution og den typiske opbygning af deres animationsfilm
- At kunne forholde sig analytisk til mediefagligt materiale
- At kunne analysere et kunsteventyr og adskille det fra samt sammenligne det med et folkeeventyr
- At kunne analysere fortæller og fortælleteknik - både mundtligt og skriftligt
- At kunne behandle/analysere en tekst queerteoretisk
- At kunne lave en queerteoretisk læsning af en film
- At kunne forstå og dokumentere adaptionen fra tekst til film og herunder kunne argumentere for de til- og fravalg, der har været i processen
- At kunne forholde sig nuanceret til den udvikling, der har fundet sted i kvinderollen, manderollen og skurkerollen hos Disneys karakterer

Materialer:
- Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
- H.C Andersen: "Den lille Havfrue"
- Postfeministisk litteraturanalyse: https://www.gymdansk.dk/postfeministisk-litteraturteori---judith-butler.html
- Disney: "Frost" (2013) (VÆRK)
- "Til sommer" (Olufs sang)

Omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb - Psykiatrihistorie

Tværfagligt forløb med historie ifm. DHO.
Eleverne har arbejdet med psykiatri og psykiatrihistorie som tema.
I danskfaget har vi arbejdet med forskellige typer af tekster, hvor der optræder mennesker med psykiske lidelser, udfordringer eller handicap. Vi har kigget på, hvordan disse mennesker bliver fremstillet i kunsten i forskellige litteraturhistoriske perioder. Eleverne har arbejdet med et bredt udvalg af forskellige teksttyper i form af både dokumentar, drama, kampagner, malerier, novelle og folkeeventyr m.fl.


Materialeoversigt:
- Teoriteksterne er alle fra "Galskab i Litteraturen" af Lasse Gammelgaard og Thomas Søgaard Boström, Systime, 2019
- "Et helvedes børnehjem", TV2 (dokumentar)
- "Prinsessen i kisten" - folkeeventyr
- Ludvig Holberg: "Den Stundesløse" - Scene 5 + 6
- Edgar Allan Poe: "Hjertet, der sladrede". I: "Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede og andre historier". Oversat af Jakob Hansen. Lademann, 1976. s. 225-230.
- Tove Ditlevsen - selvvalgte digte fra "Pigesind" og "kvindesind"
- "Indefra med Anders Agger: Syg ungdom" - afsnit 1

Omfang: Cirka 75 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden (VÆRK)

Fokus:
Forløbet har til formål at indvie eleverne i Oplysningstiden som litterær periode. De har i den forbindelse læst baggrundslitteratur om perioden, og der har været fokus på Ludvig Holberg og hans dramaer.
Eleverne har i forløbet arbejdet med værket "Jeppe på Bjerget" af Ludvig Holberg. De har arbejdet med teksten i forhold til at identificere oplysningstidens karakteristika og dramaets opbygning. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med faglige spørgsmål og argumentation, men også kreativt med skuespil/fremførelser og omskrivninger af værket.
Filmen "Jeppe på Bjerget" inddrages og transformationen fra tekst til film diskuteres.
Ligeledes inddrages filmen Jeppe på Bjerget" til diskussion af oplysningstidens idealer. Dette diskuteres fagligt ved bl.a. inddragelse af filmanalyse som metode.

Materiale i forløbet:
"Litteraturens Veje" (2.udg.) af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime: Side 108-111
"Jeppe på Bjerget" af Ludvig Holberg (hele værket)
"Jeppe på Bjerget" (1981), Kaspar Rostrup
"Op! Al den Ting, som Gud har gjort" af Brorson (om pietismen)

Værklæsning:
"Jeppe på Bjerget" af Ludvig Holberg

Omfang: Cirka 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Humor (VÆRK)

Forløbet omhandler humor, og fokus er, hvordan vi bruger/kan bruge sproget til at skabe humor. Forløbet har til formål at udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Eleverne skal opnå kendskab til nye fagtermer i forhold til den sproglige analyse af en tekst.

OBS: Forløbet og alt materialet til det ligger tilgængeligt på Google-sites: https://sites.google.com/grks.dk/humor-i-dansk/humor-introduktion

Nøgleord:
- Humorteorier (forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien, overlegenhedsteorien)
- Humorens betingelser (fælles viden og fælles overbevisninger)
- Stilistik og sproglige virkemidler - herunder især sproglig flertydighed
- Sproghandlinger: indirekte/direkte sproghandlinger
- Grices samtalemaksimer + høflighedsprincipperne

Materialeoversigt:
- Teoriteksterne til forløbet er taget fra bogen "Humor i dansk" af Michael Balle Jensen, Systime, 2007
- Anders Mattesen: "Flodulve": https://www.youtube.com/watch?v=WOKTh9NcxpQ&t=1s
- Ørkenens sønner: "Lollipop-sangen" og "Børnesange": https://www.youtube.com/watch?v=IGkHlh1x_yo
- Jacob Taarnhøj: "Nydansk": https://www.youtube.com/watch?v=8zoXM2qab8I
- Rune T. Kidde: "Den grumme ælling" fra "Ækle Æventyr"
- Anders Mattesen: "Sorte kugler" - 3 klip fra filmen
- "'Terkels far' forstår ikke norsk røre" af Otto Lerche, bragt i Politiken 17/10-2005: https://politiken.dk/kultur/art4868718/Terkels-far-forst%C3%A5r-ikke-norsk-r%C3%B8re
- ""Terkel i Knibe" i knibe i Norge", DR, 17/10-2005
- "Terkel i knibe" (film: medieværk), instrueret af Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen, Stefan Fjeldmark, 2/4-2004
- samt diverse sjove videoer fra YouTube og TikTok, som eleverne fandt undervejs i forløbet, som de ikke kunne leve uden :-)

Omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantik og romantisme (VÆRK)

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår kendskab med romantikken som periode og kan identificere de forskellige understrømninger og deres karakteristika. Vi vil via tekstnedslag kigge nærmere på bl.a. universalromantikken, nyplatonismen, nationalromantikken, den poetiske realisme og romantismen.
Vi har også fokus på Freuds begreb "das unheimliche" og arbejder med, hvad der gør en tekst uhyggelig. Vi arbejder med uhyggelige tekster og eleverne producerer deres egne uhyggelige fortællinger.


Nøgleord:
Universalromantikken
Nyplatonisme
Nationalromantik
Poetisk realisme
Romantisme

Materiale:
"1800-tallet på vrangen" 1. afsnit: https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" : De første fire afsnit af kapitel 5 om den tidlige romantik: https://litthist.systime.dk/?id=124
"TV!TV!TV!" om julekalendere fra 2011
"Guldhornene" af Adam Oehlenschläger
Third Ear: "Guldhornene"
”Indvielsen” af Schack Staffeldt
”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger
"I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen
"Speak no Evil" (2022) af Christian Tafdrup
”Sildig Opvaagnen” af Steen St. Blicher
”Paa Sneen” af Emil Aarestrup
”Skyggen” af H.C. Andersen
- Ingemann: "Niels Dragon"

Værklæsning:
"Sildig Opvaagnen" af St. St. Blicher

Omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyheder på Sociale Medier

Forløbet er en nyudvikling af et mere klassisk nyhedsforløb, hvor fokus her er på nyhederne på de sociale medier, som er den nyhedsform, eleverne i videst udstrækning stifter bekendtskab med i hverdagen. Derfor er der brug for, at de klassiske begreber indenfor analysen af de trykte medier suppleres med nogle nye analysemetoder og begreber, der kan forklare og skabe forståelse for nyhederne og deres udformning såvel som udbredelse på SoMe. Derfor er der inkorporeret begreber fra teknologiforståelse og informatik, såvel som der også inddrages et bredere begrebsapparat rent danskfagligt.

Forløbet har været en del af et STEM-projekt i samarbejde med KU/AU og Videncenter for Digital Teknologiforståelse. I sidste modul blev elevernes produktion superviseret og optaget til brug for videre forskning indenfor projektet (anonymiseret).

OBS: Hele forløbet og alle materialer ligger tilgængeligt på Google-Sites: https://sites.google.com/grks.dk/nyheder-p-sociale-medier/nyheder-p%C3%A5-sociale-medier/modul-12-produktion-af-egne-nyheder

Forløbets helt overordnede mål:

Teknologiforståelse/Informatik
- Navigere mellem receptive og produktive arbejdsformer indenfor domænet sociale medier og sprog
- Kende og forstå tre dimensioner af algoritmisk literacy (vide, føle, handle) og kunne give eksempler fra egne erfaringer
- Tilegne sig en opmærksomhed på, hvordan tekster på SoMe er formet af teknologier og drevet af algoritmer
- Kende og forstå data og kunne forholde dem til de sociale medier
- At få erfaring med at producere sprog i en algoritmisk drevet teknologi med blik for kommunikation over brugerfladen og algoritmerne under brugerfladen
- Forstå, hvordan man som afsender kan udnytte algoritmerne kommunikativt

Dansk
- Sproglige perspektiver: Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed
- Mediemæssige perspektiver: Kommunikationsanalyse, medieanalyse- og fortolkning (...) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
- Multimodalitet, Medieproduktion og Remediering: Multimodalt betones samspillet mellem ord og f.eks. billede, lys og bevægelse, og samtidig i sammenhæng hermed vil den kommunikative brug af det konkrete multimodale udtryk i en konkret kontekst være vigtigt at analysere. Analysen af virkemidlerne og samspillet mellem dem har den samlede fortolkning af tekstens betydning og brug i en kommunikativ sammenhæng for øje
- NB: Det mediemæssige perspektiv rummer som det litterære og det sproglige perspektiv en produktiv del, idet eleverne skal arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge. Eleverne skal afprøve produktion og formidling af en multimodal tekst, og heri indgår overvejelser og publicering, kommunikation, tekstens intenderede og realiserede modtagere og hensigtsmæssigheden i valg af virkemidler. I den multimodale tekst kobles tekst og ord med f.eks. billede og lyd, og mediet, man kommunikerer i, kan være såvel analogt som digitalt og med brug af både trykte og levende billeder

Forløbet indeholder tre faser

Fase 1: Vidensopbygning og undersøgelse af algoritmer
Fase 2: Undersøgelse af algoritmer på SoMe med nyheder som case
Fase 3: Produktion af egne nyheder (på SoMe)

Væsentlige begreber i forløbet:
Algoritme
Algoritmisk literacy
Dataa
Hash tags
Shorts/reels
Feed
Likes
Views
De fem nyhedskriterier (AVISK: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt)
Nyhedstrekanten
De fire nyhedsbehov (1: Informationsbehovet/arkivviden, 2: Holdningsbearbejdning/den meningsdannende nyhed, 3: Handlingsberedskab/den adfærdsregulerende nyhed og 4: Underholdning/følelsesstimulering)
Fake News (herunder de forskellige grader af Fake News)
Click Bait
Face (herunder positivt og negativt face)
Front Stage, Back Stage, Middle Region, Deep Back Stage
Repræsentation
Bias
Følelsesmæssig afsmitning
Kontekstkolaps
Satiretyper (politik, sociale forhold, religion, nationalitet, køn, seksualitet, racisme),
Satirekategorier (karnevalistisk, konfrontatorisk, kampagne)
Uhøflighedstyper (Fornærmelse af person, anklagende eller nedladende og argumentation, afvisninger og forbandelser, trusler)
Ekkokammer

Modeller:
Kommunikationsanalyse på SoMe
Roman Jacobsons kommunikationsmodel (den basale)
Argumentationsanalyse (repetition fra 1.g - begreber kan findes i grundforløbsbeskrivelsen)

Omfang: Cirka 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det Moderne Gennembrud (VÆRK)

I dette forløb skal I arbejde med den litteraturhistoriske periode Det Moderne Gennembrud. Vi lægger ud med at se dokumentaren "1800-tallet på vrangen" - afsnit 6, hvor vi har fokus på de overordnede træk i perioden og på Georg Brandes som frontfigur for den nye måde at skrive på. I skal i løbet af forløbet stifte bekendtskab med, hvordan samfundsforholdene i perioden var med til at forme indholdet og skrivemåden i litteraturen.  
Vi arbejder med naturalisme og impressionisme i litteraturen ud fra forskellige noveller.
Vi laver en værklæsning af ”Et Dukkehjem” af Henrik Ibsen og taler i den forbindelse også kort om sædelighedsfejden. Værklæsningen munder ud i gruppefremlæggelser med følgende fokuspunkter:

- Det naturalistiske drama
- Personkarakteristik og komposition
- Metaforik og symbolik
- Modtagelsen af dramaet i samtiden
- Nye fortolkninger af dramaet i dag

VÆRKLÆSNING: Et Dukkehjem af Henrik Ibsen

Læringsmål
- I kan huske og forklare karakteristika ved det moderne gennembrud
- I kan huske og forklare Georg Brandes’ holdninger til litteraturen, og I kan reflektere over hans betydning for udviklingen i den danske litteratur
- I kan forklare, hvad naturalisme og impressionisme vil sige, og I kan identificere de to skrivemåder i tekster fra perioden
- I kan analysere og fortolke tekster fra perioden, og I kan identificere karakteristika fra perioden i teksterne

Materialer:
- "1800-tallet på vrangen", afsnit 6
- August Strindberg: "Racens Forbedring"
- Faktalink.dk: Naturalismen og Det Moderne Gennembrud
- Amalie Skram: "Madam Høiers Lejefolk"
- Herman Bang: "Den sidste Balkjole"
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød"
- Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem"
- Olivia Levison: "Støv"
- Jeppe Aakjær: "Ole sad på en knold og sang"
- Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" - https://kalliope.org/da/text/aakjaer2000092434
- Søren Vrist Christensen: Det folkelige gennembrud - dansk litteratur. Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø - https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w

Omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentar og reality (VÆRK)

I forløbet beskæftiger vi os med medieret virkelighed i form af realityprogrammer og dokumentar - herunder også podcast-formatet.

Vi tager udgangspunkt i dokumentargenren og dens forskellige fremstillingsformer - herunder observerende, autoritativ, poetisk og deltagende dokumentar.
Vi arbejder i forlængelse med den dokumentariske genre med podcasten som format med særligt fokus på True Crime-genren, dens opbygning og virkemidler. Vi diskuterer genrens etik og moral. Som en del af temaet producerer eleverne deres egen True Crime-podcast.
I arbejdet med reality-genren tager vi udgangspunkt i en definition af reality-genren og dens forskellige former og temaer. I analyserne har vi særligt fokus på forholdet mellem autenticitet og iscenesættelse af de medvirkende personer gennem filmiske virkemidler.

Forløbet inkluderer desuden træning af analyse af levende billeder.

VÆRK:
I forløbet arbejder vi med "Narret til porno" som medieværk.

Centrale begreber:
- Realittyper: Realityshow, -serie og -magasin
- front stage, backstage, middle region
- Realitygenrer: Gameshow, docusoap, reality-magasin, talentshow, celebrityprogrammer, professionsprogrammer, makeoverprogrammer
- Komposition
- autenticitetsmarkører/faktakoder - fiktionskoder
- Dokumentariske fremstillingsformer: dybdeborende/autoritativ, observerende, poetisk, deltagende


Tekster:
- Fibiger og Asmussen: Den medierede virkelighed (2013) kapitel 6 "Dokumentar og Reality"
- TV2: "Operation X: Narret til porno", 5. september 2006
- Rune Engelbrecht: "Hvad blev der af Rudy?" uddrag fra Anders Lund Madsens indlæg om sagen om Rudy Frederiksen
- Uddrag af de presseetiske regler
- Dorte Palle, Martin Houlind og Mimi Olsen: "Podcast", Dansklærerforeningens Forlag (2020) s. 70-73 og s. 106-125
- Diverse selvvalgte True Crime podcasts (2x "Mørkeland", "Balladen om Sidsel" fra De Lovløse, og "Skud i sneen")
- Sporløs, sæson 1, episode 11 (2012)
- Karsten Bräuner, Lasse Højsgaard og Mathias Bencke Fremmen: "Knap så sporløs" bragt på journalisten.dk 17. februar 2010
- - Paradise Hotel, sæson 21, afsnit 37


I undervisningen har vi set diverse klip fra forskellige realityshows, som eleverne har brugt som eksempler, vi har set små klip fra forskellige dokumentariske fremstillingsformer og hørt lydbidder fra forskellige podcast-formater.

Omfang: 150 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Diskursanalyse og kommunikation på SoMe

Vi arbejder med kommunikation på sociale medier. Vi fokuserer i forløbet særligt på danske politikeres og influenceres kommunikation på f.eks. Facebook, Twitter og Instagram.
Vi anvender begreberne face (negativt face, positivt face), front stage, middle region, back stage, envejskommunikation/flervejskommunikation, høflighedsmaksimer, influencere, algoritmer og ekkokamre, og vi analyserer bl.a. udvalgte opslag fra politikere og influencere på forskellige sociale medie-platforme, idet vi træner kommunikationsanalyse samt argumentationsanalyse og samspil mellem billede og tekst.
Eleverne laver i par en samlet analyse af en selvvalgt Instagramprofil, der præsenteres i et mundtligt oplæg for klassen.

Vi diskuterer desuden den kommunikation og debatkultur, der præger de sociale mediers kommentarspor og taler om saglig/usaglig argumentation samt fejltyper og argumentationskneb, herunder stråmandsargumenter og ad hominem-argumenter.

Efterfølgende arbejder vi i kontekst med politikere på sociale medier med diskursanalysen og dens begreber, herunder begreberne nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, antagonisme, hegemoni, flydende betegner og konnotation samt denotation.

Tekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2017: s. 272-277 (om kommunikation på sociale medier)
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, Systime, 2022 s. 397-399 (om face), 402-403 (om politikere på sociale medier, 407-408, 411-413 (om algoritmer, ekkokamre og uhøflighed)
Pia Kjærsgaards tale på DF's årsmøde 18. september 2010
Alex' besked til dig: Du kan godt (YouTube): https://www.youtube.com/watch?v=GbqdeNaZXiE

Yderligere materialer:
Derudover har eleverne analyseret en række selvvalgte Instagramprofiler samt en række selvvalgte opslag fra politikere på de sociale medier


Omfang: 60 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Videnskabelig formidling (SRP)

To moduler med fokus på videnskabelig skrivning i forbindelse med SRP (Ikke et eksamensforløb, der kan trækkes, hvis der bliver en mundtlig eksamen)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Realisme og modernisme samt nyeste tid (2x VÆRK)

I dette litterære forløb arbejdes der inden for rammen 'realisme og modernisme'. I den forbindelse diskuteres, hvordan og hvorfor en tekst kan kategoriseres som realisme og/eller modernisme - herunder hybrider/sammenblandinger.
Vi har i forløbet arbejdet med litteratur fra 1800-tallet og fremefter. Undervejs i forløbet har vi også diskuteret samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Al faglitteratur er hentet fra bogen "Realismer - Modernismer" af Auring og Svendsen, Systime.

Eleverne har også - som en del af forløbet - haft udblik til nyeste tids litteratur med fokus på litteratur, der skildrer mennesket og naturen. Der har været fokus på nybrud i lyrikken og der er arbejdet med et eksempel på en genrehybrid.

VÆRKLÆSNINGER:

Digtsamling: Eleverne har læst Inger Christensens digtsamling "Alfabet"

Individuelt valgt skønlitterær roman: Eleverne har læst et individuelt valgt værk i form af en skønlitterær roman


Tekster læst i forløbet:
"Realismer - Modernismer" af Auring og Svendsen, Systime - side 7-29
Johannes V. Jensen: "Oktobernat"
Tom Kristensen: "Det blomstrende Slagsmaal"
Per Lägerkvist: "Lyft dig paa blodiga vingar"
Rolf Jacobsen: "Dynamoen"
Karen Blixen: "Ringen"
Martin A. Hansen: "Agerhønen"
Peter Seeberg: "Patienten"
Klaus Rifbjerg.: "Livet i badeværelset"


Nyeste tids litteratur:
Fagtekster:
Uddrag om lyrik fra: "Tendenser i nyste tids litteratur" fra: https://litthist.systime.dk/?id=294
Peter Nielsen: "Mon romanen er ved at tabe lidt terræn i disse år?" bragt i Information 25. januar 2024
Skønlitterære tekster:
Mathilde Walter Clark: Uddrag fra "Det blinde øje" (2023)
Rune Engelbreth Larsen: Uddrag fra digtsamlingen EGOSAURUS (2025)
Via Instagram har eleverne også lyttet til et af hans digte: https://www.instagram.com/reel/DEf-Lg1gd0_/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=MzRlODBiNWFlZA==
Torben Munksgaard: Uddrag fra værket "Planet B" (2021)
(Læst som tilbageblik ift. temaet):
Martin Andersen Nexø: "Store hvide Anemoner."
N.F.S. Grundtvig: "Som foraarssolen morgenrød"


Omfang: Cirka 200 sider (hertil digtsamling og individuelt valgt værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler til eksamen:

ordnet.dk
ordbogen.com

Google-sites til undervisningen:
Nyheder på sociale medier: https://sites.google.com/grks.dk/nyheder-p-sociale-medier/nyheder-p%C3%A5-sociale-medier

Oplysningstiden i dansk: https://sites.google.com/grks.dk/oplysningstidendansk/oplysningstiden

Humor: https://sites.google.com/grks.dk/humor-i-dansk/humor-introduktion

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer