Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisa Lykke Hansen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Romerriget. Storhed og fald
Titel 3 DHO-optakt. Køn og seksualitet
Titel 4 Middelalderen. Kirke, konger, korstog og pest
Titel 5 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering
Titel 6 Store revolutioner og klassiske ideologier
Titel 7 Det danske demokrati
Titel 8 Afrikas historie med fokus på DR Congo
Titel 9 Ideologiernes kamp 1917-1991
Titel 10 Det moderne Kina og menneskerettighederne
Titel 11 Kronologi. Nybrud, kontinuitet og periodisering
Titel 12 Digitale hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet introducerer eleverne til historiefaget med udgangspunkt i historiebevidsthed, og vi arbejder videre med begreber som historiebrug, kildekritik samt forskellen på fremstillingsmateriale og kilder - samt både fysiske kilder og skriftlige kilder.
Vi skal undersøger forskellige områder i vikingetiden fx samfundsopbygning og hierarki, vikingetogter, handel, håndværk og landbrug, byudvikling og kongemagt, kristendommens indførelse i Danmark, herunder Harald Blåtands omvendelse til kristendommen og de to Jellingesten samt kvindernes position.


Læringsmål:
- At kunne beskrive vikingetiden
- At kunne gengive centrale kendetegn ved vikingetiden  fx overgangen fra asatro til kristendom, hierarkiet i vikingetiden (herunder kongemagt med Harald Blåtand som hovedfigur), tidlig statsdannelse (herunder brugen af ordet Danmark), vikingetogterne samt byudvikling og handel
- At kunne forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og reflektere over og stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder kan give svar på
- At kunne begynde at anvende forskelligartet historisk materiale (kilder, fremstillingsstof, opslagsværker osv.), og træne en metodisk behandling af det med det formål at kunne beskrive vikingetiden
- At kunne analysere kilderne vha kildekritisk metode og sætte dem ind i en historiefaglig kontekst
- At kunne diskutere periodiseringsprincipper (hvorfor hedder det vikingetid, og hvorfor sætter vi den til den periode, som vi gør)
- At kunne diskutere og vurdere samfundsforandringer fx hvorfor Danmark blev kristent
- At kunne definere og identificere begreberne historiebrug og historiebevidsthed

Materiale:
- Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus 2021, kap. 2 Vikingetiden, s. 22-47
- 1. afsnit af serien "The Last Kingdom", sæson 1 (2015)
- Dokumentarfilm: "Gåden om Danmarks første konge 1 - Haralds spin", DR2 2021

Væsentlige kilder, heraf flere fra ovennævnte bog (udleveret i et kompendium):
- Plakater med vikingemotiv: Plakat fra folkeafstemningen 1920 og plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020 (kompendiet)
- Reklame for Stryhns leverpostej (kompendiet)
- Reklame for Highland Park Leif Erikson-whisky
- Kilde 1 Hedningernes hærgen på Lindisfarne (kompendiet, følgende kilder 1-10)
- Kilde 2 Ibn Fadlan om vikingerne
- Kilde 3 Brev til klostret på Lindisfarne
- Kilde 4 Danelagen-traktaten
- Kilde 5 Vikingernes belejring af Paris
- Kilde 6 Svend Tveskægs erobring af England
- Kilde 7 Ofringer med slavegjorte
- Kilde 8 En arabisk købmand i Hedeby
- Kilde 9 Poppos jernbyrd
- Kilde 10 Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Myten Rigs vandring
- Linda Corfitz Jensen: "Sværdslag fra kranium beviser, at kvinder var krigere i vikingetiden", artikel fra 'Kristeligt Dagblad' 11.11.2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget. Storhed og fald

I dette forløb skal vi arbejde med Romerriget.Vi skal få et overblik over de store linjer i Romerrigets historie fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. Vi skal i særlig grad arbejde med overgangen fra republik til kejserdømme, med Cæsar og den første kejser i verdenshistorien, nemlig kejser Augustus, den romerske hær samt om slaveri. Fokus er på magtudøvelse og propaganda som en del af magtspillet. I den forbindelse skal vi læse kilder af og om Cæsar og Augustus. Vi skal også have viden om gladiatorer og bygningen af Colosseum, som bl.a. også handler om styring af folket og dermed magtudøvelse. Endelig skal vi kort komme ind på, hvorfor Romerriget gik under. I forløbet indgår en skriftlig øvelse. Eleverne skal skrive et (offentligt) brev til en politiker, hvor de reflekterer over slaveri , og om der findes slaveri i nutiden og på hvilken måde. Eleverne skal arbejde med Seneca og et af hans breve til vennen Lucilius, hvor han filosoferer over slaveri (men vel at mærke aldrig tager afstand fra det). Vi vil også gennem forløbet se på begrebet historiebrug, både på hvordan fx Cæsar henviser til historien som argument for krig samt senere tids brug af romerske ideer fx begreber fra republikken.

Overordnede læringsmål:
- De skal have kendskab til de overordnede linjer i Romerrigets historie (kernestof=Antikken/Oldtiden) og kunne redegøre for Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme
- De skal kunne redegøre for Roms brug af magtinstanser fx propaganda, hæren og politisk spil
- De skal kunne reflektere over magt og samfundsopbygningens betydning i den forbindelse
- I skal særligt kunne analysere og vurdere Cæsars og Augustus’ roller i Romerrigets historie og deres betydning
- I skal kunne analysere og vurdere Romerrigets forhold til slaveri og gladiatorkampe og dets samfundsmæssige betydning
- De skal have kendskab til kildekritikkens grundbegreber og kunne anvende dem i praksis
- De skal kunne reflektere over, hvad kilder kan bruges til, fx som levn eller beretning
- I skal kunne analysere eksempler på historiebrug af Romerriget

Materialer:
- Ulrik Grubb m.fl. "Fokus - kernestof i historie", s. 39-44 "Antikkens samfund", Gyldendal 2016
- Peter Frederiksen m.fl: "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2000-2013, s. 74-87
- Dokudramaet "Colosseum. Dødens Arena", BBC 2003
- KhanAcademy: Youtubeklip om Augustus - Prima Porta": https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/ancient-mediterranean-ap/ap-ancient-rome/v/augustus-of-primaporta-1st-century-c-e-vatican-museums

Kilder:
- Uddrag af Cæsars "Borgerkrigen"
- Sveton: "Vurdering af Cæsar"
- Augustus: Af "Res Gestæ"
- Seneca: "Brev til Lucilius om slaver" (s. 105-109 i grundbogen)
- Augustin om gladiatorkamp

Om Romerrigets fald: teori om historiske forklaringer samt to historikers forklaringer: Grundbogen samt
-Peter Fibiger Bang: "Imperiets undergang", 2017

- Historiebrug - teori samt "Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget", hentet fra Peter Frederiksens "Vores Verdenshistorie 1", Columbus 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-optakt. Køn og seksualitet

Forløbet handler om køn og seksualitet, og det er optakt til dho-opgaven, som skrives i maj måned. Forløbet har fire hovedemner:
1) Sædelighedsfejden i 1880'erne 2) Seksualitet og børnebegrænsning samt racehygiejne i mellemkrigstiden 3) Kvindekamp og rødstrømpebevægelsen i 1960'erne og 1970'erne 4) Debatten om abort og abortloven i 1973.

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.

Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:
Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
Faglig formidling.
Danskfagets identitet og metode.)

Mens historiefaget ifølge deres læreplan har særligt fokus på:
Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
Historiefagets identitet og metode.


Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Materiale, teori:
- Nielsen, Denise og Ørsted, Elisabeth Lollike: "Kampe for ligestilling. Køn og seksualitet i historisk perspektiv", Columbus 2021, s. 67-70 + s. 121-128
- Mortensen, Hanne og Chakravarty, Dorthe: "De danske kvinders historie", Systime 2014-16, s. 43-52 + s. 138
- Det bedste fra DR: Søren Dalager Ditlevsen: "Vidste du, at Danmark  steriliserede 5000 'undermålere' i omfattende 'racehygiejnisk' projekt"", artikel DR 11.09.2023
- Frederiksen, Peter: "Vores Danmarkshistorie", Columbus 2021, s. 254-262
- Lund, Christian og Larsen, Brian Dupont: "På sporet af historien", Gyldendal 2019, kap.18 (om kildekritik)

Kilder:
- Uddrag af Elisabeth Grundtvigs foredrag "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887
- Lucifer (Georg Brandes): "Engle", artikel i 'Politiken' 06.07.1887
- Carla Hansine Petersens sterilisationssag 1930-1934
- Steppeulvene (forsanger Eik Skaløe): "Til Nashet", hippiesang 1967
- Musikvideo/Youtubeklip af gruppen 'The mamas and the Papas', der fremfører sangen "California Dreaming" udgivet 1965, her fremført 1967 i Ed Sullivan Show
- Unavngiven kvinde fortæller om "Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper" - udgivet af MAK 06.07.1970
- Plakat: "Kvindernes internationale kampdag 1981 - Gør det private politisk"
- Rødstrømpesang, ukendt forfatter og årstal "Du må få min kasserolle, for jeg går!
- Tabel 2: Ansøgere om svangerskabsafbrydelser og tilladelser 1939/40-1972/73
- Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse 1972, danmarkshistorien.dk
- Geeti Amiri: "Tænk, hvis vi turde drømme om et mere ligestillet samfund", artikel i 'Information' 08.03.2019
- Yahya Hassan: "Banke, banke på", fra digtsamlingen 'Yahya Hassan 1', 2013
-https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-05-02-danmark-faar-ny-abortlov-med-18-ugers-graense
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalderen. Kirke, konger, korstog og pest

Forløbet drejer sig om udviklingen af den europæiske enhedskultur med Den katolske Kirke som omdrejningspunkt. Vi undersøger, hvordan kirkens magtposition udspillede sig på forskellige fronter, både hjemme i Europa (som bliver grundlagt der) og i Mellemøsten, Det Hellige Land (korsfarerstaterne). Vi undersøger i den forbindelse det gejstlige samt det verdslige hierarki og generelt det feudale samfund. Vi belyser middelaldermenneskets livsvilkår og den religiøse/eksistentielle ramme, herunder i forbindelse med pestens indtog.
Vi har også et fokus på islam og den arabiske/muslimske ekspansion sideløbende, og hvor de to forskellige religioner og deres verdener møder hinanden.

Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Tilrettelæggelse af undervisningen: mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for væsentlige historiske udviklinger i tiden (middelalderen), herunder det verdslige og det gejstlige hierarki.
I skal kunne definere samt anvende begrebet feudalisme og det feudale samfund.
I skal kunne definere samt anvende begrebet korstog.
I skal kunne analysere og vurdere Den katolske kirkes magtposition i middelalderen, herunder dens opståen, klostrenes betydning, samt konsekvenserne af Kirkens magtposition og dens relation til det verdslige samfund, herunder konflikter og samarbejde i forhold til konger/fyrster og islam, ydermere om Kirkens indblanding i retssamfundet (love og regler) samt ægteskab
I skal kunne analysere og vurdere pestens indflydelse på middelaldermenneskets levevilkår og eksistens - og generelt deres 'skrøbelighed' overfor sygdomme og misvækst.
I skal kunne sætte middelalderen ind i en historisk ramme, dvs. forklare periodiseringen i forhold til antikken og renæssancen og skandinavisk vikingetid, samt kunne forklare, hvorfor middelalderen både kunne være mørk og lys på samme tid.
I skal kunne analysere og vurdere ligheder og forskelle mellem den kristne verden og den muslimske verden i middelalderen samt kristnes og muslimers kulturmøder på en nuanceret måde.
I skal kunne vurdere korstogenes betydning på kort og lang sigt.

Hovedmateriale:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1", Columbus 2022, kap. 4 om de muslimske imperier, s. 97-107 + kap. 5 'Kirken i centrum', s. 118-151 - det inkluderer kilderne nedenfor:

Kilde 18: Umarpagten
Kilde 19: Ibn Sina om lægekunsten
Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse af skat
Kilde 23: Eksempler på troskabseder
Kilde 24: Benedikts Klosterregel
Kilde 28: Det medicinske fakultet om pesten
Kilde 29: Urban den 2. kalder til korstog (samt et andet længere uddrag af talen andetsteds)
Kilde 30: Skøder og testamenter efterladt af korsfarere
Kilde 31: Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring
Kilde 32: Europa 1000-1300
+ kilden (på pdf): 36 Jerusalems fald, et uddrag af "Den fuldendte historie" af den arabiske historiker Ibn-el-Fathir

Dokumentarfilmen: "Ken Follett og middelalderen. Den sorte død", sendt på DRKultur 2014
Sofie Hviid: "Korstog splittede kristne og muslimer", artikel i 'Kristeligt Dagblad', 03.10.2008
Le Goff om den lyse og mørke middelalder", i "Middelalderen for børn", 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering

Opdagelsesrejser og spansk kolonisering

Opdagelsesrejser og spansk kolonisering - med fokus på aztekerriget/Mexico:
Temaet fokuserer først på opdagelsestiden, hvor europæiske opdagelsesrejsende foretog sørejser til Amerika og Asien, her fokus på Amerika og Columbus. Derefter kigger vi nærmere på den spanske erobring af aztekerriget og Mesoamerika samt koloniseringen af det mellemamerikanske kontinent. Vi afslutter med Mexicos selvstændighed og landets historiebrug fx flaget og dødskult/De dødes dag.

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Materiale

Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdens Historie 1", Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 118-126 samt to uddrag af kilder af Columbus (dagbøger)
Jesper Nielsen: "Opdaget ", Columbus 2018, kap. 2: 'Det præcolumbianske Mesoamerika' og kap. 4: 'Erobringen af aztekerriget og Mesoamerika' samt kilder, se nedenfor.
Niels Boel og Finn Rasmussen: "Det nye Latinamerika - økonomi, politik - kultur", Columbus 2010, kap. 1, s. 18-23
Lars Henrik Agaard: "Nu stiller forskerne diagnosen: Derfor blev aztekerne udslettet på få år", artikel i 'Berlingske', 23.02.2017
Bianca Zanini Vasconcellos og Anne Andersen: "Hvorfor kysser mexicanerne døden?", reportage fra Mexico i 'Kristeligt Dagblad', 24.11.2010

Centrale kilder:

Kilde 42: Aguilar om menneskeofringer (midt 1500-tallet).
Fra Nielsens bog:
Kilde 3: Oversigt over tributbetaling til aztekerne (1522-1530)
Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1514)
Kilde 5: En spansk soldats erindringer (1570)
Kilde 6: Cortéz' breve til den spanske konge (1520-1522)
Kilde 10: Er aztekisk digt om erobringen (1528)
Kilde 11: Mayaernes syn på spanierne (16-1700-tallet)

Centrale nøgleord:
- De store opdagelsesrejser og -rejsende: Columbus, Amerigo Vespucci, Magellan og Vasco da Gama.
- Præcolumbiansk Mesoamerika: kultur og samfund før spaniernes ankomst: mayafolket, aztekerne, olmekerne etc.
- Trippelalliancen
- Menneskeofringer og Solguden
- Conquistadorer (de spanske erobrere), herunder Hernan Cortéz
- Dona Maria (hans berømte tolk, også kaldet Malinche og Marina)
- Moctezuma, Cuitlahuac og Cuauhtemoc - de tre sidste herskere af aztekerriget
- Alliancen med Txaxcala og erobringen af Tenochtitlan (og aztekerriget)
- Kolonisering og magtstabilisering: Ny Spanien og vice-konger, encomienda-systemet (encomendero: lederne), by-struktur, den katolske kirke, tributbetaling, comunidades (indianerkvarterer) og moderlandet Spanien
- Mexicansk selvstændighed 1810-1821
- De dødes dag - dødskult
- etnocentrisme og eurocentrisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Store revolutioner og klassiske ideologier

I dette forløb skal vi arbejde med de store revolutioner: Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution. Vi skal prøve at definere, hvad der kendetegner en (stor) revolution, undersøge årsagsforklaringer til revolutioner, selve revolutionen og konsekvenser af det. I den sammenhæng fokuseres der også på de klassiske ideologiers opståen: liberalisme, konservatisme, socialisme/marxisme samt nationalisme. Vi skal derudover arbejde med historiesyn: materialistisk og idealistisk.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- At kunne definere begrebet revolution
- At kunne redegøre for væsentlige store revolutioner, her eksemplificeret ved Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution.
- At kunne redegøre for de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme/marxisme samt nationalisme + sætte dem i sammenhæng med de forskellige revolutioner
- At kunne diskutere og vurdere årsager til og konsekvenser af en stor revolution
- At kunne analysere kilder ud fra en kildekritisk metode
- At kunne definere og anvende viden om historiesyn
- At kunne formulere en problemstilling ud fra et givent kildemateriale

Teoretisk materiale (fremstillingsmateriale) samt tilknyttede kilder i bogen:
-- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "En europæisk Verdenshistorie", Gyldendal 2019, af Kap. 8: Den revolutionære oplysning, s. 123-128
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2", Columbus 2019, af kap. 2 og 3, s. 73-83 (Den industrielle revolution i England), s. 93-106 (Den Franske Revolution), s. 108-126 (Ideologiernes tid - Kampen om det gode samfund)
Kilderne fra ovenstående:

Fransk Revolution:
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851
- Om børnearbejde, af Kommissionsrapport, 1840
- Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, 1789
- Vi bønfalder deres Majestæt, klagebrev fra kvinderne ca. 1789
- Marie-Olympe de Gouges: "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder", 1791
- Rousseau: Af "Emile eller Om Opdragelsen" (om kvinden), 1762
- Mary Wollstanecroft: Af "Et forsvar for kvinders rettigheder", 1792

Industriel Revolution:
- Adam Smith: Af "Nationers Velstand", 1776: Adam Smith om markedsøkonomi og om statens opgaver
- Uddrag af Det kommunistiske manifest, af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848
- Edmund Burke: Om at reformere for at bevare, fra "Reflections on the revolution in France", 1789

Derudover:
- Afsnit af serien "Hornblower" - "The Frogs and The Lobsters", engelsk film 1999.
- Dokumentarfilm: Instruktør Charles Calville: "Den industrielle revolution", sendt på DR Kultur 2013, ca. 52 minutter

Andre væsentlige kilder:

Fransk Revolution:
- To klagebreve (Cahiers des dolérances), 1789
- Konventsdekret om folkets fjender, 10. juni 1794
- Robespierre om "Det højeste Væsen", 1793
- Napoleon's Adresses on The Italian Campaigns: to taler til Napoleons soldater henholdsvis i marts og maj 1796
- Jacgues-Louis David: "Napoleon Crossing The Alpes", malet 1801-03

Industriel Revolution
- Andrew Ure: Af "Fabriksfilosofien", 1835
- Friedrich Harkort: Af "Om fabriksarbejdernes sociale stilling", 1844
- Diverse tabeller om 'Europæere i lænker' fx om børnedødelighed i henholdsvis London og Hamburg samt om begrebet 'et giffengode' - hentet fra bogen "Den europæiske koncert" af Jesper Skov og Mikkel Thrane Lassen, Gyldendal 2019, s. 94 og 96
- Charles Dickens: Af "Oliver Twist", romanuddrag, 1838-39
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det danske demokrati

Vi skal have et forholdsvist kort forløb om, hvordan Danmark blev et demokratisk land, og hvordan demokratiet har udviklet sig siden indførelsen af demokratiet (og Junigrundloven) i 1849. Vi skal arbejde med begreber og emner som grundlov, de syv f'er, nationalliberalisme, nationalisme, de slesvigske krige, forfatningskamp, systemskifte, parlamentarisme, valgret og valgbarhed, Påskekrisen og grundlovsændringer. Vi skal afrunde med at diskutere, hvordan danskerne generelt har det med demokratiet i dag.

Teori og baggrundsmateriale:
- https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-1/ - Tema 1 Med lov skal land bygges (om vigtige begreber i forbindelse med demokratiet og lovgivningsarbejdet i Danmark, herunder forholdet mellem det nationale og det overnationale (EU)
- Anders Bonne Sindberg m.fl: "Kampen for det gode samfund", Systime 2019, s. 70-76 + s. 85
- Martin Cleemann Rasmussen m.fl. "Danmarkshistorie. Det 20. og 21. århundrede", Lindhardt og Ringhof (2014), s. 27 (om Nationer og nationalisme) + 30 (om de slesvigske krige
- Christian Lund og Brian Dupont Larsen: "På sporet af historiefaget", Gyldendal 2019, om historiebrug s. 60-63
- Dokumentarfilmen "Historien om Danmark", DR 2017, afsnit 9 "Det svære demokrati"

Centrale kilder:
- Junigrundloven (1849)
- Orla Lehmann: "De begavede, De dannede, De formuende" (1860-61)
- Orla Lehmann: "Falstertalen" = hans tale til et bondemøde (1841)
- Clemens' rapsang om "Sønner af de slagne", Facebook (2014)
- Ottende Brigades angreb ved Dybbøl, maleri af Vilhelm Jacob Rosenstand (1894) - begivenheden er fra den anden slesvigske krig 1864 (motivet)
- Lisbeth Knudsen: "Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning", debatartikel i 'Altinget' (05.06.2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrikas historie med fokus på DR Congo

Vi skal have et forløb om Afrika med fokus på DR Congo. Afrika er et stort og måske lidt overset kontinent i historiefaget, hvilket vi forsøger at rette lidt op på her. Med Congo som case skal vi beskæftige os med imperialisme, den europæiske kolonisering af Afrika og Afrikas opbygning af nye nationer efter afkoloniseringen. Vi skal undersøge baggrunden for samt konsekvenserne af mødet mellem hvide og sorte (på afrikansk jord) fra imperialismens tidsalder til i dag. Congo blev koloniseret af Belgien med en særdeles hård hånd, men de andre europæiske lande (især England) var også med ved bordet, da Bismarck skar den afrikanske kage ud ved Berlinkonferencen i 1884. Det skal dog bemærkes, at Afrika er stort, og de afrikanske lande har mange forskellige udformninger og udfordringer, dengang som nu. DR Congos historie er en exceptionel grusom historie. Vi undersøger også situationen i nyere tid fx 1. og 2. Congokrig og dets konsekvenser og kort om en fornyet konflikt i Øst-DR Congo mod M23 og Rwanda.

Vi skal på ekskursion og i den forbindelse have om museologi og formidlingen af historien på et museum.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Om tilrettelæggelsen af undervisningen: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (her Afrika)

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for DR Congos historie, særligt angående tiden som Fristaten Congo samt udviklingen fra koloni til egen nation.
I skal kunne definere og anvende faglige begreber som imperialisme og imperialismeteorier, social-darwinisme, kolonisering, afkolonisering, styreformer som demokrati, kleptokrati og diktatur, nationalisme samt udviklingsteori
I skal kunne analysere og vurdere årsager og konsekvenser af imperialisme og kolonisering, problematikker vedrørende afkolonisering og nationsopbygning samt problematikker vedrørende udvikling eller mangel på samme.
I skal have viden om historiesyn, samt I skal kunne definere begrebet og kunne redegøre for forskellige historiesyn.

Materiale:
Munk, Morten Hillingsø: "Afrikas historie. Mødet mellem hvide og sorte", Systime 2016, kap. 3, 4, 5 og 7 (udleveret bog)
Kilder fra bogen:
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk af H. Jenssen-Tusch, 1902-5
3.6.4 Danske maskinister i Congo, fotografi ca. 1900
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere, af den danske løjtnant Arthur Edvard Alexander Lindegaard, 1902-5
4.5.2 Kolonimagtens budskab til congoleserne. Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde
4.5.3 Sortes vidneudsagn om overgreb, rapport fra Undersøgelseskommissionen,1905
5.4.2 Lumumbas tale ved Congos selvstændighed, 30. juni 1960 (et uddrag)
5.4.3 Artikel fra The Guardian af en engelsk journalist om selvstændighedsceremonien i Congo, 1960.
5.4.4 Den congolesiske befolkning, 1960
7.5.1 Robert Guest: Af "The Shackled Continent", 2004
8.5.1 Georg Sørensen om 'Svage staters problemer', 2000

Andet materiale:
"Anne og Anders i Afrika. Senegal", livsstilsprogram DR 2024, ca. 40 minutter (ud af 58. minutter)
Et uddrag af Herge´: "Tintin i Congo".
Lindsay Whitfield: "Afrika bliver på den lille scene", CBS, 08.07.2025
2 Youtube-dokumentarfilm om henholdsvis Patrice Lumumba og Mobuto Sese Seko
Nyheder om DRC's situation i dag og om en fredsaftale:
Jeppe Helweg-Larsen: "Drab, kaos og plyndringer af nødhjælpsorganisationer: Rwanda-støttet milits stormer frem i DR Congo", artikel i 'Globalnyt', 30.01.2025
Ritzau: "Konfliktramte Rwanda og DR Congo underskriver fredsaftale", 27.06.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp 1917-1991

Forløbet handler om ideologiernes kamp med nedslag i det 20. århundrede (1918-1989/91+).
Del 1: Vi fokuserer på fascisme og nazisme i 1920'erne og 1930'erne samt kommunisme, inkl. leninistisk-marxisme og stalinisme. Anden Verdenskrig bliver ikke som sådan undersøgt, men vi skal omkring Holocaust, dens ofre og aktører. Vi undersøger også Tysklands forhold til demokratiet i dag og den voksende højrepopulisme.
Del 2: Vi undersøger kort desuden Den kolde Krig med fokus på årsagerne til den kolde krig, det to-delte Tyskland, stedfortræderkrigene fx Vietnamkrigen og afslutningen på Den Kolde Krig.  Vi undersøger, om der er en ny kold krig i dag mellem Rusland og den vestlige verden, og der er jo i al fald en rigtig krig mellem Rusland og Ukraine.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for ideologiske strømninger i tiden fra 1. verdenskrig til afslutningen af Den kolde krig: fascisme, nazisme og socialisme
- At kunne redegøre for nazisternes vej til magten i Tyskland, herunder forklare Weimarrepublikkens svagheder
- At kunne redegøre for væsentlige begivenheder under Den kolde krig, herunder starten og afslutningen på Den kolde krig, og i den forbindelse diskutere årsagsforklaringer og konsekvenser
- At kunne analysere kilder, der forbinder sig til forudgående emner, herunder ideologiske overbevisninger
- At kunne reflektere over, hvorfor man bliver optaget af ekstreme ideologier, og hvordan Holocaust kunne ske
- At kunne diskutere, hvornår man kan 'trække nazikortet'
- At kunne diskutere, hvorvidt vi har en ny kold krig i dag

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ Holocaust og andre folkedrab


Materialer del 1:
Paldam, Camilla Skovbjerg m.fl: "Mellemkrigstiden - litteratur, kunst, historie, økonomi, Systime 2006-20017, s. 79-81, 154-177, s. 183-187  med fokus på den overordnede historiske udvikling samt ideologisk opdragelse og propaganda
- Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 3", Columbus 2020, s. 60-61, 112-115, 119-123 (det sidste om Holocaust, folkedrab)
Dokumentarfilmen: "Weimar - den første tyske republik", Tyskland 2019
- Parkhomenko, Sergej: "Rusland har aldrig forvundet stalinismens traume", debatindlæg i 'Information', 19.04.2018
- Lammers, Karl Christian: "I Tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler. Er der grund til bekymring?", artikel i 'Videnskab.dk', 15.05. 2024

Del 2:
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund", Systime 2014-15, s. 150-163 - om den kolde krig - den ideologiske krig
- Strand, Mathias: "På sporet af den kolde krig", Forlaget Praxis 2024, kap. 9, s. 112-122

Centrale kilder:
Del 1:
Martin Krasnik: Af "Er Rasmus Paludan nazist?", Weekendavisen, leder 2. maj 2019
Diverse tabeller om fx tal over tysk arbejdsløshed 1928-197 i Tyskland og tyske valgresultater 1919-1933
Af "Nürnberglovene", 1935
Hitler: Af "Mein Kampf", 1924, forskellige uddrag om opdragelse og propaganda
Hitler Jugend sangen, 1930'erne
Tyske propagandaplakater
Heinrich Fettel og Hans Felbert: "Samtale om krigens oplevelser", 1944- Heirich Gley: "Mit virke i Belzec", interview 1961

Del 2:
Om FN: https://un.dk/da/om-fn/
Om NATO: https://www.nato.int/en/about-us/nato-history/a-short-history-of-nato
Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation om Den nordatlantiske traktat, undertegnet i Washington 4.april 2049: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1949/39
Marshall om genopretningen af Europa, 1947
Af "Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling", september 1947
Churchill: Af "Tale i Fulton, USA. Om jerntæppet gennem Europa", 6. marts 1946
Stalin om Sovjetunionens sikkerhed, interview 16. marts 1946
Kennedy: Af "Tale i Berlin. Ich bin ein Berliner", 26. juni 1963
Putins tale om Ruslands forhold til NATO og Ukraine, 21.02.2022 (tre dage før invasionen af Ukraine)
Remarks by President Biden on the United Efforts of the Free World to Support the People of Ukraine, Warszawa, Polen 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Kina og menneskerettighederne

Læringsmål for forløbet:
- I skal kunne redegøre for den overordnede samfundsmæssige og politiske udvikling i Kina fra ca. 1977, hvor Deng Xiaoping bliver den reelle leder af Kina frem til i dag, hvor Xi Jinping er landets leder, samt det politiske system i Kina.
- I skal kunne analysere og diskutere Kinas forhold til menneskerettigheder gennem analyse af forskellige cases fx studenteroprøret på Den himmelske fredsplads 1989 og andre og nyere eksempler på undertrykkelse af borgernes rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og lighed for loven fx behandlingen af aktivisten Ai Weiwei.
- I skal kunne analysere og reflektere over Xi Jinpings ‘kinesiske drøm’ og over, hvordan man kan forholde sig til Kinas magtposition i verden samtidig med, at man kender til Kinas mange eksempler på undertrykkelse af menneskerettighederne.

Materiale:
Lene Sønderby Bech m.fl.: "Kina - temaer i moderne kinesisk historie", Systime 2022, kap. 1 + kilde 1, kap. 5 (s. 134-151) + kilde 19 0g 22, tema om Kinas politiske og administrative system + tema om Kina og menneskerettigheder + cases om Ai Weiewei , Liu Xiaobo og Wu Gan (s. 241-253)

Artikler:
Pia Elers: "Folkerepublikken Kina fylder 75 år2, Kristeligt Dagblad 30.09.24
Pia Elers: "34 år efter blodbad: Kina forsøger at udviske massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 fra historien", Kristeligt Dagblad 01.06.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Digitale hjælpemidler til eksamen

Klassen må bruge følgende:

- Ordbogen.com
- Ordnet.dk
- Dendanskeordbog.dk


Eleverne har adgang til ovenstående materiale på nettet under prøven. INTET ANDET.

Eleverne må bruge egne noter, hvis de er downloadet, dvs. hvis man har brugt en fælles online-platform som Google Drev, skal de hentes ned, så det ligger offline. Både egne og fælles noter skal dermed været downloadet og opbevaret lokalt på computer eller usb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer