Holdet 3q HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen, Søren Rygaard Jensen
Hold 2023 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Magt i Danmark -fokus på vikingetiden
Titel 2 2 Køn og ligestilling. DHO-forløb
Titel 3 3 Samfund og slaveri i Romerriget
Titel 4 4 Amerikansk identitet og polarisering
Titel 5 5 Hitlers vej til magten og Det tredje rige
Titel 6 6 De store "opdagelser"
Titel 7 7 Kold krig -Fokus på Vietnamkrigen
Titel 8 8 Det kommunistiske Kina før og nu
Titel 9 9. Danmark i verden. Dansk UP fra 1864 til nu
Titel 10 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Magt i Danmark -fokus på vikingetiden

I dette forløb undersøges magtens udvikling i Danmark.

Forløbet indledes i med et mere omfattende nedslag i Vikingetiden, hvor Danmark bliver til, bliver kristent og bliver frygtet i Europa. Her introduceres også den kildekritiske analyse.

Hernæst arbejdes med lidt længere linjer, hvor magtforhold og analyser af magtens billeder, samt centrale kilder skaber en forståelse af udviklingen i magtforholdene i Danmark. Der er kortere nedslag i middelalder, de valgte konger i Renæssancen, enevælden, den oplyste enevælde, nationalismen, det konstitutionelle monarki, parlamentarismen og mediernes tid, samt nogle overvejelser til sidst omkring, hvordan historien om magt skal skrives fra 2000-2024.

Forløbets problemstilling: Hvordan har magtforholdene i Danmark udviklet sig gennem tiden?

I forløbet berøres og introduceres eleverne til en lang række faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fokus på nationale)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (magt i DK)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Vikingerne)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (Vikinger)
- politiske og sociale revolutioner (styreformer i forandring)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (mest om demokratiets indførelse)
- historiebrug og -formidling (om vikinger + at skrive historie selv)
- historiefaglige teorier og metoder (kildekritisk metode)

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og med hovedvægt på vikingetiden ca. 800-1050 (Dvs. perioden mellem 500 og 1500)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Køn og ligestilling. DHO-forløb

I dette forløb arbejder vi med vejen til ligestilling mellem kønnene i Danmark. Udgangspunktet er omkring 1850, hvor ligestilling begynder at komme på dagsordenen. Vi undersøger Sædelighedsfejden, indførelsen af valgretten, fri abort og vejen mod ligeløn og ligestilling i hjemmet med særlig vægt på Rødstrømpernes kamp.

Forløbet er også et samarbejde med dansk, og afsluttes med DHO-opgaven.

"Køn og ligestilling" er klassens DHO-forløb, hvor der er samarbejdet med Dansk.  

Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Materiale:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Kamp for ligestilling - Køn og seksualitet i historisk perspektiv" (2021) af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og med hovedvægt på tiden fra 1850 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Samfund og slaveri i Romerriget

Forløbet handler om Romerriget under både republikken og kejserdømmet. Vi har læst både baggrundsstof og kilder for at belyse perioden.

De vigtigste elementer i forløbet er:
- Det politiske system i henholdsvis republikken og kejsertiden.
-Den romerske samfund og samfundsstruktur. Her så vi på det sociale hierarki, kønsroller, børn og ægteskab samt slægt og individ.
- Romerrigets slaver. F.eks. slavernes funktioner (land, by, gladiator), slavernes retsstilling, syn på slaverne samt slaveriets betydning for Romerriget.
-Perspektivering til slaveri i andre samfund og historiske perioder.
-Gladiatorer i Romerriget. Gladiatorernes rolle og status i Romerriget.
-Romerrigets fald og den kristne arv


Vi så spillefilmen Gladiator (2000), og brugte den som afsæt for at diskutere historiebevidsthed, historiefortolkninger, historiebrug og historiske spillefilm som en del af at opbygge kollektiv erindring.

Kernestof:
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
– antikkens samfund

PERIODE OG GEOGRAFI
Antikkens verden. Før år 500 e.k.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Amerikansk identitet og polarisering

Hvordan kom vi frem til det USA, vi ser i dag med nogle fælles værdier men også med en stigende polarisering?
Forløbet tager udgangspunkt i den aktuelle situation i USA med præsidentvalg mellem Trump og Biden/Harris samt stigende polarisering i både politik og samfund.
I forløbet arbejder vi med de amerikanske værdier og amerikansk selvforståelse og konflikter og ser på, hvordan disse hænger sammen med landet historie. Vi arbejder med et langt tidsperspektiv fra omkring koloniseringen af Nordamerika og frem til i dag. Vi foretager nogle nedslag i den amerikanske historie, hvor vi fokuserer på værdier og nøglebegreber i forhold til selvforståelsen. Vi undersøger, hvordan begivenhederne både afhænger af og skaber fælles værdier og konflikter og måske en form for amerikansk selvforståelse (eller flere selvforståelser). Nedslagene er bla.: Koloniseringen, ekspansionen, smeltediglen, uafhængighedskrigen, slaveriet, borgerkrigen, borgerrettighedsbevægelsen og USA's skiftende udenrigspolitik.
Målet med forløbet er at opnå en forståelse for det amerikanske samfund i dag samt hvordan den amerikanske selvforståelse og de amerikanske værdier er blevet skabt og skabes, og dermed hvilke værdier og fortællinger den amerikanske befolkning og deres nuværende og kommende præsident skriver sig ind i.
I forbindelse med emnet slaveriet i USA lavede vi en afstikker til Danmark og undersøgte den danske slavehandel, og Danmark som slavenation i Dansk Vestindien. Vi diskuterede i forlængelse heraf, om Danmark burde sige undskyld til den nuværende befolkning på de tidligere Dansk-Vestindiske øer.
CENTRALE BEGREBER:
National identitet, polarisering, kolonisering, Frontier-tesen/livet på kolonisationsgrænsen, den amerikanske smeltedigel (the melting pot), USA som immigrantland, city upon a hill, amerikansk exceptionalisme, manifest destiny, segregering.
LÆRINGSMÅL: Du kan..
-beskrive centrale begivenheder og perioder i den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
-identificere og definere centrale amerikanske værdier
-identificere og forklare centrale begreber i forhold til den amerikanske selvforståelse
-reflektere over sammenhængen mellem amerikanske værdier og selvforståelse(r) og den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
-perspektivere til andre historiske perioder og begivenheder, hvori samme værdier og begreber er fremherskende
MATERIALE. Fremstillingsstof. (Der er både fremstillingsstof og kilder i bøgerne)
-Niels Bjerre-Poulsen. USA. Historie og identitet, 2010, s. 9-12, 14-20, 26-27, 37-38
-Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. VK. Systime 2008. s.15-19 og 35-40
-Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2, s. 262-266.
-Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Gyldendal 2000. s. 20, 28-31, 53-54, 81-82, 84-87,
-Bent Essinger. Amerika, Amerika –To verdener. Munksgaard, 1998. s. 25-31, 56-61.
-Faktalink om den amerikanske borgerkrig (indtil afsnittet "Hvor stod de vigtigste slag")
-Faktalink.dk
-Opslag på Den Store Danske. ”Isolationisme” og ”Udenrigspolitisk doktriner”
Video: From white supremacy to Barack Obama: The history of the Democratic Party. Vox.com. 7. november 2016.
How the History of Blackface Is Rooted in Racism. History.com . APR 20, 2021

KILDER:
-Barack Obama. Victory Speech 2008 og Speech on Democratic Convention 2008. Begge Iuddrag.
-”The Bloody Massacre in King-Street” Farvelagt stik af Paul Revere marts 1770.
-Læserbrev i engelsk avis, juli 1775 Fra: Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Fra de storerevolutioner til 2. VK. Systime 2008. s. 35-40
-Den amerikanske Uafhængighedserklæring, 1776 Uddrag. Fra: Peter Frederiksen: Grundbogtil historie. Fra de store revolutioner til 2. VK. Systime 2008. s. 35-40
-James Hammond. Tale 1858 ”The Mudsill-Theory”. Uddrag fra: Ulrik Grubb og Karl-JohannHemmersam. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Gyldendal 2000. s. 28-30
-Katekismus for slaver. 1800-tallet. Uddrag fra: Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam.Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Gyldendal 2000. s. 31
-Lov om forbud mod at lære slaver at læse og skrive. North Carolina. 1800-tallet. Uddrag fra:Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.Gyldendal 2000. s. 31
- Remarks by President Trump at the 2019 Salute to America. 4. juli 2019. Uddrag. Fra:trumpwhitehouse.archives.gov
-Martin Luther King: I Have A Dream.
-Malcolm X: "God's Judgement of White America" (or "The Chickens Come Home to Roost").4. december, 1963. Uddrag

SYNSPUNKTSMATERIALE:
-Artikel: Det giver mening at sige undskyld for slaveriet. Politiken 9. jan. 2017.
-Artikel: Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn. Information. 12. jan. 2017
-Artikel: How the History of Blackface Is Rooted in Racism. History.com . 20 april 2021

ILLUSTRATION:
-Here’s Everyone Who’s Immigrated to the U.S. Since 1820.
metrocosm.com 3. Maj 2016.

DOKUMENTAR:
-Uddrag af Historien om Danmark. Enevælde og oplysningstid. Om slaveriet.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Nordamerika og dækker over et langt kronologisk forløb. Detdækker
periode 1500-1900 og 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Hitlers vej til magten og Det tredje rige

Hitlers vej til og forvaltning af magten

I dette forløb skulle vi undersøge og diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland. Vi undersøgte desuden, hvordan Hitler forvaltede denne magt i forhold til sin egen befolkning med særligt fokus på antisemitismen og Holocaust. Vores fokus var hovedsageligt på indenrigspolitik og vi berørte kun 2. verdenskrig meget overfladisk. Vi så på økonomi, politik, partier, politiske/folkelige bevægelser, propaganda, fortællinger/myter og fremmedhad/antisemitisme samt Holocaust (og andre folkedrab) Det periodiske fokus lå på tiden fra 1. verdenskrig og indtil nazismens fald i 1945.

Efter en grundig gennemgang af perioden op til og under nazismen; herunder Holocaust, så vi spillefilmen Schindlers Liste, og i forlængelse heraf diskuterede vi, hvordan filmmediet kan formidle historien og brugte begreber som historiebevidsthed og kollektiv erindring. Vi undersøgte desuden, hvad denne del af den tyske historie har betydet for den tyske kollektive erindring og tysk selvforståelse samt diskuterede Tysklands og den tyske befolknings ansvar og skyld i forbindelse med Hitlers vej til magten og i særdeleshed antisemitismen og Holocaust. Desuden undersøgte og diskuterede vi Holocaustbenægtelse og konspirationsteorier.
Vi diskuterede undervejs, hvad nazisme egentlig er, og hvordan og hvorfor netop dette begreb bruges og diskuteres i aktuel debat om dansk og tysk politik. I forlængelse heraf undersøgte og diskuterede vi AfD og partiets aktuelle popularitet i tysk politik samt forskelle og ligheder mellem AfD og NSDAP.


LÆRINGSMÅL- Stof-faglige:
I skal kunne:
-diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kunne komme til magten i Tyskland
-forklare hvordan Hitler forvaltede denne magt indenrigspolitisk.
-Undersøge og diskutere Holocaust med udgangspunkt i Stantons stadier for folkedrab og perspektivere dette til andre folkedrab, fx folkedrabet i Rwanda i 1994.
-diskutere hvilken betydning nazismen og Holocaust har i den tyske kollektive erindring og i den forbindelse diskutere Tyskland og tyskernes eventuelle ansvar og skyld
-reflektere over historiske spillefilms berettigelse for et emne som Holocaust og betydning for historiebevidsthed og kollektiv erindring.

MATERIALE:
Fremstillingsstof:
-Peter Frederiksen: Det tredje Rige, Systime; sider: 15-19, 21-27, 29-30, 37-43, 45-63, 72- 79, 109-111.
-Den store danske. Opslag: Dolkestødslegenden.


Kilder:
fra Peter Frederiksen (2. udgave). Kilderne fremgår enten som lektier eller er læst i timerne.
-Versaillestraktaten om Tyskland. NB kun afsnittet "Erstatninger"
-Den tyske kapitulation. "dolkestødslegenden", s. 127-129
-Partiprogrammet "De 25 punkter", s. 133-135
-Kampen mellem racerne, s. 137-140
-Bemyndigelsesloven, s. 146
-Interviews fra 1990'erne "Skift i den nationale følelse", s. 154.
-Optagelsesceremoni i Deutches Jungfolk, s. 160 ( det er på s. 160 i 2.udgaven)
-En tysk skolepiges syn på jøderne, s. 183-184
-Rigsborgerloven, s. 184
-Lov om beskyttelse af det tyske blod og ære, s. 185
-Franz Suchomel om jødeudryddelsen, s. 216-218
-Oplevelser i Treblinka, s. 219

Øvrige kilder:
-Diverse nazistiske propagandaplakater
-Leni Riefenstal. Triumph des Willens (1935) - i uddrag og med engelske undertekster: Triumph of the Will. https://www.youtube.com/watch?v=GHs2coAzLJ8&bpctr=1527251082
-Uddrag af propagandafilmen "Der Ewige Jude" 1940. I uddrag og med engelske undertekster. https://www.youtube.com/watch?v=RlHVin56U2w

Spillefilm:
-Schindlers Liste. 1993.

Dokumentarfilm. Uddrag af:
-I magtens korridorer. Folkemordet i Rwanda. Dr.dk

Artikler:
-Artikel: "Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist" Videnskab.dk 8. maj 2019. https://videnskab.dk/kultur-samfund/historikere-nej-rasmus-paludan-er-ikke-nazist
-Videointerview fra BT.dk: "Chefredaktør: Paludan er nazist". Berlingske.dk. 3. maj 2019. https://www.berlingske.dk/samfund/chefredaktoer-paludan-er-nazist
-Artikel på Folkedrab.dk "Filmanalyse i historie- og folkedrabsundervisning."
-Artikel på Folkedrab.dk "Stanton: Folkedrab som stadier"
-Artikel på Folkedrab.dk: "Eksempler på folkedrab -Rwanda"
-Artikel på folkedrab.dk: ”Holocaust-benægtelse”
-Artikel på Folkedrab.dk: ” Kampen om historien”. (Om konspirationsteorier og Holocaustbenægtelse)
-Artikel: Tyskernes selvforståelse vakler. Information, 9. juli 2018.
-Artikel: I Tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler. Er der grund til bekymring? Videnskab.dk, 19. maj 2024.
-Artikel: Tyskernes lange vej til erkendelse. Kristeligt Dagblad 5. september 2016.
-Filmiske virkemidler af Tina Bødker. Pdf.


KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Tyskland og Europa. Det fokuserer på perioden 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 De store "opdagelser"

De store "opdagelser"

I dette forløb arbejder vi med de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet. Vi arbejder ud fra fireoverordnede spørgsmål:
- Hvordan og på hvilken baggrund foregik opdagelserne? (Europa op til og underrenæssancen og Mellemamerika i samme periode )
- Hvordan forløb mødet mellem europæerne og andre kulturer? (fokus på aztekerriget og denspanske erobring)
- Hvordan så og ser europæerne på de oprindelige befolkninger, som de mødte under deresopdagelser?
- Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?

Vi indleder forløbet med at gennemgå forskellige historiesyn som fx etnocentrisme, eurocentrisme og kulturrelativisme, og diskuterer, hvordan vi i Danmark og Europa ser og fortæller historien, og om man overhovedet kan kalde det "opdagelser", når der boede mennesker i forvejen, da europæerne kom.
Derefter undersøger vi baggrunden og forudsætningerne for og årsagerne til opdagelserne. Nogle nedslagspunkter er den europæiske renæssance, forholdet mellem de europæiske lande; særligt Spanien og Portugal samt teknologiske/naturvidenskabelige landvindinger.
Vi undersøger hvad der overhovedet gjorde det muligt (forudsætninger) at europæerne begyndte at drage ud i verden og opdage nye verdensdele. Og desuden ser vi på, hvorfor europæerne drog ud (motiver/årsager).
Derefter undersøger vi via kildemateriale og fremstillingsstof, hvordan nogle af disse rejser foregik og blev fremstillet (Columbus' første rejse til Amerika og Vasco da Gamas rejse syd om Afrika til Indien).
Vi retter derefter fokus på mødet mellem europæerne og de indfødte amerikanere med et specifikt fokus på mødet mellem spanierne og Aztekerriget. I den forbindelse arbejder vi med den aztekiske kultur og religion før europæerne kom for at forstå dette kulturmøde bedre.
Vi afslutter forløbet med at undersøge og diskutere hvad konsekvenserne af de europæiske opdagelser var for det amerikanske kontinent.
Igennem hele forløbet undersøger vi europæernes opfattelse af de mennesker og kulturer, som de mødte på deres rejser, og hvordan disse opfattelser har betydning den dag i dag. Fx de stereotypiske billeder af ædle eller barbariske vilde samt diskussionen om brugen af ordet "indianer".

MATERIALE:

Historiesyn og metode: Historielærerens øvelsesbog s. 56-59 og s. 152-153.

Fremstillingsstof:
-Jesper Nielsen. Opdaget?, s. 7-8, 16.
-Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime2008. s. 161-164
-Ulrik Grubb m.fl Europa og de andre. Gyldendal 2012, s. 43-47, 75-83, 86-91
-Thomas Ohrt. De store opdagelser. Systime 2001. s. 37-39
-Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001. s. 19-23, 28-32, 35-40, 42-52
-Inge Adriansen. Fra oplysningstid til imperialisme, s. 170-174
-Explainer: the myth of the Noble Savage. The Conversation. Published: February 25, 2016
-Opslag på Gyldendals Den store danske: "Vild og tam -den ædle vilde"
-Opslag på Gyldendals Den store danske: "kolonialisme"

Kilder:
-Christoffer Columbus om sine opdagelser. I Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 185-190
-Manuel I's brev til Ferdinand og Isabella af Spanien, I Thomas Ohrt. De store opdagelser.Systime 2001, s. 45-46
-de Aguilar fortæller om menneskeofringerne. I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanskeerobring. Forlaget Lee 2001, s. 65-66
-de Tapia om Hovedtemplet og menneskeofringerne. I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001, s. 66-67
-Indvielsen af det store tempel i 1487, I Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee 2001, s. 67
-Et aztekisk digt om erobringen, 1528. Fra Jesper Nielsen. Opdaget?, kilde 10.
-De Sepulveda, kort uddrag fra Processen i Valladolid 1542. Oversat fra engelsk.
-Las Casas. Kort uddrag fra "En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse". Fra Jesper Nielsen. Opdaget?, kilde 12.

Synspunktsmateriale:
Artikel: Indianer. Politiken 15. marts 2021.
-Artikel: Forskningen sletter “eskimo” – ryger indianer” som det næste? Akademikerbladet, 2.september 2020.
-Artikel: “Why can’t I call them ‘Indians’ anymore?” A question and a few possible answers. History Research Shenanigans. NOVEMBER 13, 2013

Dokumentar:
-"Krigere. Hernan Cortes.” (or: Warriors -Cortes) Produceret af BBC. Sendt på DR2.
-Spillefilm:
-Klip fra ”1492. Conquest of Paradise.” (1992)
-Klip fra ”Apocalypto” (2006)

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI IFT. LÆREPLANENS KRAV:
Forløbet tager udgangspunkt i Aztekerriget (verden udenfor Europa og USA) og i Europa, og det fokuserer på perioden 500-1500 og 1500-1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Kold krig -Fokus på Vietnamkrigen

Forløbet om den kolde krig og Vietnam har flere formål: at belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier; at undersøge baggrunden og præmisserne for denne kolde krig, og at undersøge den amerikanske koldkrigs-diskurs, som i høj grad styrede deres udenrigspolitik i perioden. Her gik vi dybden med Trumandoktrinen og diskursen i denne.

Vi gik i dybden med krigen i Vietnam som en case, der belyste de foregående punkter; og afslutningsvis undersøgte vi hvorfor og hvordan den kolde krig egentlig sluttede og så på fortolkninger af afslutningen på den kolde krig.

I forbindelse med Vietnamkrigen, havde vi særligt fokus på den amerikanske involvering, da det overordnede forløb var den kolde krig.
Vi undersøgte hvordan og hvorfor USA blev involveret i Vietnamkrigen, amerikanernes syn på sig selv og på verden i perioden 1945-1975 og hvordan dette influerede deres udenrigspolitik og dermed på deres handlinger i Vietnam. Derudover undersøgte vi soldaternes oplevelser både som udsendte i Vietnam og som Vietnamveteraner. Vi diskutere i den forbindelse individets ansvar i en krig.
Vi så også på holdningerne til Vietnamkrigen hjemme i USA og hvordan denne blev påvirket af og påvirkede generelle samfundstendenser som fx ungdomsoprør og protestbevægelser i 1960'erne og 1970'erne.

Vi så spillefilmen Platoon (1986), hvor vi undersøgte tendens i filmene og diskuterede, hvad spillefilm kan fortælle om holdninger og opfattelser i den tid, som filmene er produceret i. Samt historiske spillefilms fortidsfortolkning og betydning for kollektiv erindring og historiebevidsthed

MATERIALE:
Fremstillingsstof og metode/teori:
Olsen; Søndberg: Grundbog til historie (bind 3) – Fra kold krig til globalisering. Systime. 2010. s. 15-28, 30-33, 36-37, 51-53, 73-78, 149-152, 161-171, 181-184
Frederiksen, Peter: Vietnam – fra drage til tiger. Systime. 1996. s. 41-45, 53-56, 63-65, 91-93, 105- 107
Christian Lund og Brian Dupont Larsen. På sporet af historien”. Systime. s. 75-81 + s. 5
-Artikel: Carsten Tage Nielsen: Vietnamfilm. Artikel i Noter, nr. 142. 1999, s.35- ‐41.

Kilder:
I fra Kold krig til globalisering:
-Jerntæppetalen. I Fra kold krig til globalisering s. 38-42
-Trumandoktrinen, I Fra kold krig til globalisering s. 38-42
-kilder om dominoteori og udvikling i USA's forhold til Vietnam. kilde 8, 10, 12 og 13 i: Fra kold krig til
globalisering, s. 62-64, 66-67.

I "Vietnam -Fra drage til tiger"
-Om Tonkin Bugt resolutionen, kilde 21 og 22, s. 60-62
-breve fra amerikanske soldater. Kilde 27 og 28, s. 76-77
-kilde 36 "Hvad kæmper vi for i Vietnam? (modstand mod krigen), s. 94-96


Sange:
-Bill Frederick - Hey, Hey, LBJ
-Country Joe's Anti Vietnam War Song Woodstock
-Scorpions: Wind Of Change, 1990

Filmisk materiale
-Dokumentar: Den kolde krig -Kammerater 1917-1945
-Interviews med My Lai-veteraner. Youtube.
-Interview with Ronald - a Homeless Vietnam Veteran with PTSD. Youtube
-Spillefilm: "Platoon" 1986. Instruktion Oliver Stone


Synspunktsartikler:
- Artikel på Videnskab.dk 20. august 2021: ”Slående ligheder mellem tilbagetrækningen fra Afghanistan og Saigons fald"
-Artikel i Arbejderen 16. sep. 2016: "Sovjetunionens storhed og fald."

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i USA og Europa samt i Vietnam. Periodemæssigt ligger fokus på perioden 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8 Det kommunistiske Kina før og nu

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan Kina er blevet til det land, det er i dag.
Tidsmæssigt har hovedfokus i forløbet ligget på tiden fra den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og frem til i dag. Dermed har vi mest fokuseret på Kina under kommunismen og mens Kinas Kommunistiske Parti KKP, har været ved magten.
Vi startede forløbet med at få et overblik over Kinas lange historie før den kommunistiske magtovertagelse. Her fokuserede vi på kejserriget som styreform, den stærke centralmagt i Kina (som kan genfindes under kommunismen) samt kejserens og embedsmændenes position. Vi kastede desuden et blik på traditionel kinesisk kultur herunder konfucianismen og det strenge hierarkiske system både i samfundet som helhed og i familierne. Derudover så vi på udviklingen i Kinas position i verden - deres idé om Kina som ”Riget i midten”, isolationen fra omverdenen og ikke mindst nedgangen i den kinesiske magt og status efter opiumskrigene i midten af 1800-talet og indtil den kommunistiske magtovertagelse i 1949. Af kineserne kaldet ”ydmygelsens århundrede”.
I vores undersøgelse af det kommunistiske Kina har vi undersøgt den kinesiske kommunisme som ideologi samt Kinas Kommunistiske Parti KKP. Herefter har lavet nedslag i det kommunistiske Kinas historie med fokus på begivenheder og udviklinger under tre centrale statsledere; henholdsvis Mao Zedong, Deng Xiaoping og Xi Jinping.
Vi er dykket ned i kommunismen og Det Store Spring Fremad og Kulturrevolution under Mao Zedong. Vi har undersøgt de økonomiske reformer og ”Socialisme med kinesiske særtræk samt begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 under Deng Xiaoping. Afslutningsvis har vi undersøgt magtcentraliseringen og diverse selvvalgte emner i det moderne Kina under Xi Jinping.

LÆRINGSMÅL:
Eleverne kan:
-redegøre for overordnede træk ved den kinesiske kultur under kejserrigerne.
-redegøre for overordnede træk ved udviklingen under det kinesiske kejserrige. Særligt fokus på kejserriget som politisk system og magtcentraliseringen samt betydningen af opiumskrigene
-redegøre for den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og forklare den kinesiske kommunisme.
-Redegøre for Det Store Spring Fremad og konsekvenserne af dette samt for kulturrevolutionen under Mao Zedong.
-Opstille problemstillinger og analysere kilder med relation til Kulturrevolutionen
-forklare Deng Xiaopings økonomiske reformer og hans "Socialisme med kinesiske særtræk".
-Undersøge og diskutere udlægninger af begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 ud fra kilder og synspunktsmateriale.
-Undersøge og formidle udviklingen under Xi Jinping inden for selvvalgte emner og forskellige formidlingsformer.

MATERIALE:
Fremstillingsmateriale:
-Peter Frederiksen. Grundbog til historie. Verden uden for Europa. s. 81-85.pdf
-Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 1, s. 166-170, 214-221
-Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 3. Columbus 2020, s. 234-242.
-Kina på tærsklen til det 21'ende århundrede, s. 35-38 og 65-69.
-Civilisationernes verdenshistorie, i-bog Systime. Afsnittet: Fra kommunisme til kapitalisme

Kilder:
-Tale af Mao 1954: Folkerepublikken Kinas grundlæggelse
-Tale af Mao 1956: Kinas fremtid.
-De 23 forbud under kulturrevolutionen, 1966
-En rødgardist (Dai Xiaoai) fortæller om kulturrevolutionen. 1966.
-Plakater fra KKP fra henholdsvis 1966 og 1973
-Deng Xiaopings takketale 9. juni 1989.
-Et øjenvidne beretter om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads, 1989

Artikler:
-"Studenteroprøret 1989". På Historiefaget.dk
-Historieskrivning: Myten der ikke vil dø. Information 6. juni 2011. (synspunktartikel om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads)
-Dagbog kaster nyt lys over studentermassakre. Politiken 7. juni 2010. (synspunktartikel om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads)
- Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne. Dr.dk, 4. juni 2019.
- Xi Jinping sikrer sig tredje periode som kinesisk leder. TV2.dk 23. okt 2022.
- Xi Jinpings drøm. Weekendavisen. 13 august 2020.
- Ekspert: Præsident Xi Jinping har cementeret sin position som den vigtigste mand i Kina. Dr.dk. 12. november 2021.

Dokumentar:
-Kina vågner. Afsnit 1

Podcast:
- Diverse podcasts i DR-lyd. Fx Genstart og Tyran - Mao. Se nedenfor

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser (Det kommunistiske Kinas)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Kina (verden uden for Europa og USA) og fokuserer på perioden fra 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Danmark i verden. Dansk UP fra 1864 til nu

Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag.

I dette forløb ser vi på dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem til Irakkrigen i 2003 og med perspektiver til den udenrigspolitiske situation i dag.
I hele forløbet lægges også et historiebrugsperspektiv på argumenter, udlægninger og kampe om udenrigspolitikken.
Vi lægger et nutidigt perspektiv på brugen af historiske begivenheder. For der er en kamp om historien –om fortolkningen af denne og brugen af denne. I forløbet diskuterer vi, hvilken betydning fortolkninger af fortiden kan have, hvordan historie er blevet og stadig bliver(mis)brugt.
Formålet med forløber er, at give jer flere redskaber og begreber til at forholde jer til nutidens brug (og misbrug) af historien.
Men også at give jer et historisk indblik i nogle af nutidens udfordringer ved at undersøge deres forhistorie.

Læringsmål:
-at I (i store træk) kan redegøre for Danmarks udenrigspolitiske ageren fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
- at I kan forstå og at I kan anvende begreberne om historiebrug samt relatere dem tilmodulernes temaer
- at I kan analysere og reflektere over brugen af historie i jeres samtid

Vigtigste begreber:
Historiebrug, historiebevidsthed, Fortidsfortolkning-nutidsforståelse-fremtidsforventning, kollektiv erindring, erindringspolitik, grundfortælling, national og/eller europæisk identitet.

Materiale:
-Vollmond og Hassing. Fra fortid til historie. 2. udgave, s. 10-25
-Martin Rasmussen m.fl. Danmarks historie, Det 20. og 21. århundrede, s. 55, 57, 61-66, 69-75, 140-148
-Christian Lund og Brian Dupont Larsen. På sporet af historien”. Systime. s. 60-63.
-Danmarkshistorien.dk
. Artikel: "Besættelsen i eftertidens lys.( Indtil afsnittet I dette tema ersamlet)
-Danmarkshistorien.dk
. Artikel: "Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007"
-Artikel: Den kolde krig er stadig kompasset for dansk sikkerhedspolitik. På
videnskab.dk
. 06juni 2016

Kilder:
-Oprop. Flyveblad fra 9. april 1940
-Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942. Uddrag
-: Statsminister Buhls tale om den danske sabotage, 2. september 1942. (Fra Danmark i krigs. 109-110)
- Det første opråb fra Danmarks Frihedsråd. Oktober 1943. (Fra Danmark i krig s. 113)
Afskedsbrev fra modstandsmanden Leif Dines Pedersen. 13. marts 1945. (Danmark i krig s.112)
-Aviskronik af Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte. 26. marts 2003

Dokumentar: "Store danskere: Erik Scavenius"

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og Europa, og fokuserer på perioden 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 Kronologiforløb

Kronologiforløb hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Formål med forløbet:
(A) Kritisk arbejde med historiens lange linjer;
(B) Repetition af tidligere forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer