Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Freja Schloss, Tina Bødker
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Hvad er danskhed i historisk perspektiv?
Titel 3 DHO - Kampe for ligestilling
Titel 4 De Olympiske Lege
Titel 5 USAs historie 1600-1970
Titel 6 Slaver og gladiatorer i Romerriget
Titel 7 Dansk demokrati og industrialisering
Titel 8 Folkedrab
Titel 9 Afkoloniseringen af Afrika
Titel 10 Danmark i verden
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er danskhed i historisk perspektiv?

Under coronakrisen talte vi om "samfundssind", om hvordan vi i Danmark var gode til at stå sammen. Når Jonas Vingegaard vinder Tour de France, får det bølger af nationale følelser til at skylle ind over danskerne. I forskellige situationer styrkes den nationale sammenhængskraft, men hvad er det for et fællesskab, der samler os, og hvor kommer det fra?

Diskussionen om hvad der definerer danskhed er reelt en politisk kampplads, og formålet med forløbet er at give en indsigt i hvilke historiske begivenheder og perioder, der har formet forestillingen om det danske. Med særligt fokus på vikingetiden og den danske middelalder, vil forløbet taget udgangspunkt i hvordan perioder i danmarkshistorien har præget fortællingen om den nationale identitet.

"I et historisk perspektiv er danskhed noget foranderligt"
                           (Janus Møller Jensen, direktør på Det jødiske Museum)

Faglige mål:
- at opnå viden om vikingetidens samfund og udvikling, og at kunne diskutere vikingernes rolle for senere national identitet
- at opnå viden om den danske middelalder, og at kunne diskutere middelalderens betydning for senere national identitet
- at opnå viden om de nationale tragedier og nationalismen/patriotismen i 1800-tallet, og at kunne diskutere 1800-tallets betydning for senere national identitet

Problemstillinger:
- Hvornår opstod vikingetiden som periodebetegnelse? (og hvorfor?)
- Hvorfor ekspanderede vikingerne?
- Hvilke udviklingsfaser fandt sted i vikingetiden?
- Var vikingerne brutale og voldelige eller fredelige handelsfolk?
- Hvorfor blev Danmark et kristent land?
- Hvorfor er vikinge-rollespil og asa-tro blevet populært?
- Hvilken rolle spiller vikingerne i danskernes nationale bevidsthed?
- Hvad var den danske middelalder karakteriseret ved før Valdemarerne?
- Hvad var den danske middelalder karakteriseret ved under Valdemarerne?
- Hvilken rolle kom Valdemarstiden til at spille for senere perioders opfattelse af danskhed?
- Hvorfor og hvordan kommer danskheden til udtryk i 1800-tallets Danmark?
- Hvordan udspiller debatten om danskheden sig i vores samtid?

Forløbet vil behandle følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Kampe for ligestilling

- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De Olympiske Lege

Forløbet om de olympiske lege vil tage os gennem historien om de antikke lege og frem til legene i Paris 2024. Særligt vil forløbet fokusere på hvordan sport og politik ikke kan adskilles, selvom mange har forsøgt og mange stadig forsøger. Og der er mange interessante potentialer og emner, når det kommer til de olympiske lege: sport og politik er bare én vinkel i forløbet. Men hvad med menneskerettigheder? Sportswashing? Menneskets fysiske formåen - og præstationsfremmende midler? Udtryk af ens religiøse overbevisning? Disse andre vinkler vil blive belyst gennem gruppearbejder om:
- Caster Semenya og Imane Khelif (kønsdebatten i moderne Olympiske Lege)
- Atleter i hijabs (religionsdebatten)
- Den russiske dopingskandale (debatten om præstationsfremmende midler)
- Ridesporten ved OL (dyrevelfærdsdebatten)
-. Israel-Palæstina-konflikten forud for og under legene i 2024 (krigsdebatten)
- Kronprins Frederik som IOC-medlem (monarkiets indblanding)
- Den franske åbningsceremoni

Mål med forløbet:
Eleven kan
• gøre rede for De Olympiske Leges historie fra antikken til i dag
• sammenligne væsentlige forskelle mellem antikkens lege og de moderne lege
• identificere væsentlige politiske forhold i forbindelse med legenes afvikling gennem tiden
• tilegne sig og formidle viden om historiske begivenheder og sætte dem i en kronologisk sammenhæng

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USAs historie 1600-1970

Kernestof: hovedlinjer i verdens historie, kulturer og kulturmøder, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i nogle nedslag i USA's historie:
- Koloniseringen af Nordamerika (Kulturmøde vs. kultursammenstød, Pocahontas, USA'sefterfølgende brug af 'Pocahontas-legenden', historiebevidsthed)
- Den amerikanske uafhængighedskrig og borgerkrig (oplysningstiden,menneskerettigheder, uafhængighedserklæringen 1776 og den amerikanske forfatning)
- Borgerrettighedsbevægelsen med perspektivering til både Black Lives Matter og Barack Obama som første ikke hvide præsident
- Præsidenter og deres indsættelsestaler i nyere tid (Obama og Biden)
- Stormen på Kongressen i 2021 og trumptismen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk , ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Slaver og gladiatorer i Romerriget

I dette forløb skal i dels trænes i at arbejde med fiktionsfilm i historie, og dels trænes i at arbejde med kilder i historie.

Læringsmål i forløbet – I skal kunne:
- Redegøre i grove træk for Romerriget, herunder dets historie og forskellige styreformer
- Redegøre for slavernes liv, samt kunne forklare deres funktion og betydning i det romerske samfund
- Redegøre for gladiatorernes liv, samt gladiatorkampenes funktion i det romerske samfund
- Udføre analyse af fiktionsfilm
- Reflektere over, hvordan fiktionsfilm kan anvendes fagligt i historiefaget
- Udføre historiemetodisk (kildekritik) analyse af kilder og inddrage disse i undersøgelserne af slavernes liv

Kompendium:
- Historie i Levende Billeder (2013), side 12-13, 22-24
- Grundbog til Historie: Fra Oldtid til Enevældens samfund (2013), side 75-86, 97-98
- Romerrigets Historie (2015), side 116-120
- Romerriget. Samfund, familie, slaver (2001), side 66-67, 92-93, 95
- Gladiator, film (2000)

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs,
ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk demokrati og industrialisering

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,

Forløbet strækker sig over perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet til omkring 1915.

Vi skal både tale om demokratiets indførelse i Danmark, og om hvordan det fungerede i praksis i samtiden efter indførelsen af Grundloven. Derudover det handle om industrialiseringen, som foregik samtidig med demokratiseringen i Danmark. Udblik til den engelske industrialisering.

Formålet med forløbet er at træne jeres evner i at italesætte faglig undren på et højt taksonomisk niveau, hvorefter denne undren skal besvares, samt at forbedre jeres evner indenfor fremlæggelse af historisk arbejde med kilder. Dette vil foregå på både et individuelt selvstændigt niveau og i grupper.

Elevernes læringsmål for forløbet:
- I kan forklare de årsager til hvorfor enevælden kom i modvind i 1800-tallet.
- I kan forklare de årsager, der lå til bag for grundlovens tilblivelse i 1849.
- I kan beskrive den begyndende industrialisering i Danmark.
- I kan beskrive og forklare det danske politiske system kort før, under og efter systemskiftet 1901, herunder hvilke partier der gjorde sig gældende.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i England, landet hvor industrialiseringen udsprang fra.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i Danmark.
- I kan forklare sammenhængen mellem demokratiseringen og industrialiseringen i Danmark.

Forløbet har otte elevoplæg, hvor alle elever i grupper kommer til at holde et mundtligt oplæg. Oplæggene forventes at have en selvstændig dimension, en skriftlig dimension, en illustrativ dimension og en mundtlig dimension. Dvs. gruppen indhenter selv viden om emnet (selvstændig – her kan man med fordel bruge grundbogen, www.danmarkshistorien.dk og www.denstoredanske.lex.dk), gruppen skriver et skriftligt forlæg til oplægget (skriftlig - eksempelvis jeres talepapirer), gruppen laver et powerpoint, kollage eller andet til det mundtlige oplæg for klassen (illustrativ + mundtlig). Alle oplæg vil tage udgangspunkt i den lektie der er til det modul, hvori de skal holdes (i visse tilfælde vil det være til lektien i modulet før eller efter oplægget – det skal I selv finde ud af). Oplæggene har en varighed på omkring 5 minutter.

1. Treårskrigen
2. Andelsbevægelsen
3. Systemskiftet 1901
4. Partiet Højre
5. Partiet Venstre
6. Socialdemokraterne
7. Det Radikale Venstre
8. Marxismen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk , ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkedrab i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for ”the century of genocide”. Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkedrab ikke forhindret af dem, der havde muligheden? Forløbet tager udgangspunkt i FN’s definition af folkedrab og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkedrab. Herefter vil vi studere dynamikken i to forskellige tilfælde af folkedrab.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvorfor er det vigtigt at studere folkedrab?
- Hvornår kan noget defineres som et folkedrab?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkedrab?
- Hvem ønsker folkedrab– er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkedrab?

Følgende folkedrab vil blive behandlet:
- Holocaust 1941-1945
- Rwanda 1994

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- Holocaust og andre folkedrab
- Nationale, regional og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie
- Menneskerettigheder

Foruden pensum, har klassen også set film Hotel Rwanda (2004)

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afkoloniseringen af Afrika

Forløbet omhandler afkoloniseringen af Afrika. Eleverne har har arbejdet med forskellige tekster og kilder i forhold til at forstå, hvad afkoloniseringen egentlig kan siges at handle om - årsager, konsekvenser og videre udvikling af udvalgte afrikanske lande.

Indblik til hvordan Danmark havde en indvirkning på Congo i afkoloniseringsperioden - i klassen arbejdede vi med ulandsbistanden og dens betydning.

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i verden

Forløbet omhandler dansk udenrigspolitik fra Første Verdenskrig til i dag.
Der vil være nedslag på neutralitetens udfordringer under Første Verdenskrig, forhandlings- og samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, Danmark i den kolde krig, Danmark i EU, og så vil der være et særligt fokus på dansk udenrigspolitik post 9/11 med nedslag på Irak-krigen.

Udblik til USA og amerikansk udenrigspolitik

Læringsmål for forløbet:
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale. ’
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer