Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gry Nybo D. Christensen, Lars Gottschau Malm
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingernes verden
Titel 2 DHO forløb: Kampe for ligestilling
Titel 3 Aztekerne og den spanske erobring
Titel 4 Danmark i krig
Titel 5 Romerriget og slaver
Titel 6 Industrialisering og imperialisme
Titel 7 Folkedrab
Titel 8 Kold krig - afslutningen
Titel 9 Erindringshistorie
Titel 10 Hekse - før og nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingernes verden

Forløbet fokuserer på vikingesamfundet, på vikingetogter og handel, på kristendommens indførelse i Danmark og på hvornår og hvordan Danmark blev en samlet enhed. Desuden afrundes med en undersøgelse og diskussion af historiebrug og vores forståelse af vikinger i dag.

KERNESTOF
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra vikingetiden til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i forbindelse med vikingetiden
• nationale regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, særligt i forbindelse med vikingetogter og -handelsaktiviteter
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie i forbindelse med vikingetogter og -handelsaktiviteter
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer med fokus på kongemagtens betydning for stats- og nationsdannelse.
• historiebrug og –formidling
• historiefaglige teorier og metoder (Funktionelt kildebegreb, periodisering)

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
- beskrive de centrale udviklingslinjer i denne periode i Danmarks historie med udblik til Europas historie.
- anvende denne viden til at analysere den globale, regionale og lokale udvikling i vikingetiden, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, kulturmøder og stats- og på baggrund heraf kunne diskutere og vurdere væsentlige nybrud og tendenser og brug af historien.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende (romantikkens interesse for Vikingetiden, Vikinger i klassisk malerkunst, samt moderne tolkninger inden for film og serier (’Vikings’) og på alt fra leverpostej til grillpølser.
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
- skelne mellem forskellige former for samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

MATERIALE:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006 s. 27-51 + 63
Lund og Dupont Larsen: På sporet af historien, Systime 2019 s. 60-64, 135-139
Hassing og Vollmund: Fra fortid til historie, kap 1 om historiebrug og historiebevidsthed
Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 3 "Vikingetiden" DR (2017)
Dokumentar: Gåden om Danmarks første konge afsnit 1 "Haralds spin", DR (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO forløb: Kampe for ligestilling

Kampe for ligestilling er klassens dansk- historieforløb. Forløbet strækker sig fra midten af 1800-tallet til i dag. Forløbet beskæftiger sig med kønshistorie, og derfor er der fra forløbets start fokus på udviklingen i kvindernes vilkår og rettigheder i Danmark. Afslutningsvis lægges der op til en diskussion af køn generelt (herunder transkønnethed, LGBTQ, hævnporno og fjerdebølgefeminisme etc.).

KERNESTOF
• hovedlinjer i Danmarks historie fra midten af 1800 tallet til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne med fokus på køn
• politiske og sociale revolutioner med fokus på blandt andet sædelighedsfejden, valgret, rødstrømpebevægelsen og LGBTQA+
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, herunder kvinders valgret
• historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
- beskrive de centrale udviklingslinjer fra midten af 1800 tallet til i dag  med fokus på køn.
- anvende denne viden til at analysere forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, politiske og sociale revolutioner, samt kampen for ligestilling for på baggrund heraf at kunne diskutere og vurdere væsentlige nybrud og tendenser og brug af historien.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg, samt relatere disse til deres egen tid.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer med fokus på kønshistorie.
- skelne mellem forskellige former for samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

MATERIALE:
- Georg Brandes “Engel”
- ”Sædelighedsfejden” fra leksikon.org + ”Sædelighedsfejden” fra Den Store Danske
- "Kvindelig valgret 1849-1915" (Fra Danmarkshistorien.dk)
- "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888  
- ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888”
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper” fra De danske kvinders historie, side 139  
- "En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975.
- ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse” (Fra Danmarkshistorien.dk)
-  Danmarkshistorien.dk: Artikel ”Fri abort”
- ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973”
- “Kvinde vogt dig for ligelønnens bagside”, lo-forbndets-medlemstal-1967-1987-fordelt-pa-maend-og-kvinder.pdf, langt-til-ligeloen.pdf, kvinders-og-maends-personindkomst-1996.pdf
- “Ny lov: Lettere adgang til juridisk kønsskifte”. Modkraft.dk 25.06.2014
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Aztekerne og den spanske erobring

Dette forløb omhandler de europæiske opdagelser i 14-1500-tallet med fokus på den spanske erobring af Aztekerriget. Indledningsvis vil vi se uddrag af Mel Gibsons spillefilm "Apocalypto" med fokus på historiebrug i skildringen af kulturmøder. Herefter vil vi dykke ned i fremstillinger og kilder, som beskriver den spanske erobring af Aztekerriget. Fokus er her historisk kildekritik, historiebrug og -formidling Afslutningsvis diskuteres motiver og konsekvenser af koloniseringsprocessen og der trækkes perspektiver til nutiden.

KERNESTOFOMRÅDER:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Menneskerettigheder
• Globalisering
• Historiebrug og –formidling

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne.
– dokumentere viden om årsagerne til og konsekvenserne af opdagelsesrejserne og forstå sammenhængen mellem disse opdagelsesrejser og udvikling globalt i form af kolonierne i den nye verden.
– dokumentere viden om de forskellige samfundsformer, der herskede i Europa og i Mellemamerika.
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne.
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden både elektronisk, visuelt og i tekster.’
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

MATERIALE:
Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring, forlaget Lee 1987, s. 65-67, 73-74
Frederiksen, Peter Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 53-61
Nielsen, Jesper, Opdaget, Columbus 2018 s. 9-28, 44-48
Artikel i Information af Jesper Nielsen "Mel Gibson og mayerne" 17. januar 2007
Uddrag af spillefilm: "Apocalypto"
Dokumentar:  Aztekernes glemte pyramider: De dødes pyramider (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i krig

I dette forløb ”Danmark i krig” er der fokus på Danmark i krig fra 1914 til i dag – herunder hvilken betydning krige har haft for Danmark, og den danske udenrigspolitik i perioden. En undertitel til forløbet kunne være ”Fra neutralitet til aktivistisk udenrigspolitik”. Der er forskellige nedslag og fokuspunkter i forløbet. Af nedslag er der:

Første Verdenskrig. Vi undersøger hvorledes Danmark forholdt sig til 1. verdenskrig som neutral stat. Vi undersøger hvorledes nogle danskere alligevel deltog i krigen, idet sønderjyske soldater var tvunget i tysk tjeneste. Dagbøger og breve fra den sønderjyske soldat Kresten Andresen der deltog i krigen på tysk side - analyseres grundigt.

Besættelsen - Samarbejdspolitikken og Augustoprøret 1943. Vi ser på den danske samarbejdspolitik under 2. verdenskrig. Særligt eksemplificeret ved Erik Scavenius.  

Efterkrigstiden. Hvilken betyding fik den kolde krig for den danske sikkerhedspolitik, og hvordan hænger det sammen med DKs indtrædelse i Nato og andre tværnationale samarbejder?

Krigen mod terror undersøges, hvor vi især beskæftiger os med Irakkrigen. Samt hvorfor Danmark gradvist øger sit internationale engagement, til en decideret aktivistisk udenrigspolitik. Tilslut en perspektivering til nutiden og fx Danmarks rolle ift Ukrainekrigen og ikke mindst konflikten omkring Grønland og Natos betydning i dag.

Undervejs arbejder vi med brud og kontinuitet i den danske udenrigspolitik og deltagelse i internationale konflikter. Vi arbejder med kildekritik, og ser bl.a. på historiebrug ifm krigsdeltagelse.

Vi ser uddrag af serien DR "Velkommen til frontlinjen" + Uddrag af dokumentaren "Armadillo".

Materiale - primært:
www.denstorekrig1914-1918.dk
Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal
https://danmarkshistorien.lex.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget og slaver

Hvordan kan et samfund fungere hvor op mod 1/3 var slaver?
Vi undersøger det romerske imperiums udvikling fra bystat til imperium - republik og kejserdømme. Den historieske ramme og kontekst fastlægges. Vi ser på faktorer der gjorde Romerriget til stormagt. Vi ser på den romerske kultur, bykultur og propaganda.
Således ser vi på Romerrigets udvikling, storhed og fald.

Vi undersøger særligt fænomenet slaveri i det romerske samfund. Hvilke typer slaveri fandtes der og hvordan var det en integreret og nødvendigt element i det romerske samfund? Vi ser på de mange forskellige slavetyper.

Materiale:

Frederiksen “Grundbog til historie fra Oldtiden til enevældens samfund” s. 74-87, 96-109.
Jesper Carlsen “Romerriget” s. 66-67 + 92-95
Jesper Carlsen “Slaver”. s. 60-66, 70-78. Pdf
Kristian Jepsen Steg. “På sporet af Romerriget”, “Arven efter Romerriget”. s. 111-113. Pdf
Uddrag af filmen “Gladiator”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialisering og imperialisme

Vi undersøger Europas storhedstid fra industrialisering til imperialismen (1700-tallet -1914).  Vi ser på den industrielle revolution, og faktorer, forudsætningerne for denne. Teknologisk, socialt, økonomisk mv. Men også hvordan det påvirker de europæiske samfund. Vi ser på de politiske ideer/ideologier i tiden - konservatisme, liberalisme, socialliberalisme og socialisme, og hvordan de også førte til revolutioner.

Vi ser på hvordan imperialismen vokser ud af industrialiseringen og fører til hvordan Europa underligger sig verden. Dette kombineret med en eurocentrisk verdensforståelse og udpræget nationalisme i tiden.

Særligt England er udgangspunktet for temaet.

Materiale:
Frederiksen, Olsen og Sønberg: Grundbog til historie (Fra de store revolutioner til ...),
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedrab

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkedrab i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for ”the century of genocide”. Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkedrab ikke forhindret af dem, der havde muligheden? Forløbet tager udgangspunkt i FN’s definition af folkedrab og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkedrab. Herefter vil vi studere dynamikken i to forskellige tilfælde af folkedrab. Holocaust og Rwanda 1994.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvorfor er det vigtigt at studere folkedrab?
- Hvornår kan noget defineres som et folkedrab?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkedrab?
- Hvem ønsker folkedrab– er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkedrab?

Følgende folkedrab vil blive behandlet:
- Holocaust 1941-1945
- Rwanda 1994

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- Holocaust og andre folkedrab
- Nationale, regional og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie
- Menneskerettigheder

Foruden pensum som primært er hentet fra www.folkedrab.dk, har klassen også set film Hotel Rwanda (2004)

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig - afslutningen

I dette forløb fokuseres på de magtforholdene i verden i tiden fra 1945 - med specielt fokus på tiden omkring 80'erne frem til murens fald og starten af 1990erne. Vi ser især på Ronald Reagans politik overfor USSR, og betydningen af Mikhael Gorbatjov som leder i USSR. Af centrale problemstillinger vil blive behandlet:
Hvorfor sluttede den kolde krig? Hvilke årsagsforklaringer kan findes? Var det USA der vandt eller USSR der tabte den kolde krig. Hvordan ændredes magtforholdene, og hvordan påvirkede det de væsentlige aktørers handlinger? Betydningen af murens fald.

VI ser på hvilken betydning den kolde krigs afslutning fik for verdensordenen. Vi inddrager her særligt Fukuyama og Huntington. Der drages yderligere perspektivering til nutiden.

Som materiale tages udgangspunkt i Gyldendals Verdenshistorie - fra kold krig til globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Erindringshistorie

Emnet handler om erindringshistorie og museologi. Hvordan og hvorfor bruges historien aktivt til at fortælle en særlig historie om fortiden. Begreber som historiebevidsthed, kollektiv erindring, erindringspolitik.

Vi laver en museumsanalyse med udgangspunkt i besøg på Roskilde Museum "20 århundredes krige i Roskilde". Vi diskuterer hvad museet vælger at fremvise og hvilken erindringshistorie og politik det er et udtryk for.

Tilslut undersøger vi og laver analyse af lokale erindringssteder (fysiske og digitale) og hvordan de er udtryk for en kollektiv erindring.

Materiale er særligt fra Systime - Historiefaglig Arbejdsbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hekse - før og nu

Hvorfor blev et stort antal hekse dømt og brændt på bålet  for hekserianklager i renæssancen? Vi undersøger baggrunden for troen på hekse, og hvilken rolle magi og overtro spillede i renæssancen. Betydningen af reformationen og den efterfølgende kraftige stigning i danske hekseprocesser. Vi undersøger de forskellige forklaringer og baggrunde for hekseforfølgelserne - sociale, religiøse, økonomiske mv.. Dernæst ser vi på hvilken lovgivning hekseforfølgelserne hvilede på, og hvordan processerne førtes ud i praksis. Eleverne undersøger en specifik hekseproces fra Danmark i grupper.
Slutteligt ser vi på hekseforfølgelser i perspektiv, og ser på hvordan troen på hekse eksisterer i dag rundt om i verden. Og hvordan ideen om hekse også kan være et udftryk for historiebrug og underholdning.
Materiale hentet fra Systime historieportalen - samlet i et kompendium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer