Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Roskilde Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Louise C. Mathiasen
|
|
Hold
|
2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetid?
I dette forløb arbejder vi med vikingetiden. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.
I forhold til begivenheder og udviklinger fokuserer vi bla. på samfundsopbygningen, på statsdannelsen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i England, Frankrig og i de arabiske lande, på overgangen til kristendommen. Desuden sammenligner vi udviklingen i Skandinavien med hvad der sker i resten af Europa på samme tidspunkt.
I forhold til metode fokuseres der på kildeanalysen. I forløbet introduceres kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Vi ser blandt andet på begreberne: funktionelt kildebegreb, ophavssituation (genre, kontekst, afsender, modtager, hensigt), brugbarhed, tendens, repræsentativitet.
Læringsmål:
-Du kan beskrive og forklare centrale kendetegn ved og udviklinger i vikingetiden og dets samfund.
-du kan fagligt analysere og diskutere forskellige aspekter af udviklingen i vikingetiden. Fx hvordan og hvorfor Danmark blev et kristent land
-Du kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden
-Du kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og I kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på samt om den begrænsede kildemængde påvirker vores opfattelse af vikingerne
-Du kan diskutere hvordan vikingetiden og vikingerne fremstilles og bliver brugt (historiebrug) i eftertiden og i dag
-Du kan anvende det kildeanalytiske begrebsapparat til at svare på historiefaglige problemstillinger
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i tiden mellem 500 og 1500
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal hver medbringe en ting/genstand hjemmefra, der fortæller noget om enten jer selv eller jeres familie. I timen skal alle fremvise og fortælle om deres genstand. :-)
-
Grundbog til Danmarkshistorien - Kilde 4 og 5.docx
-
Rigs vandring.pdf
-
Om vikingetiden.pdf
-
I skal læse den vedhæftede tekst om vikingetidens samfund. I skal kunne beskrive, hvordan samfundet hang sammen. Vi gennemgår det selvfølgelig i timen. :-)NB: Teksten under "øvrigt indhold" skal I IKKE læse hjemme - den læser vi sammen i timen.
-
Sven Tveskægs erobring af England.pdf
-
Arbejdsopgaver til kilde 6 - Sven Tveskægs erobring af England.docx
-
Hav jeres rap klar til i dag :-)
-
Grundbog til Danmarkshistorien side 32-35.docx
-
Læs lektien og hav fokus på, hvor vikingerne rejste hen, og hvilken betydning vikingeskibene havde for togterne. :-)
-
Runesten, kristendom og krucifikser.pptx
-
Danernes kristning.pdf
-
I skal læse det afsnit, der hedder "Trosskifte" og så de to kilder på den sidste side. :-) I skal overveje, hvorfor Danmark ender med at blive et kristent rige. Og hvilken af de to kilder synes I, er mest troværdig?
-
Farvel til vikingetiden
-
Grundbog til Danmarkshistorien side 36-37 og 63.docx
-
I skal læse det vedhæftede dokument og overveje, hvordan Danmarks historie i perioden adskiller sig fra det øvrige Europas. I modulet skal vi diskutere, om vi overhovedet kan tale om "vikingetiden" som en periode. :-)
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sparta
Oldtidens Grækenland
Fokus på Sparta, slaget ved Thermopylæ og de olympiske lege samt historiebrug.
Eleverne har arbejdet med en overordnet forståelse for oldtidens Grækenland og har arbejdet mere i dybden med det spartanske samfunds opbygning gennem forskelligt fremstillings- og kildemateriale. Eleverne har trænet kildekritikkens forskellige fagtermer, opstillings af problemstillinger og det funktionelle kildebegreb.
Eleverne har set filmen "300" og i den forbindelse talt om historiebrug og historieopfattelse ud fra en analyse af filmen og anmeldelser af denne. Der har været fokus på det kultursammenstød, der skildres og eleverne har forholdt sig kritisk til denne fremstilling og trukket paralleller til nutidens kultursammenstød. Der har i den forbindelse også været fokus på både spartanerne som en del af den europæiske kulturhistorie og på perserne, der repræsenterer en ikke-vestlig kulturhistorie.
Læringsmål:
- Du kan i hovedtræk beskrive, hvordan det græske samfund var bygget op
- Du har kendskab til og kan beskrive demokrati og oligarki som styreformer
- Du kan beskrive de olympiske lege og deres indhold og funktion ved at analysere relevant kildemateriale
- Du kan forholde dig kritisk til samtidige kilder
- Du kan kritisk forholde dig til det spartanske samfund og dets opbygning samt slaget ved Thermopylæ ud fra kildemateriale
- Du kan diskutere og reflektere over nutidig historiebrug ud fra konkret materiale (Filmen "300")
Materialer:
"Fra oldtiden til enevældens samfund" af Peter Frederiksen m.fl.: Side 43-51
"Ansigt til ansigt med grækerne" af Johnny Thiedecke: Side 66-68, 78, 84-86, 100-106
http://www.oldtidskundskab.dk/LITTERATUR/HISTORIE/thermopylae.html
Anmeldelse: "Hyldest til krigeren" af Lars Borberg bragt i Nordjyske Stiftstidende 30/3-2007
Anmeldelse: "Klassisk aktualitet" af Michael Pihl bragt i Jyllands-Posten 30/3-2007
”Historie i levende billeder”: Side 35-40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kampe for ligestilling (DHO)
Forløbet er klassens DHO-forløb, hvor der er samarbejdet med Dansk.
Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.
Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?
Materiale:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Kamp for ligestilling - Køn og seksualitet i historisk perspektiv" (2021) af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.
- Film fra Danmarkshistorien.dk om valgret og de 7 f’er
- Film fra Danmarkshistorien.dk om p-pillens historie
- Spillefilmen: "Ustyrlig" (2023)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Om kildekritik + et eksempel.pdf
-
Tjekliste til den gode kildeanalyse.pdf
-
To kilder fra antikken.docx
-
Historisk kildekritik - En guide!
-
Ligestilling på dagsordenen.ppt
-
Læs i: Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 49-57. Der er en introducerende beskrivelse af kapitlet og læringsmål i begyndelsen af lektien. :-)
-
Kvinders valgret.pptx
-
Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 60-67
-
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er"
-
Hvilke syn var der på spørgsmålet om kvinders valgret? Og hvordan argumenteres der for og imod kvinders valgret?
-
Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 75-76
-
Seksuel ligestilling.pptx
-
Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 67-70.Vi skal have fokus på den seksuelle ligestilling, sædelighedsfejden og førstebølgefeminismen. :-)
-
Den anden bølge.pptx
-
Læs: Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 118-123
-
Læs: Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 123-128.
-
P-pillens historie - siden 1960
-
P-pillens historie - den politiske kamp
-
Læs: Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 129-134
-
Spørgsmål til lektien:1. Redegør kort for frigivelsen af billedpornografien. Hvilken betydning fik det? Hvordan forholdt rødstrømpebevægelsen sig til det og hvorfor?2. Redegør kort for abortlovgivningens historie. Hvilke argumenter var der for
-
Abort - nutidig debat - kilder.docx
-
Læs: Kampe for ligestilling – Køn og seksualitet i historisk perspektiv, side 139-140
-
Opgaveformuleringer 1.w 2024.pptx
-
Find et eksempel på kampe for ligestilling i dag. Overvej, hvorvidt nogle kampe er de samme som altid, eller om de har ændret sig og i så fald hvordan (og hvorfor?).
-
Google Drive: Sign-in
-
Link til Meet
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Virkelighedens Pocahontas
Renæssancetiden 1450-1650:
De store opdagelser, engelsk kolonisering og virkelighedens Pocahontas og de indfødte amerikanere
Forløbet omhandler renæssancetiden med fokus på opdagelsesrejserne og den senere engelske kolonisering af Nordamerika samt de indfødte amerikanere og deres kultur. Vi vil således komme ind på baggrunden for den engelske kolonisering af Nordamerika og de kulturmøder/kultursammenstød, der fandt sted, da englænderne kom til Virginia i 1607.
Via inddragelse af Disneys version af Pocahontas (1995), vil vi diskutere filmmediets rolle i forhold til den historiebevidsthed, vi allerede i vores barndom bliver udstyret med. Disneyversionen vil blive holdt op imod autentiske kilder fra perioden, hvorigennem vi træner den kildekritiske sans - både i forhold til kilderne såvel som i forhold til transformationen fra kilder til tegnefilm.
I forløbet arbejdes også med de indfødte amerikaneres egen historieskrivning og forståelse, der bygger på en mundtlig tradition. Vi fokuserer på deres historie om Pocahontas og hendes liv og sammenholder den med de engelske kilder. I den kontekst taler vi om historiebrug og om selve kildebegrebet.
Forløbets formål er at kvalificere elevernes historiebevidsthed, så de opnår viden om emnet.
Materiale:
Hamilton, Pernille Ipsen og Møllevang, Henrikke Terp: "Hver tid sin Pocahontas - Om kulturmøder og koloniseringen af Nordamerika", Gyldendal (2003), 1. udg., 1. opl.
ISBN: 87-02-01705-9
Side 6-67 + 71
Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime (2013) 2. udg., 4. opl.
ISBN: 978-87-616-2146-7
Side 161-164 + kilde 42 (s.183-184)
Dr. Linwood "Little Bear" Custalow, Angela L. Daniel “Silver Star”: "The True Story of Pocahontas: The Other Side of History"
ISBN: 1555916325
Lærerformidlede uddrag af bogen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstiden og de store revolutioner
Forløbet har kort fokus på oplysningstiden og de idéer om samfundet, som kom til udtryk i perioden. Herefter er der fokus på den engelske industrialisering og på den amerikanske og den franske revolution.
Der er fokus på at arbejde med flere forskellige elevaktiverende arbejdsformer som en del af forløbet. Eleverne arbejder kildekritisk med forskellige slags materialer, udformer problemstillinger til kilder og designer deres egne padlets (oversigtssider på internettet), hvor de har arbejdet arbejder med at omskrive fagtekster fra deres grundbog til mere lettilgængelige artikler med illustrationer og billeder. De skal også sætte sig i de franske bønders sted og forfatte klagebreve til den daværende konge af Frankrig.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" - side 8-28, 30-33, 35-41, 44-47, 49-53
Links til over-simplified (brugt til den amerikanske revolution)
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=gzALIXcY4pg
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=rtYC2jx1LM0
Film:
"Hamilton" (Akt 1), Lin-Manuel Miranda og Thomas Kail, 2020
"Europas Historie - fællesskab og splittelse" (afsnit 5), DRKultur, 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Oplysningstiden - 2.w
-
Kildeanalyse 2.0 - tekst 3.doc
-
Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 30-33 (skim tekst 2 og nærlæs tekst 3)
-
Vi fortsætter arbejdet med den industrielle revolution i England. I dag kigger vi nærmere på to kilder, der viser nogle konkrete eksempler på industrialiseringen i England. Der er også et lille Crash Course, så I lige (i meget høj hastighed) får et o
-
Den amerikanske revolution - overbliksdok..docx
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 15-19 + s. 35-38 (tekst 5 og 6)
-
Kilde 5 og 6.pdf
-
Donald Trump"s Fourth of July message sparks anger
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 38-40 (tekst 7)Informationssøgning hjemme: Hvordan fejrer amerikanerne uafhængighedsdag i dag?
-
Hamilton - arbejdsspørgsmål.docx
-
Husk: Behageligt tøj, en pude eller et tæppe, snacks og at tune jeres sprogcenter - for det er ikke kun en musical, men en rap-musical, I skal se. Og så skal vi, mens vi ser den, huske på, hvad instruktøren selv har udtalt: "History is entirely creat
-
Arbejdsspørgsmål til side 19-22 og kilde 8.docx
-
I skal læse: Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 19-22 (midt) + 40-41 (tekst 8)Hav fokus på, hvordan opstarten på den franske revolution forløber - vigtige begivenheder og tidspunkter. :-
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 44-47 (tekst 10 + 11)I skal læse de to kildetekster - vi skal arbejde med dem i timen i dag. :-)
-
Menneskerettighedserklæringen og kvinderettighedserklæringen.docx
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 49-53 (tekst 13 og 14)
-
Konservatisme
-
Liberalisme
-
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig” s. 22-28)Læringsmål: - Kunne forklare, hvem tilhængerne og modstanderne af revolutionen var og hvorfor- Kunne beskrive, hvem Robbespierre var, og hvad ter
-
Afslutning på forløb - falige mål og kernestof.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Imperialisme
OBS: Størstedelen af forløbet er kørt af pædagogikumkandidat fra HTX i Roskilde Sofie Vangsgaard. Den sidste del af forløbet med udblik til Dansk Vestindien og Grønland er kørt af mig.
Nedenfor forløbsplan til den primære del af forløbet:
Formål
Forløbets faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
o historisk kildekritik
Indhold
Kernestof og supplerende stof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske ideologier […]
o imperialisme
• historiefaglige teorier og metoder
Desuden: mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
Metode
Didaktiske principper, arbejdsformer
Didaktiske fokuspunkter:
• Differentiering (arbejdsform, indhold og evt. ift. niveau)
• Skift mellem læringsrum og vejlederroller
• Faglig læsning
• Varieret undervisning og engagement
• Nøgleproblemer (Klafki): samfundsskabt ulighed, os-dem-forhold
Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Plenumdiskussioner
• Læreroplæg og elevoplæg
• Selvstændigt, kortvarigt projektarbejde
• Ekskursion
• Kreative formidlingsopgaver
Evaluering
Evaluering af elevernes (evt. egen) læring og undervisningen
• Diverse refleksionsøvelser (evaluering af egen læring)
• Forskellige korte opsamlingsøvelser (evaluering af egen læring samt udbyttet af undervisningen)
• Spørgeskemaundersøgelse og evt. interviews med fokus på de didaktiske fokuspunkter (ekskl. nøgleproblemerne)
Herefter afsluttede jeg forløbet gennem et udblik til Dansk Vestindien og Grønland. Jeg tog afsæt i den ekskursion, eleverne havde sammen med Sofie på Nationalmuseet og byggede videre på dette. Der har været et fokus på samtidens menneskesyn (i dansk perspektiv) gennem forskelligt kildemateriale.
Eleverne deltog også i denne del af forløbet i et foredrag afholdt af DR i forbindelse med deres nyligt lancerede dokumentar "Slave af Danmark".
Eleverne har også set og diskuteret den meget omtalte (og nu nedtagne) dokumentar "Grønlands hvide guld" som en del af perspektivet. Herefter rundede vi af med at forholde os til spiralkampagnen og diskutere, hvornår man kan tale om folkedrab (dette ment som optakt til de forløb, de kommer til at have i 3.g, hvor der kommer til at være fokus på folkedrab i to af dem).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Læs introduktionen til imperialisme i pdf'en her, og giv i Elevfeedback en definition på begrebet samt en kort redegørelse for de omtalte imperialistiske mål og teorier om imperialismen: Imperialisme (Fra Oplysningstid til imperialisme).pdf
-
2w HI De imperialistiske magters hvem-hvad-hvor-hvordan.pdf
-
2. Europæiske imperier (fra Historieportalen).pdf
-
Slides: 2. Europæiske imperier.pptx
-
Tænk tilbage på det, I har lært om den industrielle revolution: hvilke teknologiske opfindelser og opdagelser frembragte europæerne i den sidste halvdel af 1800-tallet? Hvilken sammenhæng kan du se mellem disse og imperialismen? Lav en lille refleksi
-
Forklar 'den hvide mands byrde' til...
-
Cecil Rhodes om den hvide mands byrde (OCR).pdf
-
Færdiggør og upload jeres imperialistiske reklamer for en kolonialvare til Elevfeedback inden modulet. Når I ikke at lave reklamen helt færdig, så upload det, I når og noter og skitser jeres øvrige ideer, så I kan pitche jeres reklame for potentielle
-
Tænk over, hvad det ville være smart at tage hensyn til, når man skal trække grænser på et kontinent. Overvej både naturlige og geografiske hensyn samt menneskelige hensyn. Lav en liste med min. 3 hensyn i Elevfeedback.
-
Forklar sidste modul til...
-
Kapløbet om Afrika - Kildesæt og -opgaver.docx
-
Research-hjælp:
-
1. Læs denne artikel før modulet: S. Nordstrøm-Er afrikanske grænser trukket med lineal_ (2005) (OCR).pdf
-
Ekskursion til Nationalmuseet m. 2w HI 4. marts.docx
-
Alle skal læse denne tekst om afkoloniseringen: Kap. 5. Afkolonialiseringen (fra Historieportalen).pdf . Svar efterfølgende på disse spørgsmål: Hvad var mandatområderne, og hvilken status havde de formelt og reelt? Og hvad var grundlæggende forandret
-
Noter fra opsamlingsøvelsen.pdf
-
Hav jeres tegneseriestriber færdige og klar til fremvisning til modulet. Vær også klar på kort at introducere og forklare dem.
-
Kilder - Salmonsens, TinTin og Banan-sang.docx
-
Bag om København: Slaveskibet Fredensborg
-
Lyt til de 25 minutters podcast med information om Danmark som slavehandlende nation. I modulet skal vi se afsnit 1 af "Slave af Danmark" og tale om Dansk Vestindien.
-
De Vestindiske Øer, 1672-1917 – Danmarkshistorien | Lex
-
Danmarks første folkeafstemning: Salget af de dansk-vestindiske øer
-
Valgplakat til folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer, 1916 – Danmarkshistorien | Lex
-
Erklæring fra USA om Danmarks højhedsret til Grønland, 4. august 1916 – Danmarkshistorien | Lex
-
Grønland og Danmark
-
Grønlands historie – Danmarkshistorien | Lex
-
I skal læse gennemgangen af Grønlands historie fra danmarkshistorien.lex, så I opnår et overblik over den mere overordnede historik. Skriv 2-3 gode pointer ned pr. afsnit i lektien som noter. ;-)
-
7472 prisbelonnet podcast om spiraler afslorer danmarks overgreb pa fertile gronlandske piger og kvinder.html
-
Spiralkampagnen | DR LYD
-
I skal høre første afsnit af "Spiralkampagnen" på DR-Lyd. I må selvfølgelig gerne lytte videre, hvis I har lyst til det (der er 5 afsnit), men det er frivilligt. :-)Lyttefokus: Forhold jer til, hvordan podcasten bygges op. Hvordan belyser og dokument
-
Man må gerne arbejde videre med sin planche hjemmefra, så man ikke skal nå så meget i modulet i dag. :-)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Holocaust
I dette forløb har eleverne fokus på Jødeforfølgelsen og Holocaust. Forløbet bliver introduceret med dokumentarfilmen 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' . Dokumentaren viser således det, der faktisk er slutningen på forløbet, og eleverne skal efterfølgende finde frem til, hvordan det nogensinde nåede dertil – til masseudrydelsen. Efterfølgende dykker vi kort ned i det Tyskland, der stod tilbage efter 1. verdenskrig. Eleverne skal i den kontekst reflektere over, hvordan efterkrigstiden influere på den retning, Tyskland tager. Vi kigger også på, hvad det er for et Tyskland Hitler vil skabe ud fra 25-punktsplanen fra 1920. Vi beskæftiger os ikke nærmere med Hitlers magtovertagelse, men springer frem til perioden fra 1933 og fremefter, hvor vi fokuserer på, hvilket Tyskland Hitler så får skabt, og hvilken grobund det giver for jødehadet. Vi arbejder også med den nazistiske raceideologi og propaganda i denne kontekst. Til slut når vi dermed endnu engang frem til forløbets begyndelse og fokuserer på masseudryddelsen og arbejder med noget af det historiske kildemateriale hertil. Som afslutning på forløbet kigger vi på holocaustbenægtelse som fænomen.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne både med historisk fremstillingsmateriale, dokumentarer, billeder og kilder af forskellig slags. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper og laver forskellige kreative øvelser. Eleverne arbejder kildekritisk med det forskellige materiale og skal særligt træne deres refleksionsniveau i forhold til at forstå historiens gang og Holocaust som fænomen.
Materialer fra folkedrab.dk samt “Livet i det tredie rige” af Peter Frederiksen m.fl.
Læringsmål:
- At kunne forklare, hvilke betingelser der var i Tyskland for, at Holocaust i sidste ende kunne finde sted
- At kunne forklare, hvordan jødehadet og senere Holocaust i praksis blev konstrueret og sat i værk
- At kunne reflektere over holocaust som fænomen samt over årsagerne bag holocaustbenægtelse i samtiden og eftertiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Dokumentarfilm i undervisningen
-
Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film
-
Faglige perspektiver
-
Frederiksen, Peter: ”Det tredie Rige – Fællesskab og forbrydelse” (2001) side 21-27
-
Tag de bøger med, I fik udleveret sidst - vi skal bruge dem i dag :-)
-
Frederiksen, Peter: ”Det tredie Rige – Fællesskab og forbrydelse” (2001) side 55-63Læringsmål:- At kunne forklare, hvad der prægede livet for den tyske befolkning i Det tredie Rige med fokus på: Økonomi, den nazistiske ideologi, Hitler-Jugend, kvinde
-
Stanton: Folkedrab som stadier
-
Frederiksen, Peter: ”Det tredie Rige – Fællesskab og forbrydelse” (2001) side 75-79 + side 182-184 (kilde 27 og 28)Læringsmål:- At kunne forklare baggrunden for jødeforfølgelsen
-
Den nazistiske raceideologi
-
Frederiksen, Peter: ”Det tredie Rige – Fællesskab og forbrydelse” (2001) side 137-140 (kilde 7) (I skal læse et uddrag fra Hitlers bog "Mein Kampf" - vær opmærksom på, hvordan han forholder sig til begrebet "race")
-
Læringsmål:
-
Eksamensøvelse.docx
-
Skriv et brev til Hitler, hvor I så videnskabeligt som muligt argumenterer IMOD hans raceideologi. Tag udgangspunkt i at modargumentere hans argumenter i kilde 7 (uddraget fra "Mein Kampf", som I læste til sidste modul, det er på side 137-140 i bogen
-
Husk jeres bøger!
-
Frederiksen, Peter: ”Det tredie Rige – Fællesskab og forbrydelse” (2001) side 109-111 + side 215-219 (kilde 51, 52, 53 og 54)
-
I skal være klar til en lille prøveeksamen i dag ud fra det kildesæt, I har arbejdet med :-)
-
HOLOCAUSTBENÆGTELSE.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Rwanda
Læringsmål for forløbet "Folkemordet i Rwanda".
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda (herunder den historiske baggrund og kontekst med fokus på kolonisering og afkoloniseringens betydning)
• Reflektere over og identificere årsager til folkemordets begyndelse
• Forstå og forholde sig kritisk til definitionen for et folkemord
• Kende til de Internationale regler for et folkemord (FN`s folkedrabskonvention)
• Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
• Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
• Vurdere mediernes rolle i folkedrabet
• Tilegne sig forståelse for nuancerne i det juridiske og politiske efterspil i Rwanda
• Opnå indsigt i hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet og hvilke problemer landet står overfor i dag
• Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne i dag ved at koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag
• Relatere folkemordet i Rwanda til andre folkedrab i historien
Filmmateriale:
Hotel Rwanda, http://folkedrab.dk/sw91764.asp
Rikke og folkemordet” (30 min, DR2, 2013).
"Horisont" - dobbeltafsnit om Rwanda "Rwanda bortførte min far"
folkedrab.dk - diverse materialer om Rwanda
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvad er folkedrab?
-
FN's folkedrabskonvention
-
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
-
Arbejdsark 1. lektion.docx
-
Arbejdsark - Rwandas historie.docx
-
OBS: I skal kun læse ét link hver! Lektien er fordelt som følger:Elev 1-6 læser "Hvad er folkedrab" og skal kunne redegøre for, hvad et folkedrab erElev 7-12 læser "FN's folkedrabskonvention" og skal kunne redegøre for, hvad indholdet i FN's folkedra
-
Myter, fjendebilleder og propaganda
-
I skal have jeres fremlæggelser klar fra sidste modul (se materiale på modulet fra mandag i sidste uge) ;-)
-
Folkedrabets aktører
-
Årsagsforklaringer på folkedrabet i Rwanda.docx
-
Find lektieinstruks til dagens modul i det vedhæftede dokument :-)
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
Hotel Rwanda
-
Hotel Rwanda - arbejdsspørgsmål.docx
-
Helten forvrænger folkemordet
-
NB: Artiklen er meget lang - så den kan I nøjes med at skimmelæse, hvor I bare læser let henover den og "fisker" efter pointer til det sidste arbejdsspørgsmål ;-)
-
Dallaires fax til FN
-
Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka"
-
Romeo Dallaire – alle valg har en pris
-
I dagens modul skal vi arbejde med filmen, I så sidst, vi skal spille et lille dilemmaspil, og så skal vi forholde os til, hvilken rolle FN spiller i forhold til folkedrabet - var der overhovedet nogen, der gjorde noget?! I lektien kan I læse om Rome
-
Hvorfor greb ingen ind.docx
-
Da FN og USA lod Rwanda i stikken - Kongressen.com
-
Når FN griber ind | Nyheder | DR
-
Annan: Fax uden betydning for folkemord
-
Folkemordet i Rwanda: Internationale toppolitikere går fri for ansvar
-
I skal læse de to artikler. I dagens modul skal vi have fokus på, hvor ansvaret for folkedrabet placeres.
-
Læs artiklen med fokus på USA's og FN's rolle. Hvor placeres ansvaret? Er det rimeligt?
-
DRTV - Horisont: Rwanda bortførte min far (1:2)
-
I modulet ser vi afsnit 1 og 2 af "Horisont: Rwanda bortførte min far"
-
Det politiske efterspil i Rwanda
-
Læs om det politiske efterspil i Rwanda og find ud af, hvordan Kagames politiske styre er sat sammen, og hvad problemerne er med det.
-
Rwanda quiz
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Danmark i varm- og kold krig
Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
- I kan belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier
- I kan redegøre for præmisserne for den kolde krig, især i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv
- I kan forklare, hvordan Danmark positionerede sig under den kolde krig
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale
- I kan anvende kildekritik til undersøge Danmarks rolle i krigene i Afghanistan og Irak og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Danmarks deltagelse
- I kan redegøre for og forklare Danmarks engagement i forhold til Det arabiske forår og den danske indsats i Syrien
Der er i forløbet arbejdet med kildekritisk analyse samt analyse af erindringssteder
Tekstmaterialer
Bøger:
- "Fokus - Kernestof i Historie - Fra verdenskrig til velfærd"– side 135-142, 154-155
- Danmark i krig – fra nationale konflikter til international aktivisme: Krigen mod terror s. 144-150
Netsider:
- Danmarks Nationalleksikon: "Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945": https://danmarkshistorien.lex.dk/Forhandlings-_og_samarbejdspolitikken_under_bes%C3%A6ttelsen,_1940-1945
- Danmarks Nationalleksikon: "Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972": https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_medlemskab_af_EF_og_EU,_efter_1972
- Resolution 1441
- Bush-doktrinen
Fra statsministeriet.dk:
- Spørgsmål til statsministeren 25. februar 2003
- Forslag til beslutning om dansk deltagelse (i Irakkrigen)
- Spørgsmål til statsministeren 3. februar 2004
- Krigen i Afghanistan - Faktalink
- 1.ww - kongelig deklaration
Video- og dokumentarindhold:
- Historien bag Den Kolde Krig (1 og 2) – via CFU
- 911 South and North Tower collapse collapses (YouTube)
- Sept. 20, 2001 – Bush Declares War on Terror (YouTube)
- "Min krig - jorden er giftig" - afsnit 2 (YouTube)
- "Ser du månen, Daniel", instrueret af Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen (2019)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kilde - 1.ww - kongelig dekleration.pdf
-
Fra verdenskrig til velfærd.pdf
-
I skal læse om neutralitetens udfordringer fra side 135-138 i det vedhæftede dokument (altså IKKE hele dokumentet) ;)
-
Modstandsbevægelsen.pptx
-
Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945 – Danmarkshistorien | Lex
-
Læringsmål for timen
-
Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45
-
Læringsmål for timen- I kan forklare, hvad der karakteriserer den danske udenrigspolitik under den kolde krig.- I kan reflektere over fodnotepolitikkens betydning.
-
Lektier: Fra verdenskrig til velfærd, side 138-142 + side 154-155 (OBS: Husk, at I har læst de første sider i denne pdf, så I skal gå frem til side 138)Fra verdenskrig til velfærd.pdf
-
DRTV - Gintberg på kanten: EU
-
EU - de danske forbehold
-
Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972
-
Læs om Danmarks medlemskab af EF/EU. Og så slå lige op, hvilke forbehold vi stadig har... :-)
-
Churchills jerntæppetale og Stalins svar.pdf
-
Vi ser "Historien bag Den Kolde Krig" på CFU
-
Krigen mod terror.pdf
-
Resolution 1441.pdf
-
Resolution 1441:
-
My War 2/4 Danish Afghanistan Documentary (English Subtitles)
-
September 11, 2001: Former President George W. Bush addresses the nation | ABC News
-
Bush-doktrinen.pdf
-
Skriv nøgleord til teksten hjemme – hvad handler Bush Doktrinen om?
-
No Words - A silent manifestation march 31. januar - Danmarks Veteraner & Veteranstøtten
-
Monument - Danmarks faldne
-
Model for analyse af erindringssteder.docx
-
Forslag til beslutning om dansk deltagelse.pdf
-
Spørgsmål til statsministeren 3. februar 2004.pdf
-
Statsministeriet om Irak-krigen.doc
-
Spørgsmål til statsministeren 25. februar 2003.pdf
-
- I kan anvende kildemateriale til at forklare årsagerne til Danmarks deltagelse i Irakkrigen.
-
Det arabiske forår og Danmarks indsats i Libyen.docx
-
Læs de første 4 afsnit (frem til "Tunesien"), så I lige får et overblik over, hvad "Det arabiske forår" egentlig er. I må selvfølgelig godt efter egen interesse læse om nogle af de enkelte, involverede lande, men det er ikke et krav ;-) Det Arabiske
-
Beslutningsforslag om dansk militært bidrag til indsats i Libyen
-
Lyt til (eller læs) første del af pressemødet om den danske indsats. Hvis I lytter, så er det frem til tidskode 7.40. Hvis I læser, så skal I stoppe der, hvor ordet går videre til forsvarsministeren: Pressemøde den 18. marts 2011
-
Ser du månen, Daniel.docx
-
I skal scrolle næsten helt ned i bunden (med mindre I selvfølgelig vil læse de andre virkelig spændende artikler om de øvrige indsatser, Danmark har haft i nyere tid). Men I SKAL læse fra "Kampen mod Islamisk stat: Irak og Syrien 2014-" og så frem ti
-
Hjemmefra skal I slå op, hvilke aktuelle fokusområder det danske militær har. Lav en lille oversigt. :-)- Hvilke konkrete trusler har Danmark?- Hvad fortæller oversigten jer om Danmarks position i verden lige nu?- Hvordan positionerer Danmark sig ove
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446317753",
"T": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446317753",
"H": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446317753"
}