Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise C. Mathiasen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid?
Titel 2 Sparta
Titel 3 Kampe for ligestilling (DHO)
Titel 4 Virkelighedens Pocahontas
Titel 5 Oplysningstiden og de store revolutioner
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Rwanda
Titel 9 Danmark i varm- og kold krig
Titel 10 Kronologiforløb
Titel 11 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid?

I dette forløb arbejder vi med vikingetiden. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.
I forhold til begivenheder og udviklinger fokuserer vi bla. på samfundsopbygningen, på statsdannelsen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i England, Frankrig og i de arabiske lande, på overgangen til kristendommen. Desuden sammenligner vi udviklingen i Skandinavien med hvad der sker i resten af Europa på samme tidspunkt.
I forhold til metode fokuseres der på kildeanalysen. I forløbet introduceres kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Vi ser blandt andet på begreberne: funktionelt kildebegreb, ophavssituation (genre, kontekst, afsender, modtager, hensigt), brugbarhed, tendens, repræsentativitet.

Læringsmål:
-Du kan beskrive og forklare centrale kendetegn ved og udviklinger i vikingetiden og dets samfund.
-du kan fagligt analysere og diskutere forskellige aspekter af udviklingen i vikingetiden. Fx hvordan og hvorfor Danmark blev et kristent land
-Du kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden
-Du kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og I kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på samt om den begrænsede kildemængde påvirker vores opfattelse af vikingerne
-Du kan diskutere hvordan vikingetiden og vikingerne fremstilles og bliver brugt (historiebrug) i eftertiden og i dag
-Du kan anvende det kildeanalytiske begrebsapparat til at svare på historiefaglige problemstillinger


Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i tiden mellem 500 og 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sparta

Oldtidens Grækenland
Fokus på Sparta, slaget ved Thermopylæ og de olympiske lege samt historiebrug.
Eleverne har arbejdet med en overordnet forståelse for oldtidens Grækenland og har arbejdet mere i dybden med det spartanske samfunds opbygning gennem forskelligt fremstillings- og kildemateriale. Eleverne har trænet kildekritikkens forskellige fagtermer, opstillings af problemstillinger og det funktionelle kildebegreb.
Eleverne har set filmen "300" og i den forbindelse talt om historiebrug og historieopfattelse ud fra en analyse af filmen og anmeldelser af denne. Der har været fokus på det kultursammenstød, der skildres og eleverne har forholdt sig kritisk til denne fremstilling og trukket paralleller til nutidens kultursammenstød. Der har i den forbindelse også været fokus på både spartanerne som en del af den europæiske kulturhistorie og på perserne, der repræsenterer en ikke-vestlig kulturhistorie.  

Læringsmål:
- Du kan i hovedtræk beskrive, hvordan det græske samfund var bygget op
- Du har kendskab til og kan beskrive demokrati og oligarki som styreformer
- Du kan beskrive de olympiske lege og deres indhold og funktion ved at analysere relevant kildemateriale
- Du kan forholde dig kritisk til samtidige kilder
- Du kan kritisk forholde dig til det spartanske samfund og dets opbygning samt slaget ved Thermopylæ ud fra kildemateriale
- Du kan diskutere og reflektere over nutidig historiebrug ud fra konkret materiale (Filmen "300")


Materialer:
"Fra oldtiden til enevældens samfund" af Peter Frederiksen m.fl.: Side 43-51
"Ansigt til ansigt med grækerne" af Johnny Thiedecke: Side 66-68, 78, 84-86, 100-106
http://www.oldtidskundskab.dk/LITTERATUR/HISTORIE/thermopylae.html
Anmeldelse: "Hyldest til krigeren" af Lars Borberg bragt i Nordjyske Stiftstidende 30/3-2007
Anmeldelse: "Klassisk aktualitet" af Michael Pihl bragt i Jyllands-Posten 30/3-2007
”Historie i levende billeder”: Side 35-40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kampe for ligestilling (DHO)

Forløbet er klassens DHO-forløb, hvor der er samarbejdet med Dansk.  

Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?


Materiale:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Kamp for ligestilling - Køn og seksualitet i historisk perspektiv" (2021) af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.


- Film fra Danmarkshistorien.dk om valgret og de 7 f’er
- Film fra Danmarkshistorien.dk om p-pillens historie
- Spillefilmen: "Ustyrlig" (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Virkelighedens Pocahontas

Renæssancetiden 1450-1650:
De store opdagelser, engelsk kolonisering og virkelighedens Pocahontas og de indfødte amerikanere

Forløbet omhandler renæssancetiden med fokus på opdagelsesrejserne og den senere engelske kolonisering af Nordamerika samt de indfødte amerikanere og deres kultur. Vi vil således komme ind på baggrunden for den engelske kolonisering af Nordamerika og de kulturmøder/kultursammenstød, der fandt sted, da englænderne kom til Virginia i 1607.
Via inddragelse af Disneys version af Pocahontas (1995), vil vi diskutere filmmediets rolle i forhold til den historiebevidsthed, vi allerede i vores barndom bliver udstyret med. Disneyversionen vil blive holdt op imod autentiske kilder fra perioden, hvorigennem vi træner den kildekritiske sans - både i forhold til kilderne såvel som i forhold til transformationen fra kilder til tegnefilm.

I forløbet arbejdes også med de indfødte amerikaneres egen historieskrivning og forståelse, der bygger på en mundtlig tradition. Vi fokuserer på deres historie om Pocahontas og hendes liv og sammenholder den med de engelske kilder. I den kontekst taler vi om historiebrug og om selve kildebegrebet.

Forløbets formål er at kvalificere elevernes historiebevidsthed, så de opnår viden om emnet.

Materiale:
Hamilton, Pernille Ipsen og Møllevang, Henrikke Terp: "Hver tid sin Pocahontas - Om kulturmøder og koloniseringen af Nordamerika", Gyldendal (2003), 1. udg., 1. opl.
ISBN: 87-02-01705-9
Side 6-67 + 71

Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime (2013) 2. udg., 4. opl.
ISBN: 978-87-616-2146-7
Side 161-164 + kilde 42 (s.183-184)

Dr. Linwood "Little Bear" Custalow, Angela L. Daniel “Silver Star”: "The True Story of Pocahontas: The Other Side of History"
ISBN: 1555916325
Lærerformidlede uddrag af bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden og de store revolutioner

Forløbet har kort fokus på oplysningstiden og de idéer om samfundet, som kom til udtryk i perioden. Herefter er der fokus på den engelske industrialisering og på den amerikanske og den franske revolution.
Der er fokus på at arbejde med flere forskellige elevaktiverende arbejdsformer som en del af forløbet. Eleverne arbejder kildekritisk med forskellige slags materialer, udformer problemstillinger til kilder og designer deres egne padlets (oversigtssider på internettet), hvor de har arbejdet arbejder med at omskrive fagtekster fra deres grundbog til mere lettilgængelige artikler med illustrationer og billeder. De skal også sætte sig i de franske bønders sted og forfatte klagebreve til den daværende konge af Frankrig.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" - side 8-28, 30-33, 35-41, 44-47, 49-53


Links til over-simplified (brugt til den amerikanske revolution)
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=gzALIXcY4pg
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=rtYC2jx1LM0

Film:
"Hamilton" (Akt 1), Lin-Manuel Miranda og Thomas Kail, 2020
"Europas Historie - fællesskab og splittelse" (afsnit 5), DRKultur, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme


OBS: Størstedelen af forløbet er kørt af pædagogikumkandidat fra HTX i Roskilde Sofie Vangsgaard. Den sidste del af forløbet med udblik til Dansk Vestindien og Grønland er kørt af mig.

Nedenfor forløbsplan til den primære del af forløbet:

Formål
Forløbets faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
o historisk kildekritik

Indhold
Kernestof og supplerende stof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
• politiske ideologier […]
o imperialisme
• historiefaglige teorier og metoder

Desuden: mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Metode
Didaktiske principper, arbejdsformer
Didaktiske fokuspunkter:
• Differentiering (arbejdsform, indhold og evt. ift. niveau)
• Skift mellem læringsrum og vejlederroller
• Faglig læsning
• Varieret undervisning og engagement
• Nøgleproblemer (Klafki): samfundsskabt ulighed, os-dem-forhold

Arbejdsformer:
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Plenumdiskussioner
• Læreroplæg og elevoplæg
• Selvstændigt, kortvarigt projektarbejde
• Ekskursion
• Kreative formidlingsopgaver


Evaluering
Evaluering af elevernes (evt. egen) læring og undervisningen
• Diverse refleksionsøvelser (evaluering af egen læring)
• Forskellige korte opsamlingsøvelser (evaluering af egen læring samt udbyttet af undervisningen)
• Spørgeskemaundersøgelse og evt. interviews med fokus på de didaktiske fokuspunkter (ekskl. nøgleproblemerne)

Herefter afsluttede jeg forløbet gennem et udblik til Dansk Vestindien og Grønland. Jeg tog afsæt i den ekskursion, eleverne havde sammen med Sofie på Nationalmuseet og byggede videre på dette. Der har været et fokus på samtidens menneskesyn (i dansk perspektiv) gennem forskelligt kildemateriale.
Eleverne deltog også i denne del af forløbet i et foredrag afholdt af DR i forbindelse med deres nyligt lancerede dokumentar "Slave af Danmark".
Eleverne har også set og diskuteret den meget omtalte (og nu nedtagne) dokumentar "Grønlands hvide guld" som en del af perspektivet. Herefter rundede vi af med at forholde os til spiralkampagnen og diskutere, hvornår man kan tale om folkedrab (dette ment som optakt til de forløb, de kommer til at have i 3.g, hvor der kommer til at være fokus på folkedrab i to af dem).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

I dette forløb har eleverne fokus på Jødeforfølgelsen og Holocaust. Forløbet bliver introduceret med dokumentarfilmen 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' . Dokumentaren viser således det, der faktisk er slutningen på forløbet, og eleverne skal efterfølgende finde frem til, hvordan det nogensinde nåede dertil – til masseudrydelsen. Efterfølgende dykker vi kort ned i det Tyskland, der stod tilbage efter 1. verdenskrig. Eleverne skal i den kontekst reflektere over, hvordan efterkrigstiden influere på den retning, Tyskland tager. Vi kigger også på, hvad det er for et Tyskland Hitler vil skabe ud fra 25-punktsplanen fra 1920. Vi beskæftiger os ikke nærmere med Hitlers magtovertagelse, men springer frem til perioden fra 1933 og fremefter, hvor vi fokuserer på, hvilket Tyskland Hitler så får skabt, og hvilken grobund det giver for jødehadet. Vi arbejder også med den nazistiske raceideologi og propaganda i denne kontekst. Til slut når vi dermed endnu engang frem til forløbets begyndelse og fokuserer på masseudryddelsen og arbejder med noget af det historiske kildemateriale hertil. Som afslutning på forløbet kigger vi på holocaustbenægtelse som fænomen.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne både med historisk fremstillingsmateriale, dokumentarer, billeder og kilder af forskellig slags. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper og laver forskellige kreative øvelser. Eleverne arbejder kildekritisk med det forskellige materiale og skal særligt træne deres refleksionsniveau i forhold til at forstå historiens gang og Holocaust som fænomen.
Materialer fra folkedrab.dk samt “Livet i det tredie rige” af Peter Frederiksen m.fl.

Læringsmål:
- At kunne forklare, hvilke betingelser der var i Tyskland for, at Holocaust i sidste ende kunne finde sted
- At kunne forklare, hvordan jødehadet og senere Holocaust i praksis blev konstrueret og sat i værk
- At kunne reflektere over holocaust som fænomen samt over årsagerne bag holocaustbenægtelse i samtiden og eftertiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rwanda

Læringsmål for forløbet "Folkemordet i Rwanda".
Eleverne skal kunne:

• Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda (herunder den historiske baggrund og kontekst med fokus på kolonisering og afkoloniseringens betydning)
• Reflektere over og identificere årsager til folkemordets begyndelse
• Forstå og forholde sig kritisk til definitionen for et folkemord
• Kende til de Internationale regler for et folkemord (FN`s folkedrabskonvention)
• Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
• Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
• Vurdere mediernes rolle i folkedrabet
• Tilegne sig forståelse for nuancerne i det juridiske og politiske efterspil i Rwanda
• Opnå indsigt i hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet og hvilke problemer landet står overfor i dag
• Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne i dag ved at koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag
• Relatere folkemordet i Rwanda til andre folkedrab i historien

Filmmateriale:
Hotel Rwanda, http://folkedrab.dk/sw91764.asp
Rikke og folkemordet” (30 min, DR2, 2013).
"Horisont" - dobbeltafsnit om Rwanda "Rwanda bortførte min far"

folkedrab.dk - diverse materialer om Rwanda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i varm- og kold krig

Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag
- I kan belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier
- I kan redegøre for præmisserne for den kolde krig, især i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv
- I kan forklare, hvordan Danmark positionerede sig under den kolde krig
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale
- I kan anvende kildekritik til undersøge Danmarks rolle i krigene i Afghanistan og Irak og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Danmarks deltagelse
- I kan redegøre for og forklare Danmarks engagement i forhold til Det arabiske forår og den danske indsats i Syrien

Der er i forløbet arbejdet med kildekritisk analyse samt analyse af erindringssteder


Tekstmaterialer
Bøger:
- "Fokus - Kernestof i Historie - Fra verdenskrig til velfærd"– side 135-142, 154-155
- Danmark i krig – fra nationale konflikter til international aktivisme: Krigen mod terror s. 144-150

Netsider:
- Danmarks Nationalleksikon: "Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945": https://danmarkshistorien.lex.dk/Forhandlings-_og_samarbejdspolitikken_under_bes%C3%A6ttelsen,_1940-1945

- Danmarks Nationalleksikon: "Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972": https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_medlemskab_af_EF_og_EU,_efter_1972

- Resolution 1441

- Bush-doktrinen

Fra statsministeriet.dk:
- Spørgsmål til statsministeren 25. februar 2003
- Forslag til beslutning om dansk deltagelse (i Irakkrigen)
- Spørgsmål til statsministeren 3. februar 2004

- Krigen i Afghanistan - Faktalink

- 1.ww - kongelig deklaration


Video- og dokumentarindhold:
- Historien bag Den Kolde Krig (1 og 2) – via CFU
- 911 South and North Tower collapse collapses (YouTube)
- Sept. 20, 2001 – Bush Declares War on Terror (YouTube)
- "Min krig - jorden er giftig" - afsnit 2 (YouTube)
- "Ser du månen, Daniel", instrueret af Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler til eksamen:

ordnet.dk
ordbogen.com

Virkelighedens Pocahontas:
https://sites.google.com/grks.dk/virkelighedens-pocahontas/virkelighedens-pocahontas

Rwanda og Holocaust:
folkedrab.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer