Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger!
Titel 2 Sparta! Antikkens Grækenland
Titel 3 Psykiatrihistorie (DHO-forløb)
Titel 4 De Olympiske Lege fra antikken til i dag
Titel 5 Renæssancen, hekse og opdagelserne
Titel 6 Revolutioner og menneskerettigheder
Titel 7 Projektforløb: Folkedrab
Titel 8 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 9 Kina efter 1949
Titel 10 Danmark i øst og vest efter 1930
Titel 11 Kronologiforløb
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger!

Dette forløb vil som det første i Historie i gymnasiet fokusere på at introducere jer til centrale dele af faget: særligt den kildekritiske metode.
Vi starter derfor også med et emne, som mange af jer har et kendskab til i forvejen – enten fra grundskolen eller andre steder. Vikinger og vikingetiden er et centralt erindringspunkt i dansk national historie. Det er noget alle kender til.
Vi indleder med at definere faget Historie som videnskab, faghistorie, i relation til historie som underholdning, populærhistorie. I forløbet vil I komme til at arbejde med historiske kilder i forhold til at undersøge, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra. Vi undersøger samfundsopbygningen, den begyndende statsdannelse, togterne (både handel og plyndring), synet på vikingerne i verden, bl.a. England og i de arabiske lande, samt overgangen fra vikingernes religion til kristendommen.
Metodisk er der fokus på at blive fortrolige med kildeanalyse. I bliver introduceret til kildekritik og det funktionelle kildebegreb. I kommer til at arbejde med begreberne: funktionel kildebegreb, ophavssituation (kildens type, afsender, modtager, kontekst og hensigt), brugbarhed og tendens.
Teoretisk bliver I introduceret til historiebrug og historie som underholdning. I den forbindelse arbejder I dels med opfindelsen af vikingen i slutningen af 1800-tallet, fremstillinger af vikingen i nyere tid og hvordan han bruges både politisk og som underholdning.

Formålet med forløbet er derfor:
- At I får kendskab til hvordan man arbejder i historiefaget i gymnasiet (metodisk med kildekritik og periodisering)
- At I kan anvende de fleste kildekritiske begreber på et sikkert niveau
- At I kan forklare, hvordan forskellige syn på vikingerne giver forskellige svar på fortiden og dermed også på nutiden og fremtiden

Forløbets succeskriterier (eller mere konkrete skridt) er:
- I kan kende forskel på populærhistorie og faghistorie
- I kan huske og redegøre for centrale kendetegn ved vikingetiden, herunder togter, ekspansion og overgang fra nordisk religion til kristendom
- I kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden: kilder vs. arkæologi
- I kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden og I kan analysere disse kildekritisk.  
- I kan reflektere over den historiebrug, der i dag knytter sig til vikingetiden og vikingerne.

Materiale
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 24-25, 39-43 (vikingesamfundet), s. 44-47 (kristning)
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 32-35 (om trosskifte og vikingetogter)
Hassing, A og Chr. Vollmond, ”Fra Fortid til Historie. Historiefagets identitet og metoder” Columbus 2. udgave 2019, s. 23-27
Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal 1999, s. 6-10

DR Undervisning: ”Dekonstruktionen af perioder”; webartikel: https://www.dr.dk/studie/historie/dekonstruktionen-af-perioder

Scherfig, Albert: ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet” (uddrag), Baggrund.com 24. april 2016; web: https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/

Kilder:
”En arabisk købmand om Hedeby” + ”Vikingerne ved Volga”, i: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 45-47
”Sven Tveskægs erobring af England”, Grundbog til Danmarkshistorien, side 47-49
”Hedningernes hærgen ved Lindisfarne”, i: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 28
”Rigs Remse”
”Poppos jernbyrd” + ”Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen”, i: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 46

Podcasts/medier:
”5 ting du skal vide om vikingetiden”, Videnskab.dk, https://youtu.be/YlRBI1FQJ9k
”Vikingetiden”, Historien om Danmark, afsnit 3, DR 2017
The Saga of Biorn, animationsfilm
”Vikingetiden”, podcast udgivet af Vores Danmarkshistorie, 15. august 2022; https://www.buzzsprout.com/1993211?fbclid=IwAR3YEpNgizzmxje10V1v3Wo7bxNW1lZffHvSYM_zmmMk3_mUwsIcE_qixsA
”Vikings”, HBO-serie, trailers til sæson 1 og sæson 6 (analyseret med fokus på fremstillingen af vikinger sammenlignet med fx den danske dokumentar Historien om Danmark)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sparta! Antikkens Grækenland

Forløbet This is Sparta! handler om antikkens Grækenland med fokus på Sparta, Slaget ved Thermopylæ og de olympiske lege. Vi kommer ind på oldtidens Grækenland, hvordan riget var opbygget i perioden ca. 750-300 f. Kr., med særligt fokus på samfundsindretningen i Sparta. Vi kommer desuden ind på Slaget ved Thermopylæ samt oldtidens olympiske lege, som vi relaterer til OL i dag.
Ved inddragelse af filmen ’300’ vil vi diskutere, hvordan film kan anvendes som kilde, samt filmmediets rolle i forhold til vores historiebevidsthed. Filmversionen af ’300’ vil blive holdt op imod kildemateriale fra perioden, hvorigennem vi træner vores kildekritiske sans – både i forhold til filmen såvel som i bearbejdningen af fra kilder til spillefilm.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historie.

Materialer og kilder:

Frederiksen, Peter: ”Grundbog til Historie 1. Fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime. S. 43-51

”Ansigt til ansigt med grækerne”, Johnny Thiedecke, s. 66-68, 78, 84-86, 100-106. Herfra kilderne:
- Xenofon om den spartanske opdragelse
- Herodot: ”Fremmede, bring til Sparta det bud...”
- Herodot om et fjendebillede (uddrag af 7. bog)

Herodot: ”Slaget ved Thermopylæ, fra: http://www.oldtidskundskab.dk/oldlitteratur/oldhistorie/oldhistoriethermopylae.html. (Siden er nede, men teksten er udleveret til eleverne som pdf). Herfra kildeuddrag fra Herodots 7. bog, kapitel 1, 4-5, 8-11, 131-143, 184-190

Synspunktsmateriale:
- Anmeldelse: ”Hyldest til krigeren” af Lars Borberg, fra Nordjyske Stiftstidende 30/3-2007
- ”Historie i levende billeder”, s. 35-40 (uddrag af kap. 6, Analyse af fiktionsfilm)

Film:
- ”300”, 2007, instr. Zack Snyder + analyse af fiktionsfilm

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Psykiatrihistorie (DHO-forløb)

Hvordan går det med psykiatrien i Danmark i dag? Og hvordan har synet på sindslidende og behandlingen af dem ændret sig siden antikken og til i dag? Dette er nogle af de problemstillinger dette DHO-forløb tager fat på.
Forløbet er dels en diakron undersøgelse af synet på og behandlingen af sindslidende gennem tiden med fokus på forandringer og kontinuitet, og dels en synkron undersøgelse af samme via nedslag i antikken og den tidlige kristne verden, middelalderen, renæssancen, Oplysningstiden (1700-tallet), samt 1800-tallet og 1900-tallet. Vi kommer dermed omkring humoralpatologi og (sinds-)sygdom som besættelse af onde ånder/Djævlen til at sindslidelse bliver en selvforskyldt lidelse i sindet og i 1800-tallet endelig anerkendes som en sygdom i hjernen. I 1900-tallet skelnes der mellem sindslidelser som noget, der kan helbredes og ’åndssvaghed’ som en varig lidelse, der ligger i generne. Dette syn i kombination med eugenik og racehygiejne får bl.a. den konsekvens at mænd og kvinder isoleres på hhv. Livø og Sprogø og i nogle tilfælde tvangssteriliseres. Vi bruger altså synet på og behandlingen af sindslidende til at zoome ind på og danne os et indtryk af det omgivende samfunds mekanismer og værdier.
Der er fortsat fokus på at eleverne tilegner sig viden via fremstillingsmateriale og synspunktsartikler, samt træner kildekritisk analyse. Derudover ser eleverne en dokudramaerne om hhv. Md. Aagaards indlæggelse på et sindssygehospital, Frydendahls klage over behandlingen på Sct. Hans Hospital i 1820’erne samt dramafilmen ’Ustyrlig’. Fokus er på at analysere og diskutere, hvorvidt film og dokumentarer kan give et retvisende billede af pigerne på Sprogøanstalten.

I forbindelse med forløbet har klassen desuden besøgt Medicinsk Museion og fået en guidet rundvisning i samlingen.

Læringsmål for forløbet:
- Hvordan behandler og forsørger samfundet personer, der ikke kan klare sig selv og som kan gøre skade på sig selv og andre? Og hvordan har behandlingen af sådanne personer hængt sammen med økonomiske forhold og ideologiske forestillinger i forskellige perioder?
- Hvordan afgøres det, hvad der er et sygt og et raskt sind? Og hvordan har afgørelsen af dette spørgsmål hængt sammen med de normer og tanker, som har domineret i forskellige perioder?
- Hvordan forklarer og behandler man det syge sind? Og afspejler disse forklaringer og behandlinger de mere generelle normer og forestillinger, som eksisterede i forskellige samfund i forskellige perioder?
- Hvem har magten til at definere, hvilke sind, der er syge og hvilke, der er raske? Hvilken magt har de raske sind kunnet udøve overfor dem med syge sind op gennem historien – og hvordan er dette magtforhold og magtudøvelsen blevet retfærdiggjort?
- Hvordan forklarer og behandler man det syge sind? Og afspejler disse forklaringer og behandlinger de mere generelle normer og forestillinger, som eksisterede i forskellige samfund i forskellige perioder?

Materiale:

Fremstillingsmateriale:
Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv: et undervisningsmateriale med kilder (bind 1 + 2), Anna-Elisabeth Brade (red.), Medicinsk Historisk Museum, 1999, s. 14-21, 21-24, 28-34, 41-44
Herfra følgende kilder: 1-7, 9-10, 35-38

Becker, Kathrine: Sprogø. Lidt om kvindeanstalten på Sprogø, pdf fra Forsorgshistorisk Museum (uddrag)
Duedahl, Poul: ”Anbragt, steriliseret og udskrevet. En introduktion til åndssvageanstalternes historie”, Rigsarkivet
Museum Ovartaci – psykiatriens historie fra middelalder til nutid.  planche 11-14; web: https://museum-psyk.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl11-indhold.htm
“Tvangssterilisation af åndssvage” fortalt af Kulturmuseet Vejle på video, på museets Youtube-kanal, udgivet 31.3.2023

Øvrige kilder:
Antoinette (1894) og Jens Axels (1888) patienthistorier, fra Middelfart Museum, sygdomshistorier

Synspunktsmateriale og til perspektivering:
- ”Dødspændende”, artikel i Ud&Se, April-maj 2020
- Fuglsig, Sara: ”Skylder Danmark Karoline en undskyldning?”, TV2 Fyn webartikel u/dato: https://www.tv2fyn.dk/fyn/skylder-danmark-karoline-en-undskylding
- Jensen, Thomas Klose: ”Rørt Mette Frederiksen til Godhavnsdrengene: På vegne af Danmark, undskyld!” DR Politik, 13.8.2019
- Pedersen, Karen Lerbech: ”Barsk virkelighed bag ny dansk film. ’Åndssvage’ kvinder blev gemt væk på en øde ø og steriliseret”, på DR.dk Historie, 9.10.2018, web: https://www.dr.dk/historie/barsk-virkelighed-bag-ny-dansk-film-aandssvage-kvinder-blev-gemt-vaek-paa-oede-oe-og
- Schauser, Søren: ”Værre var Sprogø altså heller ikke”, Berlingske Tidende, 15.10.2018; web: https://www.berlingske.dk/kultur/vaerre-var-sprogoe-altsaa-heller-ikke

Film, medier:
”Drengehjemmet Godhavn”, DR dokumentar, sendt 1.2.2005; https://www.dr.dk/drtv/program/drengehjemmet-godhavn_64838
Forsvundne arvinger: Det hvide snit, S:8 afsnit 2, produceret af DR og sendt første gang 8. april 2024 på DRTV
Galskab: ”Journal 87: Dårekisten”, afsnit 1 + ”Journal 425: Bødlen”, afsnit 2. DR2 dokumentarer, 2013. Streamet via CFU.
”Ustyrlig” (2023), da spillefilm, instrueret af Malou Reyman

I DHO’en har eleverne fordybet sig i arbejdet følgende kilder afhængig af den valgte opgaveformulering:

Carla Hansine Petersens sterilisationssag 1930-1934,
Tilgået fra Danmarkshistorien.dk: (senest tilgået april 2023)

Hübertz: ”Om daarevæsenet i Danmark”, 1843, i: Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv: et undervisningsmateriale med kilder, Anna-Elisabeth Brade (red.), Medicinsk Historisk Museum, 1999 bind 2 (kilder)

”Ustyrlig” (2023), da spillefilm, instrueret af Malou Reyman
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De Olympiske Lege fra antikken til i dag

Forløbet om de olympiske lege vil tage os gennem historien om de antikke lege og frem til legene i Paris 2024. Særligt vil forløbet fokusere på hvordan sport og politik ikke kan adskilles, selvom mange har forsøgt og mange stadig forsøger. Og der er mange interessante potentialer og emner, når det kommer til de olympiske lege: sport og politik er bare én vinkel i forløbet. Men hvad med menneskerettigheder? Sportswashing? Menneskets fysiske formåen - og præstationsfremmende midler? Udtryk af ens religiøse overbevisning? Disse andre vinkler vil blive belyst gennem gruppearbejder om:
- Caster Semenya og Imane Khelif (kønsdebatten i moderne Olympiske Lege)
- Den russiske dopingskandale (debatten om præstationsfremmende midler)
- Ridesporten ved OL (dyrevelfærdsdebatten)
-. Israel-Palæstina-konflikten forud for og under legene i 2024 (krigsdebatten)
- Kronprins Frederik som IOC-medlem (monarkiets indblanding)


Mål med forløbet:
Eleven kan
• gøre rede for De Olympiske Leges historie fra antikken til i dag
• sammenligne væsentlige forskelle mellem antikkens lege og de moderne lege
• identificere væsentlige politiske forhold i forbindelse med legenes afvikling gennem tiden
Procesmål
Eleverne øver sig fortsat i
- at lave kildekritiske analyser af forskelligartet materiale
- Tilegne sig og formidle viden om historiske begivenheder og sætte dem i en kronologisk sammenhæng
- Formulere problemstillinger og arbejde med at besvare dem kildekritisk


Materiale
Fremstillingsmateriale og grundbøger
På sporet af det olympiske, side 6-14 (kraftigt reduceret + mange billeder), s. 16-28

Med kroppen ind i kulturen, side 264-266 om ’Åbningceremonier’.
”Sportswashing”, Amnesty International, https://amnesty.dk/vores-arbejde/sport-og-menneskerettigheder/sportswashing/

Øvrige kilder:
- ’Xenofon om opdragelse i bystaten Sparta’
- ’Alkibiades – sport og politik’
- OL-plakater fra Berlin 1936, München 1972 og Rio 2016
- Beijing 2008 OL-åbningsceremoni, https://youtu.be/tOijH0xinTE?si=-NKgFHo46FiMHkdM

Podcast, film og medier:
Podcast:
’Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie’
’OL i Berlin i 1936 – Forførelsens Triumf’ minut 0:00:00-0:14:00

Gruppearbejde med forskelligt materiale og fremlæggelser:
1
”Khelifs kvindekamp”, DR Genstart, 9.8.2024
”OL og de cirka to køn.” Skrevet af Peter Harmsen, Artikel fra Weekendavisen - 7. august 2024
2
“Den olympiske feminisme” af Rasmus Elmelund, Information 6.8.2012
“FN løfter pegefingeren (...)” af Sebastian T. Bagger, DR, 30.9.2023
3
“En olympisk fred – på Ruslands betingelser?” Jens Sejer Andersen, 6.3.2023
“Vinter-OL: Russerne lister sig ind ad bagdøren”, Martin Østergaard-Nielsen, Information 3.2.2018
4
”Danske medaljefavoritter anklages for dyremishandling lige før OL-finale”, Hemmer-Hansen og Thygesen, Jyllandsposten, 3.8.2024
”Vi pensionerede dyrene i cirkus – nu må det være OL-dyrenes tur”. Graarup Jensen og Dahlgaard Jensen, Politiken Debat, 8.8.2024
5
”Krigen I Gaza kaster en skygge over OL”, Artikel fra Politico - Gaza war casts a shadow of the Olympics (oversat). Skrevet af Seb Starcevic, 1. august 2024.
”De kalder det et brud på ’den olympiske våbenhvile’: organisation vil have Israel ekskluderet fra OL”, Helena Bang-Udesen, Berlingske, 26.7.2024
6
”Kronprins i Olympisk stormvejr”, Jeppe Michael Jansen, Berlingske, 9.2.2008
”Kongehuset ’glemte’ Kronprinsens nye rolle”, Rasmus Rask Vendelbjerg, BT.dk, 27.4.2022
7
”Kritiske røster efter åbningsceremoni: nu undskylder IOC”, Sebastian T. Lundsgaard, DR, 29.7.2024
”Branding-ekspert: Frankrig rammer plet med  ’provokerende’ OL-åbning”, Rose Marie P. Thyssen, Journalisten.dk, 30.7.2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen, hekse og opdagelserne

Del 1: Fokuserer på de nye tanker og ideer, der dukker op i renæssancen (idéhistorie). I renæssancen opstår et nyt menneskesyn: ideen om, at mennesket er et frit og selvstændigt væsen, som skaber sig selv og sin verden. Der skabes (begyndende) afstand til Gud og Kirken, bl.a. fremkommer der nye naturvidenskabelige opdagelser, som ikke stemmer overens med det gamle verdensbillede. OG Reformationen og modreformationen finder sted.
Vi skal undersøge forskellige idehistoriske tanker fra datidens filosoffer, naturvidenskabsfolk og kunstnere, samt tanker om og af det nye voksende borgerskab, de rige købmænd og bankfolk, herunder Rucellais og Medicierne i Firenze.
Del 2: Vi undersøger Reformationen med fokus på Martin Luther og hans syn på fx bondeoprørene. Herefter fokuserer vi på forholdet mellem tro og viden i Danmark med fokus på luthersk ortodoksi og tankerne om trolddom og hekse i forbindelse med kvindesynet, synet på de kloge folk, sygdomsbehandling og fødsler. Dette afstedkommer en heksejagt i Europa og i Danmark under Christian IV, der står bag 'Trolddomsforordningen' i 1617.
I forbindelse med del 1 og del 2 var klassen på ekskursion til København. Vi fik en omvisning på Rosenborg Slot med fokus på magt i renæssancen. Efterfølgende besøgte vi udstillingen "Magt og Magi" i Ruinerne under Christiansborg Slot; https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/kalender/magt-magi/. Klassen havde klassen læst op på erindringshistorie og erindringssteder og undersøgte, hvordan udstillingen fungerede som erindringssted for hekseafbrændingerne.
Del 3: I sidste del vender vi blikket med opdagelsesrejserne. Europæerne tager på opdagelsesrejse for at finde søvejen til Indien. Vi skal med Columbus på rejse til Amerika, hvor vi undersøger de hvides syn på de mennesker, de møder der, dvs. de værdier og holdninger, som europæerne har i forhold til egen og andre kulturer.
Relevante fagbegreber, som eleverne introduceres til og øver sig i: brud, kontinuitet og periodisering.

Materiale:

Grundbogsmateriale og fremstillinger:
Grundbøger
Brøndum, Kristian: "Pestens tid". Forlaget Columbus, 2021. s. 98-101 + s. 105-115 (Om tro og viden, sygdom, trolddom og kvindesyn i renæssancen, Om tro og viden)
Herfra kilderne:
Erasmus af Rotterdam: "Dårskabens pris" (1509)
Caspar Bartholin om medicinstudiet (1626)
Thomas Bartholin om troldom (1654)
Peder Palladius om troldkvinder (e. 1536)

Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Historie. Fra oldtiden til enevælden (bd. 1), Systime 2008, s. 171-177, s. 164-168nederst, s. 168-169 (erobring og organisation), s. 170-171 + 178
Herfra kilderne:
kilde 43, Columbus om sine opdagelser, s. 185-190
kilde 49, Luther om Bondekrigen, s. 202-204
Kilde 51: Junius' afskedsbrev), s. 207-210
Kilde: indianermassakren. De las Casa (1542)

Henningsen, Gustav: "Fra heksejagt til heksekult. 1484-1984", Gyldendal s. 100-104 (Anne Palles-sagen)

Krogh Andersen, Peter: Den sidste hekseafbrænding. DR webdok, https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/heksen (senest tilgået maj 2026)
"På Sporet af Historien - opslagsbog til historiefagets teori og metode", Lund og Dupont Larsen, Systime 2021, uddrag af kap. 7 'Erindringshistorie', s. 40-42, 43-44, 46-47
Vores Verdenshistorie 1, Peter Frederiksen, Forlaget Columbus 2019, s. 214-219, 220-225

Øvrige kilder og synspunktsmateriale
"Bartolomé de Las Casas: "Indianermassakren – en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse". Fra: "Fokus – kernestof i Historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion"; kapitel: 'Kolonisering'
"Forsker, pas på med at sige, at Luther grundlagde tradition for jødeforfølgelse" synspunkt af Martin Ravn, Kristeligt Dagblad 8. juni 2017
"Med renæssancen løb europæerne fra resten af verden" af Tobias Stern Johansen, Kristeligt Dagblad 29.12.2017

Film, podcasts mm
Videoer
Historien om Danmark, Renæssancen (6). DR 2017. Dokumentarserie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutioner og menneskerettigheder

’Revolution’ får os til at tænke på voldsomme begivenheder, der fundamentalt forandrer samfund. Med hvad er revolutioner, hvorfor og hvordan opstår de, hvordan forandrer de verden – og for hvem? Det handler dette forløb om.
Vi starter med en fælles afklaring og definition af, hvad en revolution er. Vi arbejder kort med et overblik over forskellige teorier om revolution. Gennem nedslag i den amerikanske (1775-83) og den franske revolution (1789-99) undersøger eleverne revolutionernes årsager og konsekvenser, hvem der gjorde oprør (aktørerne) og hvilke ideologier, der lå bag. Fokus er på politiske revolutioner og dermed kernestofpunktet ’styreformer’. Gennem de revolutionsteoretiske overvejelser kan eleverne desuden reflektere over andre former for revolution, herunder sociale og kulturelle. Forløbet afsluttes med at eleverne vurderer konsekvenserne af revolutionerne, samt hvordan den amerikanske og den franske revolution mindes i dag (mindesmærker, erindringssteder, fejringer).
Forløbet kommer ind på følgende problemstillinger:
- Hvad er en revolution?
- Hvilke årsager var der til de to store revolutioner: den amerikanske og den franske, og hvilke konsekvenser fik de?
- Hvorfor er der nogle revolutioner, der ikke lykkes?

Overordnede formal med forløbet
Du kan:
- At kunne definere begrebet revolution og identificere revolutioner – både politiske, sociale og kulturelle
- Redegøre for væsentlige årsager til og konsekvenser af store revolutioner; her den amerikanske og den franske revolution samt den industrielle revolution
- Anvende kildekritisk metode til at undersøge samtidige og senere fremstillinger af revolutionerne
- Kan diskutere og vurdere årsagerne til og konsekvenser af en stor revolution
- Kan formulere problemstillinger ud fra et givent kildemateriale og fremstillingsmateriale og anvende kildekritik til at besvare problemstillingerne
- Reflektere over mennesket som både historieskabt og historieskabende

Forløbsmateriale
Grundbogsmateriale, artikler mm.:
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "En europæisk Verdenshistorie", Gyldendal 2019, af Kap. 8: Den revolutionære oplysning, s. 123-128
Frederiken, Peter: Vores Verdenshistorie: Brydningstid, bind 2. Forlaget Columbus 2019. Fra kapitel 2 og 3: 73-83 (Den industrielle revolution i England), s. 84-90 (den amerikanske revolution), s. 93-105 (Den franske revolution). Herfra kilderne:
- 31. Vi bønfalder deres Majestæt, klagebrev fra kvinderne ca. 1789
- 32 Marie-Olympe de Gouges, ”Erklæring om kvinden og borgerindens rettigheder”, 1791
- 33. Rousseau om kvinden, 1762
- 34. Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder, 1792

Frederiksen, Olsen og Søndberg: ”Grundbog til Historie 2. Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig”. Herfra kilderne:
- 5: ”Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt”, s. 35-36
- 6: ”Engelsk kommentar til kolonisternes oprør”, s. 36-38
- 7: ”Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776”, s. 38-40
- 8: ”Klagebreve fra franske bønder”, s. 40f

Pedersen, John; Larsen, Poul Steen; Den Store Danske: Encyclopédie i Lex på lex.dk. Hentet 28. januar 2025 fra https://lex.dk/Encyclop%C3%A9die
Pedersen, Karen Lerbech: ”Musicalfænomen har givet nyt liv til USA’s glemte landsfader”, DR Historie, 13.6.2016. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/musicalfaenomen-har-givet-nyt-liv-til-usas-glemte-landsfader

Øvrige kilder:
- Konventsdekret om folkets fjender, 10. juni 1974 (til rædselsregimet)
- Robespierre: ”Det højeste Væsen” (1793)
- Tre malerier om statsdannelse: ”Nationalforsamlingens ed, 1789” af Jacques-Louis David; ”Uafhængighedserklæringen underskrives 4. juli 1776” af John Trumbull; ”Proklamationen af det tyske rige, Versailles 1871” af Anton von Werner, 1885.

Medier, video, podcast mm.:
- Deadline ( 03.09.2019 ) minut 22.00-32.00 (Med Isabel Bramsen og Silas Harrebye)
- ”Den industrielle revolution”, engelsk dokumentar (2013). Via MitCFU
- Musicalen Hamilton (2020). Instrueret af Thomas Kail.
- ”What is revolution?” m. Nick Lee, https://youtu.be/HLTNiBRakFU?si=mpgM7jGcaDtT0tyT
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Projektforløb: Folkedrab

Folkedrab udgør nogle af de mørkeste kapitler i menneskets historie. Når et folkedrab finder sted, er diskrimination, forfølgelse og eksklusion sat i system med det formål at udrydde en bestemt gruppe mennesker alene fordi de tilhører en bestemt national, etnisk, religiøs eller racemæssig gruppe. Folkedrab finder ikke sted fra den ene dag til den anden. Det er en proces over tid, hvor befolkningsgrupper og regimer vender sig mod bestemte minoritetsgrupper. I forløbet undersøger klassen derfor følgende problemstillinger nærmere: hvad er et folkedrab og hvad sker der under et? Hvilke aktører er indblandet i et folkedrab? Og hvilket ansvar har det internationale samfund i forhold til at stoppe udviklingen i tide?
Dette forløb er struktureret i to dele. For at have et fælles sprog til at tale om og undersøge folkedrab tilegner klassen sig viden om tre teorier om, hvordan folkedrab opstår: Barbara Harff, Gregory Stanton og Ervin Staub, med særlig vægt på Stantons teori om folkedrab i stadier; samt en fælles terminologi via aktørkategorierne: ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere. Vi starter med i fællesskab at undersøge kildekritisk, hvad et folkedrab er ud fra FN’s folkedrabskonvention. Klassen afprøver herefter dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka” med henblik på at få en forståelse af, hvor komplekst et folkedrab er, herunder hvor mange forskellige mennesker, der er involveret i den lange række af svære beslutninger, der skal træffes på forskellige niveauer.
I projektets anden del skal ovenstående viden og teori i spil, idet eleverne gruppevis undersøger forskellige folkedrab i nyere tid og mundtlige præsentationer:
(Mulige emner:)
- Armenien 1915-1917
- Sovjetunionen/Stalinismen, 1930erne
- Cambodja 1975-1979
- Irak 1988
- Rwanda 1994
- Bosnien 1992-1995
- Darfur 2003-

(Holocaust dækkes i et andet forløb)
Grupperne skal anvende deres viden om folkedrab til selvstændigt at researche og forberede en præsentation af deres emne. Præsentationerne skal afdække følgende punkter: a) Perioden før, under og efter folkedrabet, b) aktørkategorierne og c) overvejelser over, hvordan deres eksempel på folkedrab passer ind i forhold til teorierne om folkedrab samt folkedrabskonventionen. En væsentlig arbejdsform i dette forløb er altså projektarbejdet i grupper.


Formålet med forløbet er derfor:
Det store skridt:
- At eleverne får indblik i og kan forklare, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper.
De små skridt:
- I får viden om, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab
- I får teoretisk viden om, hvorfor folkedrab udvikler sig
- I kan reflektere over det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig
Procesmål:
- I anvender kildekritik og teori til at tilegne jer viden om et eksempel på et folkedrab
- I træner at researche på et nyt emne
- I øver at formidle jeres viden mundtligt

Kernestof:
- Folkedrab (Holocaust dækkes også, men i et andet forløb)
- Menneskerettigheder
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug -og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Materiale til forløbet

Fremstillingsmateriale
Vejen til folkedrab, Berlau og Thuge, Forlaget Columbus 2023, s. 22-29 (teorien om folkedrabets 10 stadier)

Fra Folkedrab.dk har eleverne læst:
”Gerningsmænd”, https://folkedrab.dk/temaer/gerningsmaend
”Kan folkedrab tilgives?” https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives

Kilder
- FN’s Folkedrabskonvention, 1948; https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948

Spil og andre webmedier:
Dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka
”Menneskerettighederne kort fortalt”, e-learning Institut for MenneskeRettigheder, https://youtu.be/-1uo_hHo-g0

Til projektarbejdet
Udgangspunktet har været Folkedrab.dk’s temaside om folkedrab i nyere tid: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab samt yderligere selvvalgt materiale baseret på research.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hitlers vej til magten og Holocaust

Nationalsocialisme eller nazisme er et af vores histories mest uhyggelige monstre. Og måske er det igen ved at blive vækket til live? Nazismen er uløseligt forbundet med 2. Verdenskrig og Europas sidste krampetrækninger som verdens centrum. Derfor kan der drages paralleller til både demokratisk svækkede (europæiske) stater og USA.
I forløbet vil der være fokus på de politiske, sociale og økonomiske ændringer i mellemkrigstidens Tyskland, der startede med underskrivelsen af Versaillestraktaten og et møde i en lille kælderklub i München, men blev til masseudryddelsen af europæiske jøder m.fl. – Holocaust.
Forløbet starter derfor med en kort undersøgelse af præmisserne for fredsslutningen af 1. Verdenskrig og det Tyskland, der stod tilbage. Vi undersøger derefter, hvad der banede vejen for nationalsocialismen, herunder hvorfor demokratiet var sårbart og hvordan den nazistiske raceideologi blev formuleret. Gennem kildekritisk gennemgang af bl.a. 25-punktplanen fra 1920 undersøger eleverne, hvilke visioner Hitler havde for Tyskland. Efter Hitlers magtovertagelse og særligt fra 1933 er fokus på, hvordan Hitler nazificerede den tyske befolkning og dermed banede vej for jødehadet og Holocaust. Afslutningsvis har eleverne undersøgt eksempler på holocaustbenægteres argumenter og relateret indholdet af forløbet til de 10 stadier i Stantons teori om folkedrab.
Centrale problemstillinger i forløbet er: Hvilken betydning og konsekvenser Versaillestraktaten havde for Hitlers vej til magten? Hvordan nazificerede Hitler en hel befolkning? Var jødeforfølgelserne og Holocaust Hitlers plan fra starten?

Læringsmål for forløbet
De store skridt i forløbet
- I kan beskrive Versaillestraktatens økonomiske og politiske konsekvenser for Tyskland og den tyske befolkning
- I kan forklare Hitlers vej til magten
- I kan redegøre for jødeforfølgelserne og Holocaust, herunder anvende teori om folkedrab til at uddybe redegørelsen
De små skridt:
- I kan analysere historisk kildemateriale med henblik for at besvare ovenstående problemstillinger
- I kan huske og anvende teori om hvordan folkedrab opstår til at uddybe en analyse af Holocaust
- I kan forklare, hvordan historien kan ”bruges” fx politisk og til underholdning
Procesmål
- At blive fortrolige med kildekritisk analyse samt anvende kildekritiske begreber med større sikkerhed
- Træne opstilling og besvarelse af problemstillinger til kilder

Materiale
Grundbogsmateriale og artikler

Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige, Systime, 2008-2016 2. udgave, s. 15-19, 24-27, 30-35, 36-43, 45-48, 55-63, 75-79, 108-111, 118-122
- s. 28 (billede) + 29 (tabel)
- kilde 1, Versaillestraktaten om Tyskland, s. 124-126
- kilde 5, Partiprogrammet ”De 25 punkter”, s. 133-135
- kilde 7: Kampen mellem racerne + kilde 8: Førerens autoritet; s. 137-140
- Kilde 27, Forordning om jødeproblemet, s. 182-183
- Kilde 28: En tysk skolepiges syn på jøderne, s. 183-184
- Kilde 51, Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941, s. 215
- Kilde 52, Wannsee-protokollen, s. 215-216
- Kilde 53, Franz Suchomel om jødeudryddelsen, s. 216-218
- Kilde 54, Oplevelser i Treblinka, s. 219

Grundbog til historie, bind 2: fra de store revolutioner til Anden Verdenskrig, Frederiksen, Olsen og Søndberg, Systime, s. 117-121 (Første Verdenskrig)
Vejen til folkedrab, Berlau og Thuge, Forlaget Columbus 2023, s. 48-56 (uddrag fra siderne)

Øvrige kilder:
” Austin J. App's otte påstande om Holocaust (...)” fra: Holocaust-uddannelse.dk (senest tilgået april 2026)
”Retsgrundlaget for Nürnbergprocessen” (1945), fra: Folkedrab.dk; https://folkedrab.dk/kilder/kilde-retsgrundlag-for-nurnbergprocessen
”FN’s Folkedrabskonvention” (1948), fra: Folkedrab.dk; https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948

Teori og metode:
”Billedanalyse” (s. 83) ”Historisk statistik” (s. 108-109) Fra Fortid til Historie, af Anders Hassing og Christian Vollmond, Forlaget Columbus 2. udgave
Repeteret teori om folkedrab og dets stadier (se undervisningsbeskrivelse fra projektforløb om Folkedrab i 2.g)

Film:
”Jøden og arieren” dokumentar (1997). Baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen. Streamet via Filmcentralen, Filminstituttet; https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/joden-og-arieren
”The Development of ‘the Final Solution’”, Yad Vashem (2015), (Holocaustuddannelsessite😊. Web: https://youtu.be/GPXPjZurupc
“Behind the lies of Holocaust denials”, Deborah Lipstadt, TED Talk, April 2017, web: https://www.ted.com/talks/deborah_lipstadt_behind_the_lies_of_holocaust_denial
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina efter 1949

Læringsmål for forløbet
I kan beskrive og forklare Kinas historiske udvikling fra 1949 til i dag med udgangspunkt i Kinas Kommunistiske Parti.
I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale og anvende kildekritikken til at formulere historiske problemstillinger i forbindelse med Kinas udvikling.
I kan stille spørgsmål til samt reflektere over, hvilken rolle Kinas historiske udvikling spiller for KKPs konsolidering og legitimering af sig selv.

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler Kinas historiske udvikling med særlig vægt på perioden fra 1949 til i dag. I første del af forløbet er der fokus på perioden umiddelbart inden Mao Zedongs magtovertagelse, samt hans strategi for at konsolidere og bevare magten i Kinas Kommunistiske Parti (KKP) efterfølgende. Til at belyse det kommunistiske Kinas historiske udvikling efter 1949 har der været nedslag i følgende centrale begivenheder: 1) Det Store Spring Fremad (1958-62) og Spurvejagten, 2) Kulturrevolutionen (1966-71), herunder Maos idé bag Kulturrevolutionen og de konsekvenser den fik dels i Kina og dels for Vestens syn på Kina i eftertiden.
I forløbets sidste del er fokus på Kina efter Maos død herunder grundlæggelsen af det moderne Kina efter 1978. Eleverne har arbejdet med Deng Xiaopings magtovertagelse og reformer i retning af et ”Kina med kommunistiske kendetegn”. Afslutningsvis har vi undersøgt de problematikker Kina står overfor i nyere tid, bl.a. befolkningskontrollen og etbarnspolitikken, menneskerettigheder og demokrati. Nedslag her har været på begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 samt dokumentaren ”Kinas dræbte børn”.
I forløbet har der været fokus på at træne kildekritik med forskelligartet kildemateriale: skriftlige beretninger, synspunktsmateriale, film og propagandamateriale. I den forbindelse har eleverne trænet at opstille og besvare problemstillinger til kildematerialet.

Materiale
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus 2020, bd. 3. s. 234-247 (Kap. 22 i uddrag). Og herfra kilderne:
Kilde 57: Rødgardist under Kulturrevolutionen (s. 241)
Kilde 58: Socialismens mål (s. 245)
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny, Systime 2010, s. 77-78 (Portræt af Mao Zedong), s. 135-140 (Det harmoniske samfund?)
Madsen, Jens-Peter Fage: Kina på tærsklen til det 21. århundrede, Forlaget Lee, 2000, s. 66-69

Kilder:
- ”Spurvejagt”, artikel fra Folkets Dagblad, april 1958
- ”Hold folkekommunernes røde flag højt og marcher videre” artikel i Folkets Dagblad 3. september 1958 i: Mao’s Kina – Politisk system og indre udvikling, ved Ib Faurby, redigeret af Rudi Thomasen, Gyldendal 1974, s. 52-53( tekst 17)
- ”Kurt Boelsgaard om Kulturrevolutionen, 1967”, i: Kina efter 1840 – Riget i midten i fokus på ny, 2011, s. 168-172
- ”Tale til undtagelsestilstandsenhederne d. 9. juni. Beijings indenlandske TV-kanal 27. juni 1989.” fra Tekst 4: Nedkæmpelsen af oprøret på Den himmelske freds Plads, juni 1989 i: Jens-Peter Fage Madsen: Kilder til Kinas Historie, Forlaget Lee 2000
- ”Massakren i Beijing”, fra Leksikon.org; https://leksikon.org/art.php?n=3264 (tilgået senest april 2022).

Billeder:
- Kulturrevolutionen:
o ”Criticize the old world and a new world with Mao Zedong Thought as a Weapon”, 1966, chineseposters.net (Propagandaplakat)
o “Hold high the great red banner of Mao Zedong Thought – thoroughly smash the counterrevolutionary revisionist line in literature and art”, 1967, chineseposters.net (Propagandaplakat)
- Propagandaplakat: ”Everybody comes to beat sparrows”, 1956, fra: chineseposters.net

Film/TV/Podcast
- The Great Leap Forward, af Simple History, via YouTube
- What is the cultural revolution, 7,26 min: via Youtube
- What happened at Tianmen Square? 2 min. YouTube

- ”Kinas dræbte børn”, kinesisk dokumentar (2019). Via MitCFU

- Tyran: “Mao”, DR 2025, afsnit 1; (afsnit 3 + 4 (=frivilligt))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i øst og vest efter 1930

Forløbet handler om Danmarks udenrigspolitiske position fra 1930erne og frem til i dag. Nedslagene i forløbet har til formål dels at belyse Danmarks udenrigspolitik og position i forhold til øst og vest i lyset af Den kolde krig som en global konflikt og dels at undersøge, hvordan Danmark gradvist har ført en mere og mere aktivistisk udenrigspolitik. Vi har indledningsvis diskuteret forskellige former for krig: herunder stedfortræderkrige, asymmetrisk krigsførsel og hybridkrig og diskuteret, hvad fremtiden bringer af nye former for krigsførsel, fx dronekrig, cyberkrig og forstærkning af hybridkrige. Et særligt fokus har været på Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og de diskussioner og konsekvenser som fulgte deltagelsen, samt hvordan Trump for nyligt har stillet spørgsmålstegn ved værdien af Danmarks deltagelse. Teoretisk har klassen kort arbejdet med erindringssteder og analyseret eksempler på disse i relation til Danmarks internationale engagement i nyere tid.
Vi har haft nedslag i følgende:
- En kortere overflyvning af Danmark under 2. Verdenskrig med fokus på 9. april og udtrykket ’aldrig mere 9. april’, samarbejdspolitikken, Augustoprøret og sammenbruddet af samarbejdet i 1943, modstandsbevægelsen samt Befrielsen og opgøret herunder Besættelsen i efterkrigens tid.
- Danmark i efterkrigstiden med fokus på at forstå den ideologiske kamp mellem øst og vest, herunder Danmarks stillingtagen til konflikten ved at blive medlem af NATO samt modtage Marshallhjælpen
- Danmarks samarbejde med EF/EU og de danske forbehold i form af fodnotepolitikken
- Dansk aktivisme efter Murens fald i 1989 bl.a. ved at deltage i krigen mod terror og i Afghanistan

Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1930erne til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1930erne til i dag.
- I ved hvilke ideologier, der var på spil under Den kolde krig og kan forklare uddybende, hvordan Den kolde krig kom til udtryk: fx marshallhjælp, trumandoktrinen, liberalisme og kommunisme.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale. ’
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Danmarks gradvise aktivistiske udenrigspolitik og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af danske krigsdeltagelser udenlands.

Materiale:
Fremstillingsmateriale/grundbøger mm.:
Danmark i krig af O. Søndberg, Systime 2012, s. 137-138, 142m-151ø.
Fokus – kernestof i Historie 2, Fra oplysningstid til europæisk integration, s. 138-141, 154-155
- Herfra kilde: ”Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse” 27.2.1949
Grundbog til historie, bind 3: Fra Kold krig til globalisering, Søndberg og Ryg Olsen, Systime 2019, s. 16-19, 21-25, 25-28,

På sporet af historien – opslagsbog til historiefagets teori og metode, Lund og Dupont Larsen, Systime 2021, uddrag af kap. 7 ’Erindringshistorie’

Artikler:
danmarks¬historien.dk's redaktion: Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 29. april 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_medlemskab_af_EF_og_EU,_efter_1972
”De danske (EU-)forbehold”, eu.dk, opdateret marts 2026
”Monument over Danmarks internationale indsats”, Wikipedia-artikel (senest tilgået april 2026)
Olesen, Niels Wium: Besættelsestiden i eftertidens lys i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 29. april 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsestiden_i_eftertidens_lys
”Trumps udtalelser gør ondt: 'Det er ikke til at bære', siger statsministeren” af Thisted, Schmidt og Snedker, DR, 24.1.2026

Øvrige kilder:
Winston Churchill’s jerntæppetale (1946)
Stalins svar på Churchill’s Jerntæppetale (1946)
Den nordatlantiske traktat fra 4.4.1945; web, ”indledningen + Artikel 5”
”Resolution 1441” (uddrag), 8.11.2002
Bush-doktrinen, 2002. Udleveret som pdf. (oprindeligt tilgået via EMU’en, men linket er dødt)
”No Words – A silent manifestation march 31. Januar”, indkald til demonstration på danskeveteraner.dk

Medier, film, podcasts:
Gintberg på Kanten: EU, DR 2012
”Velkommen til frontlinjen: Verden bliver aldrig den samme igen”, DR S1:E2, 2024

Prøveeksamenssæt med følgende kilder:
- ”Statsministeriet om Irak-krigen” 30. januar 2003
- Anders Foghs tale vedrørende Irak, 18. marts 2003 (uddrag)
- ”Spørgsmål til statsministeren 3. februar 2004”
- ”Hvordan og hvor meget rammes veteranerne?” fra: veteranalliancen.wordpress.com (https://veteranalliancen.wordpress.com/fakta/krigenes-eftervirkninger-2/)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Formål:
• Indplacere de gennemførte forløb i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper (læreplanen 3.1) samt de lange linjer i historien
• Repetere de gennemførte forløb

Beskrivelse:
Formålet med kronologiforløbet er at samle op på de forløb, klassen har gennemført i Historie i gymnasietiden. Yderligere skal eleverne have en forståelse af forløbene i en kronologisk sammenhæng og kunne anvende relevante historiefaglige begreber, fx brud og kontinuitet, diakron og synkron, til at reflektere over og diskutere periodiseringsprincipper.

Eleverne har arbejdet i grupper med at systematisere og formidle forløbene i et porteføljemappe med tidslinje og refleksioner angående kontinuitet-brud, diakron-synkrone undersøgelser og periodiseringsprincipper.

Materiale:
På Sporet af Historien, Dupont Larsen, Brian og Christian Lund, Systime 2019. Herfra opslag om:
• ”Brud og kontinuitet” s. 25-27
• ”Diakron og synkron” s. 28
• ”Historiesyn” s. XX
• ”Periodisering”, s. 110-112
Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid, Thorkil Smitt & Christian Vollmond, L&R Uddannelse, 2015. Kapitel 5 ”Verdens historie i store træk og lange linjer”, s. 205-227
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Klassen må bruge følgende til mundtlig eksamen i Historie A:

- Ordnet.dk
- Ordbogen.com/da

Eleverne har adgang til ovenstående websider på internettet og INTET ANDET.
Eleverne må bruge egne noter og øvrigt materiale udleveret i undervisningen, hvis dette er downloadet og ikke hentes fra en fælles online-platform som Google-Drev. Både egne og fælles noter skal være downloadet og opbevaret lokalt på egen computer eller USB.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer