Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Roskilde Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Bodil Lanng Pallisgaard, Cecilie Christine Gericke, Karen Nielsen
|
|
Hold
|
2023 id/x (1x id, 2x id, 2x id (puljetid), 3x id, 3x id (puljetid))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Opvarmning til musik
Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.
Hvad skal I kunne?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Evalueringen består af tre dele:
-Gruppens fremvisning af opvarmningsprogrammet til musik
-Demonstration af teoretisk forståelse for, hvorfor vi varmer op
-En videooptagelse af bevægelse i takt til musik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Gymnastik
Formålet med forløbet i gymnastik er at eleverne bliver fortrolige med en række øvelser og modtagninger til disse:
Læringsmål for forlæns rulle:
- At have hagen mod bryst og rundet ryg
- At have håndisætning ud for ørerne
- At have strakte ben undervejs
- At have oprulning til hugsiddende (uden at sætte fra med hænderne)
Læringsmål for baglæns rulle:
- At have hagen mod bryst og rundet ryg
- At have håndisætning ud for ørerne
- At have aktiv armafvikling
- At lave en lille kipbevægelse i hoften samtidig med armafviklingen
Læringsmål for hovedstand:
- At kunne lave hovedstand med spænding i hele kroppen
- At kunne lave en strakt hovedstand
- At kunne kontrollere bevægelserne op og ned i hovedstanden
Læringsmål for håndstand:
- At kunne lave håndstand med spænding i hele kroppen
- At kunne lave en strakt håndstand (ingen svaj i ryggen)
Læringsmål for vejrmølle:
- At have front mod bevægelsesretningen i starten af bevægelsen
- At kunne sætte en hånd i gulvet af gangen
- At have hænderne på linje
- At lande på et ben af gangen
- At have en strakt og spændt krop gennem hele vejrmøllen
Læringsmål for hovedspring:
- At kunne springe sikkert over redskabet
- At have korrekt hoved- og håndisætning på redskabet
- At have passende fart i afsættet
- At lave en tydelig kipbevægelse
- At have strakte ben i springet
- At være spændt i kroppen gennem hele springet
- At lande sikkert på fødderne
Læringsmål for modtagning:
- At kunne hjælpe sine klassekammerater sikkert og trygt
- At kunne tage sikkert imod en håndstand på det niveau der er brug for
- At kunne tage sikkert imod en hovedstand på det niveau der er brug for
- At kunne tage sikkert imod en hovedstand på det niveau der er brug for
Eleverne vurderes ud fra hvor godt de opfylder disse læringsmål i de videoer de afslutningsvis optager af øvelserne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kinball
I dette forløb undervises eleverne i boldspillet kinball. De arbejder med angrebs- og forsvarstaktik, herunder kommunikation på holdet, placering på banen og angrebsfinter. Desuden arbejdes der med de tekniske aspekter af kinball, herunder serv, både med push, to-armsslag, og en-armsslag og med at modtage bolden og holde den til igangsættelse.
Eleverne vurderes ud fra følgende kriterier:
- Forståelse for spillets opbygning og flow og evne til at deltage aktivt i det færdige spil
- Kommunikation på banen i både angreb- og forsvarsspillet
- Placering på banen i forsvarsspillet og hurtigt skift til angreb (enten som boldholder eller server)
- Teknisk udførelse af igangsættelse af bolden (minimum to forskellige serve-teknikker) og udførelse af servefinter.
- Kontrol over bolden både ved serv (herunder retning og fart på bolden) og ved modtagning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Floorball
Eleverne er blevet undervist i:
- Floorball regler
- Basalteknik, herunder hvordan der holdes korrekt på staven
- Driblinger, primært forhånds- baghåndsdribling og i mindre grad forhånds- forhåndsdribling
- Afleveringer (pasninger) - særligt trækafleveringen og dens udgangsstilling, samt modtagninger
- Skud - trækskud og håndledsskud
De har gennem forløbet fået en bedre spilforståelse, herunder spillernes placering på banen. De har trænet at få et overblik i isolerede spilsituationer, fx gennem kaosspil, driblefirkant og zoneopdelinger af banen.
Eleverne har trænet omstillingsevne gennem en isoleret øvelse, hvor én spiller agerer angriber mod én forsvarsspiller, og efter skud på mål skifter rollerne.
Vi har primært spillet 3 mod 3, men har også spillet 1 mod 1 samt 6 mod 6.
Afslutningsvis har eleverne gennemført en forløbsprøve.
Teoretisk har eleverne fået udleveret kompendiet ’Floorballkompendium - c niveau’.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Floorball forløbsprøve
|
27-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Crossfit
I dette forløb skal eleven lære om Crossfit som idrætsdisciplin både praktisk og teoretisk. Den praktiske del af forløbet er især centreret om de tekniske aspekter af disciplinen, hvor vi fokuserer på, kropsbeherskelse, høj funktionalitet og bevægelseskvalitet i de forskellige øvelser. Desuden arbejdes der efter at forbedre elevernes fysiske kapacitet. Den teoretiske dimension indebærer et fokus på crossfit som socialt fænomen i det senmoderne samfund. Desuden introduceres der til grundprincipperne for styrketræning. Det er væsentligt, at eleverne kan koble den teoretiske viden sammen med den udførte praksis. Endeligt skal eleverne have en fornemmelse af de forskellige træningsformer og den træningskultur, Crossfit er bygget op omkring.
Læringsmål:
- Kunne redegøre for træningsprincipper i crossfit og anvende denne viden i udarbejdelsen, gennemførelsen og evaluering af egen WOD
- Kunne udføre de gennemgåede øvelser teknisk korrekt, med kropsbevidsthed og med høj bevægelseskvalitet
- Indgå i samarbejdsrelationer om udførelsen af de forskellige øvelser
- Opnå en høj fysisk kapacitet
- Kunne forstå og analysere crossfit som et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt fænomen ved inddragelse af relevante fagbegreber
Organisering:
Forløbet er organiseret over ca. syv moduler. Hvert modul har sit tema/fokus. Undervisningen vil i de fire første moduler være primært lærerstyret, hvorimod de tre sidste vil være elevstyrede. Eleverne skal her selv udarbejde en WOD i grupper af ca. 5, som de udfører og underviser resten af klassen i.
Evaluering ud fra følgende øvelser:
- Øvelser med egen kropsvægt som fx: burpees, planke, mountain climbers, atomic situps
- Kettlebell øvelser: swings og snatch
- Barbell øvelser: dødløft og thrusters
- At kunne forklare hvordan man skal udføre øvelserne og kunne give konkret feedback til sig selv og kammerater.
- Kunne opbygge og udføre en WOD indenfor 15 minutters varighed, med fokus på styring af klassen og gode instruktioner.
Styrketræning (Wolf, Troels m.fl., C - det er idræt, Gyldendal, (s.48-57)).pdf
Materiale:
C-det er idræt s. 48-57 (Styrketræningsprincipper)
Instruktionsvideoer på youtube (se lektionsplan)
PDF med Giddens s. 61-63 (sociologivinkel på crossfit som bevægelseskultur)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Crossfit-WOD
|
11-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Indendørs fodbold
Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet. I de første lektioner er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der er
både individuelle øvelser, parøvelser og små-gruppeøvelser.
Mod slutningen af forløbet er der foretaget en bibtest, som skal få eleverne til at reflektere over øvelsen som konditest der bruges i forbindelse med boldsport som fodbold.
I det sidste modul har eleverne lavet og filmet en forløbsprøve i grupper.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Tekniske færdigheder:
- Du skal beherske indersideafleveringer til makker 4-9 meter væk.
- Du skal kunne tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 4-9 meter væk.
- Du skal kunne udføre en retningsbestemt tæmning med efterfølgende aflevering til makker.
- Du skal kunne tæmme bolden langs jorden og i luften (inderside eller fodsål).
- Du skal kunne løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder.
- Du skal kunne udføre 2 forskellige former for driblinger (inderside-, yderside og fodsål med primærben).
- Du skal udføre 2 finter med og uden moderat pres fra modstander (Husmand og Laudrup er trænet i undervisningen, men du kan også inddrage andre finter).
- Du skal kunne indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4v2, 4v1, 3v1).
- Du skal kunne gøre dig taktisk spilbar (ud af skyggen), når en medspiller har brug for at aflevere bolden.
- Du skal kunne afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander.
- Du skal kunne indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre.
Taktiske færdigheder:
- Forståelse for hvordan bolden drives frem (driblinger/afleveringer), og hvad der er mest effektivt.
- Formationer og positioner på banen. (fx: 3v3, 5v5, 8v8)
- Spilbarhed, herunder at kunne udnytte banens bredde og dybde.
Teori:
- Aerobe og anaerobe processer, s.12-14 i 'C - Det er idræt'.
Teknikvideoer:
Indersideaflevering: https://www.youtube.com/watch?v=OmUHfT1ub6o
Indersideaflevering - øvelse med kegler: https://www.youtube.com/watch?v=zEytBA2qQuU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hiphop
Hiphop-forløbet har et overordnet fokus på:
- Musikkens tempo og karakter
- Evnen til at koordinere bevægelser, som følger musikkens tempo og karakter
- Forskelige dele af hiphop-dans: posés, breakdance, freezes, basic moves, top-rock, power moves
- inddragelse af Labans koncept BESS (Body, Effort, Shape og Space)
Specifikt for hiphop-forløbet er desuden:
- at indlære en koreografi
- at give bevægelserne det rette udtryk specifikt for genren
- selv at finde på og sammensætte bevægelser inden for genren
Eleverne har lært en fælleskoreografi på 1 min, der både kan udføres til "The Next Episode" af Dr. Dre og Snoop Dogg og "Candy Shop" af 50 cent.
Derudover har de selv konstrueret en koreografi i grupper med følgende krav:
- Skal vare 1,5 - 2 min
- Fokus på Laban (BESS)
- Brug af de forskellige dele af hiphop dans, i har lært (posés, breakdance, freezes, basic moves, top-rock, power moves)
- Fokus på kreativitet (nye og kendte trin)
- Gerne en opbygning af koreografien omkring en historie
- Der skal være en intro/en måde at komme ind på
- De vælger selv musik. Den skal passe i hiphop-stilen (bevægelseskvalitet)
- De skal bevæge sig i takt til musikken
Derudover er de blevet introduceret for en 'intro-dans', der har fokus på det relationelle i hiphop. Formålet med denne mindre koreografi har været at skabe en fællesskabsfølelse og samhørighed, og mindre på det tekniske element af hiphop.
Teori:
- Intro til hiphop: https://faktalink.dk/titelliste/hiph
- Teoretisk er de blevet introduceret for Labans koncept BESS.
- De har set forskellige teknik-videoer af blandt andet breakdance og freezes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Træningsprojekt
Forløbet er bygget op som et (individuelt) træningsprojekt, der har til hovedformål at forbedre din fysiske kondition og dermed din generelle træningstilstand og sundhed. I dette forløb vil rammen for projektet være primært løb med fokus på forskellige træningsmetoder indenfor løb eller andre træningsformer med fokus på høj puls.
Træningsprojektet er af ca 8 ugers varighed, og skal hjælpe dig til at omsætte din viden om kroppen og træning i praksis. Du skal selv planlægge, gennemføre og evaluere et træningsprogram og derigennem komme i bedre fysisk form og øge din sundhed. Afslutningsvis skal der udarbejdes en træningsrapport, hvor du skal være i stand til at evaluere på dit træningsforløb og de tilhørende testresultater.
Tiden mellem starttesten og den afsluttende test (coopertest) bruges til at gennemføre programmet. I løbet af disse uger fører du en kort træningslogbog over forløbet af træningen, der dels beskriver træningstype- mængde og intensitet og dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Denne logbog vedlægges i den afsluttende træningsrapport. De praktiske idrætstimer skrives selvfølgelig ind i din træningsplan, så disse er en del af din træning – udover denne undervisning skal du regne med at bruge minimum 1,5 timer om ugen på at træne i din fritid (og gerne mere!).
I bedømmelsen af forløbet indgår en samlet vurdering af, i hvor høj grad du opfylder følgende mål:
- Din evne til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
- Din evne til følge op på og løbende justere træningsprogrammet.
- Din løbende ajourføring af trænings-logbog.
- Din fysiske kapacitet
- Den teoretiske viden, som du viser i timerne omkring fysiologi og træningslære. Aerob og anaerob energiomsætning og træningsmetoder, træningsadaptationer og træthedsfaktorer under arbejde.
- Den afsluttende rapport, hvor du skal kunne koble teoretisk viden med dit personlige træningsprogram med brug af faglig viden og terminologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Pickleball
Pickleball forløbet har haft en teoretisk og praktisk dimension. I forløbet får eleverne et kompendium med teori der inkluderer: Pickleballs regler, teknik og taktik, motorik og tekniktræning ud fra et basalt neurologisk synspunkt samt medfødte bevægelser, idrættens organiseringsformer, Maslows behovsteori, Bourdieu’s kapitaler og habitus, inddragelse af Regeringens trivselsrapport 2025. Disse teoretiske aspekter kobles til Pickleball i undervisningen.
Materiale: pickleball kompendium s. 1-22
Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil.
Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål:
• I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag: serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob.
• Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling (åben i forhånd, lukket i baghånd).
Taktiske delmål:
• I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden.
• At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig.
• I rimelig grad at beherske simple slagserier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Volleyball
Fokus på grundslag og boldfornemmelse. Vi skal stifte bekendtskab med reglerne og beherske de simpleste af dem.
For at få volleyballspillet til at fungere vil I i starten af forløbet blive præsenteret for en del spil og øvelser, hvor regelsæt og teknikker er justeret med det formål at holde et højt aktivitetsniveau og tilvænne jer til volleyballspillets karakteristika. Disse spil og øvelser vil alle sammen lede frem mod volleyballspillet i sin endelige form.
Faglige mål:
At kunne beherske:
Fingerslag
Baggerslag
Underhåndsserv
Modtagning og opspil til hæver
At have kendskab til:
Smash
Fremløb til smash
Der arbejdes undervejs med teori om teamudvikling og i 3 moduler er I inddelt i faste teams, hvor nogle har roller som træner, assistenttræner og anfører.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Les Lanciers
Forløbet er musik og bevægelse.
I dette forløb skal eleverne lærer koreografien til Les Lanciers ala RKS og dens 5 ture.
Forløbet afsluttes med en evaluering hvor eleverne danser de 5 ture i træk i en quadrille.
Læringsmålene er at beherske koreografien til Les Lanciers samt bevæge sig til i takt til musik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446341355",
"T": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446341355",
"H": "/lectio/76/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58446341355"
}