Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen, Rasmus Holmegaard Sørensen, Thomas Axelsen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed
Titel 2 Dansk Politik
Titel 3 Medier, Magt og Medborgerskab
Titel 4 Hvad er nationaløkonomi?
Titel 5 Præsidentvalget i USA - Trump eller Harris?
Titel 6 SRO - Ulighed i Danmark og USA
Titel 7 Unge, trivsel og identitetsdannelse
Titel 8 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve
Titel 9 IP: Ukraine og den liberale verdensorden
Titel 10 Kommunalvalg og dansk politik i 2025
Titel 11 Hvordan fungerer EU?
Titel 12 Globalisering på retur?
Titel 13 Information om den skriftlige prøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefaceteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Fordelingspolitik, værdipolitik, blå blok, rød blok, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Civilsamfund, marked, stat, velfærdsstats funktion, omfordeling, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, indre og ydre udfordringer (klemmer), Ældrebyrde, socialkontrakt, indre- og andenstyrede individ, omkostningsklemme.

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Politik

Beskrivelse

Temaet tager udgangspunkt i de aktuelle politiske begivenheder i Danmark. Vi har blandt andet snakket om Venstres krise og snakket om de nye partier Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Vi har gennemgået det politiske system i Danmark og diskuteret forskellige syn på demokrati og mulighederne for deltagelse. Vi har kigget på partiadfærd og vælgeradfærd.

Kernestof
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige mål

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Begreber (ikke udtømmende liste)

Socialisme, liberalisme, konservatisme, Det politiske system i DK, konkurrence demokrati, deltagelsesdemokrati, Molins model, værdipolitik og fordelingspolitik, det politiske kompas, magtens tredeling, negativ parlamentarisme, kernevælger og marginalvælger, issue-voting.

Materiale
Politikbogen (Colombus) 12-16, 27-76, 83-111, 119-133, 180-185

https://www.regeringen.dk/om-regeringen/video-hvad-er-en-regering-og-hvad-laver-den/
https://www.ft.dk/da/leksikon/Magtens-tredeling
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget
https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen
https://www.ft.dk/da/folkestyret/domstolene
https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY
https://www.youtube.com/watch?v=Z3V2sXfpqEU
https://www.youtube.com/watch?v=hp_DPXtkfa8
https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw
https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.74.1/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_pzmwe2fr?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_pzmwe2fr&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
https://www.borgerforslag.dk/
https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.ashx
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-kritisk-punkt-er-naaet-og-demokratiet-lider-partiernes-medlemstal-falder-og-falder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokratiformer: Diskussion 04-12-2023
Sammenligning: Top-topskat 22-01-2024
Hypotese og undersøgelse 26-02-2024
Notat 04-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Medier, Magt og Medborgerskab

Beskrivelse
Temaet tager udgangspunkt i aktuelle politiske problemstilliger i samfundet, og hvordan magtrelation og magtpositioner kommer til udtryk. Vi kigger på mediernes rolle, på hvordan de formidler nyheder og hvordan de påvirker den politiske debat. Endelig inddrager vi borgeren som aktør i de politiske processer. Helt konkret kigger vi på Nordic Waste-sagen og på hvilken rolle Novo Nordisk spiller i lokalsamfundet.

Kernestof
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Materialer
Politikbogen 168-178, 255-258, 143-151, 180-198
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er nationaløkonomi?

Hvad er nationaløkonomi, som også kaldes makroøkonomi? Hvad skal man vide om økonomi for at kunne forstå hvad status er for fx den danske økonomi? Og hvad skal man vide om økonomisk politik, som kan føres for at opnå forskellige økonomiske mål?
Forløbet vil introducere jer for det samfundsfaglige fag økonomi og give jer et udgangspunkt for senere at kunne forstå økonomi ift. andre problemstillinger fx angående velfærdsstaten, arbejdsmarkedet, ulighed og international økonomi herunder EU’s indflydelse på dansk økonomi.

Efter I løbende lærer om forskellige elementer om nationaløkonomi og lærer at forstå mekanismerne i en nationaløkonomi, vil vi også undersøge status for dansk økonomi. Vi vil særligt sætte aktuelle problemstillinger under lup og undersøge, hvad der er op og ned med inflationen, den økonomiske vækst og hvilken økonomisk politik den nuværende regering fører - og hvad alternativerne er.

I det hele taget vil vi med forløbet undersøge styrker og svagheder ved den danske økonomi og hvad man kan gøre for at flytte den i forskellige retninger alt efter, hvilke økonomiske mål man prioriterer højt eller lavt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 SRO - Ulighed i Danmark og USA

NB! Forløbet er en videreførelse og overbygning på grundforløbet om ulighed fra 1.g.

I forløbet vil vi særligt - i samarbejde med engelsk - forkusere på ulighed i USA. Hvor stor er uligheden og hvorfor stiger den? Hvad skyldes uligheden og hvad kan man gøre ved den?
Forløbet vil både indeholde viden fra sociologi, politik og økonomi.

Vi kommer omkring følgende temaer:

Ulighedsbegrebet
Social arv
Fattigdom
Skat og skattesystemer
Velfærdsmodeller
Ulighed i sundhed
Racisme og ulighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Unge, trivsel og identitetsdannelse

Befinder vi os i en trivselskrise, hvor især unge har det skidt? Kan det kobles til det senmoderne samfunds kompleksitet, stress og omskiftelighed? Hvilken betydning har det at være mand, kvinde eller et ikke-binært køn i det senmoderne samfund? Og hvordan påvirker ovenstående identitetsdannelsen for de unge generationer, der vokser op i det senmoderne samfund?

Problemstillinger herover vil forløbet give en faglig indsigt i og mulighed for at besvare og diskutere. Forløbet vil primært rette sig mod sociologien, men også politiske vinkler og til dels økonomiske vil blive inddraget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve

Følgende er tilladt og et must at medbringe:

Jeres grundbøger i politik, økonomi og sociologi
Pdf-filer og andet, som er angivet under kernestof
Hovedtelefoner (der er typisk en video til en af opgaverne)
Ordbøger (evt. digitale)
Sites fra undervisningen
Opskrifter til skriftlig samfundsfag
Gamle opgaver og opgavesæt, I selv har lavet
Jeres egne noter
Downloadede fællesnoter fra fx google docs

Følgende er ikke tilliadt:

Alle former for AI
Alle former for søgninger på nettet (udover i eget materiale=noter og undervisningsmateriale)
Andres opgaver
Andres noter
Fælles ikke-downloadede noter fra fx google docs (fordi man kan kommunikere sammen i dem)
Sider (selv offline-materiale) fra Studienet eller samfundsfag.dk
Andre materialer end dem, der er angivet i undervisningsforløbene
Andre former for kommunikation med omverdenen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP: Ukraine og den liberale verdensorden

Hvad betyder krigen i Ukraine for Danmark og for international politik i en bred forstand? Vi undersøger både, hvordan krigen i Ukraine må forstås og kan forklares med vores begrebsapparater og teorier i international politik.
I mere bred forstand undersøger vi også om den amerikanske verdensorden er i opløsning og en ny tid er på vej.

I forløbet vil vi fokusere på kernen i international politik. Aktører, magt og de internationale politiske teorier. Dertil tilføjer vi dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

I senere forløb vil vi undersøge den amerikanske udenrigspolitik og globaliseringen herunder den internationale handel.

Læringsmål:

- At I får en indsigt i den aktuelle situation i international politik med fokus på stormagternes politik herunder USA, Rusland og Kina.

- At I forstår og kan anvende centrale begreber fra forløbet om magt, aktører, strukturer, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik.

- At I kan anvende de tre teorier realisme, liberalisme og konstruktivisme - og diskutere forskellige perspektiver på stormagternes ageren og konflikter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunalvalg og dansk politik i 2025

Hvad skal I kunne efter forløbet?

- huske og forklare den parlamentariske styringskæde
- være i stand til at argumentere for og imod demokratiske udfordringer vedrørende den demokratiske styringskæde
- påpege og forklare forskelle og ligheder mellem det politiske system på statsligt og kommunalt niveau
- metodisk forstå og forklare jeres egne hypoteser om valgplakater
- forklare forskelle på forskellige valgsystemer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvordan fungerer EU?

Hvordan fungerer EU?
Hvilke institutioner og organisationer er kernen i EU og får det politiske system til at fungere?

Hvad skal I kunne efter forløbet?

- kunne huske opgaver og funktioner for EU's institutioner/organer
- forklare den grundlæggende opbygning af det politiske system i EU herunder beslutningsprocessen
- forklare og anvende forskellige teorier om europæisk integration
- kende de grundlæggende argumenter for og imod EU's samarbejde og det danske medlemskab
- kan forklare eksempler på demokratisk underskud elle overskud i EU-systemet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Globalisering på retur?

Er globaliseringen på retur?
Donald Trump har i den grad stået for en politik, der gør op med den liberale verdensorden herunder udvekslingen af kultur, varer og internationalt samarbejde (politik).
Vi ser på de forskellige holdninger og teorier om globaliseringen.
Det er et forløb, hvor vi både har IP, sociologi, politik og økonomi i spil.

I forløbet skal I kunne
- skelne mellem forskellige teorier omkring globalisering
- forstå og forklare aspekter af udenrigshandel og udenrigsøkonomi
- forklare og anvende teorier om kulturelle forskelle
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Information om den skriftlige prøve

- Husk alle jeres bøger
- Husk hovedtelefoner (der kan være en video til en diskussion/notat)

Grupper til de første 40 minutter (man må kun tale med dem i gruppen):
- Anna og Anne
- Arda, August og Liam
- Carl, Sebastian K og Simon
- Julie og Mathilde
- Esin, Isabell og Sila
- Jonas, William og Sami
- Silje og Victoria
- Malthe, Sebastian B og Viktor
- Freja, Malou og Sami

Tilladte hjælpemidler:
- Alt materiale fra undervisningen (alt kan findes i undervisningsbeskrivelserne)
- Guider til de skriftlige genrer
- Den samfundsfaglige regnemaskine (til statistisk usikkerhed)
- Jeres egne noter

Ikke-tilladte hjælpemidler
- Internettet med undtagelse af sider anvendt i undervisningen
- Alle former for AI
- Kommunikation med andre i de sidste 5timer og 20 minutter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer