Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen, Thomas Axelsen
Hold 2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark. Grundforløb
Titel 2 Hvem er partierne?
Titel 3 Hvordan står det til med demokratiet i Danmark?
Titel 4 Vælgere, medier og demokrati
Titel 5 Hvordan går det med dansk økonomi?
Titel 6 USA -Hvem vinder valget (og hvorfor)?
Titel 7 Radikalisering og ekstremisme i GB (SRO-forløb)
Titel 8 Velfærd. Nu og i fremtiden
Titel 9 Identitetsdannelse 1. Køn og ungdom
Titel 10 Identitetsdannelse 2. Køn og ungdom
Titel 11 International politik
Titel 12 Kommunalvalg 2025
Titel 13 Dansk udenrigspolitik i en usikker verden
Titel 14 EU - hvorhen?
Titel 15 Folketingsvalg
Titel 16 Globalisering (eller ej?)
Titel 17 Tilladte Digitale Hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark. Grundforløb

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefacetteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).
Forløbet indeholder også en samarbejdsfalde med dansk, hvor du vil skulle udvikle en policy slam der belyser ulighed.

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, Brugerbetaling,udlicitering,privatisering, velfærdsværnepligt, arbejdsudbud

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem er partierne?

Dette forløb var med Thomas som lærer.

Hvem er de danske partier i Folketinget? Vi har mange og de kæmper om magten i vores demokrati. De styrer vores økonomi og de laver reglerne for vores samfund og hvordan vi skal fordele vores goder. Det er vigtigt på a-niveau at have et kendskab til alle partierne og særligt de vigtigste, der fx oftest sidder i regering og dermed har den største magt over vores samfund.
I skal ikke bare lære, hvem partierne er, men også hvordan de fungerer og hvordan vi i samfundsfag kan beskrive partiernes adfærd med teorier og begreber. Det faglige område kalder vi også for partiadfærd eller partiadfærdsteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan står det til med demokratiet i Danmark?

Dette forløb var med Thomas som lærer.

Demokratiet slår sprækker på verdensplan og måske også i Danmark. I de seneste 20 år er demokratierne på verdensplan trængt tilbage til fordel for mere autoritære styreformer, som i større eller mindre grad er diktaturer. Putin i Rusland er et godt eksempel på denne tendens.
Coronakrisen og nu den efterfølgende økonomiske reaktion på nedlukninger, massive pengepolitiske lempelser og krigen i Ukraine skaber også forskellige syn på, hvor samfundet bør bevæge sig hen. Og på hvad der er rigtigt og forkert, hvem der skal have magten i landet og hvem i befolkningen, der skal have bestemte rettigheder eller pligter.
Penge fylder mere i vores samfund, men også i vores demokratier. Er det en positiv udvikling eller bør den vendes? Skal vi indrette samfundet som en virksomhed og lytte mere til eksperterne? Skal vi have folkeafstemninger om politiske beslutninger som afskaffelsen af Store bededag? Der er mange muligheder og problemstillinger.
I forløbet vil vi forfølge de mest centrale og aktuelle problemstillinger indenfor temaet om det danske demokrati. Og vi vil undersøge hvad et demokrati er, hvor magten ligger, hvordan lovgivningen foregår og hvilke alternativer, der findes til det danske politiske system ved at se ud i verden.
Som et fortsættende tema i forløbet vil jeg fastlægge oplægsholdere til hvert modul, der frit kan vælge dagens nyhed eller mærkesag, som I selv vælger at præsentere for klassen i max 5 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vælgere, medier og demokrati

I løbet af dette forløb overtog Mette som lærer

Dette forløb fokuserer på vælgerne, vælgeradfærd, politisk meningsdannelse og mediernes rolle i demokratiet - herunder den rolle sociale medier spiller i demokratiet.

Med afsæt i vores viden om ideologierne, de politiske partier og politiske skillelinjer undersøger vi vælgernes adfærd og dagsordener, og hvad der afgør, hvordan vælgerne danner deres holdninger og i sidste ende, hvor de sætter deres kryds. Vi har anvendt både kvantitativ og kvalitativ empiri i undersøgelser af vælgernes adfærd.

Vi har også undersøgt, hvilken rolle medierne spiller for vælgernes meningsdannelse og hvilken rolle medier spiller i demokratiet. Herunder hvilke forskelle der er på traditionelle medier og sociale medier, hvad medialisering betyder, og hvilke konsekvenser medialiseringen har for samfundet og politik. Vi afsluttede med at diskutere, om sociale medier var positivt eller negativt for demokratiet.

Metodisk har vi dykket ned i meningsmålinger og statistisk usikkerhed i forbindelse med sådanne stikprøver.

Begreber:
- Politiske skillelinjer: fordelingspolitik og værdipolitik, Nypolitisk skala, Lipset & Rokkan.

Vælgeradfærd og vælgertyper: kernevælger, class voter, marginalvælger, issue voter, issue ownership, positions-issues eller valens-issues, rational choice, Michigan model, Downs vælgeradfærdsteori, pocketbook voting, retrospektiv vælgeradfærd, Nærheds- og retningsmodellen.

Medier og mediernes rolle: Traditionelle medier, sociale medier, demokratiets vagthund, den 4. statsmagt, medialisering, gatekeeperfunktionen, nyhedskriterierne.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøgeaktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan går det med dansk økonomi?

I dette forløb undersøger vi den danske samfundsøkonomi og diskuterer handlemuligheder ift. Danmarks økonomiske situation fremadrettet. Forløbet tager udgangspunkt i de aktuelle økonomiske nøgletal, som de ser ud i efteråret 2024.

For at forstå, forklare, undersøge og diskutere den danske samfundsøkonomis tilstand og fremtid gennemgår vi en lang række af begreber og teorier vedrørende økonomiske sammenhænge og handlemuligheder, som vi anvender til at undersøge empiri og holdninger i den aktuelle situation og debat.

BEGREBER og LÆRINGSMÅL:
I skal kunne..
- Redegøre for BNP som vækstmål og dets sammenhæng med økonomiske konjunkturer. Herunder anvende begreberne højkonjunktur og lavkonjunktur
- Redegøre for de samfundsøkonomiske mål samt diskutere deres indbyrdes sammenhænge og målkonflikter. I skal desuden kunne diskutere prioriteringen af de økonomiske mål og argumentere for forskellige prioriteringer samt knytte prioritering af økonomiske mål til ideologier og økonomiske skoler.
- Redegøre for og anvende det økonomiske kredsløb til at sige noget om, hvordan et lands økonomi påvirkes, når én sektor påvirkes.
- Redegøre for multiplikatorvirkningen samt anvende multiplikatorvirkningen til at forklarehvilken påvirkning fx skattelettelser og offentlige investeringer har på et lands økonomi.
- Redegøre for prisdannelsen i en markedsøkonomi med udbud og efterspørgsel samt diskutere politiske muligheder for at påvirke markedsmekanismen. Herunder fx påvirkning af efterspørgslen med kampagner og udbudskurven med afgifter. Fx afgifter på biler, flyrejser, cigaretter, alkohol o. lign.
- Redegøre for økonomisk politik herunder finanspolitik, pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik samt diskutere deres anvendelse i forskellige økonomiske situationer.
- Redegøre for arbejdsmarkedspolitik og diskutere konsekvenser af en aktivarbejdsmarkedspolitik samt arbejdsmarkedspolitiske tilgange som stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi i forhold til det danske arbejdsmarked og den danske model.
- Redegøre for forskellige økonomiske skoler og tilgange. Herunder kendetegn ved henholdsvis keynesianismen og monetarismen samt opstille og diskutere økonomiske anbefalinger ud fra begge. Ligeledes kan du inddrage begrebet ”Doughnut-økonomi” i diskussionen af økonomiske tilgange og mål.
-Forklare betydningen af, at den danske samfundsøkonomi er en såkaldt "lille, åben økonomi"
-Undersøge tilstanden for den aktuelle danske samfundsøkonomi.
-Undersøge og diskutere de politiske handlemuligheder ift. økonomisk politik i den nuværende økonomiske situation.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Økonomi:
– velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode:
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA -Hvem vinder valget (og hvorfor)?

Hvem vinder valget? Præsidentvalg i USA 2024

I dette forløb ser vi på det amerikanske system og amerikanske partier og vælgere i forbindelse med præsidentvalget i USA 2024.
Vi ser på det politiske system i USA -herunder delingen af magten og de politiske institutioner. Vi undersøger værdier og holdninger hos de to præsidentkandidater samt de politiske partier, som de repræsenterer -Det republikanske og det Demokratiske parti. Desuden undersøger vi de amerikanske vælgere og deres begrundelser for at stemme, som de gør. Vi undersøger og diskuterer valgets store emner fx økonomi, abort, immigration.

Kernebegreber:
Demokrati, repræsentativt demokrati, præsidentialisme, magtdeling,
Det amerikanske politiske system: udøvende magt: præsidenten, lovgivende magt: Kongressen (Repræsentanternes Hus og Senatet), dømmende magt: Højesteret og lavere retsinstanser. Republikanske parti og Demokratiske parti.
Det amerikanske valgsystem, flertalsvalg i enkeltmandskredse/Winner takes it all, svingstater, Gerrymandering.
Polarisering, populisme, amerikansk kultur og værdier,
vælgeradfærd (fx issuevoting, pocketbookvoting, retrospektiv stemmeadfærd), fordelingspolitik og værdipolitik.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier frafagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Radikalisering og ekstremisme i GB (SRO-forløb)

Ekstremisme og radikalisering i Storbritannien

Dette forløb er et SRO-forløb med faget engelsk. Emnet er radikalisering og ekstremisme i Storbritannien. Forløbets fokus er at klæde jer på til at skrive jeres SRO gennem arbejdet med empiri, begreber og teori i undervisningen i samfundsfag. Ligeledes arbejder I målrettet mod SRO’en i engelsktimerne.

De overordnede spørgsmål, som vi fokuserer på i forløbet er:
-Hvad er ekstremisme og radikalisering, og hvordan udmønter det sig i UK?
-Hvad er årsagerne til ekstremisme og radikalisering? (hvordan kan vi forklare, at nogle mennesker udvikler ekstreme holdninger og radikaliseres, mens de fleste mennesker ikkegør?)
-Hvad kan der gøres for at forhindre ekstremisme og radikalisering?

BEGREBER og LÆRINGSMÅL. du skal kunne..
-redegøre for begreberne radikalisering og ekstremisme og for forskellige former for radikalisering både historisk og aktuelt
-Forklare og undersøge hvilke push-faktorer, der kan skubbe individer hen mod ekstremistiske miljøer eventuelt med radikalisering som følge.
-Forklare og undersøge hvilke pull-faktorer, der kan tiltrække individer til ekstremistiske miljøer eventuelt med radikalisering som følge.
-Forklare hvad aktør-struktur-debatten handler om inden for sociologi og diskutere om individers handlinger og holdninger kan forklares med aktør- eller struktur perspektiv.
-Forklare, anvende og diskutere Bourdieus teori om social arv – herunder begreberne habitus, kulturel, økonomisk og social kapital samt symbolsk vold. I dette forløb med mest fokus på, om Bourdieus begreber kan bruges til at forklare årsager til radikalisering og ekstremisme.
-Forklare, anvende og diskutere Axel Honneths teori om anerkendelse. Anerkendelse i den private, solidariske og retslige sfære. I dette forløb med mest fokus på, om Honneths begreber kan bruges til at forklare årsager til radikalisering og ekstremisme.
-Forklare og anvende begreberne "medborgerskab" og "modborgerskab" og undersøge og diskutere, hvilke rettigheder og pligter der følger med medborgerskabet.
-Forklare og anvende begreber hos Ziehe og Giddens i forbindelse med at undersøge mulige årsager til radikalisering og ekstremisme. Herunder begreberne struktur og aktør.
-Redegøre for forskellige aspekter ved det britiske samfund. Herunder det politiske system og de største politiske partier samt følelsen af diskrimination og mangel på anerkendelse blandt migranter og børn af migranter.
-undersøge årsager til radikalisering og ekstremisme med anvendelse af kvalitativ og kvantitativ empiri samt begreber og teori
-Diskutere hvad der skal til for at forhindre radikalisering i de senmoderne vestlige samfund samt hvad der kan få mennesker ud af ekstremistiske miljøer.
-Redegøre for kvalitativ og kvantitativ empiri samt forklare styrker og svagheder ved at anvende de to former for empiri i forskellige undersøgelser.


Faglige mål. Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier frafagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturellemønstre
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejdedansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvendeviden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode:
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærd. Nu og i fremtiden

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat. Vi undersøger velfærdsmodeller med fokus på den danske og den amerikanske, Vi undersøger udgifter og indtægter i den danske velfærdsstat. Vi diskuterer prioriteringer i velfærdsstaten,  velfærdsstatens udfordringer og mulige fremtidsscenarier.
Vi fokuserede særligt på sundhed og sundhedssystem i den danske universelle velfærdsmodel med perspektivering til sundhed i den amerikanske residuale velfærdsmodel

BEGREBER OG overordnede spørgsmål:
• Hvad er velfærd?
-Hvor skal velfærden komme fra? (velfærdstrekant - stat, marked, civilsamfund)
-Hvilken velfærdsmodel er den mest hensigtsmæssige? (Universelle velfærdsmodel, residuale velfærdsmodel, selektive velfærdsmodel)
• Hvordan er den danske velfærdsstat indrettet? (velfærdsstatens indtægter -herunder skattesystemet - og velfærdsstatens udgifter)
-Hvad er ulighed for en størrelse (fx indkomstulighed/Gini-koefficient og social ulighed)
-Hvad er fattigdom og hvordan kan fattigdom måles? (absolut og relativ fattigdom)
-• Hvordan kan en velfærdsstat være med til at bekæmpe ulighed? Skal en velfærdsstat bekæmpe ulighed?
• Hvad er velfærdsstatens udfordringer? Herunder indre udfordringer som den demografiske udfordring og forventningsudfordringen samt ydre udfordringer som globalisering -herunder outsourcing, MNS'er og skattely ol.)
-Hvordan skal Danmark løse velfærdsstatens udfordringer?
• Hvordan vil den danske velfærdsstat se ud i fremtiden - er konkurrencestaten vejen frem?


Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøgeaktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutereforeliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskelligeteorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssigeproblemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale ogkulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhængepå en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelseaf fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egnesynspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globaltog diskutere løsninger herpå
Kernestof
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herundermarkedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunderkonkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse afundersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Identitetsdannelse 1. Køn og ungdom

Undervisningsbeskrivelse. Identitetsdannelse 1 og 2.

NB Identitetsdannelse 1 og 2 udgør samme forløb med samme undervisningsbeskrivelse men lå på hver sin side af sommerferien. Forløbet startede op i foråret 2025 og afsluttedes i efter sommerferien i efteråret 2025.

BEGREBER og forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi undersøgt hvordan identitetsdannelsen former sig og hvilke udfordringer den er underlagt i det senmoderne samfund. Vi bygger videre på viden fra grundforløbet om identitetsdannelse, samt begrebs-/teori-apparat fra SRO-forløb om radikalisering og ekstremisme, hvor vi arbejdede med nogle af de samme sociologiske begreber og teorier fx Ziehe, Giddens, Bourdieu og Honneth gik igen.
Inden for identitetsdannelse i det senmoderne samfund ser vi i dette forløb nærmere på ungdom, generation Z, SoMe og køn. Fokus i forløbet har været på, hvordan det er at være ung og danne identitet i det senmoderne samfund. Herunder de mange valg og fravalg, køn og ligestilling, de sociale mediers rolle i liv og identitetsdannelse, stress, mistrivsel og præstationspres blandt unge.

Vi startede forløbet med generelle begreber relateret til identitetsdannelse samt en diskussion af, om det er strukturerne, der styrer individer/aktører, eller om aktørerne har frihed og skaber strukturerne. Dvs. om vi ser verden med deterministiske briller(strukturerne styrer det meste) eller med individualistiske briller (mennesket er i høj gradfrit til at vælge selv) eller om sandheden ligger et sted midt imellem.
Vi undersøgte og diskuterede derefter køn og identitetsdannelse i det senmoderne samfund med flere valg ift. køn og seksualitet og mere flydende køn og kønsopfattelser. I diskussionen af køn, kønsroller og ligestilling inddrog vi kønsteorier som biologiskdeterminisme og socialkonstruktivisme samt forskellige opfattelser af lighed og magt og ideologiske/partimæssige forskelle i synet på ligestilling. Derefter undersøgte og diskuterede vi, hvilken betydning sociale medier har for identitetsdannelsen hos særligt unge og anvendte fx Goffman og Meyrowitz og deres begrebsapparat. Vi diskuterede desuden hvor grænserne går i forhold til samtykke og deling af billeder og lignende på sociale medier. Vi diskuterede afslutningsvis i forløbets første del før sommerferien, hvad der kan være af udfordringer og medvirkende til mistrivsel i det senmoderne samfund. Her kiggede vi på udlægningerne hos Alain Ehrenberg, Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Richard Sennett og Hartmut Rosa.
I forløbets anden del efter sommerferien mellem 2. og 3.g fortsatte vores fokus på ungdom og køn og tilføjede etnicitet og kulturelle forskelle til diskussionen om køn i senmoderniteten.
Vi sluttede forløbet med en eksamensøvelse ud fra et bilagssæt om identitetsdannelse hos unge i senmoderniteten med fokus på køn, ligestilling, uddannelse, trivsel/mistrivsel og etnicitet.

Bilag i prøveeksamenssættet:
Bilag 1. VIVE 23.06.2016. Frit valg eller frit fald? Rammer om dansk ungdomsliv
Bilag 2. Statistisk materiale fra Ungdomsprofilen 2014
Bilag 3. Materiale fra kvinfo.dk. Valg af uddannelser fordelt på køn
Bilag 4. Statistik fra Politiken 6. marts 2021: ”Først om 109 år har vi ligeløn”
Bilag 5: Interviews og statistisk fra Sex & samfund (2021): "Lige Køn Leger Bedst"
Bilag 6. Langt flere studenter med indvandrerbaggrund end med dansk baggrundfortsætter direkte på studie
Bilag 7. »Jeg blev rigtig glad, da jeg så de her tal«: Flere indvandrere og efterkommere fåren uddannelse
Bilag 8: GL (Gymnasielærernes Fagforening) 06.02.2020. Ligestilling mellem kønnene i gymnasieuddannelserne

Desuden arbejdede vi med metode og anvendelse af forskellige former for empirisk materiale – herunder krav til og styrker og svagheder ved henholdsvis kvalitativ og kvantitativ empiri.

Læringsmål. I skal kunne..
- Anvende sociologisk teori til at karakterisere det senmoderne samfund. I forløbet arbejder vi videre med Giddens, Ziehe og Honneth.
- Forklare forskellen på aktør- og strukturperspektiv og diskutere, om det er strukturereller aktørerne selv, der bestemmer handlinger
- Forklare karakteristika ved unges identitetsdannelse i det senmoderne samfundherunder valg, frihed, trivsel og mistrivsel, stress og lignende
- Diskutere de sociale mediers betydning for de unges identitetsdannelse og at kunneinddrage Goffman og Meyrowitchs teori i diskussionen.
-Diskutere hvad der udfordrer individet (særligt unge) i det senmoderne samfund. Vianvender blandt andet Alain Ehrenberg, Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Richard Sennettog Hartmut Rosa.
- Reflektere over og diskutere perspektiver på køn og ligestilling i det senmodernesamfund med brug af kønsteorier.
- Reflektere over udfordringerne ved at være ung i Danmark med en anden etniskoprindelse end dansk.
- Anvende sociologiske begreber og sociologisk teori i forhold til kvalitativt og kvantitativtempirisk materiale (tabeller, artikler mm) samt vurdere kvaliteten af empirisk materialeog reflektere over styrker og svagheder ved forskellige former for empiri.

KERNEBEGREBER:
-Aktør/struktur
-Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbelt socialisering. -Socialisering icyberspace/på sociale medier (tertiær socialisering?)
-Giddens: Individualisering, frisættelse, refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring afsociale relationer, ekspertsystemer, livsfortælling, ontologisk usikkerhed.
-Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering, potensering.
-Konkurrencestaten, præstationspres, karakterkrav.
-Køn: ligestilling. formel lighed, chancelighed, resultatlighed. Koblingen af disse tilideologi. Biologisk determinisme og køn som social konstruktion.
-Magt: Institutionel magt og strukturel magt. Herunder især diskursiv magt og diskursersom en del af kønsrollemønstre og ligestilling.
-SoMe: Goffman: Frontstage/backstage og Meyrowitz: middle region
-Honneth og anerkendelsesteorien
-Bourdieu: Kapitaler (symbolsk, økonomisk, kulturel, social), habitus, felt.. Symbolsk vold.
-Rosa og accelerationssamfundet
-Ehrenbergs teori om krav om valg og selvrealisering, udmattelse af selvet ogresulterende stress og depression i det senmoderne samfund.
-Bauman og teorien om den flydende modernitet.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøgeaktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende ogegne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorierfra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ogudviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale ogkulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle ogbearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til atundersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere oganvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriskeundersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egneberegninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhængepå en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelseaf fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egnesynspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre iforskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse afundersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Identitetsdannelse 2. Køn og ungdom

Samme forløbsbeskrivelse som identitetsdannelse 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik

Undervisningsbeskrivelse. IP

Forløbet hænger tæt sammen med forløbet dansk udenrigspolitik i en urolig verden.

Dette forløb tager udgangspunkt i den aktuelle situation i verden med krig i Ukraine, stormagtsrivalisering mellem USA og Kina og et opbrud i den eksisterende verdensorden med et skifte fra unipolaritet med USA i spidsen til ??? og Trump 2.0, der stiller spørgsmålstegn ved NATO og alliancen mellem USA og Europa.

Forløbet handler om international politik (IP) og magtfordelingen i international politik.
Vi skal se nærmere på, hvordan det internationale politiske system kan opfattes og arbejde med at forstå dynamikkerne i det internationale system. Vi skal se på, hvilke aktører der har magt og hvilken form for magt, de har. Desuden ser vi på sikkerhed og trusler i en verden i forandring.

Nogle af de spørgsmål, vi stiller er: Hvilken verdensorden er vi ved at bevæge os henimod? -Fortsat unipolaritet, Bipolaritet med USA og Kina som de to poler, multipolaritet med flere stormagter eller måske en helt fjerde slags magtfordeling. Er USA ved at miste sin hegemoniske magtposition til Kina? Hvad er baggrunden for krigen i Ukraine, og hvilke konsekvenser har krigen for det internationale system, verdensfreden og for Danmark? Hvad kan (ellers) true sikkerheden i verden og i Danmark? Hvad er NATO's fremtid med Trump ved roret i USA? Hvilken rolle kan FN spille i international politik?


Læringsmål for forløbet:
- Du kan redegøre for magt og forskellige magtformer i international politik og diskutere deres muligheder og begrænsninger
- Du kan redegøre for USA’s globale rolle siden den kolde krigs afslutning og diskutere forskellige scenarier for magtspredningen i det internationale system fremover
- Du kan diskutere Kinas fremtidige rolle i det internationale system.
- Du kan diskutere Ukrainekrigens mulige konsekvenser
- Du kan beskrive, anvende og diskutere de to hovedteorier inden for international politik: Realismen og Idealismen.
- Du kan redegøre for det konstruktivistiske perspektiv på international politik.
- Du kan redegøre for og diskutere trusler i det internationale system og udviklingen i trusselsbilledet de senere år.
- Du kan redegøre for opfattelser af sikkerhed samt forklare og diskutere hvilke sikkerhedsforanstaltninger stater har i forhold til at imødegå trusler i det internationale system.
- Du kan redegøre for FN’s formål og opbygning samt diskutere muligheder og begrænsninger for FN i at varetage sit formål.
- Du kan redegøre for NATO’s opbygning og formål samt diskutere NATO’s rolle i det internationale system.

Nøglebegreber og teorier til IP
- Teorier: Liberalisme/idealisme, realisme, konstruktivisme
- Magt i IP:
Magt som ressource -blød magt/hård magt, relationel magt, strukturel magt, diskursivmagt, stormagt, supermagt, småstat, hegemon, unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet, nonpolaritet.
- Aktører i IP:
Stater -herunder: supermagter, stormagter, småstater, svage/skrøbelige stater
IGO'er (International governmental organizations. Fx FN, EU, AU (African Union), NATO, WTO
(World Trade Organization), Verdensbanken, OECD, IMF (International Monetary Fond) osv, MNS'er. Multinationale selskaber som fx. Facebook, Google, Huawei, Nike, Apple, Amazon osv.
NGO’er (non-governmental organizations) fx Greenpeace
- Trusler i IP:
samfundsmæssige, militære, økonomiske, miljømæssige, terror. interstatslige konflikter og intrastatslige konflikter, nye krige/konflikter og gamle krige/konflikter,
- Sikkerhed i IP:
Sikkerhedsstigen (især idealister), sikkerhedsdilemma, magtbalance (fx NATO), kollektiv sikkerhed (fx indenfor FN), snævert sikkerhedsbegreb, bredt sikkerhedsbegreb.
- Udenrigspolitik:
Determinanter, kapabiliteter, instrumenter, mål: sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål, idépolitiske mål, amerikansk UP specifikt: isolationisme, realisme, neomerkantilisme
- Lidt af hvert: globalisering, interdependens, demokratisk fredstese, kommercielfredstese, bilaterale aftaler, multilaterale aftaler, handelskrig, merkantilisme, nationalt samfund vs internationalt system,
FN: Arena eller aktør, kollektiv sikkerhed. NATO som kollektivt forsvar i magtbalance.
Det snævre og brede sikkerhedsbegreb, NATO, FN, EU, forskellige sikkerhedstrusler fx cyberkriminalitet, hybrid krigsførelse, terror


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøgeaktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt


Metode
• komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kommunalvalg 2025

I dette forløb havde vi om kommunalvalget 2025.
Forløbet tog udgangspunkt i aktuelle emner i kommunalvalgsdebatten.

Vi tog fat i specifikke begreber og problematikker knyttet kommunalpolitik og kommunalvalg, som fx byrådets rolle, politik på forskellige niveauer; national, regionalt og kommunalt, borgmestereffekt o.l.

Men derudover blev forløbet brugt som afsæt for repetition og opdatering i forhold til politiske partier, politiske skillelinjer, ideologier, vælgeradfærd, vælgervandringer.

Kernestof:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk udenrigspolitik i en usikker verden

Dette forløb hænger tæt sammen med International politik, men blev afbrudt af kommunalvalget 2025

I dette forløb undersøger vi Danmarks udenrigspolitiske mål, muligheder og midler i en usikker verden i forandring.

Vi undersøger og diskuterer: Hvad er Danmarks muligheder udenrigspolitisk?
Hvilke sikkerhedspolitiske trusler findes der (snævre/brede)? Hvad er Danmarks mål udenrigspolitisk (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske, idépolitiske)? Hvad burde målene være og er de under forandring?
Hvem skal og kan Danmark samarbejde med? Skal Danmark fx fokusere på USA? eller FN? eller NATO? eller EU? Eller skal vi kigge helt nye veje?
Vi læser blandt andet uddrag af Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens beskrivelse af dansk udenrigspolitik strategi, som han kalder "pragmatisk idealisme". Desuden læser vi FE's nyeste situations- og trusselsvurderinger; herunder specifik vurdering af hybride trusler mod Danmark og Europa.
Vi undersøger og diskuterer forholdet mellem USA og Danmark i lyset af Præsident Trumps trusler om at overtage Grønland samt Danmarks handlemuligheder som del af Arktisk Råd.
Vi diskuterer Danmarks situation og handlemuligheder ift. Ukrainekrigen og ift. konfliktoptrapningen mellem Kina og USA samt et mere usikkert NATO med Trump som præsident i USA.
Som en del af dansk udenrigspolitik har vi undersøgt dansk ulandsbistand og i forlængelse heraf undersøgt og sammenlignet starter på forskellige udviklingstrin.


Læringsmål for forløbet:
- Redegøre for Danmarks rolle som småstat i international politik
- Forklare og diskutere Danmarks udenrigspolitiske mål og hvordan disse prioriteres
- Forklare og diskutere Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder. Herunder vores determinanter og kapabiliteter samt aktivistisk udenrigspolitik
- Redegøre for og diskutere Danmarks muligheder for samarbejde og alliancer i organisationer som FN, NATO og EU
- Undersøge og diskutere trusler og muligheder for Danmark ift. fx Arktis/Grønland, Kina, Ukraine/Rusland, cyberkriminalitet, hybridkrigsførelse og terror.
- forklare og diskutere kategorisering af lande på forskellige udviklingstrin. Herunder hvilke parametre, man kan kigge på i denne kategorisering og hvordan disse hænger indbyrdes sammen.

Nøglebegreber og teorier til IP og UP
- Udenrigspolitik: (flere begreber i forløb om dansk udenrigspolitik)
Danmark som småstat.
Determinanter, kapabiliteter, instrumenter,
UP-mål: sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål, idépolitiske mål
Amerikansk UP specifikt: isolationisme, realisme, neomerkantilisme
Tilpasningspolitik, passiv udenrigspolitik, aktivistisk
udenrigspolitik, blød aktivisme, hård aktivisme, internationalistisk tradition (FN-sporet), udviklingsbistand,
Det snævre og brede sikkerhedsbegreb, NATO, FN, EU, forskellige sikkerhedstrusler fx cyberkriminalitet, hybrid krigsførelse, terror

- Stater på forskellige udviklingstrin og svage/skrøbelige stater:
Forskellige måder at måle udviklingstrin fx høj- mellem- og lavindkomstlande og u-lande,i-lande, NIClande,
NV-lande. Parametre til at måle udviklingstrin og hvordan disse parametre påvirkerhinanden; fx:
BNP, BNP pr. indbygger, HDI, Forventet levealder, uddannelsesniveau, fattigdom, ulighed,
produktionsniveau.


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
• magt- og demokratiopfattelser
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
• komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU - hvorhen?

EU - hvorhen?

Er EU i krise, og hvordan ser nutiden og fremtiden ud for EU? Hvordan er EU bygget op, og hvor demokratisk er EU egentlig? Hvad betyder Ukrainekrigen for EU-samarbejdet? Skal EU samarbejde mere og dybere på det sikkerhedspolitiske område set i lyset af verdenssituationen og amerikansk tvivl om NATO-samarbejdet? Hvordan skal EU-landene samarbejde om flygtninge og immigration? Er vi på vej mod mere eller mindre integration i EU? Hvad betyder EU for Danmark, og hvilken retning skal Danmark gå i EU-samarbejdet?

Dette er nogle af de spørgsmål, vi stiller og prøver at få svar på eller i hvert fald reflektere over i dette forløb.

I dette forløb har vi undersøgt og diskuteret EU's tilstand. Vi så nærmere på EU's historie,
opbygning og hovedorganer. Vi undersøgte de udfordringer EU står overfor lige nu med mest fokus på krigen i Ukraine, demokratikrisen og ny sikkerhedspolitisk situation, og vi diskuterede EU's fremtidsmuligheder samt om EU er positivt eller negativt for Danmark. I forbindelse med sidstnævnte har vi undersøgt de danske partiers holdninger til EU og placeret dem på en EU-politisk skillelinje fra de meget EU-negative til de meget EU-positive.
Vi har undersøgt og diskuteret demokratikrisen og suverænitetskrisen. Herunder har vi undersøgt opfattelser af og diskuteret EU's demokratiske underskud samt den højrenationale bølge i Europa med dens kritik af EU, national suverænitetsafgivelse, globalisering, flygtninge, sikkerhedspolitik generelt og krigen i Ukraine specifikt.
Vi har gennem hele forløbet taget udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af og holdninger til EU.

Læringsmål. I skal kunne..
- Redegøre for EU's formål og hovedlinjer i EU’s historie ud fra viden om integration  og i bredden
- Redegøre for EU-institutionernes roller og magt i EU's politiske system.
- Forklare og diskutere suverænitet og suverænitetsafgivelse i forhold til integration i EU
- Undersøge og diskutere om EU har et demokratisk underskud
- Redegøre for integrationsteorier samt anvende disse til at analysere integration indenfor forskellige
Politikområder. fokus på: føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.
- Undersøge forskellige udfordringer (kriser?) i EU-samarbejdet. Fx forholdet til Ungarn,
flygtningepresset på EU's grænser, krigen i Ukraine.
- Redegøre for scenarier for EU's fremtid samt diskutere Danmarks interesser i forhold til disse
- Redegøre for danske partiers holdninger til EU samt undersøge danskernes holdning til EU ved anvendelse af empirisk materiale
-Redegøre for og undersøge Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet og holdninger tildenne afstemning hos borgere og politiske partier.


Begreber og teorier:
-Integrationsteorier: fokus på: føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.
Organisationen EU:
-EU-Kommissionen
-EU-Parlamentet
-Ministerrådet
-Det Europæiske Råd
-EU-Domstolen
Integration i bredden og i dybden, suverænitetsafgivelse, formel suverænitet vs reel suverænitet,
integrationsmæssigt spill-over. Overstatslig integration vs. mellemstatslig integration/samarbejde.
-Det indre marked, de fire friheder: varer, tjenesteydelser, arbejdskraft, kapital.
-Schengen-aftalen, EU's ydre grænser/indre grænser, social dumping, "velfærdsturisme"
ØMU'en.
-EU som en udfordring ift. den nationale parlamentariske styringskæde. Herunderdirektiver og
forordninger fra EU (hvor DK har afgivet formel suverænitet)
-Eurokrise, suverænitetskrise, demokratikrise, solidaritetskrise, demokratisk underskud,
højrenationale bevægelser.
-De danske forbehold: møntunion, forsvarsforbehold, retsforbehold (herunder flygtninge),
unionsborgerskab. EU som politisk skillelinje i dansk politik.
-Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet


Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Globalisering (eller ej?)

Globalisering eller afglobalisering?

I dette forløb har vi arbejdet med og diskuteret følgende spørgsmål:
Hvad er globalisering -politisk, socialt og økonomisk? Gør globalisering verden bedre, og hvem er globaliseringens tabere og vindere? Bevæger verden sig hen mod mere globalisering eller nærmere en afglobalisering? Hvordan klarer Danmark sig i den globaliserede verden – ift. fx konkurrenceevne? Og hvilken betydning har krigen i Ukraine,  Trumps handels- og toldpolitik, rivaliseringen mellem USA og Kina, opdeling i det globale syd og nord betydet for globaliseringen?

Vi slutter forløbet af med en eksamensøvelse, hvor vi øvede opstilling af problemstillinger, synopsisskrivning, mundtligt oplæg og faglig dialog.


Læringsmålene for forløbet er, at…
- Du skal kunne forklare, hvad globalisering er og globaliseringens dimensioner
- Du kan redegøre for og anvende viden om syn på globalisering (herunder pessimisme (venstreorienteret og højreorienteret), optimisme og skepticisme)
- Du skal kunne koble viden om IP-teorier og ideologi med syn på globalisering
- Du kan redegøre for de grundlæggende internationale økonomisk politiske skoler, neomerkantilismen og neoliberalismen, og du skal kunne anvende viden om disse i analyse af aktuel økonomisk politik fx amerikansk handelspolitik.
- Du kan redegøre for forskellige kendetegn ved økonomisk globalisering i verdensøkonomien
- Du skal kunne forklare konkurrenceevne herunder priskonkurrence og strukturel konkurrenceevne. Du skal kunne anvende viden om konkurrenceevne i undersøgelse af aktuelle cases.
- Du skal undersøge den danske konkurrenceevne samt styrker og svagheder og diskutere, hvordan den kan styrkes i fremtiden
-Du skal kunne diskutere globaliseringens betydning for uligheden i verden og lande på forskellige udviklingstrin
- Du skal kunne forklare og diskutere konsekvenserne af "globaliseringselefanten"
- Du skal kunne diskutere, om globalisering gør verden bedre.
-Du skal kunne diskutere, hvad aktuelle udviklinger og konflikter som fx Trumps handels- og toldpolitik, Ukrainekrigen og ændringer i verdensordenen betyder for globaliseringen.


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

Politik
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.'

Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tilladte Digitale Hjælpemidler

Vi har i undervisningen brugt følgende to digitale hjælpemidler, som ikke kan downloades og derfor er tilladt at tilgå via nettet til både den mundtlige og skriftlige eksamen i samfundsfag.

-"Den danske ordbog" . Et online opslagsværk på ordnet.dk
Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Hjemmeside: https://ordnet.dk/ddo/forside


-"Samfundsfag.dk" Et samfundsfagligt online opslagsværk.
Udgivet af forlaget Columbus. Redaktør: Jacob Graves Sørensen.
Hjemmeside: https://samfundsfag.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer