|
Titel
6
|
International politik - Ny verdensorden?
Verdensordenen er under forandring, og USA’s unipolære position i det internationale system er truet. Særligt Kinas opstigen til økonomisk supermagt skaber nye dynamikker og konflikter i det internationale system, som i forvejen er udfordret af sammenhængende kriser skabt af globalisering, migration, klimaforandringer m.m.
Spørgsmålene presser sig på:
Hvordan skal USA og Vesten håndtere de nye magtforskydninger og -spredninger i det internationale system, særligt Kinas nye magtposition? Er der tale om en ny kold krig mellem Vesten og Kina/Rusland? Eller er Vesten ved at falde fra hinanden, og hvor efterlader det i så fald EU som sikkerhedspolitisk aktør?
Hvordan påvirker overgangen fra unipolær til multipolær verdensorden det internationale samarbejde mellem stater? Og hvem er egentligt de mest magtfulde aktører i det internationale system? Stater eller globale og transnationale aktører såsom NGO’er, IGO’er, MNS’er, herunder de nye techgiganter, der styrer AI og algoritmer bag vores medieplatforme?
De store tektoniske plader i international politik er således i bevægelse. Og verden virker mindre fredelig og mere konfliktfyldt end længe med krige i bl.a. Ukraine, Iran og Israel
I dette forløb skal eleverne kunne undersøge konflikter og konflikt-/fredsniveauet i verden og have kendskab til de grundlæggende begreber og teorier inden for studiet af international politik, så de kan være med til at analysere og vurdere, hvordan aktuelle magtforskydninger i international politik påvirker forholdet mellem stater og andre aktører i det internationale system, herunder mulighederne for fred og samarbejde samt risici for konflikter og sammenstød. De skal desuden kunne tage stilling til, hvordan USA, EU og Danmark bedst takler de internationale politiske udfordringer, særligt Kina, og opnår fred i verden. I den forbindelse skal eleverne kunne analysere dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Eleverne skal desuden kunne inddrage og perspektivere til Ruslands rolle i verden og krigen i Ukraine, herunder USA, EU’s, Danmarks og Kinas position i forhold til Rusland og krigen.
Teorier og begreber:
Fred, krig, sikkerhed, Idealisme/liberalisme (bl.a. den demokratiske fredstese, interdependens – herunder væbnet interdependens, regler, verdensorden og fred, sikkerhedsfællesskaber og sikkerhedsstigen, lineær historieopfattelse), realisme – offensiv/defensiv realisme (kapabiliteter, determinanter, instrumenter, anarki, cyklisk historieopfattelse, sikkerhedsdilemma), neorealisme (systemets struktur i centrum – bipolaritet, unipolaritet, multipolaritet), konstruktivisme (herunder Københavnerskolens fokus på sikkerhedsliggørelse), blød magt/hård magt, smart power, FN, pessimisme og optimisme inden for IP-skolerne, enhedsforklaringen vs. systemforklaringen, internationalisme, svage/skrøbelige stater (fragile states), regionale sikkerhedskomplekser, sikkerhedsorganisationer: NATO & EU, ny og gammel krig, trusselsbegrebet: snævre og brede trusler samt militære og ikke-militære trusler, hybridkrig, spredning af magt i det internationale system, globalisering, magthierarki mellem stater (supermagter, stormagter, mellemstore magter og småstater/ministater), sikkerhedspolitik, udenrigspolitisk råderum (mål og muligheder i udenrigspolitikken), dansk aktivistisk udenrigspolitik, udenrigspolitikkens fire analyseniveauer (globale niveau, systemniveau, nationale niveau, individniveau), Rosenaus adaptionsmodel, ikke-statslige aktører (IGO’er, NGO’er, MSN’er) m.m.
Faglige mål:
-forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
- Danmarks suverænitet og handlemuligheder
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling.
|