Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gry Nybo D. Christensen, Karina Nyring
Hold 2023 DA/a (1a DA, 1a DA (puljetid), 2a DA, 2a DA (puljetid), 3a DA, 3a DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 LITTERÆRT PERSPEKTIV_Storytelling
Titel 2 DA/HIS forløb: Danmark i krig
Titel 3 MEDIEPERSPEKTIV_Dokumentargenren
Titel 4 Medieperspektiv:Selvfremstilling og sociale medier
Titel 5 Sprogperspektiv: Rap
Titel 6 Litterært perspektiv: Romantik
Titel 7 Litterært perspektiv:Selvfremstilling del 2
Titel 8 Sprogligt perspektiv: Humor
Titel 9 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 10 Tilladte virkemidler til terminsprøve og eksamen
Titel 11 Litterært forløb: Det moderne gennembrud
Titel 12 Mediefagligt forløb: Nyheder
Titel 13 Oplysningstid
Titel 14 Storby og modernisme
Titel 15 Remediering af Nordkraft

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 LITTERÆRT PERSPEKTIV_Storytelling

VÆRK: 5 eventyr og en eventyrfilm med det fælles tema 'forvandling':

Det litterære perspektiv:
- Tekster fra før 1700

STX bekendtgørelse for dansk:
Faglige mål i forhold til udtryksfærdigheder:
• Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.

Faglige mål i arbejdet med teksterne:
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Der arbejdes metodisk med:
• Litteraturanalyse og –fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser

LÆRINGSMÅL – vigtige nøgleord for dette forløb:
- analyse og fortolkning
- fiktive genrer
- komposition (opbygning) af litterær tekst
- personanalyse
- delanalyser >< tekstens tema

SUCCESKRITERIER:
Udover læringsmål, knytter der sig følgende elevrettede succeskriterier til dette forløb:
• Jeg kan definere og anvende begreberne analyse og fortolkning
• Jeg kan definere forskellige undergenrer inden for eventyrgenren (folkeeventyr og kunsteventyr)
• Jeg kan lave en analyse og fortolkning af udvalgte personers indre og ydre kendetegn
• Jeg kan analysere en teksts komposition ved hjælp af en analysemodel (aktantmodellen og kontraktmodellen)
• Jeg kan fortolke på temaet og moralen/budskabet i en fiktiv tekst
• Jeg kan skabe sammenhæng mellem min analyse af fremstillingsformer og den samlede fortolkning af teksten

Metodiske redskaber:
Kontraktmodellen
Aktantmodellen
De episke love

KERNESTOF:
VÆRK: 5 eventyr og en eventyrfilm med det fælles tema 'forvandling':
Folkeeventyret 'Kong Lindorm' NS: 3,2
Folkeeventyret 'Tornerose' NS: 2,8
Kunsteventyr: Historien om en Moder NS 2,3
Kunsteventyr:  Den lille Pige med Svovlstikkerne NS 1,4
Moderne eventyr: Har man sagt A af Nanna Goul NS: 7.8
Film: Strings NS: 64

Dansk i tiden s. 252 – 269 NS: 18,6
Mathilde Walther Clarck_Genkendelsen ligger i marven NS: 2.4
Litteraturens Veje: folkevisen, folkeventyret 57-66 NS: 11,3

Normalsider total: 114,1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DA/HIS forløb: Danmark i krig

Dansk-historieforløbet er et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Om forløbet står der i læreplanen, at danskfaget har særligt fokus på:
-        Tekstlæsning i en historisk sammenhæng.
-        Faglig formidling.
-        Danskfagets identitet og metode.

Mens historiefaget ifølge deres læreplan har særligt fokus på:
-        Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
-        Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
-        Historiefagets identitet og metode.

Tema: Danmark i krig

SUCCESKRITERIER:
-        I kan huske og beskrive Danmarks deltagelse i krigshandlinger fra 1. verdenskrig til i dag.
-        I kan forklare sammenhængen mellem Danmarks deltagelse i krigshandlinger gennem tiden og den måde, som denne krigsdeltagelse er blevet skildret på i litteratur, reklamer og film/tv-serier.
-        I kan reflektere over, hvordan nutidens opfattelse af Danmarks engagement i krigshandlinger rundt om i verden er et produkt af den udvikling, som vores krigsdeltagelse har forandret sig siden 1. verdenskrig.

Kernestof:
Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker NS: 2,8
Rifbjerg: De skød en stikker NS: 0,8
Ditlevsen: Nogle må dø NS: 1,2
A. Hansen. Dialog om drab og ansvar NS: 6,8
Panduro: De uanstændige NS: 16,4
Krebs Om Tommy: NS: 4.5
Husum Jeg er en hær NS: 3,9
Tv-serie Matador afsnit 21 ”Vi vil fred her til lands” NS: 25
Dokumentarfilm: Armadillo NS: 46

Normalsider total: 137,4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 MEDIEPERSPEKTIV_Dokumentargenren

I dette forløb undersøges dokumentargenren som en ikke-fiktiv genre, hvor samspil mellem ord, tekst, lyd og billede, forløbs- og fortælleforhold og brug af andre virkemidler, fx citat og kildebrug som autenticitetsmarkører i er centrum for analyse og vurdering. Arbejdet med dokumentargenren belyser desuden analyse og vurdering af de sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, genren indgår i.

STX bekendtgørelse for dansk:
Faglige mål i forhold til UDTRYKSFÆRDIGHEDER:
• Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

Faglige mål i arbejdet med TEKSTERNE:
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk

Der arbejdes med følgende MEDIEMÆSSIGE perspektiver:
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

LÆRINGSMÅL – vigtige nøgleord for dette forløb:
• Dokumentarfilm
• Faktakoder
• Fiktionskoder
• Autencitetsmarkører

SUCCESKRITERIER:
Udover læringsmål, knytter der sig følgende elevrettede succeskriterier til dette forløb:
• Jeg kan analyse og vurdere dokumentarfilms funktion i sociale og kulturelle sammenhænge
• Jeg kan navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til  dokumentargenren
• Jeg kan dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund i forbindelse med dokumentarfilmgenren

Kernestof:
Dokumentar/reality: Prinsesser fra Blokken (2016) sæson 1 afsn. 1 NS 10
Dokumentar/reality: Prinsesser fra Blokken - otte år senere (2024) sæson 1 afsn. 1 NS 10
Dokumentar: Hård udenpå (2017) sæson 1 afsn. 1 NS 10
Dansk i tiden 278-94 NS 17,4

Normalsider total 47,4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medieperspektiv:Selvfremstilling og sociale medier

I første del af forløbet vil vi se på selvfremstilling i den postmoderne virkelighed. Herunder vil vi komme ind på brugen af hhv facebook og blogs. Vi vil beskæftige os med Roman Jacobsons kommunikationsmodel og begreberne hypotekst og paratekst. Derudover vil vi drøfte Habermas, Goffman og Meyrowitz teorier om selv og selvfremstilling.
Vi vil i forlængelse heraf begive os over i en drøftelse af massemediernes indflydelse - og som følge heraf komme ind på realitygenren (hvad er reality, reaityserier og realityshows) og seersegmenter (herunder Bourdieu og Minervamodellen).

Øvrige materialer:
Lasse Vöge: "Hvad glor vi på" (Politiken 2002)
Gitte Horsbøl: "Den iscenesatte virkelighed" (2004)
Realityafsnit: De unge mødre
Dokumentar: De vilde hjerter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sprogperspektiv: Rap

Målet med forløbet er at opnå indsigt i de ofte oversete litterære kvaliteter i rap-genren. Igennem læsningen af raptekster er målet at blive i stand til at analysere rappens sproglige virkemidler – med fokus på rim og rytme, billedsprog og ordspil samt at få et indblik i rappens koder, såsom det særlige hiphop-lingo, rollespil og polyfoni.

Læringsmål:
- at kunne definere rap
- at kunne skelne mellem de forskellige subgenrer i rap.
- at kunne analysere sproglige virkemidler i rap - herunder: rimtyper, billedsprog, ordspil og polyfoni.
- at kunne fortolke på hensigten med rap.


Materialer:
Lars Bukdahl: "Poesi der" (2004)
Jokeren: "Vi nævner ingen navne"
Mc Einar: "Provokerer, onanerer"
Østkyst Hustlers: "Han får for lidt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Litterært perspektiv: Romantik

I dette forløb har vi sigtet mod at skabe et overblik over romantikkens mange perioder og strømninger - herunder har vi beskæftiget os med:

Perioder:
Universalromantikken - herunder begreber som organismetanken, monisme, dualismen og panteismen
Nationalromantikken - herunder fokus på landets situation
Poetisk realisme og romantisme - realismen skildret i et idealistisk perspektiv - vi har desuden drøftet, hvorledes mange danske tekster rummer romantistiske træk uden at være egentlig romantistiske ("skrækromantik" vs et egentligt opgør med idealerne).

Strømninger:
Nyplatonisme - herunder ideernes og fænomenernes verden.
Biedermeier - fokus på den hjemlige idyl.

Læringsmål:
Du kan redegøre for centrale tendenser i universalromantikkens og nationalromantikkens digtning.
Du kan karakterisere tekster fra romantikken med udgangspunkt i begreberne harmoni og splittelse.
Du kan udpege sprogbilleder (metaforer og besjælinger) i en romantisk tekst og forklare deres betydning.
Du kan redegøre for, hvad der kendetegner romantismen som litteraturhistorisk strømning.
Du kan anvende din viden om romantikken og romantismen til at analysere og fortolke tekster med romantiske og romantistiske træk.

Materialer:
Fibiger m. fl: "Litteraturens veje" (2012)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Denstoredanske (om Staffeldt)
Oehlenschlaeger: "Guldhornene" (1818)
NFS Grundtvig: "Danmarks trøst - Langt højere bjerge" (1820)
HCA: "Danmark mit fædreland" (1850)
Thomasine Gyllenbourg: "Den lille Karen" (1830)
Steen st. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Litterært perspektiv:Selvfremstilling del 2

I anden del af forløbet om selvfremstilling, har vi fokus på begreber og tekster, der knytter sig til selvbiografien.
I forløbet er der fokus på tekster fra nyeste tid, dvs. at de fleste tekster er fra de sidste 5 år. En vigtig pointe med forløbet er at give eleverne en erkendelse af, hvordan man via litteraturen kan fremstille sig selv, men også hvordan den hjælper den enkelte med at forstå sig selv.

Læringsmål:

- kendskab til genren

- biografisk læsning

- viden om medialisering af forfatteren

- næranalyse af uddrag af performativt biografistiske værker

- diskutere etiske aspekter af værkerne

- reflektere over erindring som fiktionalisering

-  kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse.

Begreber:
Selvbiografi
Autonarration
Autofiktion
Performativ biografisme
Knausgård
Judaslitteratur
Faktakoder
Fiktionskoder
Hovedstolen
Dobbeltkontrakten
Erindringstekster (herunder Dy Plambeck og Lone Hørslev)
Claus Beck Nielsen (herunder om selvfremstillende happenings)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sprogligt perspektiv: Humor

I dette forløb har vi fokuseret på, hvordan forskellige sproglige virkemidler kan være med til at give en tekst et særligt præg (humor). I forlængelse heraf anvendes en "humoranalysemodel" til gennemgang af aktuelle humortekster.

Formålene er:
At I kan give et kvalificeret bud på, hvad humor er
At I kan identificere og anvende begreber og sproglige redskaber såsom humorteori, betinget humor, asymmetrisk humor, sproglige ombytninger (grafologiske ombytninger og morforlogisk betydning), homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger


Materialer:
Danske spil reklamer - der er så meget kvinder ikke forstår
Klip fra stand-up og satireshows
Michael Balle Jensen: "Humor i dansk" (2007)
ATS: "Gakkelak" (2/11-2013) "Søren Pind kalder Obama i samråd" (14/12-13)
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (2004)
Henriette Flind m. fl.: "Nynnes dagbog" uddrag (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel

Kort forløb med afsæt i Susan moses bog og ppts om de skriftlige genrer på stx.

Vi arbejder med den reflekterende artikel.

Læringsmål:
- At styrke skriftligheden inden for de forskellige genrer ved at sætte fokus på genrekrav og træne forskellige delelementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte virkemidler til terminsprøve og eksamen

I må til terminsprøven og eksamen benytte følgende hjemmesider:

Ordbogen.com/da
Ordnet.dk
synonymet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Litterært forløb: Det moderne gennembrud

Målet med dette forløb har været at få et overblik over de herskende tanker og dominerende kunstneriske udtryksformer inden for det moderne gennembrud i Norden.

Nøglepunkter:
Hovedstrømninger i perioden med fokus på et nyt samfund og aktuelle begivenheder – herunder en perspektivering til oplysningstiden og romantikken.
Georg Brandes og mottoet ”At sætte problemer under debat”.
Pariserkommunen
Billedanalyse: Denotativ og konnotativ beskrivelse. Herunder Komposition, balance, bevægelse, synsvinkel, rum, farve, lys, ikonografi.
Sædelighedsfejden

Materiale:
Dokumentar: "1800-tallet på vrangen"
Georg Brandes: fra "Forelæsninger om det 19. Aarhundredes Litteratur" (forelæsning)
Holger Drachman: "Engelske socialister" (digt)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle)
IP Jacobsen: Fru Marie Grubbe
Filmatisering af Henrik Ibsens "Et dukkehjem"
Billeder fra det moderne gennembrud (billedanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mediefagligt forløb: Nyheder

I dette forløb skal vi lære noget om, hvad en nyhed er. Vi skal se på nyhedens funktion og rolle. I forlængelse heraf på afsenderorienteret vs modtagerorienteret formidling – herunder de fem nyhedskriterier, de forskellige nyhedsgenrer (og formål), argumentationen i nyheder samt nyhedslayoutet (både sprogligt og visuelt). Vi beskæftiger os primært med de skrevne nyheder (avisartikler).

Læringsmål:
At kende til dansk nyhedsformidling og kunne analysere og fortolke nyhedsartikler med henblik på at forstå nyhedens rolle.

Succeskriterier:
-At kunne identificere forskellige nyhedstyper
- At have kendskab til de forskellige målgrupper
- At kunne forstå kommunikationssituationen
- At kunne analysere skriftlige nyhedsartikler med afsæt i nyhedskriterier og komposition.
- At kunne analysere artiklernes sproglige virkemidler

Materialer:
Henning Olsson: "Ryd forsiden" (2004)
Mediehåndbogen (nettet) om avisformater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Oplysningstid

INKL VÆRKLÆSNING

I dette forløb skal vi arbejde med oplysningstiden gennem Holbergs briller. Herunder skal vi læse Holbergs: Erasmus Montanus og Epistel 347 om maskerader. Vi runder af med filmen: En kongelig affære og sætter den nutidige fremstilling over for den samtidige.

Vi har fokus på oplysningstidens rammer, projekt og karakteristika - herunder begreber som empirisme, ligeret, rationalisme, anti-autoritet, anti-elitær forståelse, tolerance (religiøse uoverensstemmelser og deisme) og det idealistiske projekt.

Vi arbejder med Holbergs skrivestil og projekt og behandler kort 5aktsmodellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Storby og modernisme

Formålet med dette tematiske forløb er at give eleverne en indsigt i den modernismeforståelse, der har hersket fra det moderne gennembrud og frem til 2. verdenskrig samt måden hvorpå storbyen er blevet skildret herigennem.

Nøglebegreber:
Storby og det moderne gennembrud
Storby og modernitet/modernisme samt konsekvenser af moderniteten – herunder Spleen, fremtidsdyrkelse, fremmedgørelse og søgen efter sammenhæng
Storby og postmodernisme – herunder det centrumløse, fragmenterede samfund, massemedier, værdirelativisme og pluralisme – men dog fokus på mulighederne.
Den historiske avantgarde – herunder: Dadaisme, futurisme og surrealisme
Mellemkrigstid, EKSPRESSIONISME og Tom Kristensen
Efterkrigstid og Heretica


Materialer:
Kompendie indeholdende følgende tekster:
Knut Hamsun: "Sult" (1888)
Johannes V. Jensen: "Knokkelmanden" (1907)
Filippo Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) og "Nat i Berlin" (1921)
Tristan Tzara: Dadasang (1923)
Ole Sarvig: "Kold aften" (1943) og "Nathospital" (1943)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Remediering af Nordkraft

Formålet med dette forløb er at se på og få en forståelse af de valg, man træffer i forbindelse med eksponeringen af en historie - hvad end det er som roman eller medieværk. Vi vil således drøft genrernes muligheder og begrænsninger med afsæt i den konkrete historiefortælling i Nordkraft. Vi vil desuden analysere indholdsiden i Nordkraft - herunder perspektivere den til vores samfund i dag.

Læringsmål:

Nordkraft som film
Jeg kan lave en filmteknisk analyse med henblik på:
-Genre
-Dramaturgi
-Fortælleforhold
-Filmiske virkemidler – herunder kameravinkler, billedudsnit, lys, lyd, farve og symboler

Jeg kan lave en indholdsanalyse og fortolkning med afsæt i
-Personkarakteristik
-Indre og ydre miljø
-Sproganalyse
-Motiv og tema

Nordkraft som bog:
Jeg kan analysere en roman med fokus på:
-Fortælleforhold
-Miljø
-Personkarakteristik

Jeg kan fortolke en roman med afsæt i temaanalyse og stemning
Jeg kan perspektivere til samtiden med afsæt i samfundsforståelse, samfundsgrupper og aktualitet

Bog vs film:
Jeg kan sammenligne roman og film med afsæt i tidligere nævnte kriterier (herunder fortælleforhold, miljø og karakterer).
Jeg kan reflektere over filmiske til – og fravalg ifb med filmatiseringen af en roman - og begrunde disse fagligt.
Jeg kan vurdere bog og film med perspektivering til aktuelle anmeldelser.

Materialer:
Ole christian Madsen: Nordkraft 2005.
Jakob Ejersbo: Nordkraft 2002 - inkl overlay fra CFU
Sørn Søgaard: Nordkraft - fra bog til film, 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer