Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Freja Schloss, Lasse Christensen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier, vælgere og partier
Titel 2 Demokrati, magt og medier
Titel 3 Hvorfor er politik så polariseret i dag?
Titel 4 Hvorfor udfordres vi af det senmoderne samfund?
Titel 5 Hvorfor er ulighed et problem? (sociologi)
Titel 6 Et styrket eller svækket EU?
Titel 7 Samfundsøkonomi i en verden med deglobalisering?
Titel 8 Hvad har kommunalpolitik med mig at gøre?
Titel 9 Global politik i en kaotisk verdensorden?
Titel 10 Dansk udenrigspolitik i rovdyrenes tid?
Titel 11 Hvad betyder den globale ulighed?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier, vælgere og partier

I dette forløb uddyber vi de politiske ideologier. Desuden kigger vi også også på de politiske partier og deres vælgere.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Udvalgte begreber:
Liberalisme, individualisme, natvægtestat,economic man, negativ frihed, usynlig ,hånd, konservatisme, Sammenhængskraft,Organisk samfundssyn,Socialisering,Patriarkalsk familieform,Nation,Hierarki, Social ansvarlighed, Obedient man, socialisme merværdi, klassekamp, virtue man, equality in outcome og opportunity, solidaritet, ideologiske forgreninger, værdi- og fordelingspolitik, vælgeradfærd, Kernevælger, Class-voter, Marginalvælger, Issue-voter, Nærhedsmodellen, Retningsmodellen, Personfaktor, molins model (ydre faktor, parlamentarisk faktor, oppions faktor, personfaktor, parti, populisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati, magt og medier

I dette forløb kigger vi nærmere på, hvordan man fordeler magten på en demokratisk måde i et samfund som det danske.Vi skal også kigger nærmere på valg og valgsystemer. Slutteligt kigger vi også mediernes rolle. Undervejs får I lov til at dykke ned i andre ikke-demokratiske styreformer.

Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske -sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog



Kernestof
Politik
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Begreber
Definition af politik (Easton, Lasswell, Rasmussen), Eastons model, magt, ressource magt, institutionel, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt, magtopfattelser (pluralistisk, korporatisme, elitistisk, demokratisk marxistisk,), demokrati (repræsentativ direkte,) demokrati forståelser (deltagelse og konkurrence, derivativt), Dahls kriterier,. parlamentarisk styringskæde, valg, valgmetoder (forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse), lovgivningsprocessen, beslutningsmodeller (rationel, inkrementalisme, forhandlings, skraldespand), regeringstyper,  parlamentarisme, embedsmænd
Medialisering, nyhedskriterier,  meningshorisont, handlingshorisont, gatekeeper, mediernes rolle (jagt, vagt, hyrde og redningshund)), styreformer (liberalt demokrati, polyarki, elektoralt demokrati, minimalistisk demokrati, elektoralt autokrati, lukket autokrati)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er politik så polariseret i dag?

I mange lande ses en tendens til politisk polarisering, og at politiske holdninger defineres af følelser. I samfundsfag kaldes dette for affektiv polarisering (= følelsesmæssig polarisering).

I Storbritannien blev Brexit-afstemningen i 2016 kilde til stor affektiv polarisering. På trods af Brexit har der fortsat været en stor immigration til Storbritannien, og det har skabt en endnu dybere konflikt i det britiske samfund. I juli 2024 gik utilfredse britere på gaderne i store demonstrationer imod immigrationen. Efter knivdrabene i Southport udviklede utilfredsheden sig til voldelige protester. Briterne strides om enten at elske eller hade Brexit og immigrationen til landet.

I USA kom Hillary Clinton i 2016 til at sige, at halvdelen af Trumps tilhængere var "the basket of deplorables" (...) "they're racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamophobic", hvorefter Hillary tabte præsidentvalget til Donald Trump. Da Trump tabte valget til Biden i efteråret 2020 endte det med at fanatiske Trump-tilhængere stormede Kongressen 6. januar 2021, fordi de troede på Trumps løgn om at valget var blevet stjålet. Undersøgelser viser, at omkring en tredjedel af amerikanerne stadig tror, at valget blev stjålet fra Trump.

I Frankrig opstod der i 2018 en protestbevægelse, der var vrede over Macron og de reformer, han forsøgte at indføre. "De gule veste" gik på gaderne i demonstrationer mod eliten, og rystede det franske samfund i en lang periode. I 2022 stemte mere end 4 ud af 10 vælgere på højrefløjspolitikeren, Marine Le Pen, til præsidentvalget, og politiske iagttagere forudser, at hun har en reel chance for at blive Frankrigs næste præsident i 2027.

I Danmark har man tidligere talt nedsættende om "Udkantsdanmark" eller "den rådne banan". Modreaktionen viste sig med Inger Støjberg, der har talt negativt om "de fine saloner i København", og i 2020 parafraserede hun Trump ved at sige, at hun ville "dræne sumpen".

Men hvorfor er de politiske grupperinger blevet så splittede, og har det nogen betydning for os?

- “High inequality is associated with higher rates of crime, greater risk of stress-related illness, and greater political polarization.” Keith Payne

- "Hatred, anger, and violence can destroy us: the politics of polarization is dangerous." Rahul Gandhi

- "I'm a fan of polarization. If you make something that is palatable to everybody, it's like making vanilla ice cream, and I think we have enough of that." Chris Stapleton
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor udfordres vi af det senmoderne samfund?

Forløbet undersøger dels i hvilket omfang særligt unge (mis)trives i dag, dels hvilke sociologiske forklaringer, der kan gives på de tendenser, man empirisk kan observere.

Forløbet har fokus på følgende sociologiske teoretikere:
- Lars Dencik (familietyper)
- Per Schultz Jørgensen
- Anthony Giddens
- Thomas Ziehe
- Hartmut Rosa
- Ulrich Beck
- Axel Honneth
- Erving Goffman/Joshua Meyrowitz
- Habermas

Forløbet omhandler følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor er ulighed et problem? (sociologi)

Forløbet undersøger hvorfor forskellige former for ulighed er problematiske for det danske samfund.

Typer af ulighed, der undersøges:
- økonomisk/social ulighed
- ulighed i kønsnormer
- etnisk/kulturel ulighed

Forløbet omhandler følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Et styrket eller svækket EU?

“I have always believed that Europe would be built through crises, and that it would be the sum of their solutions.” (Jean Monnet, 1976)

EU er en organisation, der er omgivet af kriser.

Da Rusland 24. februar 2022 angreb Ukraine, blev det tydeligt, at EU havde sovet i timen. Europa er for svagt politisk og militært til selv at redde Ukraine. Nu hvor USA med Trump som 47. præsident vakler i støtten til Ukraine, står EU alene.

Storbritanniens ”Brexit” fra EU 31. januar 2020 reducerede antallet af medlemslande fra 28 til 27. Det har skabt både et økonomisk og et symbolsk problem – der mangler penge i EU-kassen, og det er skidt for EU at Storbritannien ikke længere ønsker at være med i klubben.

De sydeuropæiske lande har længe været gældsramte, og coronakrisen og inflationskrisen har kun forværret den økonomiske situation i Sydeuropa.

Flygtninge og asylansøgere fra MENA-landene (Mellemøsten og Nordafrika) banker i stort omfang på Europas dør, og Schengen-samarbejdet ligger derfor i ruiner. Medlemslandene kan ikke blive enige om at indgå aftaler om at fordele flygtninge/migranter, for flere af landene nægter simpelthen at modtage dem. Italienerne og grækerne er vrede over at EU ikke hjælper dem, og i Nordeuropa lukker man grænserne for at forhindre strømme af flygtninge og migranter i at bevæge sig nordpå. EU har indgået aftaler med Tyrkiet, som får penge for at lukke grænserne til Europa, men aftalerne knirker og kritiseres af menneskerettighedsorganisationer.

De EU-skeptiske partier i medlemslandene får mere og mere indflydelse - hvilket bl.a. kom til udtryk ved Europaparlamentsvalget i maj 2019 - så EU ses i stigende grad som et monster, der skal begrænses eller forlades. Parallelt hermed opfatter flere europæere EU som årsag til – snarere end et værn mod – globaliseringen. Dertil kommer at valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalg er lav i alle europæiske lande, og mange anskuer EU-systemet som en relativt udemokratisk institution.

Så vil kriserne styrke EU eller svække fællesskabet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samfundsøkonomi i en verden med deglobalisering?

Forløbet tager udgangspunkt i Trumps toldkrig, og de problemer som den medfører for os i EU/Danmark.

Formålet med forløbet er at introducere til generel viden om økonomi og velfærd, og at kvalificere til diskussioner om hvordan den danske velfærdsstat bør indrettes nu og i fremtiden.

- Hvilke handelsteorier kan vi bruge for at forstå frihandel vs. protektionisme?
- Hvilke protektionistiske værktøjer findes der, og hvilke konsekvenser medfører told?
- Hvilke forskellige velfærdsmodeller findes der, og hvad er de karakteriseret ved?
- Hvilke interne udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvordan udfordrer den økonomiske (de)globalisering og andre eksterne fænomener den danske velfærdsstat?
- Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb, og hvilken betydning har kredsløbet for velfærdsstatens finansiering?
- Hvad er en god økonomi, og hvordan kan man politisk forsøge at skabe en god økonomi?
- Hvordan defineres grænsen mellem velfærdsstatens ansvar og den enkeltes eget ansvar for velfærden?
- Er økonomisk vækst og velstand det vigtigste mål for den danske velfærdsstat?
- Hvordan håndteres velfærdsstatens udfordringer bedst?
- Hvordan måler man konkurrenceevne, og hvordan er Danmarks konkurrenceevne?

Følgende kernestof behandles:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Materiale:
- Økonomiens Kernestof (2022)
- diverse artikler og tv-klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvad har kommunalpolitik med mig at gøre?

”Kommunalpolitik er dødssygt, mener 4 ud af 5 unge”. Det viste en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for nogle år siden.

Skyldes det, at unge danskere dybest set er ligeglade med politik (så snart det ikke Trump, der finder på nye vilde tiltag)? Eller skyldes det, at der ikke træffes vigtige beslutninger i Byrådet?

Forløbet vil tage udgangspunkt i et grundlæggende spørgsmål her op til kommunalvalget 18. november 2025: hvilken betydning har lokalpolitik?

I lang tid har den offentlige sektor været domineret af ”New Public Management”, der har til hensigt at skabe mere decentralisering. Men har ”New Public Management”-bølgen virket mod hensigten og i virkeligheden fastlåst kommunerne i stramme regler og stram økonomi, og har det kommunale selvstyre som følge heraf mistet sin betydning?

Forløbet vil bl.a. omhandle følgende spørgsmål:
- Chikane af kommunalpolitikere gør det vanskeligt at få kandidater til at stille op til valg - hvad gør det ved det lokale demokrati?
- Hvordan er ansvarsfordelingen mellem de offentlige myndigheder?
- Hvor decentraliseret er Danmark i internationalt perspektiv?
- Hvad er New Public Management, og hvordan har den strømning præget styringen af den offentlige sektor i dag?
- Hvilke socio-økonomiske forskelle er der mellem kommunerne, og hvilken vælgeradfærd karakteriserer de forskellige kommuner?
- Hvilke debatter dominerer i Roskilde Kommune, og hvorfor dominerer netop disse emner?

Materiale:
- Anders Brandt Sørensen & Anders Broholm: ”Byrådet – magt og politik i baghaven”. 2. udgave. Columbus, 2021.
- Christensen & Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark (3. udgave). Gyldendal, 2021. Kapitel 8 om kommunalpolitik (side 150-168), og kap.7 om New Public Management (side 144-147).
- https://faktalink.dk/emner/kommunalvalg (Faktalink om kommunalvalg)
- Resultater fra kommunalvalget 2021: https://www.kmdvalg.dk/kv/2021/KMDValgKV.html
- Resultater fra regionsvalget 2021: https://www.kmdvalg.dk/rv/2021/KMDValgRV.html

Faglige mål:
- viden om det kommunale selvstyre
- evne til at deltage i aktuelle debatter om det kommunale selvstyre (herunder relevante forhold omkring selve kommunevalget)
- viden om samfundsfaglig metode (med fokus på den metodiske terminologi)
- evne til at foretage en samfundsfaglig undersøgelse med inddragelse af relevante metodiske overvejelser i de forskellige led i processen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Global politik i en kaotisk verdensorden?

Hvad karakteriserer international politik i 2025?

Følgende spørgsmål vil blive behandlet:
- Hvilken verdensorden præger den globale scene i dag?
- Hvilke stormagter dominerer i dag, og hvad betyder det for Vesten?
- Hvilke teorier og begreber kan hjælpe os til at forstå international politik?
- Kan internationale organisationer danne rammen om et fornyet internationalt samarbejde, eller vil de snarere miste deres betydning?
- Hvordan håndterer Vesten mest hensigtsmæssigt en verden med krig, afglobalisering og usikkerhed?

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Materiale:
- Jakob Sinding Skött & Jesper Hjarbæk Rasmussen: IP-bogen. 2. udgave. Columbus, 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigspolitik i rovdyrenes tid?

Siden Trump blev præsident for anden gang, har hans administration lagt stærkt pres på Danmark for at USA skal overtage Grønland.

Grønlandskrisen har skabt et voldsomt udenrigspolitisk problem for Danmark, for hvordan håndterer man bedst et så primitivt og brutalt et pres fra en allieret, der slet ikke følger de normale diplomatiske spilleregler for hvordan lande agerer over for hinanden i en regelbaseret verdensorden?

Hvad afgør et lands udenrigspolitik her i "rovdyrenes tid", og hvilke mål og muligheder påvirker valget af udenrigspolitik?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvad betyder den globale ulighed?

Følgende spørgsmål vil blive behandlet:
- Hvorfor er der så stor ulighed, underudvikling og fattigdom i nogle lande?
- Hvordan kan man løse udviklingsproblemer - hvilke udviklingsstrategier er bedst?
- Udviklingsbistand - hvem giver, hvem får og hvorfor?
- Hvordan går det med de svageste stater i verden?
- Hvorfor er det så svært at løfte "svage stater"?

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer