Holdet 1apz bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Aida Ümit Dönmez
Hold 2025 bk/sr2 (1apz bk, 1apz bk (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Indtryk og udtryk i kunsten
Titel 2 Barokken
Titel 3 Moderne arkitektur
Titel 4 Menneskekroppen i kunsten
Titel 5 Samtidskunst
Titel 6 Eksamensprojekt - Identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Indtryk og udtryk i kunsten

De faglige mål for forløbet har været at arbejde med visualiseringsopgaver på et analytisk grundlag samt at kunne skelne mellem forskellige gengivelsesstrategier i billedkunst. Eleverne har arbejdet både praktisk og teoretisk med realistisk, ekspressiv og impressionistisk gengivelse og opnået forståelse for, hvordan de forskellige udtryk adskiller sig i forhold til form, teknik og virkemidler.

Der har desuden været fokus på billedanalyse med særlig vægt på formalanalyse, hvor eleverne har arbejdet med at undersøge og beskrive billeder ud fra deres visuelle opbygning.

I forløbet har eleverne lavet tre praktiske opgaver: et realistisk portræt, et ekspressivt portræt samt et impressionistisk storbymotiv, hvor de har eksperimenteret med de forskellige gengivelsesstrategier i deres eget billedarbejde.

Materiale:
Henrik Oxvig, Jørgen Eriksen: Grundbog i kunst og arkitektur - Kunstens rum. Systime. Side 105-116.
Jonas Wolter: Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst. Det ny forlag. 2013. Side 157-162.
Jonas Wolter: Temaer i kunsten 2. Grundbog til billedkunst 1. udg. 2. opslag 2019. Det ny forlag. Side 75-78.
Side 75-80 og 87-89 i dokumentet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barokken

Vi har haft et kort forløb om barokken med fokus på periodens kendetegn som drama, bevægelse, stærke lys- og mørkekontraster samt følelsesladede og realistiske fremstillinger. Vi har arbejdet med sammenhængen mellem kunst, religion og magt og analyseret værker af blandt andre Caravaggio, Rembrandt og Rubens. Forløbet har kombineret billedanalyse med praktisk arbejde, hvor eleverne selv har eksperimenteret med barokkens virkemidler, især lys og komposition, i egne billeder.
Materiale:
Henrik Oxvig, Jørgen Eriksen: Grundbog i kunst og arkitektur - Kunstens rum. Systime. Side 83-90.
Lærerforfattet materiale.

Praktisk opgave:
Male en frugt i barokstil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Moderne arkitektur

Dette forløb har omhandlet moderne arkitektur med fokus på at opbygge elevernes færdigheder i en analytisk tilgang til arkitektur. Eleverne har arbejdet med at udvikle en grundlæggende forståelse for arkitekturens virkemidler, herunder hvordan form, funktion, materialer og rumlige løsninger spiller sammen i arkitektoniske værker.

Derudover har forløbet haft som mål at styrke elevernes evne til at iagttage, beskrive og vurdere arkitektur ud fra både æstetiske og funktionelle perspektiver. Gennem arbejdet er eleverne blevet introduceret til, hvordan moderne arkitektur kan analyseres og forstås i forhold til sin kontekst og sit formål, samt hvordan arkitektur påvirker og organiserer menneskers hverdag og omgivelser.

Materiale:
Jørgen Holdt Eriksen, Sophie Holm Strømog Henrik Oxvig. Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum. 1. Udgave, 1. Oplag, 2013, side 37-44.
Internetsider
Le Corbusier
https://dac.dk/viden/artikler/le-corbusier/
Modernismen
https://dac.dk/viden/artikler/modernismen/

Praktsike opgaver:
- I grupper bygge moderne arkitektur af pap.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Menneskekroppen i kunsten

Formålet med forløbet er at undersøge, hvad en skulptur er, og hvilke virkemidler der anvendes i skulpturel kunst. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige stilhistoriske udviklinger i skulpturen og forstå, hvordan kropsidealer og fremstillingen af menneskekroppen ændrer sig fra antikkens Grækenland over renæssancen til modernismen og ekspressionismen.
I forløbet har eleverne både arbejdet teoretisk og praktisk. De har i grupper lavet fremlæggelser af udvalgte stilperioder for klassen og arbejdet med analyse af skulpturer ved hjælp af et analyseskema med fokus på formalanalyse. Derudover har eleverne udført to praktiske opgaver: en realistisk skulptur af et hoved med fokus på proportioner og naturalistisk gengivelse samt en ekspressiv skulptur i papmaché, hvor der blev eksperimenteret med form, udtryk og materialitet.
Samlet har forløbet givet eleverne indsigt i både skulpturens historiske udvikling, forskellige æstetiske udtryk og praktisk erfaring med at arbejde skulpturelt.

Praktisk opgave:
1.  Naturalistisk skulptur af ler.
2. Moderne skulptur lavet i grupper.

Materialer:
Lærerforfattet materiale.
Katrine Busk. Billedkunstbogen, 2022. Om skulptur.
Jørgen Holdt Eriksen, Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig. Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum. Systime, Århus 2013. Pp. 76-77 105-112.
Jonas Wolter. Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst. 2014, side 59-63.
Jonas Wolter. Temaer i kunsten Grundbog til billedkunst. 2023, side 128-131.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samtidskunst

Formålet med forløbet om samtidskunst er at give eleverne indsigt i samtidskunstens udtryk, problemstillinger og funktion i en nutidig, samfundsmæssig og kunsthistorisk kontekst. Der har været fokus på at forstå, hvordan samtidskunst ofte forholder sig kritisk, undersøgende og eksperimenterende til aktuelle emner, og hvordan den adskiller sig fra tidligere kunsthistoriske perioder. Eleverne skal desuden kunne analysere og fortolke samtidskunst med fokus på både form, indhold og kontekst samt opnå kendskab til kunstnere og værker fra forskellige dele af verden, også uden for den traditionelle vestlige kunsthistorie.
I forløbet har eleverne i grupper arbejdet med forskellige samtidskunstnere og fremlagt deres arbejde for klassen. Som praktisk opgave har eleverne valgt mellem fotokunst og performancekunst, hvor de selv har eksperimenteret med samtidige kunstneriske udtryk og arbejdsformer.
Arbejdsformerne har primært været gruppearbejde, elevoplæg og klassediskussioner, hvor eleverne har haft mulighed for at diskutere og reflektere over samtidskunstens rolle og betydning i dag.

Opgave:
Performance eller fotokunst i grupper.

Materiale:
Jesper Bek et.al. For Øjeblikket 1. Samtidskunst til billedkunst C. København 2009 pp. 23-37.
Jørgen Holdt Eriksen, Sophie Holm Strømog Henrik Oxvig. Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum. 1. Udgave, 1. Oplag, 2013 pp. 145-152.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekt - Identitet

I eksamensprojektet har eleverne arbejdet med temaet identitet i samtidskunsten. De har undersøgt, hvordan udvalgte kunstnere behandler og udtrykker identitet i deres værker, og har brugt deres iagttagelser som afsæt for deres eget kunstneriske arbejde.

Med udgangspunkt i denne undersøgelse har eleverne selv udviklet et værk, der tager afsæt i deres egen identitet – enten ved at synliggøre, undersøge eller skjule den. Eleverne har selv valgt materialer og udtryksform og har arbejdet med at omsætte deres idéer og refleksioner til et personligt kunstnerisk udtryk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer