Holdet 2025 ng/1s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Hans Lerche
Hold 2025 ng/1s (1s ng, 1s ng (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vejr og klima
Titel 2 Hydrologi
Titel 3 Geologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vejr og klima

FORMÅL

Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...

... den nære astronomis betydning for årstider og dagslængde på jorden.
... sammenhængen mellem himmellegemers temperatur og deres udsendte stråling: Intensitet og bølgelængde.
... Jordens strålingsbalance, herunder indstråling, albedo, udstråling og tilbagestråling.
... drivhusgassernes betydning for jordens klima.
... Milankovitch-cykler og deres betydning for Jordens klima.
... indbyrdes korrelationer mellem stofmængde, luftvolumen, lufttemperatur og lufttryk.
... atmosfærens lag og de dertil hørende tryk- og temperaturgradienter.
... Corioliseffekten og den betydning for Jordens vinde.
... de fysiske mekanikker bag kyst- og fastlandsklima.
... vindceller, termiske og dynamiske trykbælter, vindbælter og jetstrømme.
... de fysiske mekanikker bag søbrise og landbrise.
... indbyrdes korrelationer mellem lufttemperatur, mætningspunkt, absolut og relativ luftfugtighed og dugpunkt.
... tør- og fugtadiabatisk temperaturgradient
... frontpassager, koldfront, varmfront og okklusion samt relaterede skytyper.
... stigningsregn, konvektionsregn og frontregn.
... den intertropiske konvergenszones og polarfrontens sæsonbetingede vandringer og deres betydning for nedbøren.

Eleven skal desuden kunne...

... identificere klimabælte og plantebælte ud fra en hydrotermfigur.
... tegne et isobarkort, identificere høj- og lavtryk og bestemme vindretninger.
... anvende dugpunktskurven, luftfugtighedsformlen og den adiabatiske temperaturgradient til at bestemme ændringer i luftfugtighedsparametre
... forklare lokale og globale nedbørsmønstre ud fra topografi, breddegrad og havstrømme.
... forklare variationer i vandløbs vandføring ud fra hydrotermfigurer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hydrologi

FORMÅL

Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...

... vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
... betydningen af jordens porøsitet og permeabilitet for vandbalancen.
... nedbørsoplande og vandskel og deres betydning for vandløb.
... vandløbs øvre, mellemste og nedre zone og deres karakteristika.
... opmåling af dimensioner og strømhastighed i et vandløb.
... bestemmelse af kornstørrelsefordeling i et sediment.
... betydningen af vandløbets strømhastighed for bundsedimentet.
... frie og spændte grundvandsmagasiner.

Eleven skal desuden kunne...

... anvende vandbalanceligningen til at udregne manglende parametre.
... forklare regionale forskelle i vandbalancen.
... beregne potentiel fordampning ud fra andre klimaparametre (evt. vha. CAS).
... tegne en nedbørs- og fordampningsgraf for en udvalgt lokalitet.
... fremsøge, formidle og vurdere statistisk data.
... opstille og evaluere en hydrologisk model for et nedbørsopland.
... tegne et nedbørsopland på et topografisk kort.
... foretage en vandløbsanalyse, herunder rangorden og dræneringsmønster.
... bestemme tværsnitsareal og vandføring ud fra opmålinger i et vandløb.
... vurdere et grundvandsmagasins kvalitet ud fra geologiske oplysninger.
... vurdere udnyttelsen af en vandressource ud fra er bæredygtighedsmæssigt synspunkt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geologi

FORMÅL

Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...

... den pladetektoniske model, herunder typer af pladegrænser og de geologiske processer relateret hertil.
... det geologiske kredsløb
... klasser af magma og de bjergarter og mineraler, som de kan danne.
... vulkantyper, udbrudstyper og deres relation til magmaklasser.
... metamorfe processer: Grader af metamorfose og deres relation til forskellige tektoniske miljøer.
... sedimentære processer: Erosion, transport og aflejring.
... sedimentære bjergartsklasser: Klastiske, kemiske og biogene.
... Danmarks istidshistorie: Istider, mellemistider og isfremstød.

Eleven skal desuden kunne...

... genkende og klassificere bjergarter som sedimentære, magmatiske eller metamorfe.
... genkende og navngive følgende sedimentære bjergarter: Kalksten, kridt, sandsten, lersten, tørv, brunkul, stenkul, stensalt
... genkende og navngive følgende magmatiske bjergarter: Basalt, gabbro, rhyolit, granit.
... genkende og navngive følgende magmatiske udbrudsprodukter: Aske, lapilli, bomber, pimpsten, svovl
... genkende og navngive følgende metamorfe bjergarter: Marmor, fyllit, schist, gnejs, kvartsit.
... identificere følgende glaciale landskabselementer på en højdemodel: Bundmoræne, randmoræne, dødislandskab, smeltevandsslette, tunneldal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer