Holdet 1u sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anna Venge-Jep, Jacob Jørgensen
Hold 2025 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed
Titel 2 Dansk demokrati, politik og magt
Titel 3 Sociologi og det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi: Hvordan penge styrer samfundet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefacetteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).
Forløbet indeholder også en samarbejdsfalde med dansk, hvor du vil skulle udvikle en policy slam der belyser ulighed.

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- At du kan forklare hvad en velfærdsmodel er
-- At du kan forklare Maslows behovspyramide
-- At du kan kende forskel på de tre forskellige velfærdsmodeller
-- At du kan give eksempler på, hvad stat, marked og det civile samfund kan løse af opgaver i en velfærdsmodel
-- At du kan give eksempler på centrale dele af både den offentlige sektors indtægter og udgifter
-- At du kan undersøge den danske velfærdsstats udfordringer i et talmateriale
-- At du kan forklare nogle af velfærdsstatens aktuelle udfordringer
-- At du kan stille forslag til, hvordan nogle af velfærdsstatens udfordringer kan løses


Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundets syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Maslows behovspyramide, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, den offentlige sektors indtægter og udgifter, demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres


Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.

Litteratur (samlet i kompendium):
Kauffeldt, Søren: ”C-bogen” s. 40-42 . 2014, Forlaget Columbus
Kureer, Frederiksen: ”Samfundsfag C” 2 udg. , S. 186, 188-193, 2008, Systime
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 2. udgave s. 21, 2014, Forlaget Columbus
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 4. udgave s. 100-8, 2021, Forlaget Columbus
Brøndum og Berg: "Vores Samfund" s. 48-65, 2024, Forlaget Columbus
POLITIKEN, Tirsdag 5. juni 2012: "Ishøj Gymnasium: 5,4 i snit – Aurehøj: 7,7"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Sociologi og det senmoderne samfund

1. Beskrivelse af forløbet

Forløbet har omhandlet identitet, socialisering, kultur, ungdomsliv, sociale medier, livsformer og social ulighed i det senmoderne samfund. Der er arbejdet med samfundstyper og socialkarakterer med fokus på overgangen fra traditionelle samfundsformer til det senmoderne samfund. I den forbindelse er der arbejdet med Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Ulrich Beck som centrale teoretikere.

Der er videre arbejdet med normer, sociale roller og socialisering, herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering, social kontrol, sanktioner og rollekonflikter. Forløbet har også behandlet identitetsdannelse, kultur, national identitet, integration, sociale medier og iscenesættelse af identitet. Herudover er der arbejdet med livsformer, Minervamodellen, Pierre Bourdieus begreber samt social arv og ulighed.

Forløbet har koblet teori og empiri gennem artikler, dokumentar, podcast, video, cases, elevdiskussioner, skriftlige opgaver, analyseøvelser og fremlæggelser. Der er arbejdet med at anvende sociologiske begreber og teorier på konkrete problemstillinger om unge, præstationspres, sociale medier, familieformer, integration, livsstil og social ulighed.

2. Faglige mål: Vi træner alle de faglige mål, med særligt fokus på de taksonomiske niveauer

3. Kernestof / kernestofområder og centrale begreber
Sociologi
samfundstyper
socialkarakter
det senmoderne samfund
aftraditionalisering
individualisering
adskillelse af tid og rum
udlejring af sociale relationer
eksperter og ekspertsystemer
ansigtsløse relationer
refleksivitet
eksistentiel angst
kulturel frisættelse
formbarhed
subjektivisering
ontologisering
potensering
risikosamfund
institutionaliseret individualisering
valgbiografi
socialisering
primær, sekundær og dobbeltsocialisering
socialiseringsarena
familien og familieformer
normer
formelle og uformelle normer
internalisering
sociale modreaktioner
sanktioner
social kontrol
sociale roller og rollekonflikter
identitet
jeg-identitet
personlig identitet
social identitet
kollektiv identitet
Mead: I og Me
rolleovertagelse
imitation
bestemt anden
generaliseret anden
sociale grupper
kultur
symboler, ritualer, værdier og helte
national identitet
nation
sammenhængskraft
forestillet fællesskab
nationalisme
jeg-kultur og vi-kultur
den rene identitet
bindestregsidentitet
kreolsk identitet
Honneths anerkendelsesteori
krænkelsesformer
assimilation
segregation
pluralistisk integration
hverdagslivet
Goffman: face, setting, frontstage og backstage
branding
image
livsformer
Minervamodellen
Bourdieu: habitus, kapital og felt
social arv
ulighed.

Politik
national identitet
nationalisme
integration
sociale medier som arena for kommunikation og påvirkning

Økonomi
social arv
ulighed
livsformer

4. Litteratur
Grundbog: Luk samfundet op! (4. udg.)

s. 29-37
s. 37-43
s. 43-52
s. 52-60
s. 61-71
s. 71-73
s. 73-78
s. 79-86
s. 86-91
s. 91-99

Supplerende stof

Danmarks Statistik: Var alting bedre i gamle dage
dr.dk: Hver tredje gymnasieelev oplever stress, 23.12.2017
BUPL: Massivt samfundspres: Børn og unge får dårligt selvværd, stress og angst, 16.08.2018
Zetland: Her er hvad sociale medier gør ved unge, 05.06.2018
Podcast P1: Brinkmanns Briks - Generation perfekt præstation, 13.03.2019
TV2: Her er Danmarks 37 forskellige familieformer, 31.07.2016
Danmarks Statistik: Regnbuefamilien er blevet større, 15.08.2019
DR-dokumentar: De perfekte piger, afsnit 1
Politiken, 2017: Jeg bliver aldrig rigtig dansk – aldrig rigtig arabisk
analyse af artikel om integration: Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder
video: Internettets betydning for individet fra luksamfundetop.dk
Politiken: Hvor er de kritiske spørgsmål til eksperterne når de påstår…, 21.10.2021
debatindlæg: Hvorfor overlod vi en generation til at opdrage sig selv?
BT: Pernille Rosenkrantz-Theil, Danmark skal være det bedste land at være barn i, 29.07.2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi: Hvordan penge styrer samfundet

Undervisningsforløbet handler om basic økonomi. Formålet med forløbet er, at introducere til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- velfærdsmodeller
- velfærdsprincipper
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
- økonomiske styringsinstrumenter

I forløbet arbejdes der med udgangspunkt i elevernes hverdagsliv og privatøkonomi. Forløbet behandler velfærdsmodeller, god økonomi og økonomiske
konjunkturer samt reflektion over velfærdsstaten fremtid, konkurrencestaten
og velfærdsmodellernes styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger.

Primært kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Sekundært kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale
hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med
anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Litteratur:
- Kapitel 8 og 9 i Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen,
Forlaget Columbus 2021.
- Partifilm, Debatvideo og instruktionsfilm til kapitel 8 og 9 på www.luksamfundetop.dk
- Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
- Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-ogudenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester
- Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationalevirksomheder/oekonomisk-globalisering
- OECD’s Better life index: https://www.oecdbetterlifeindex.org/#/11111111111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer