Holdet 1b sa C (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Carina Pedersen
Hold 2025 sa/b-C (1b sa C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i Danmark
Titel 2 Hvad betyder SVM-regeringen for dansk politik?
Titel 3 Forløb: Kampe for ligestilling
Titel 4 Forløb: Økonomi og økonomisk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i Danmark

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefacetteret forståelse af ulighed i Danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.

Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst). Forløbet indeholder også en samarbejdsflade med dansk, hvor du vil skulle udvikle en policy slam der belyser ulighed.

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- At du kan forklare hvad en velfærdsmodel er
-- At du kan forklare Maslows behovspyramide
-- At du kan kende forskel på de tre forskellige velfærdsmodeller
-- At du kan give eksempler på, hvad stat, marked og det civile samfund kan løse af opgaver i en velfærdsmodel
-- At du kan give eksempler på centrale dele af både den offentlige sektors indtægter og udgifter
-- At du kan undersøge den danske velfærdsstats udfordringer i et talmateriale
-- At du kan forklare nogle af velfærdsstatens aktuelle udfordringer
-- At du kan stille forslag til, hvordan nogle af velfærdsstatens udfordringer kan løses


Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundets syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier, organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Maslows behovspyramide, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, den offentlige sektors indtægter og udgifter, demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres


Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.

Litteratur (samlet i kompendium):
Kauffeldt, Søren: ”C-bogen” s. 40-42 . 2014, Forlaget Columbus
Kureer, Frederiksen: ”Samfundsfag C” 2 udg. , S. 186, 188-193, 2008, Systime
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 2. udgave s. 21, 2014, Forlaget Columbus
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 4. udgave s. 100-8, 2021, Forlaget Columbus
Brøndum og Berg: "Vores Samfund" s. 48-65, 2024, Forlaget Columbus
POLITIKEN, Tirsdag 5. juni 2012: "Ishøj Gymnasium: 5,4 i snit – Aurehøj: 7,7"
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad betyder SVM-regeringen for dansk politik?

Med dannelsen af SVM-regeringen efter folketingsvalget i november 2022 er dansk politik grundlæggende forandret fra den generelle norm om enten røde eller blå mindretalsregeringer til at være en flertalsregering med partier hen over den politiske midte. Hvad er baggrunden for SVM-regeringen og hvad betyder den for dansk politik fremover?

Forløbet behandler kernestoffet for politik og politiske systemer ved at fokusere på:
- politiske ideologier, vælgeradfærd og partiadfærd
- magt og politiske beslutningsprocesser i Danmark

Forløbet har fokuseret på følgende faglige mål fra lærerplanen:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Benyttede arbejdsformer:
Plenum
Pararbejde
Gruppearbejde
Synopsis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb: Kampe for ligestilling

Forløbet sætter fokus på aktuelle kampe om ligestilling inden for køn, seksualitet, etnicitet og sociale klasser. Vi vil inddrage sociologiske perspektiver på identitetsdannelse i det senmoderne samfund og perspektivere til viden om danske partiers holdninger til værdipolitik, integration og ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb: Økonomi og økonomisk politik

Økonomi er sammensat af de græske ord ’oikos’, der betyder ’hus’ og ’nomi’, der betyder ’styring’. Økonomi handler altså om husholdning og om hvordan staten sikrer sig indtægter og prioriterer sine udgifter, så der er råd til offentlig velfærd. Forløbet er todelt, idet vi først skal blive klogere på økonomiske grundbegreber og sammenhænge, førend vi bevæger os over i økonomisk politik og lærer, hvordan økonomisk politik er tæt forbundet med de politiske ideologier socialisme og liberalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer