Holdet 2b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sheila Aakeson
Hold 2025 ol/2b (2b ol, 2b ol (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Homers Odyssé
Titel 2 Tragedie: Antigone
Titel 3 Filosofi: Platon Staten
Titel 4 Romersk litteratur: Poesi
Titel 5 Kunst
Titel 6 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Homers Odyssé

I forløbet har vi arbejdet med genren epos og har læst uddrag af Homers Odyssé, med fokus på Odysseus' hjemkomst, kampen med kyklopen og genforeningen med Penelopeia. I analysen har vi inddraget en række begreber indenfor epos-analysen:  prooimion, musepåkaldelse, versmål; daktylisk heksameter, formelvers, homeriske lignelser, epiteter, patronymikon, den mundtlige tradition og det homeriske spørgsmål.
Forløbet har behandlet den moderne problemstilling: "Hvad er en helt?" hvor moderne forståelser af heltebegrebet er blevet undersøgt i sammenligning med den antikke helt som den kommer til udtryk i Odysseus. I analysen af heltebegrebet og øvrige tematikker har vi arbejdet med: antropomorfe guder, helte, gæstevenskab, de civiliserede og de uciviliserede, hjemkomst, manddomsrejse, genforening, ægteskab, kvinders forhold. Problemstillingen er blevet perspektiveret til Margaret Atwood: Penelopiaden (2005) og særligt det kvindelige perspektiv, og hvad en heltinde er sammenlignet med en helt.

Faglige mål
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere uddrag af Homers Odysse med viden om epossets karakteristiske træk og tanker og begreber i den antikke og moderne helteverden.

Kernestof:
Homers Odyssé oversat af Otto Steen Due, sang 1, 9 og 19

Omfang:
53,8 ns

Perspektiverende materiale:
Margaret Atwood: Penelopiaden (2005)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie: Antigone

I forløbet har vi arbejdet med det antikke drama. Vi har analyseret og fortolket hele Sofokoles’ tragedie: Antigone.  Vi har været omkring den fysiske udformning af teatrene og sammenhængen med de litterære værkers udformning, hvordan dramaopførelserne hang sammen med en konkurrence (agon) og det religiøse (Dionysos).   
Vi har arbejdet med dramaet som genre, herunder tragediens dele; prolog, parodos, episoder, herunder monolog, dialog og stichomyti, stasima og exodos.
Eleverne har i værklæsningen arbejdet særligt meget med dialog-baseret undervisning og diskuteret tematikker såsom forholdet mellem guder og mennesker, individ vs. familie, familie vs. stat og magt. Til slut i analysen og fortolkningen har vi inddraget Aristoteles dramateori; værkæstetik og virkningsæstetik, mytos (handling), etos (karakterpræg), hamartia (fejl), desis (knude), lysis (løsner), anagnorisis (selvindsigt), peripeti (vendepunkt), katarsis (helbredende virkning)
I forløbet har vi blandt andet perspektiveret Kreons ”tiltrædelsestale” med Kong Frederik X’s og Donald Trumps tiltrædelsestaler. Til sidst i forløbet har vi læst et uddrag af Anne Carsons Antigonick (2012)

Faglige mål
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere Sofokles' Antigone ved brug af viden om genren, tiden og Aristoteles begreber samt kunne inddrage væsentlige tanker omkring individets forhold til familien og familiens forhold til staten

Materiale:
Kernestof:
Sofokles: Antigone (oversat af Marcel Lysgaard Lech) Omfang: 45,1 ns

Paralleltekster:
Frederik X’s tiltrædelsestale fra balkonen 2024
Uddrag af Donald Trumps indtrædelsestale 2017

Perspektiv:
Anne Carson; Antigonick (2012) oversat af Anne Mari Borchert
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi: Platon Staten

Vi har i forløbet arbejdet med Platons filosofi ved at læse uddrag af Platons Staten. Vi har arbejdet med udviklingen fra mythos til logos, den politiske udvikling i 400-tallets Athen, den intellektuelle udvikling fra sofisterne og naturfilosofferne, Sokrates og Platon og forholdet mellem dem, dialoggenren, den sokratiske metode (dialektik, hestebremsemetoden eller jordemodermetoden). I analysen af den sokratiske metode har vi arbejdet med begreberne: arete (det gode), doxa (den uigennemtænkte holdning), elenchos (gendrivelse), episteme (den sikre viden), aporia (vildrede).
Herudover har vi arbejdet med Platons dualistiske verdensbillede herunder begreberne fænomenernes og ideernes verden.
Som komparativ tekst har vi set spillefilmen Captain Fantastic og diskuteret idealsamfund, filosofkonger, opdragelse, uddannelse, kønsroller og filosofiens grænser.
Som perspektivering har vi læst Indvielsen og i den forbindelse om romantikkens livssyn, idealisme, Platons dualistiske verdensbillede og nyplatonisme hos Staffeldt.

Faglige mål
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere Platons Staten med fokus på begreberne ovenfor samt tematikker indenfor den filosofiske tankegang

Materiale
Kernestof
Platon Staten
1. bog s. 53-55
2. bog s. 110-125 (afs. 11-18)
5. bog s. 216-229
7. bog s. 295-301

I alt: 40 ns

Supplerende materiale
Platon Staten indledning s. 7-18
Plato's best and worst ideas: https://www.youtube.com/watch?v=jLesc5lITvo
Plato's allegory of the cave: https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA

Komparativ tekst:
Captain fantastic . en ualmindelig far (2016)

Perspektiv:
Staffeldt, A.W. Schack von: Indvielsen (1804)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romersk litteratur: Poesi

I forløbet har vi arbejdet med et uddrag af romersk litteratur. Særligt uddrag fra Ovids værk Metamorfoser. Vi har haft fokus på, tematikkerne omkring forvandling og kærlighed samt de episke karakteristika. Vi har set episke lignelser, set på fortællerpositionen, synsvinkel og det mandlige blik og haft fokus på, hvordan dette romerske epos forholder sig til både til det græske epos og den augustæiske samtid. Sekundært har vi perspektiveret Ovids værk til Catuls digte om Lesbia, Ovids eskapader samt de moderne tekster; Romeo+Juliet, Lars and the real girl og Historien om Narcissos af Villy Sørensen.

Faglige mål
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere uddrag af Ovids Metamorfoser med viden om epossets karakteristiske træk og kunne inddrage væsentlige tanker og begreber om den romerske samtid

Kernetekster
Ovids Metamorfoser
Verdens skabelse (1. sang v. 1-150)
Apollo og Daphne (1. sang v. 452-567)
Ekko og Narcissus (3. sang v. 339-510)
Pyramus og Thisbe (4. sang v. 55-166)
Icarus (8. sang v. 183-235)
Pygmalion (10. sang v. 243-297)

22 ns

Perspektiverende romerske tekster
Catul digte
2, 3, 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87

3,1 ns

Ovids Eskapader
I,1, I,5, II,8, II,15, III,1 1b

4,4 ns

Efterantikke perspektivtekster
Romeo + Juliet (1996) - Love at First Sight Scene (1/5) https://www.youtube.com/watch?v=8JoOpx6VwHk

Romeo + Juliet (1996) - Romeo Dies Scene (4/5)
https://www.youtube.com/watch?v=xcSwBHs1uD4

Historien om Narcissos (1986) af Villy Sørensen

Lars and the real girl (2007) trailer
https://www.youtube.com/watch?v=tVWXhZz5SAk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst

I kunstforløbet har vi haft fokus på at beskrive, analysere og fortolke antikke skulpturer og deres betydning for senere kunst. I forløbet er der arbejdet projektpræget med problemstillingen: Hvordan afspejler skulpturen samtiden? Hvor de stilistiske og historiske strømninger inddrages i forståelsen af den materielle kultur.
Vi har arbejdet med perioderne; arkaisk, tidlig-, høj- og senklassisk, hellenistisk og romersk tid. Herunder udviklingen fra det stiliserede til det naturalistiske og forskellen på idealisering og realisme. I perspektiveringen til senere kunst har vi set på, hvad renæssancen og den italienske barok er, samt diskuteret hvorfor senere kunstnere trækker på den antikke kunst

Faglige mål
- At kunne redegøre for, analysere og fortolke antikke skulpturer
- At kunne komme med et bud på en datering af en ukendt skulptur
- At kunne sætte den antikke skulptur i perspektiv med et efterantikt monument

Kernestof:
Antikke skulpturer:
Sounion Kouros ca. 590-580 f. Kr.
Peploskoren ca. 530 f. Kr.
Kritiosdrengen ca. 490-480 f. Kr.
Vognstyreren ca. 475 f. Kr.
Den sandalbindende Nike ca. 410 f. Kr.
Spydbæreren romersk kopi af græsk original fra ca. 440 f. Kr.
Afrodite fra Knidos romersk kopi af græsk original fra ca. 350 f. Kr.
Skraberen 330 f. Kr.
Laókoon-gruppen romersk kopi af græsk original fra ca. 100 f. Kr.
Augustus fra Prima Porta tidligt 1. århundrede e. Kr.

Efterantikke skulpturer:
David 1501-1504 af Michelangelo
Pluto og Proserpina 1621-1622 Bernini

Supplerende materiale:
Materialer:
Paideia s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206 og 247-254
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Til eksamen må I bruge alle de bøger, papirer og noter vi har brugt i undervisningen. Sørg for at downloade filer lokalt til jeres computer fra lectio eller drev, da det ikke er tilladt at bruge nettet, udover disse to sider:

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo/
Danmarks nationalleksikon: https://lex.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer