|
Titel
3
|
Græsk filosofi - Platons Staten, Anden Bog
Antik tekst:
Platon: Staten. Anden Bog (= side 95-131)
(oversættelse ved M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted & G. Tortzen)
Efterantik perspektivtekst:
Søren Kierkegaard: "Kærlighedens Gerninger": Forord, Bøn og uddrag af Anden følge, Fjerde Tale ”Kjerlighed søger ikke sit Eget.”
Platons ”Staten” som eksempel på græsk filosofi
Græsk historie. Vi behandler Platons ”Staten” i sin historiske sammenhæng med hensyn til retssagen mod Sokrates i Athen i år 399 f.v.t. og med hensyn til Platons opfattelse af Sokrates.
Græsk kulturhistorie. Vi behandler også Platons ”Staten” i sin kulturhistoriske sammenhæng i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.) med hensyn til det spændingsfyldte forhold mellem den gamle Mythos-baserede tankegang og den nye Logos-baserede tankegang
Logos og Mythos. Vi analyserer og fortolker værket som præget af tanken om, at Sokrates og Platons brødre (Glaukon og Adeimantos) står mellem en tro på egen fornuft og handlekraft (Logos) og det samtidige Athens tro på de traditionelle fortællinger (Mythos).
I forlængelse heraf lægger vi vægt på fremstillingen af Sokrates’ relation til Platons to brødre, Glaukon og Adeimantos, med fokus på Glaukons ønske om Sokrates’ hjælp til at følge retfærdigheden og ikke blive fristet af uretfærdigheden.
I forhold til det Mythos-baserede verdensbillede arbejder vi med det samtidige Athens tro på Homers, Hesiods og tragediedigternes fortællinger om guderne, herunder fortællinger om gudernes påvirkelighed, uretfærdighed og brug af usandhed.
I forhold til det Logos-baserede verdensbillede arbejder vi med Glaukons hyldesttale for uretfærdigheden og med Sokrates’ forsvar for retfærdigheden.
Glaukons hyldesttale for uretfærdigheden. Vi arbejder med Glaukons appel til menneskets fornuft i teorien om retfærdighedens opståen, tankeeksperimentet om den magiske ring og bedømmelsen af det retfærdige og det uretfærdige menneskes liv.
Sokrates’ forsvar for retfærdigheden. Vi arbejder med Sokrates’ appel til menneskets fornuft i teorien om byens opståen og udvikling, teorien om retfærdighed og teorien om gud.
Sokrates’ teori om tre mulige tilstande for byer og mennesker. Vi arbejder med Sokrates’ tanke om, at en by eller et menneske kan være i en af tre mulige tilstande:
(1) simpel ”harmonía” (velordnet helhed);
(2) ”pleonexía” (lyst til mere og mere);
(3) højere ”harmonia” (velordnet helhed).
I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ tanker om nødvendige og unødvendige behov, nydelse og filosofi.
Sokrates’ tre byer. Vi arbejder med Sokrates’ tre byer:
(1) Den første by – byen med simpel ”harmonía” (stykke 11-12).
(2) Den anden by – den uretfærdige by med ”pleonexía” (stykke 13-14).
(3) Den tredje by – den retfærdige by med højere harmonía (stykke 15-21).
Sokrates’ teori om retfærdighed. Vi arbejder med Sokrates’ tanke om, at retfærdighed er det rette forhold mellem sjælens (eller byens) tre dele: At den fornuftige del styrer den aggressive del og den begærlige del.
I forlængelse af Sokrates’ teori om en retfærdig by (i en tilstand af højere ”harmonia”) arbejder vi med Sokrates’ tanker om vagternes uddannelse (paideia) i denne by med fokus på Sokrates’ forvisning af mange af de traditionelle fortællinger af Homer, Hesiod og tragediedigterne.
I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ teori om sandhed og usandhed, herunder Sokrates’ skelnen mellem opdigtede usandheder og misvisende usandheder og Sokrates’ tanke om, at en ”talt usandhed” kan være som en slags medicin.
Sokrates’ teori om gud. Vi arbejder med Sokrates’ tanke om, at det fornuftige menneske kan indse, at gud er fuldkommen godhed, og at gud dermed (1) kun sender gode ting til mennesker; (2) er uforanderlig (upåvirkelig); (3) er uden usandhed (ikke vildleder mennesker).
Karakteristik. Vi fordyber os i fremstillingen af Sokrates’ tankeverden og følelsesliv, herunder Sokrates’ forestillinger om andre mennesker (fx Sokrates’ tanke om, at Glaukon kan være fristet af uretfærdigheden) og Sokrates’ forestillinger om sig selv (fx Sokrates’ tanke om at han skal undgå at være ugudelig).
Komposition. Vi arbejder med opbygningen af Anden Bog af Staten som bestående af to hoveddele:
(1) Glaukons og Adeimantos’ opgave til Sokrates: Vis at retfærdigheden i sig selv er bedre end uretfærdigheden i sig selv (stykke 1-9).
(2) Sokrates’ forsøg på at besvare opgaven (stykke 10-21).
Perspektivering. Som afslutning på vores forløb om Platons ”Staten” overvejer vi, hvorledes sokratisk filosofi og den græsk-romerske oldtid i bredere forstand har sat sig spor i ”Kærlighedens Gerninger” af Søren Kierkegaard. Vi læser ”Forord” og ”Bøn”, og vi læser et uddrag af Anden følge, Fjerde Tale ”Kjerlighed søger ikke sit Eget”.
Vi øver os i at identificere væsentlige ligheder og forskelle mellem antikke tekster – i dette tilfælde Platons ”Staten” – og en efterantik tekst, som i dette tilfælde er Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”.
Vi arbejder særligt med de elementer i Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”, der peger tilbage mod den græsk-romerske oldtid og sokratisk filosofi, sådan som vi kender den fra Platon. Vi arbejder også med elementer i Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”, som er oplagte at sammenligne med Platons ”Staten”, uanset om lighederne skyldes, at Kierkegaard ville efterligne Platon.
Faglige mål. Eleven skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
|