Holdet 2a re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mark V. Agape
Hold 2025 re/2a (2a re, 2a re (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Puljetid
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Nordisk religion
Titel 7 Forløb#4
Titel 8 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktionsforløbet omfatter en grundlæggende indføring i religionsfagets grundbegreber og metoder, der skal give en fornemmelse af hvad det i praksis vil sige at arbejde religionsfagligt. I undervisningen gennemgår gennemgås relevant kildemateriale til belysning og brug af centrale fagbegreber med fokus på religionsdefinitioner, myter og mytologier, samt ritualer og ritualanalyse. Der stiftes i øvrigt også bekendtskab med religion og karrierelæring.

Fokuspunkter:
- religionsdefinitioner
- myte- og ritualbegrebet i en religionsfaglig sammenhæng
- myte- og ritualkategorier
- myte- og ritualanalyse
- religionsfaget som videns- og kompetencegivende fag

Materialeliste:  
”Heil Odin!”. Youtube.com. Web. 23.08.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=u6jjy4Ohxd8 >.
Lykke-Kjeldsen, Carsten (m.fl.). Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Århus: Systime, 2016. Print: s. 66-67; 90-93; 108-111.  
Muckedell, Caroline Schaffalitzky. ”Sådan definers religion I dag”. Religion.dk. Web. 04.08.2015. < http://www.religion.dk/hvad-er-religion/s%C3%A5dan-defineres-religion-i-dag >.
Tekst 12.1.1. Indvielse. Alster, Bendt og Lindtner, Christian. GADS religionshistoriske tekster. 6. udgave. Århus: Systime, 2002. Print.: s. 305.
Tekst. 14.1. Vølvens spådom: Verdensforløbet. Alster, Bendt og Lindtner, Christian. GADS religionshistoriske tekster. 6. udgave. Århus: Systime, 2002. Print.: s. 146-354. [læst i kort sammenfattende uddrag].
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Undervisningens indhold omfatter indføring i kristendommens oprindelse, tidlige historie, kristendommen i middelalder, reformationstid og moderne tid.  I undervisningen introduceres eleven til den religionsfaglige tilgang til studiet af kristendom, og der gennemgås relevant fremstillings- og kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af kristendommens mytiske, fænomenologiske, rituelle, dogmatiske, sociologiske og kulturelle udvikling.

Faglige mål:
• Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idehistorie og identitetsdannelse.
• Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læringsmål:
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens oprindelige og formative historie fra det 1. årh. evt. og frem til moderne tid.
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens tekstkilder, billedkilder og mediekilder kilder belyst gennem fænomenologisk, komparativ og sociologisk teori og metode.
• Opnå fortrolighed med at læse, forstå- og reflektere over fagrelateret tekster på dansk.
• Opnå fortrolighed med at analysere og fortolke kilder og andet materiale ud fra fagligt relevante metoder.
• Opnå færdigheder i mundtligt at fremlægge, anvende og reflektere fagligt og metodisk i forhold til relevant kildemateriale, samt kunne nuancere aktuelle etiske problemstillinger.
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens kompleksitet og forskellige fortolkningsmuligheder, samt opnå en vis fortrolighed med kritisk at forholde mig til religionsfagets metoder.

Studiekompetencer:
• Notatteknik
• Individuel forberedelse og gruppearbejde
• Mundtlig formidling
• Informationssøgning
• Refleksion

Faglige temaer, emner og fokuspunkter:

Kristendom og skabelsesmyter
- diskutere og reflektere over hvad kristendom er/kan være og defineres, samt hvordan kristendommen historisk har haft indflydelse globalt og i Danmark
- redegøre for begreberne universalisme og synkretisme
- analysere skabelsesmyter med fokus på mytiske træk og ætiologi, samt diskutere mytebrug og fortolkning

Pagt og exodus:
- redegøre for og diskutere grundtræk ved pagtbegrebet og exodusmyten i israelitisk-jødisk religion
- analysere og fortolke skriftsteder med fokus på Abraham, Moses, patriarkerne, det egyptiske fangenskab, udvandringen og Sinai
- fremlægge og formidle religionshistorisk viden

Antik jødedom:
- redegøre for grundtræk ved antik jødedom med fokus på kongetiden, tempelkult, Babylon, lovgivning, diaspore etc.
- diskutere mytebrug og fortolkning
- analysere og skriftsteder med fokus på forskellige gudsopfattelser

Helligskrifter:
- redegøre for og diskutere grundtræk ved Torah, Bibel, evangelier og apokryfer med fokus på ophav, datering, sprog, forfatterskab, indhold, betydning, relevans etc.

Jesus og Jesussekten:
- analysere grundtræk ved de nytestamentlige fremstillinger af Jesus med fokus på hans liv, gerninger og budskaber i tiden op til ankomsten til Jerusalem, samt palmesøndag og skærtorsdag
- diskutere udfordringer ved rekonstruktion af Jesus som ”historisk” person
- undersøge kendetegn ved ”sekten” som religiøst fællesskab
- diskutere Jesus i et nutidsperspektiv  

Påskemyten:
- diskutere og analysere grundtræk ved den nytestamentlige fremstilling af påskemytens centrale begivenheder med fokus på Jesus død og genopstandelse
- diskutere og analysere påskemytens brug og betydning i et religionshistorisk perspektiv med fokus på ”skyldsspørgsmålet”

Himmelfart og pinse:
- redegøre for mytiske grundtræk ved himmelfarten og pinsen med fokus på betydningen af pausi-udeblivelsen og pinsemiraklet
- analysere og fortolke Bjergprædiken med fokus på ophavssituation, handlingsforløb, Jesusskildring, taleposition og etik
- diskutere forholdet mellem kærlighedsbudskabet og menneskets behov for frelse
- sammenligne forskelle og ligheder mellem Bjergprædiken og myten om Moses på Sinaibjerget

Paulus og urmenighed:
- analysere og diskutere Paulus’ ”vej til magten” med fokus på hans betydning for etableringen af den kristne urmenighed og systematiseringen af teologi, soteriologi og ritualer, samt forholdet til de ”øvrige” kristne grupper
- analysere og fortolke uddrag fra Galaterbrevet med fokus på tro, synd, frelse, etik og helligånd i den såkaldte ”paulinske” teologi

Fra sekt til religion:
- redegøre for og diskutere Jesussektens overgang fra radikaliseret jødisk gruppe til selvstændig religion med fokus på teologi, ritualer, dogmatik, soteriologi, etik etc.
- reflektere over de magtpolitiske konsekvenser ved kristendommens ophøjelse til romersk statsreligion

Begreber i formativ kristendom:
- analysere og fortolke betydning og brug af centrale begreber i formativ kristendom med fokus på menneskesønnen, dobbeltnatur, treenighed, universalisme etc.

Katolicisme:
- redegøre for grundtræk ved tilblivelsen af den romersk-katolske kirke med fokus på dogmer og ritualer
- analysere og diskutere den katolske kirke som magtinstitution og katolicismen som kristendom med fokus på pave, helgener, relikvier, sakramenter, frelseforestillinger, skrifter etc.

Luther og reformation:
- redegøre for og diskutere grundtræk ved reformationens med fokus på dens implementering i Danmark, herunder politiske, økonomiske og sociale forudsætninger
- analysere og diskutere hovedpunkter i Luthers kritik af katolicisme, de fire solas, gudsforholdet og betydningen af gode gerninger
- diskutere og reflektere over Luthers antisemitisme
- diskutere og reflektere over forholdet mellem stat og kirke i Danmark

Frelse og dom:
- redegøre for grundtræk ved frelse- og domsforestillinger i et kristent perspektiv
- analysere, diskutere og holde oplæg om forskellige teologiske frelselære- og syn med fokus på forholdet mellem problem- og løsningsmyte, frelsens nødvendighed og dåbens betydning, samt fundamentalistiske og eksistensteologiske fortolkninger af ”domsspørgsmålet”
- diskutere og reflektere over teodicé-problemet i en kristen sammenhæng

Etik og tro:
- diskutere og redegøre for grundtræk ved det dobbelte kærlighedsbud, næstebgrebet og den gyldne regel
- diskutere soteriologiens betydning for gudsforholdet og kristen etik

Ritualer og tro:
- analysere og sammenligne de vigtigste kristne ritualer med fokus på dåben og nadveren som sakramenter, deres mytiske forlæg og rituelle funktioner, transsubstantion og realpræsens
- diskutere og reflektere overfor hvorfor transsubstantionslæren har givet anledning til konflikt mellem de kristne kirkeretninger

Religion og kristendom i det senmoderne samfund:
- undersøge, analysere og diskutere religion i det senmoderne samfund med fokus på sekularisering, afsekularisering, multireligiøsitet, tværreligiøsitet, interreligiøsitet og eklekticisme
- reflektere om forholdet mellem stat og religion i Danmark, samt hvilke udfordringer og muligheder kristendommen har i det senmoderne samfund

Den danske folkekirke:
- undersøge, analysere og diskutere grundtræk ved den danske folkekirke som kulturel, religiøs og statslig institution med fokus på bekendelsesgrundlag, magtfordeling, finansiering, medlemstilslutning, brugertyper etc.
- reflektere over forholdet mellem stat og kirke i Danmark, samt hvilke udfordringer og muligheder kirken har i det senmoderne samfund

Trosbekendelser:
- undersøge folkekirkens trosbekendelser med fokus på teologisk og dogmatik, samt hvorfor der historisk og aktuelt har været behov for forskellige bekendelser

Teologiske problemer:
- undersøge, analysere og diskutere væsentlige ”problemsager” og teologiske udfordringer i den danske folkekirke med fokus på individuel tro, forkyndelse, diskrimination, arbejdsforhold, ligestilling og politisk indblanding
- reflektere over sagernes betydning for kirkens situation og fremtidsperspektiv i det senmoderne samfund

Næsten i nutiden:
- analysere, sammenligne og diskutere forskellige næste opfattelser med fokus på brug og fortolkning af etik og teologi i NT
- undersøge og diskutere teologiske udfordringer i forbindelse med en kristen forståelse af næstekærlighedsbegrebet med fokus på genetik, rumforskning og teologi
- diskutere og reflektere over forholdet mellem kristendom og videnskab

Materialeliste:
“10 Things You Might Not Know About Catholics”. Youtube.com. Web. 10.05.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=oADJy5ZiQdU >.
Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr (mfl.). Horisont. Grundbog i religion. København: Gyldendal, 2014. Print: s. 77-78; 91; 96-97.
Andreasen, Esben og Poulsen, Allan (red.). Religion og kultur - en grundbog. 3. udgave. Viborg: Systime, 2015. Print: s. 121-125; 143-145; 147-152; 156-161; 166-169.
Bibelselskabet. ”Bibelen Online”. Web. < http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline >. :
Første Mosebog 1,1-3,24; 17,1-27
Anden Mosebog 19
Tredje Mosebog 24,26
Femte Mosebog 4 14-16; 5,1-33; 6,4-14; 32,8-9
Galaterbrevet 2,19-20; 3,23-29
Joh. 6,16-21; 18,31
Luk. 1,19; 6,27-36; 10,25-37
Mark 1,21-28; 1,40-42
Matt. 3,1-12; 5,1-48; 7,12; 9,14-26; 14,1-12; 16,13-19; 22, 34-40; 27,20-26; 28,16-20
Der er et større problem med mobning i den danske folkekirke end på andre arbejdspladser. Snedker, Veronika Skov. Dr.dk. Web. 24.01.2024 < https://www.dr.dk/nyheder/indland/der-er-et-stoerre-problem-med-mobning-i-folkekirken-end-paa-andre-arbejdspladser-det >.
”Filip mener ikke, at kvinder kan være præster.” Møller, Nynne Hein (m.fl.). Dr.dk. Web. 29.08.2024 < https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest >.
Forman, Jens. De kristnes religion. Viborg: Systime, 2008. Print: s. 30-35; 40-44; 138; 142-142.
”Grosbøll: Jeg tror ikke på sådan noget sludder.” Hytting, Emmelie Sakina. Kristendom.dk. Web. 08.05.2010 < https://www.kristendom.dk/danmark/grosb%C3%B8ll-jeg-tror-ikke-p%C3%A5-s%C3%A5dan-noget-sludder >.
Hauge, Nana. ”Hvordan blev Bibelen til?”. Kristendom.dk. Web. 26.08.2015. < http://www.kristendom.dk/indføring/hvordan-blev-bibelen-til >.
”How To Tell if Your Saint is Incurrupt.” Youtube.com. Web. 05.11.2015. < https://www.youtube.com/watch?v=jN4SvtRje2I >.
Johansen, Tobias Stern. ”Hvorfor må præster ikke tro på reinkarnation?”. Kristeligt-dagblad.dk. Web. 01.10.2016. < https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvorfor-maa-praester-ikke-sige-de-tror-paa-reinkarnation >.
Krarup, Marie. ”Den syriske flygtning er ikke min næste”. Kristendom.dk. Web. 29.10.2015. http://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste .
Lumbye, Jørgen. ”Luther ville henrette jøder”. Information.dk. Web. 06.05.2021. < https://www.information.dk/debat/2001/06/luther-henrette-joeder >.
Luther, M. ”Tro og gode gerninger”. Luthers skrifter i udvalg. PDF.
Lykke-Kjeldsen, Carsten (m.fl.). Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Århus: Systime, 2016. Print: s.104-106.
Mennesket og magterne. København: Nordisk Forlag A/S, 1991. Print: s. 81-83.  
Møller, Thomas Bank. ”Paulus ca. 10-69”. Kristendom.dk. Web. 19.01.2024. < https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/paulus-ca.-10-67 >.
”Raiders of the Lost Ark.” Youtube.com. Web. 05.04.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=YcR9k8o4I0w >.
”Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539”. Danmarkshistorien.dk. Web. 05.10.2017. < http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/ >.
Religioner lever. København: Lindhardt og Ringhof, 2017. Print: s. 70-73.
Roig, Ruben Juan. ”Hvis universet summer af liv – hvor står mennesket så i Guds plan?”. Dr.dk. Web. 11.09.2025. < https://www.dr.dk/nyheder/viden/hvis-universet-summer-af-liv-hvor-staar-mennesket-saa-i-guds-plan >.
Sand, Thomas. ”Omstridt præst tror ikke på Jesus’ genopstandelse: Nu vil politikere have ham fyret”. BT.dk. Web. 01.10.2016. < http://www.bt.dk/politik/omstridt-praest-tror-ikke-paa-jesus-opstandelse-nu-vil-politikerne-have-ham-fyret >.
”Trippin on the Holy Spirit”. Youtube.com. Web. 12.09.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=f5mAJCQukU4 >.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Undervisningens indhold omfatter islams oprindelse, formative og moderne historie. I undervisningen introduceres eleverne til den religionsfaglige tilgang til studiet af islam. I undervisningen gennemgås bl.a. kildetekster fra koranen og hadith-litteraturen; centrale kilderne fra islam formative tid, med fokus på bl.a. teologi, ortopraksi og mystik; centrale tekstlige og ikke-tekstlige kilder fra islam i moderne tid.

Faglige mål:
• Redegøre for væsentlige sider af islam, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelse.
• Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi.
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvendelige religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læringsmål:
• Opnå grundlæggende viden og indsigt i religionsfaglige studier af islams oprindelige og historie fra det 7. årh. evt. og frem til nutiden.
• Opnå grundlæggende viden om islams tekstkilder, billedkilder og mediekilder belyst gennem fænomenologisk, komparativ og sociologisk metode.
• Opnå grundlæggende fortrolighed med at læse, forstå og reflektere over fagrelateret tekster på dansk.
• Opnå grundlæggende fortrolighed med at analysere og fortolke kildetekster og andet materiale ud fra fagligt relevante metoder.
• Opnå grundlæggende færdigheder i mundtligt at fremlægge, anvende og reflektere fagligt og metodisk i forhold til relevant kildemateriale, samt kunne nuancere aktuelle problemstillinger i studiet af islam.
• Opnå grundlæggende indsigt i islams kompleksitet og mangeartede fortolkningsmuligheder, samt opnå en vis fortrolighed med kritisk at forholde mig til religionsfagets metoder.

Studiekompetencer:
• Notatteknik
• Individuel forberedelse, pararbejde og gruppearbejde
• Mundtlig formidling
• Informationssøgning
• Kritisk refleksion

Faglige temaer, emner og fokuspunkter:

Præislam og Muhammed:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved det præislamiske Arabien med fokus på samfundsform, polyteisme, kaba’en og jahiliyya
- analysere og diskutere biografiske grundtræk ved Muhammed liv med fokus på hans profetiske rolle og karismatiske lederskab
- analysere og fortolke Koranvers med fokus på gudsopfattelse, profetskab og budskaber

Åbenbaringer og Koran:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved islamisk monoteisme, åbenbaringsteologi og helligskrifter
- analysere Koranens status som helligskrift med fokus på tematik, teologi, entiteter og eskatologi
- analysere Koranen som synkretistisk helligskrift med fokus på inkorporation og brug af elementer fra jødedom og kristendom
- analysere og fortolke Koranvers med fokus på åbenbaringer, kabaen og rituel praksis

Sunni og shia islam:
- undersøge og diskutere grundtræk ved konflikten som førte til splittelsen i formativ islam med fokus på de involverede parter, deres religiøse og ledelsesmæssige uenigheder, samt hvorfor og hvordan disse stadig giver anledning til spændinger
- analysere og diskutere forskellen i den religiøse brug af begreberne kalif, imam og martyr i sunni og shia
- analysere og fortolke Koranvers med fokus på skæbneforestillinger og kristendomskritik

Sunna, hadith og shari’ah:
- undersøge og redegøre for betydningen af begreberne sunna, hadith og shari’ah i forbindelse med islamisk trospraksis
- analysere shari’ah systemet som udgangspunkt for islamisk lovgivning med fokus på de fire metodiske principper og ”overleveringskæden”
- sammenligne og diskutere grundlæggende forskelle mellem religiøs lovgivning og sekulær jura med fokus på ophav, relevans og gyldighed
- analysere og fortolke Koranvers med fokus på lovgivning, rettigheder, frihed, efterliv og straf

Trosartikler og søjler:
- undersøge, analysere og redegøre for kerneindholdet i de seks sunniislamiske trosartikler med fokus på gud, engle, skrifter, profeter, dommedag og forudbestemmelse, samt trosartiklerne i shiaislam
- undersøge, analysere og redegøre for søjlebegrebet som religiøse koncept i islam med fokus på sammenhængen mellem teologisk indhold og praksis, samt søjlernes mening og betydning
- analysere og fortolke Koranvers med fokus på myndighed, lederskab, engle og dommedag

Sufisme:
- undersøge og analysere grundtræk ved sufismen og sufiteologisk med fokus på begrebet af begrebet dikr og oplevelsen af ”unio mystica”, samt ”dervish”-dansen som rituel praksis
- undersøge og diskutere baggrunden for sufismens kontroversielle status i islam, herunder hvorfor den af nogen opfattes som uislamisk og blasfemisk, samt på hvilke punkter den hhv. ligner og adskiller sig fra kristen teologi og praksis
- analysere og diskutere en kvindelig imams beretning om hendes møde med og fortolkning af sufismen

Islam i Danmark:
- undersøge, analysere og reflektere over islams tilstedeværelse i Danmark med fokus på repræsentation, antal, grupperinger, fremstillinger, udfordringer etc.
- analysere og diskutere en ”etnisk” dansk konvertitberetning med fokus på religiøs tiltrækning, tiden før og efter, fortolkning og konsekvenser, samt eklekticisme
- anvende og reflektere over Jan Hjärpes model for moderne islamformer

Fundamentalisme og islamisme:
- redegøre for og skelne mellem fundamentalisme og islamisme med fokus på begrebernes ophav, anvendelse og aktualitet

Religions-relateret vold:
- diskutere og sammenligne forskellige terrordefinitioner i relation til religion
- analysere, sammenligne og diskutere det religiøse verdenssyn hos terroristerne Mohamed Atta og Anders Breivik med fokus på voldsobjekt, motiver og retfærdiggørelse
- diskutere og reflektere over sammenhængen mellem ”voldsparathed” og religion, herunder om religion ansporer mere/mindre til vold/terror end andre ideologier

Muslimske grupper i Danmark:
- undersøge og diskutere ligheder og forskellige mellem muslimske grupperinger i Danmark med fokus på Islamisk Trossamfund, Forum for Kritiske Muslimer og Hizb ut-Tahrir, samt reflektere over hvilke faktorer der kan forklare den store diversitet
- analysere og diskutere Hizb ut-Tahrirs ”partidefinition”

Medier og radikalisering:
- undersøge, analysere og diskutere udvalgte debatter om islam i Danmark med fokus på temaer, argumenter og begrebsbrug
- analysere, sammenligne og diskutere tekster om krise, forbud og radikalisering i islam
- reflektere over mediernes betydning for diskussionen om islamisk radikalisering

Kvindeimamer, polygami og homoseksualitet:
- undersøge, analysere og diskutere kvindeimamer, polygami og homoseksualitet i en dansk og international kontekst, med fokus på hvilke religiøse argumenter der inddrages og anvendes for og imod
- sammenligne med andre kontroversielle religiøse emner, samt reflektere over hvilken betydning de sociale medier har og hvilken rolle de kan spille for islamisk praksis og debat i Danmark

Materialeliste:
Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr (mfl.). Horisont. Grundbog i religion. København: Gyldendal, 2014. Print: s. 147-149; 157.
Al Bukhari. "Fasten". Systime. Web. 08.12.2015. < http://religion.systime.dk/?id=c3777 >.
Al Bukhari. "Almisse". Systime. Web. 08.12.2015. < http://religion.systime.dk/index.php?id=546#c3773 >.
Wulff, Ellen. Koranen, 2006. Sura 2, 145-147; Sura 2, 256; Sura 3, 3-6; Sura 4, 59-60; Sura 4, 76; Sura 9, 5; Sura 9, 29; Sura 10, 38-40; Sura 11, 16-17; Sura 12, 31; Sura 13, 33; Sura 22, Sura 25, 2-4; 53; Sura 33, 41; Sura 41, 26-28; Sura 53, 1-9; Sura 59, 8; Sura 96, 3.
Andreasen, Esben og Poulsen, Allan (red.). Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave. Viborg: Systime. 2006. Print: s. 176-179; 189.  
Andreasen, Esben (mfl.). Mennesket og magterne. En grundbog til religion. København: Nordisk Forlag, 1991. Print: s. 96-97; 104-105.
“Dervish dance”. Youtube.com. Web. 18.01-2016. < https://www.youtube.com/watch?v=W_Km4j36khA >.
Fabricius, Sidsel. "11. september: Oplevet med terroristens øjne". Politiken. Web. 05.10.2015. < http://www.religion.dk/globalt-nyt/11.-september-oplevet-med-terroristens-%C3%B8jne  >.
Forman, Jens. Muslimernes religion – tro, praksis og sharia. Vibog: Systime, 2006. Print: s. 9-14; 19-24; 29-33; 77-80.
Herberner, Jens-André. ”Kristne terrorister og ekstremister er på fremmarch”. Politiken.dk. Web. 12-01-2015. < http://politiken.dk/debat/profiler/herbener/ECE1582092/kristne-terrorister-og-ekstremister-er-paa-fremmarch/ >.
”HuBs Junes Kock i Deadline”. Youtube.com. Web. 05.12.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=WxDFyjEYg4s >.
”Hvad tror muslimer på? Her er islams seks trosartikler”. Religion.dk. Web. 28.5.2005. < https://www.religion.dk/undervisning/hvad-tror-muslimer-p >.
”Interview med dansk konvertit”. Youtube.com. web. 02.12.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=_3jqgIqQZA8 >.
”Islamic Mysticism: An Introduction to Sufi Islam.” Aleem Karmali. Youtube.com. Web. 02.05.2012. < https://www.youtube.com/watch?v=1EQtaQYpzTw >.
Jacobsen, Brian Arly. ”Er kvindelige imamer en reformation af islam?”. Religion.dk. Web. 02.02.2016. < http://www.religion.dk/religionsanalysen/kvindelige-imamer-en-reformation-af-islam >.
Johansen, Tobias Stern. “Stormufti: skak er årsag til had og forbudt i islam”. Kristeligtdagblad.dk. Web. 03.02.2016. < http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/stormufti-skak-er-spild-af-tid-og-forbudt-i-islam >.
Khankan, Sherin. "Islamisk mystik er en brobygger". Politiken.dk. Web. 05.10.2015. < http://www.religion.dk/synspunkt/islamisk-mystik-er-en-brobygger >.
Kitir, Deniz. Klassisk & moderne islam. Viborg: Systime, 2010. Print: s. 49-51.
”Kvindelige imamer? Sherin Khankan svarer på Fatih Alevs indlæg”. Religion.dk. Web. 02.02.2016. < http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kan-kvinder-v%C3%A6re-imamer-sherin-khankan-svarer >.
“Marie Skovgaard taler om “Reformisten” & Sherin Khankan.” MoovyTV. Youtube.com. Web. 26.01.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=JX5AG0fqd-0 >.
Nielsen, Rasmus Dam. “Vi ser dobbelt så mange muslimer, som der reelt er”. Politiken.dk. Web. 21.11.2016. < http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2697086/vi-ser-dobbelt-saa-mange-muslimer-som-der-reelt-er/ >.
Pedersen, Edward Wulf. Islam. Gyldendal. 1980. Print: s. 18-20.
"Det vigtigste at vide om islams fem søjler". Religion.dk. Web. 11.12.2015. <  http://www.religion.dk/viden/det-vigtigste-vide-om-islams-fem-s%C3%B8jler >.
”Sherin Khankan i debat med Fatih Alev.” Religion som E-learning. Web. 27.01.2028. Youtube.com. < https://www.youtube.com/watch?v=7mXqO0DORdI >.
”The Quran’s Many Problems 09 – Thirty-One Different Qurans!.” CIRA International. Youtube.com. Web. 10.08.2018. < https://www.youtube.com/watch?v=9lqQBVtUWvo >.
Staun, Jørgen & Grøndahl, Malene Fenger-. ”Religiøs terrorisme”. Dagbladet Information via Faktalink.dk. Web. 12.01.2015. < http://www.faktalink.dk/titelliste/terror00/terror07 >.
”Sunni and Shia explained in 4 minuts.” Brother Seium. Youtube.com. Web. 04.01.2025. < https://www.youtube.com/watch?v=u2PNgvgDVS8 >.
Sørensen, Mette Hougaard. "Hvad er sufisme?". Politiken. Web. 11.12.2015. < http://www.religion.dk/viden/hvad-er-sufisme >.
”Taliban destroyed Buddha statue”. Youtube.com. Web. 25.11.2015. < https://www.youtube.com/watch?v=B17lAVteRKk >.
Ummatan Waahidah. ”Debat mellem Inger Støjberg (Venstre) og Junes Kock (Hizb ut-Tahrir Skandinavien)”. Youtube.com. Web. 04.02.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=BhsivGwQPEs >.
Vestergaard, Nikoline. “Randers på verdenskortet efter ’frikadellegate.’”Dr.dk. Web. 03.02.2016. < http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/randers-paa-verdenskortet-med-frikadellegate >.
”What Is Sufism And Can It Stop Radical Islam”. Youtube.com. Web. 22.11.2016 < https://www.youtube.com/watch?v=P2FZUzEa74o >.
“World’s Largest Pilgrimage”. VICE. Youtube.com. Web. 08.12.2015. < https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI >.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Puljetid

Puljetidsforløb med fokus på feltarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Undervisningens indhold omfatter indføring i buddhismens oprindelse, formative historie, og moderne tid. I undervisningen introduceres leverne til den religionsfaglige tilgang til studiet af buddhismen. I undervisningen gennemgås relevant kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af buddhismens mytiske, fænomenologiske, rituelle, dogmatiske, sociologiske og kulturelle udvikling.

Faglige mål:
• Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi.
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

Læringsmål:
• Opnå grundlæggende viden om og indsigt i religionsfaglige studier af buddhismens formative historie fra det 5. årh. fvt. og frem til moderne tid.
• Opnå grundlæggende viden om buddhismens tekstkilder, billeder og arkitektoniske kilder belyst gennem fænomenologisk, komparativ og sociologisk metode.
• Opnå fortrolighed med at læse, forstå- og reflektere over fagrelateret tekster på dansk.
• Opnå fortrolighed med at analysere og fortolke kilder og andet materiale ud fra fagligt relevante metoder.
• Opnå grundlæggende færdigheder i mundtligt at fremlægge, anvende og reflektere fagligt og metodisk i forhold til relevant litteratur, samt kunne nuancere aktuelle problemstillinger i studiet af buddhismen.
• Opnå grundlæggende kendskab til buddhismen i en global kontekst.
• Opnå grundlæggende indsigt i buddhismens kompleksitet og mangeartede fortolkningsmuligheder, samt opnå en vis fortrolighed med kritisk at forholde sig til religionsfagets metoder.

Studiekompetencer:
• Notatteknik
• Individuel forberedelse, pararbejde og gruppearbejde
• Mundtligt formidling
• Informationssøgning
• Kritisk refleksion
• Digital dannelse

Faglige temaer, emner og fokuspunkter:

Buddhalegenden:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved Buddhalegenden i et religionshistorisk perspektiv med fokus på tilblivelse, handling og pointer
- undersøge og analysere bodhi-fænomenet, sammenhængen mellem begreberne samsara, karma, dukkha, samt forskellen på nirvana og paranirvana
- reflektere over centrale ligheder og forskelle mellem Buddhalegenden og de hagiografiske fortællinger om Jesus og Muhammed i kristendom og islam

Hinayana:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved hinayana buddhisme med fokus på betydning og forståelse af begreberne de fem skandhaer, de fire ædle sandheder, arhat, triatna, sangha, bhikshu, nikaya og den ottefoldige vej
- analysere og perspektivere uddrag fra hinayana-skrifter fra pali-kanon

Mahayana:
- undersøge redegøre for grundtræk ved mahayana buddhisme med fokus betydning og forståelse af begreberne bodhisattva, herunder Amibthaba og Avalokitesvara, samt retningerne Madhyamika og Sukhavati
- diskutere og reflektere over årsagerne til splittelsen i formativ buddhisme med fokus på soteriologi og praksis
- analysere og perspektivere uddrag fra klassiske mahayana-skrifter

Vajrayana:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved vajrayana buddhisme med fokus på betydning og forståelse af begreberne Adibuddha, trikaya, svabhavikakaya og tantrisme, samt chakrameditation og mandafremstilling som praksisformer
- analysere uddrag fra klassisk vajrayana-skrift med fokus på tantrisk praksis
- eksperimentere med fremstillinger af mandalaer

Tibetansk buddhisme:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved tibetansk buddhisme med fokus på betydning og forståelse af begreberne bonpö, lama, tulku og mantra, Dalai Lama-institutionen
- undersøge og analysere forestillinger og praksisser i tilknytning til Den tibetanske dødebog
- eksperimentere med illustrationer af bardo-kosmologien

Dalai lama’en:
- undersøge og analysere Dalai Lama institutionen og person med fokus på den dobbelte rolle som religiøs og politisk autoritet, reinkarnationslinjen og legitimitet, reformerne under den 14. Dalai Lama, hans popularitet i Vesten, samt mulige scenarier for udvælgelsen af den 15.
- analysere hans perspektiver for det nye årtusinde, hvordan Shugden-sekten har givet anledning til religiøse og politiske spændinger i og udenfor Tibet, og hvordan dens tilhængere føler sig forfulgte og stigmatiseret af Dalai Lama
- diskutere og reflektere over hvordan han har forvaltet sin rolle som selverklæret garant for religionsfrihed og demokrati

’Diamantvejen:’
- undersøge og redegøre for grundtræk ved Karma Kadjy ("diamantvejsbuddhisme”) med fokus på fænomenologi, rituel praksis og repræsentation
- analysere og diskutere tekstuddrag om diamantvejen og lama Ole Nydahl
- diskutere og reflektere over Nydahls status og funktion som buddhistisk lærer, herunder hvordan han adskiller ig fra den traditionelle lama-rolle i tibetansk buddhisme, hvorfor han af mange opfattes som fascinerende og ”kontroversiel”, samt perspektivere til andre ”kontroversielle” religiøse aktører

Zen:
- undersøge og redegøre for grundtræk ved zen med fokus på betydning og forståelse af zens ankomst til Japan, satori og koan, samt japanske zen-retninger
- analysere uddrag fra en klassisk zen-tekst med fokus på soto-zen
- eksperimentere med fremstilling af koan-sentenser
- diskutere og reflektere over zens historiske og politiske rolle, herunder muligheder og udfordringer i og udenfor Japan.

Buddhisme i Vesten og Danmark:
- undersøge og diskutere hvordan buddhismen adskiller sig teologisk, soteriologisk, fænomenologisk og rituelt fra kristendom og islam
- undersøge og diskutere hvornår og hvordan buddhismen kom til Vesten/DK, hvad der kan forklare udbredelsen af bestemte varianter af buddhismen i Vesten/DK, og hvordan dette hænger sammen med det senmoderne samfund
- diskutere og reflektere over hvorfor buddhismen generelt fylder væsentligt mindre i den offentlige debat end islam, og hvilke fremtidsperspektiver der er for buddhismen i Vesten/DK

Materialeliste:

“A Brief History of Buddhisme.” 5 Minutes. Youtube.com. Web. 04.12.2021. < https://www.youtube.com/watch?v=CrqA1E9f6do >.
Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr (mfl.). Horisont. Grundbog i religion. København: Gyldendal, 2014. Print: s. 271; 275-276.
Alster, Bendt og Lindtner, Christian. GADS religionshistoriske tekster. 6. udgave. Århus: Systime, 2002. Print: 140-159.
Andersen, Lasse Skou. ”For visse buddhister er Dalai Lama en undertrykker”. Information.dk. Web. 11.02.2015. < http://www.information.dk/524068 >.
Andreasen, Esben (mfl.). Mennesket og magterne. En grundbog til religion. København: Nordisk Forlag, 1991. Print: s. 142-143; 147-149; 153-157; 188-191.
Andreasen, Esben og Poulsen, Allan (red.). Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave. Viborg: Systime. 2010. Print: s. 60-61.
Borup, Jørn. ”Buddhisme i Danmark og vesten”. Religion.dk. Web. 09.03.2005. < http://www.religion.dk/buddhisme/buddhisme-i-danmark-og-vesten >.
Borup, Jørn. ”Buddhismens fremtid ligger i Vesten.” Kristeligt Dagblad.dk. Web. 26.06.2009. < http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/buddhismens-fremtid-ligger-i-vesten >.
”Dalai Lama.” Lex.dk. Web. 10.03.2025. < https://lex.dk/Dalai_Lama >.
“Eastern Philosophy – The Buddha.” Youtube.com. Web. 14.11.2014. < https://www.youtube.com/watch?v=tilBs32zN7I >.
“Gelug monks – Tibetan throat singing.” Youtube.com. Web. 06.05.2012. <  https://www.youtube.com/watch?v=GslzWvQRiJg >.
”Hinayana.” Lex.dk. Web. 10.03.2025. < https://lex.dk/hinayana >.
”Koan.” Lex.dk. Web. 03.10.2024. < https://lex.dk/koan >.
”Lama Ole Nydahl dancing at age 73.” Youtube.com. Web. 21.01.2015. < https://www.youtube.com/watch?v=XU_AHlSEJ-Q >.
”Lama Ole Nydahl i Godmorgen Danmark.” Youtube.com. Web. 16.07.2015. < https://www.youtube.com/watch?v=OQn_CBUNAog >.
”Mahayana.” Lex.dk. Web. 10.03.2025. < https://lex.dk/mahayana >.
”Pral med åndelige evner er en alvorlig brist.” Religion.dk. Web. 24.04.2009. < http://www.religion.dk/synspunkt/pral-med-%C3%A5ndelige-evner-er-en-alvorlig-brist >.
Risager, Miriam. “De fem vigtigste ting at vide om tibetansk buddhisme.” Religion.dk. Web. 01.11.2011. < https://www.religion.dk/viden/de-fem-vigtigste-ting-vide-om-tibetansk-buddhisme >.
”Therevada and Mahayana Buddhism.” Khan Academy. Youtube.com. Web. 16.03.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=aCA6ioTLw-Q >.
”Tibetansk buddhisme.” Lex.dk. Web. 10.03.2025. < https://lex.dk/tibetansk_buddhisme >.
”Tibetan Monks Create Sand Mandala a Clarke College in Vancover.” Youtube.com. Web. 06.12.2012. < https://www.youtube.com/watch?v=IYVcjFhpsHc >.
”Univers DR2 buddhisme og kristendom.” Youtube.com. Web. 21.01.2016. < https://www.youtube.com/watch?v=xoD1M1R_jWY >.
”Vajrayana.” Lex.dk. Web. 10.03.2025. < https://lex.dk/vajrayana >.
”What Is Hinayana Buddhism?” Buddhism Reflections. Youtube.com. Web. 24.01.2025 < https://www.youtube.com/watch?v=6uBBsGagqic >.
”What is the Tibetan Book of the Dead?” ReligionForBreakfast. Youtube.com. Web. 23.05.2023. < https://www.youtube.com/watch?v=-5GJNsPLqbs >.
”What is Zen?” TAIGU ZEN. Youtube.com. Web. 08.06.2024. < https://www.youtube.com/watch?v=VPAIxVG-JkE >.
”Zenbuddhisme.” Lex.dk. Web. 25.07.2025. < https://lex.dk/zenbuddhisme >.
”Zen Koans: Unsolvable enigmas designes to break your brain.” TED-Ed. Youtube.com. Web. 16.08.2018. < https://www.youtube.com/watch?v=9p5Oi4wPVVo >.
”15 Things You Didn’t Know About the Dalai Lama.” Alux.com. Youtube.com. Web. 19.02.2018. < https://www.youtube.com/watch?v=sLBNQMKPIWU >.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nordisk religion

I undervisningen introduceres eleverne til den religionsfaglige tilgang til studier af førkristen nordisk religion. I undervisningen gennemgås relevant kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af den nordiske religions oprindelse, trosforestillinger og praksisformer.

Særlige fokuspunkter:
• Skabelsesmyter i førkristen nordisk religion
• Skriftlige oversættelser og fortolkninger
• Ritualpraksis
• Religionsskiftet i Norden
• Nyhedenskab

En nordiske skabelse:
- repetition af mytebegrebet i en religionsfaglig sammenhæng med fokus på mytetyper og forholdet mellem myte og ritual
- undersøge og diskutere udfordringer ved brugen af betegnelserne ”nordisk religion” og ”nordisk mytologi” i en religionshistorisk kontekst.
- analysere og fortolke en nordiske skabelsesmyte med fokus på handlingsforløb, mytetræk, urtid, kosmologi, ætiologi, overnaturlige aktører og fænomener etc.

Tor i myter og oversættelser:
- diskutere hvilken betydning oversættelse har for vores læsning og fortolkning af religiøse myter, samt hvilke fordele/styrker og udfordringer/svagheder der kan være forbundet med forskellige oversættelser
- analysere, fortolke og perspektivere myter om Tor og trolde

Ritualer i Norden:
- repetition af ritualbegrebet i en religionsfaglig sammenhæng med fokus på ritualtyper, hvad ritualer er, hvorfor ritualer udføres og hvordan de virker
- analyse og fortolke af Ælnods beretning om skik og sædvane hos ”nordboerne”
- analysere og fortolke mundtlige beretninger om høstoffer

Religionsskiftet i Norden:
- analysere og sammenligne kilder med fokus på religionsskiftet i Norden, herunder hvilke magtpolitiske interesser kirken, den tysk-romerske kejser og Harald Blåtand havde i kristendommens indførelse, og hvilken modstand dette mødte
- diskutere og reflektere hvordan Jellingestenen indgår i nutidens værdi- og identitetspolitik, samt hvordan religionsfaget kan bidrage til kritisk refleksion i forhold til brug af religionshistorien

Nordisk nyhedenskab:
- undersøge og redegøre for brug og betydning af begreberne ”hedning” og ”nyhedning” i en historisk og nutidig sammenhæng
- analysere og sammenligne hvordan nyhedenske grupper inddrager og benytter forestillinger om den gamle nordiske religion i deres egen rituelle praksis
- diskutere og reflektere over forholdet mellem nyhedenskab og senmodernitet, herunder fascinationen af den gamle nordiske religion, meningstab- og skabelse, identitet og kompensation, samt synkretisme og eklekticisme

Materialeliste:
Bargfeld, Egil. ”De klassiske religioner: Den nordiske religion”. Religion.dk. Web. 21.04.2016. < http://www.religion.dk/viden/de-klassiske-religioner-den-nordiske-religion >.
Frisk, Kristian. ”Hvad er asatro?”. Religion.dk. Web. 26.04.2016. < http://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro >.
Glerup, Kirstine. ”De nordiske guders verden”. Religion.dk. Web. 21.04.2016. < http://www.religion.dk/viden/de-nordiske-guders-verden >.
Glerup, Kristine. ”Guder i den nordiske mytologi”. Religion.dk. Web. 21.04.2016. < http://www.religion.dk/undervisning/guder-i-den-nordiske-mytologi >.
Gotved, Ole. ”Forn Sidrs trosbekendelse”. Religion.dk. Web. 26.04.2016. < http://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro >.
Grønbech, Vilhelm. Nordiske Myter og sagn. 6. udgave. København: Gyldendals Bogklubber, 2002 (1947).: Den nordiske skabelsesmyte; Myten om Thors fisketur.
”Kristendommen kom til Danmark”. Nationalmuseet.dk. Web. 30.04.2024 < https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/ >.
Larsen, Uffe Hartvig. Akademisk Forlag, 2018. Vikingernes tro og tanke: s. 236-237.
Mogensen, Anna. ”Asa-troende hylder naturkræfterne”. Religion.dk. Web. 26.04.2016. < http://www.religion.dk/danmark/asa-troende-hylder-naturkræfterne >.
”Religionsskiftet”. Danmarkshistorie.dk. 28-09-2015. < http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/ >.
Troelsen, Bjarne. Århus: Systime, 1987. Nordisk bondereligion: Thor; Troldenes frygt for Torden: Høstoffer.  
Widukind om Haralds overgang til kristendommen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer