Holdet 2b re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Christina Kofod Kristensen
Hold 2025 re/2b (2b re, 2b re (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Etik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktion
Formålet med introduktionsforløbet er at introducerer eleverne for de grundlæggende elementer i religionsfaget.
Vi har fokuseret på følgende elementer
Definition af faget religion. Herunder anvendes Jørgen Podemann Sørensens definition.
Indefra og udefra begreberne anvendes for at få et begreb om hvordan man kan se og arbejde med religion ud fra en teoretisk tilgang
Desuden er myte og ritual blevet diskuteret. Herunder de forskellige klassifikationer af begge. For at kunne bruge dette aktivt er skabelsen fra Nordisk religion blevet anvendt

Materiale:
Grundbogen til Religion C, af Lene Madsen et al, Systime 2012. Side: 16-18, 253-256
Begrebsnøglen, af Carsten Lykke-Kjeldsen et al, Systime 2016. Side: 32-33, 66-68, 108-109
Nordisk religion – skabelsesmyten fra http://www.hindu.dk/1a/rt/1a.pdf

Omfang 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Kristendom

Dette forløb har især haft fokus på den formative periode af kristendommen samt protestantiske kristendom.
Faglige mål
– redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse (indefra) som ud fra sekulære, herunder religionskritiske (udefra), synsvinkler
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– anvende elementær religionsfaglig terminologi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Emner:
Generel Introduktion, skabelse, syndefald/problemmyten, synd i protestantismen, pagter (Abraham og Moses), påsken/løsningsmyten, forsoningslærer, næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, den barmhjertige samaritaner, den fortabte søn, den nye, Paulus, Luther, kristendom i Danmark og verden, Ramsdal, modernistisk kristendom.

Uddrag af Biblen:
- 1 Mosebog 1-3, 1 Mos 17
- 2 Mos 19-20
- Markusevangeliet 14-16
- Lukasevangeliet 10,25-37
- Mattæusevangeliet 22,34-40
- Lukasevangeliet 15, 11-31
- Mattæusevangeliet 5-7
- Apostlenes Gerninger 1-2
- Paulus' Brev til Romerne 5,1-21
- Paulus' Første Brev til Korintherne 15,1-28
- Paulus' Brev til Galaterne 5,1-12

Grundbogen til Religion C af Madsen, Thelander-Motzfeldt m.fl.: s. 61-69, 82-83, 52-55, 59, 76,
De Kristnes Religion af Jens Forman, Systime 2008: s.155-157, 48-54, 70-73, 174-177, 142-143, 146-149, 179-180
Religion og Kultur af Esben Andreassen og Allan Poulsen, Systime 2014:  s.157-158,  s.169-170
Ordet og Jorden af Johnny Thidecke: s.50-52: og PG Lindhardt: Dans noget mere! - om fortabelse og fortabte sønner og Søren Krarup: Ingen syndsforladelse uden dom
Den Kristne tanke gennem tiden af Tage Bülow-Hansen: s.22-26
Religionerne af Jacobo og Josephsen: 242-244: Luther: Et opgør med gerningsretfærdighed
Uddrag af artikel på Religion.dk af Hanne Kjærgaard: Næstekærlighed i Kristendommen http://www.religion.dk/artikel/248256:Undervisning--Naestekaerlighed-i-kristendommen
”Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven”: Jyllands-Posten | 25.12.2014 | af THOMAS VIBJERG MORTEN VESTERGAARD

Sekundær litteratur:
” Gotfredsen: Per Ramsdal bør forlade folkekirken”:  Kristeligt Dagblad, 3.01.2015 af Sørine Godtfredsen
” Ramsdal fornægter troen på samme måde som Grosbøll”: Kristeligt Dagblad, 3.01.2015 af Henrik Højlund

omfang: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Buddhisme
Der har især været fokus på Mahayana buddhismen samt følgende emner: den formative periode, de tre juveler (buddha, dharma, sangha), de 4 ædle sandheder, de 5 skandhaer, livshjulet, årsagskæden, den gyldne 8 ledede middelvej, karma, karuna, mêtta, etik, nirvana, parinirvana og boddhisattva

Faglige mål, som eleverne skal kunne:
– redegøre for væsentlige sider af Buddhisme
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– anvende elementær religionsfaglig terminologi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Tekster:
Grundbogen til Religion C af Madsen, Thelander-Motzfeldt m.fl.: s. 150-152
Religion og Kultur af Esben Andreassen: 59-68, 71-72
Horisont af Jørn Borup: 253-266, 280-283
Gads religionshistoriske tekster af Bendt Alster og Christian Lindtner, Systime 2016: ”Ungdommens oplevelse af Lidelse”
Buddhismen af Esben Andreassen: 83-84, 92-95
Buddhisme og åndemanere i Thailand af Frede Granum-Jensen: 20-23, 50-51,55-58
Buddhismen i Kina af Esben Andreasen: 15-17, 48-49
Buddhismen – Tanker og Livsformer af Jens Bruun: uddrag af s.67-73
Mennesket og Magterne af Esben Andreasen: 163
The Buddhist Wheel of Life fra http://www.exoticindiaart.com/article/wheeloflife/
Uddrag af artikler om karma og etik af Jørn Borup
Film:
”The Life of the Buddha” BBC dokumentar fra 2007

Omfang 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Islam

I dette forløb har vi fokuseret på følgende emner: generel introduktion, de 6 trosartikler, Muhammed, Koranen om Adam og Eva, de 5 søjler, sharia, muslimsk etik, muslims modernisme og omvendelse. Heri er inddraget Jan Hjärpe teori om sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme og Rambos model om konversion.  

Faglige mål, som eleverne skal kunne:
– redegøre for væsentlige sider af islam
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse (indefra) som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler (udefra)
– anvende elementær religionsfaglig terminologi
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Religioner Lever af Ballisager et al: 94-107, 112-123
Muslimernes religion af Jens Forman: 55-56, 86, 128-135
Horisont af Jørn Borup: s.160-169, 199-200
Danske verdensreligioner – Islam af Kate Østergaard s.194-213
”Må kvinder være imamer” af Kassem Rachid og Aminah Tønnesen brevkassesvar d.3 aug 2016. Må kvinder være imamer? - Religion.dk
Arbejdet med selvvalgte fatwaer fra islamsvar.dk

Uddrag af Koranen:
Sura 2: 35-48
Sura 59:22-24
Sura 112
Sura 2:35-39
Sura 7:22-23
Sura 4:110
Sura 15:26-50
Sura 3:1-8
Sura 10:37-38,
Sura 56:1-56
Sura 23:102-105
Sura 4:115-117
Sura 4:79
Sura 7:178,
Sura 76:29-31

Al-Bukhari – Hadith samling. Religionshistoriske hovedværker i uddrag fra Systime: 7-9 (omkring Åbenbaring)

Film:
Hajj – BBC dokumentar
”Den danske kvindelige imam” Dokumentar fra 2019, instrueret af: Marie Skovgaard

Sekundær litteratur:
Muslimernes religion af Jens Forman: 14-18

Omfang 64 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Etik

I dette forløb har vi især fokuseret på Pligt og Nytte etik (Immanuel Kant og Jeremy Bentham). Yderligere har vi arbejdet med hvordan Peter Kemp har arbejdet videre med elementer fra både pligt og nytteetik. De begreber vi har fokuseret på er mennesket som mål/middel, det kategoriske imperativ, fornuft/god vilje, lyst og smerte, nyttekalkule. Som etisk emne har vi arbejdet med organdonation og aktiv dødshjælp

Materiale:
- ”Hvad er etik?” af Motzfeldt, Dorte: Religion og etik, 2016, Systime. S.8-10
- ”Pligtetik og nytteetik” af Motzfeldt, Dorte: Religion og etik, 2016, Systime. S.14-16
- ”Grundlæggelsen af moralens metafysik” af Immanuel Kant (1785) fra Mikkelsen, Poul Storgaard: Den optimale behandling, 2001, Systime s.34-36
- ”En indføring i principperne for moral og lovgivning” af Jeremy Bentham (1789) fra Mikkelsen, Poul Storgaard: Den optimale behandling, 2001, Systime s.40-41
- Fra pligtetik til lykkeetik af Peter Kemp (1998) fra Mikkelsen, Poul Storgaard: Den optimale behandling, 2001, Systime s.42-44
- De 10 vigtigste ting at vide om organdonation af Kim Schou, 21.12.11 fra Etik.dk  https://www.etik.dk/organdonation/de-10-vigtigste-ting-vide-om-organdonation
- Dead Doner Rule: Etiske opmærksomhedspunkter i forbindelse med donation efter cirkulatorisk død (DCD) fra etiskråd.dk
- Religioners syn på organdonation, "Hvad siger min tro" https://organdonation.dk/borger/sporgsmal-og-svar/tro/
- "Det mener verdensreligionerne om organdonation" fra religion.dk https://www.religion.dk/viden/det-mener-verdensreligionerne-om-organdonation
- Faktaboks om dødshjælp fra Etik i det Senmoderne af Ludvig og Mikkelsen 2025
- "10 ting at vide om aktiv dødshjælp" af Gunhild Lindstrøm og Kim Schou på etik.dk og Kristeligt Dagblad  https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/10-ting-vide-om-aktiv-doedshjaelp
- uddrag fra "Etik i det Senmoderne" af Ludvig Mikkelsen 2025, herunder en tidslinje om aktiv dødshjælp i Danmark, faktaboks om 2 etiske synspunkter (nytte og pligtetisk)
- Uddrag af Etisk råds anbefaling omkring aktiv dødshjælp (2012) fra https://www.etiskraad.dk/udgivelser/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/det-etiske-raads-udtalelse-om-eventuel-lovliggoerelse-af-aktiv-doedshjaelp
- "Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark" af Thomas Søbirk Petersen, 2017 fra https://www.etiskraad.dk/udgivelser/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/derfor-boer-aktiv-doedshjaelp-vaere-lovligt-i-danmark
- "Hvad mener religionerne om aktiv dødshjælp?" af  Safia Aoude, Dan Månsson og Linda Clod Præstholm fra Kristelig Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-mener-religionerne-om-aktiv-doedshjaelp

Omfang 25 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer